Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Relaterede dokumenter
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Folkeskolestrategi

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Temamøde om strategi

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Lyreskovskolens vision 2022:

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

FOLKESKOLEREFORM 2014

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Tema Beskrivelse Tegn

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Kvalitetsanalyse 2015

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Folkeskolereform 2014

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Tema Beskrivelse Tegn

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Orienteringsmøde om skolereformen

Skoledagen styres af elevernes læring

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

FOLKESKOLEREFORM 2014

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

Skolernes mål og handleplaner

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Fokusområder

Folkeskolereformen 2013

Velkommen til kontaktforældremøde

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

VELKOMMEN. Søholmskolen

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Et fagligt løft af folkeskolen

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Lyreskovskolens vision 2022:

Den kommunale Kvalitetsrapport

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Transkript:

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld på hver skole. 6. Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. 2

Mål 1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL/Tegn MÅL Dansk I april 2016 er 73,8 % af eleverne i kategorien gode læsere At fastholde det gode læseresultat, se dog delmål Matematik I april 2016 er 88,9 % af eleverne i kategorien gode til matematik. At fastholde det gode resultat i matematik, se dog delmål Generelle udfordringer: At én elev i en klasse med lav klassekvotient giver en meget stort procentuelt udslag mht. placeringer i resultatlisten. At samle op på nye tilflyttere. Der uddannes en læsevejleder i skoleåret 2017/18 Én matematikvejleder er blevet uddannet i skoleåret 2015/16 Sætte fokus på egen kunnen på dagsorden på lærermøder Lærerne italesætter overfor elever og forældre, hvad målstyret læring betyder, hvilken indsats det kræver af alle parter. Undervisning tilrettelægges med differentiering for at tilgodese alle elever Evaluering af resultater af nationale test og kommunale sprogvurderings/læsetest gennemgås på lærermøder Italesættelse af høje forventninger overfor elever og forældre. Modellen UgeskemaRevolution anvendes aktivt fra børnehaveklassen til 6. klasse. Tydelige mål, som eleverne kender før et forløb Fortsat tilbyde en attraktiv bogsamling, samt vedligeholde denne i PLC På forældremøde sættes emnet målstyret læring på som et punkt Dagligt at synliggøre og bruge målstyret læring i lektionerne Dagligt at fastholde eleverne i deres eget læringsforløb I det daglige møde med elever i arbejde at anerkende eleven i hans/hendes indsats med matematik og læsning Der anvendes sprogvurdering/læsetests som anvist af kommunens læsekonsulent Fortsætte det målrettede arbejde med sprog, bogstaver og talforståelse i børnehaven, der danner grundlag for børnenes senere indlæring Dansk: 2017 er 74 % 2018 er 76 % 2019 er 78 % 2020 er 80 % af alle eleverne gode til at læse i de nationale test (som gennemsnit) At eleverne læser med glæde. At eleverne læser mere og frivilligt end lektien At eleverne opfatter det at få tid til at læse som en belønning Matematik: I april 2017 er 85 % 2018 er 85 % 2019 er 85 % 2020 er 85 % I kategorien gode til matematik i de nationale tests (som gennemsnit) Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 3

Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Dansk: I april 2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i læsning 3,8 % At få %-delen af de allerdygtigste elever i læsning til at stige. Matematik I april 2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i matematik 6,9 % At få %-delen af de allerdygtigste elever i matematik til at stige Generelle udfordringer: At én elev i en klasse med lav klassekvotient giver en meget stort procentuelt udslag mht. placeringer i resultatlisten. Der uddannes en læsevejleder i skoleåret 2017/18 Én matematikvejleder er blevet uddannet i skoleåret 2015/16 Fastholde fokus på elevens færdighed i læsning og regning At de dygtigste elever i hver klasse udfordres fagligt med differentieret undervisning Testresultater tages op på personalemøder og danner grundlag for kommende planlægning Sætte fokus på egen kunnen på dagsorden på lærermøder Målstyret læring, hvor der differentieres i tekst, opgaver og andet materiale På sigt synliggøres / skriftliggøres den målstyrede læring i bl.a. Meebook Modellen UgeskemaRevolution anvendes aktivt fra børnehaveklassen til 6. klasse Tilbyde en attraktiv bogsamling, samt vedligeholde denne i PLC Dagligt / jævnligt at fastholde eleverne i deres eget læringsforløb Anvendelse af mange forskellige og særlige tiltag/ordninger for enkelt elever med særlige behov I det daglige møde med elever i arbejde, at anerkende, rose, motivere eleven i dennes indsats med matematik og læsning Der anvendes sprogvurdering/læsetests som anvist af kommunens læsekonsulent Evaluering af tests sættes på dagsorden til lærermøde At fortsætte det målrettede arbejde med sprog, bogstaver og talforståelse i børnehaven, der danner grundlag for børnenes senere indlæring. Dansk: 2017 er 4,0 % 2018 er 4,3 % 2019 er 4,7 % 2020 er 5,0 % af alle eleverne ligger i kategorien af allerdygtigste til at læse i de nationale test (som gennemsnit) At eleverne læser med glæde. At eleverne læser mere og frivilligt end lektien At eleverne opfatter det at få tid til at læse som en belønning Matematik: 2017 er 7,0 % 2018 er 7,2 % 2019 er 7,4 % 2020 er 7,6 % af alle eleverne i kategorien allerdygtigste til matematik i de nationale test (som gennemsnit) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 4

Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Dansk April 2016 udgør andelen af de allerdårligste elever i læsning 11,3 % Udfordringen: At få %-delen af de allerdårligste elever i læsning til at falde Matematik: April 2016 udgør andelen af de allerdårligste elever i matematik 4,2 % At få %-delen af de allerdårligste elever i matematik til at falde Generelle udfordringer: At én elev i en klasse med lav klassekvotient giver en meget stort procentuelt udslag mht. placeringer i resultatlisten Der uddannes en læsevejleder i skoleåret 2017/18 Én matematikvejleder er blevet uddannet i skoleåret 2015/16 Italesætte vigtigheden af at kunne læse og regne Fastholde fokus på elevens færdighed i læsning og regning At de dårligste elever i hver klasse udfordres fagligt med differentieret undervisning til nærmeste udviklingszone Testresultater tages op på personalemøder og danner grundlag for kommende planlægning Sætte fokus på egen kunnen på dagsorden på lærermøder Målstyret læring, hvor der differentieres i tekst, opgaver og andet materiale På sigt synliggøres / skriftliggøres den målstyrede læring i bl.a. Meebook Modellen Ugeskemarevolution anvendes aktivt fra børnehaveklassen til 6. klasse Tilbyde en attraktiv bogsamling, samt vedligeholde denne i PLC Dagligt / jævnligt fastholde eleverne i deres eget læringsforløb Anvendelse af mange forskellige og særlige tiltag/ordninger for enkelt elever med særlige behov I det daglige møde med elever i arbejde, at anerkende, rose, motivere eleven i dennes indsats med matematik og læsning Der anvendes sprogvurdering/læsetests som anvist af kommunens læsekonsulent Evaluering af tests sættes på dagsorden til lærermøde At fortsætte det målrettede arbejde med sprog, bogstaver og talforståelse i børnehaven, der danner grundlag for børnenes senere indlæring. Dansk: 2017 er 11,0 % 2018 er 10,7 % 2019 er 10,2 % 2020 er 9,8 % af alle eleverne ligger i kategorien af de allerdårligste i læsning i de nationale test (som gennemsnit) At også eleverne placeret i kategorien dårlige læsere: læser med glæde. Læser mere og frivilligt end lektien Opfatter det at få tid til at læse som en belønning Matematik: 2017 er 4,1 % 2018 er 4,0 % 2019 er 3,9 % 2020 er 3,8 % af alle eleverne i kategorien allerdårligste i matematik i de nationale test (som gennemsnit) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 5

Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. I april 2016: Er du glad for din skole?: I dialogen at huske eleverne på vigtigheden af god omgangstone 0.-3. årgang: 4,63 4.- 9. årgang: 4,34 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4. 9. årgang: 3,74 Udfordringen: At fastholde den gode trivsel blandt eleverne, se dog delmål 49 % af eleverne finder, at toiletterne ikke altid er rene. At toiletterne på skolen forbliver rene gennem skoledagen Dagligdagen blandt eleverne kan være præget af pigefnidder og slåskampe For medarbejdere: 2016: Sociale kapital 82,8 At fastholde resultatet For den sociale kapital At skabe / fastholde god omgangstone i dagligdagen Inklusionsvejleder uddannes i skoleåret 2016/17 Der sættes øget fokus på og handling bag problemet med pigefnidder og slåskampe Skærpet forældresamarbejde ved dårlig opførsel At skabe god toiletkultur De voksnes professionelle samarbejde er afgørende for elevernes læring. Det fælles ansvar Vi anvender Trivselsmålingen gennemført ved undervisningsministeriet Vi fortsætter ordningen med forældrevalgte trivselsråd i hver klasse. Ordningen påbegyndes i børnehaven Ekstra møde med forældre Ugentlig AKT møde med enkelte elever Frikvartersordninger så som legeaftaler, indskrænkning af legeområder, særordninger for enkeltelever, ekstra gårdvagter Der afholdes trivselsarrangementer / sociale arrangementer i klasserne, grupperne Der afholdes fortsat fælles arrangementer som skolefest, forårskomsammen, juleafslutning, fælles arbejdsdag og sidste skoledag Personalet fortsætter med at være opmærksom på og diskutere elevers velbefindende og adfærd At undervise eleverne i toiletvaner, håndhygiejne, toiletorden Lade alt personale få mest mulig indflydelse på organisering og indhold af eget arbejde Fortsat arbejde på at have en anerkendende omgangstone og tilgang til hinanden. 6 Er du glad for din skole? Årgang 0.-3. 2017 er 4,63 2018 er 4,64 2019 er 4,66 2020 er 4,70 Årgang 4. -9. 2017 er 4,34 2018 er 4,35 2019 er 4,39 2020 er 4,50 Undervisning giver mig lyst til at lære mere: Årgang 4. 9. 2017 er 3,74 2018 er 3,76 2019 er 3,80 2020 er 3,99 Rene toiletter, tilfredse brugere 2017 er 40 % 2018 er 30 % 2019 er 20 % 2020 er 10 % For medarbejderne: Social kapital: 2018 85 % 2020 88 % Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020 Ikke at høre uhøvisk tale eleverne imellem At elevers gode opførsel og gode omgangstone bliver bemærket af samarbejdspartnere udenfor skolens regi

Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld på hver skole. Status: Ifølge TRIO har vi 100 % Fortsat at have 100 % kompetence Ved ansættelser eller overflytninger af lærere fra anden kommunal skole at styre efter at opnå fuld Plan for uddannelse af lærere og pædagoger frem til 2020 er udarbejdet og uddannelser er påbegyndt Inklusionsvejleder uddannes i skoleåret 2016/17 Vejleder for tidlig sprogstart / tysk afslutter vejlederuddannelsen i 2017 Fortsat at have 100 % kompetence At få fuld kompetence dækning i 2020 Ved forholdsvis få personaler, kan det være en udfordring at have fuld I kompetenceforløbet for lærere uddannes læsevejleder, matematikvejleder, læringsvejleder/plc Lærer påbegynder læsevejlederuddannelse i efteråret 2017 Lærer påbegynder læringsvejlederuddannelse i efteråret 2018 Ved forholdsvis få personaler kan udskiftning af en enkelt lærer få stor betydning for en I ansættelsessamtaler vil vi vægte hensynet til 7

Mål 6: Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang modtager et alment skoletilbud På en lille skole med lav klassekvotient udgør én elev en forholdsvis større procentdel, end i en klasse med højere klassekvotient Princip for Inklusion implementeres Princip for inklusion vedtaget maj 2015 At forskellige tidsbegrænsede ordninger for elever fortsat finder sted Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud Pt tiltagende elevtal med særlige behov Det skal accepteres af alle, at vi hver især har forskellige muligheder, og kan have behov for forskellige ordninger Inklusionstanken må ikke blive styrende for, hvad der er til barnets bedste 8

Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 At få implementeret de nye mål i den tidlige tyskundervisning Vejleder for tysk afslutter vejlederuddannelsen i 2017 At afsætte økonomiske midler til anskaffelse af undervisningsmateria le til tidlig tyskundervisning. Skolens tysklærer deltager i kursus for tyskvejledere Skolens tysklærer sidder i PLF for tysk. Her udarbejdes mål for tidlig tysk undervisning. At finde gode og relevante materialer i både Danmark og Tyskland, der kan anvendes til tidlig tyskundervisning At kunne høre elever sige tyske gloser såvel som engelske i dagligdagen At implementere målet for tidlig tyskundervisning i begynderundervisningen I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 9