Bosætningsanalyse - Viborg Kommune - Sammenfatning af seks delanalyser Viborg Kommune har i 2008 udarbejdet en større bosætningsanalyse. Analysen er bygget op omkring seks spørgeskemaundersøgelser, der fokuserer på forskellige gruppers forventninger og holdninger til bolig, lokalområde og lignende. Nedenstående sammenfatter de væsentligste pointer fra spørgeskemaundersøgelserne. Bosætningsanalysen De seks delundersøgelser (Se sammenfatninger nedenfor) 1. Tilflyttere (s. 2) 2. Fraflyttere (s. 5) 3. Pendlere (s. 7) 4. Kommende ældre (s. 10) 5. Unge (s. 13) 6. Interne flyttere (s. 16) 7. Det videre arbejde (s. 19) 1
1. Tilflyttere Der indgår svar fra 400 respondenter i tilflytterundersøgelsen, der er gennemført i april/maj 2008. Undersøgelsen omfatter tilflyttere over 18 år, som er tilflyttet den nye Viborg Kommune i 2007 og personer, der i 2006 er tilflyttet en af de tidligere kommuner: Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele, Aalestrup (Hvamområdet) og Viborg. 1.1. Tilflytning til Viborg Kommune I perioden 2001-2007 er cirka 4.000 personer tilflyttet Viborg Kommune hvert år. Tilflytning toppede foreløbigt i 2006, hvor 4.369 personer flyttede til kommunen. Tilflytningen til Viborg Kommune er generelt større end fraflytningen, og over den syvårige periode er den gennemsnitlige nettotilflytning 161 personer årligt. Kommunen har samtidig en gennemsnitlig nettoindvandring på 248 personer årligt. 1.2. Hvorfor valgte tilflytterne Viborg Kommune? Halvdelen af alle tilflyttere har tidligere været bosat i Viborg Kommune, hvilket indikerer, at forhåndskendskabet har haft indflydelse på valget om at flytte tilbage. I tabellen nedenfor er præsenteret en række udsagn, og det angives, hvor stor en del af respondenterne der i større eller mindre grad er enige i disse udsagn. De enkelte respondenter har haft mulighed for at afkrydse flere motiver for at flytte men har ikke prioriteret, hvilke motiver de anser som de væsentligste. Mange har angivet en flot og varieret natur (80,2 %) og rolige omgivelser (75,3 %) som motiv for flytningen til Viborg. Men også ønsket om at bo tættere på familie og venner (50,8 %), gode kultur- og fritidstilbud (48,8 %), at tilflytterne fandt den helt rigtige bolig (48,0 %) samt Viborgs image (46,2 %) er angivet som medvirkende årsag til flytningen. De kommunale servicetilbud har kun i mindre omfang indflydelse på valget af Viborg som bosætningskommune. Tabel 1: Motiver for at flytte til Viborg Kommune Udsagn Enig Neutral Uenig Naturen er flot og varieret 80,2 % 15,8 % 3,9 % Omgivelserne er stille og rolige 75,3 % 17,0 % 7,7 % Jeg/vi vil bo tættere på familie/venner 50,8 % 13,8 % 35,5 % Viborg har gode kultur- og fritidstilbud 48,8 % 39,1 % 12,0 % Jeg/vi fandt den helt rigtige bolig/byggegrund 48,0 % 18,4 % 33,6 % Viborg har et godt image 46,2 % 42,4 % 11,4 % Viborg er et godt sted at vokse op 45,2 % 45,5 % 9,2 % Jeg/vi vil bo tættere på arbejdspladsen 44,7 % 11,2 % 44,1 % Jeg/vi vil bo centralt i forhold til private og offentlige servicetilbud 37,3 % 38,1 % 24,5 % Viborg tilbyder gode offentlige serviceydelser 27,4 % 58,3 % 14,4 % Jeg/vi er under uddannelse i Viborg 15,1 % 4,7 % 80,2 % Jeg/og eller min ægtefælle/samlever er gået på pension 10,4 % 3,7 % 85,8 % Jeg er blevet alene pga. skilsmisse eller dødsfald 10,4 % 4,8 % 84,6 % Jeg og/eller min ægtefælle/samlever lider under dårligt helbred 5,4 % 5,4 % 89,1 % 2
Knap 40 % af tilflytterne har haft én eller flere kommuner ud over Viborg i tankerne i forbindelse med flytningen. Specielt Århus og Silkeborg kommuner har været inde i overvejelserne. 61,4 % af tilflytterne har ikke haft andre kommuner med i overvejelserne, da de flyttede til Viborg. Der er især tilflyttere, der tidligere har boet i kommunen, der ikke har overvejet andre kommuner. 1.3. Hvor kommer tilflytterne fra, og hvor flytter de hen? Over halvdelen (57,4 %) af tilflytterne kommer fra større byer. Heraf kommer 23,9 % fra byer med over 100.000 indbyggere, 21,5 % kommer fra byer på 30.000-99.999 indbyggere og 12,0 % kommer fra byer mellem 10.000 og 29.999 indbyggere. Tilflytterne kommer især fra Århus, Skive, Favrskov, Silkeborg og Aalborg, men også fra udlandet. Halvdelen af alle tilflyttere bosætter sig i Viborg By. Generelt er der en tendens til, at tilflytterne vælger at bosætte sig i en mindre by end de kom fra. Eksempelvis er hver fjerde tilflyttet byer under 200 indbyggere og landområder fra en by med over 100.000 indbyggere (28,6 %). Disse tilflyttere kan være unge, der vender tilbage til lokalområdet efter endt uddannelse i de større byer, men også tilflyttere, der ønsker at realisere drømmen om at bo på landet. Den anden større gruppe, der er flyttet til landområder (30,6 %), er tilflyttere, der også før flytningen boede i landområder. 1.4. Tilflytternes valg af bolig Tilflytterne er spurgt om boligstørrelse, ejerforhold og boligtype før og efter flytningen til Viborg. Det samlede billede viser, at tilflytterne typisk: vælger en større bolig i forbindelse med flytningen til Viborg udskifter lejeboligen med en ejerbolig flytter fra en etagebolig/ungdomsbolig til et parcelhus/villa 43,5 % af tilflytterne boede i en ejerbolig før flytningen. Efter flytningen er andelen steget til 52,8 %. De 18-24-årige Ser man isoleret på de unge i aldersgruppen 18-24 år er flyttemønstret omvendt, da de unge typisk: flytter fra større boliger til mindre boliger flytter fra ejerboliger til lejeboliger flytter fra parcelhus/villa til etageboliger/ungdomsboliger Flyttemønstret for de unge er en naturlig følge af, at mange unge i aldersgruppen flytter hjemmefra - typisk fra forældrenes parcelhus og til egen bolig. Boligen, der vælges ved tilflytning, er enten en ungdomsbolig, et bofællesskab eller lejlighed i en etagebolig. De 25-39-årige Det er primært de 25-39-årige, der flytter til en større bolig. Det er også denne aldersgruppe, der i højest grad skifter lejeboligen ud med en ejerbolig. Før flytningen bor 29,6 % i en ejerbolig. Efter flytningen bor 60,2 % i denne aldersgruppe i en ejerbolig. De 40-64-årige Der er ikke den store ændring i boligvalget hos de 40-64-årige i forbindelse med flytningen. De flytter typisk til en bolig af samme størrelse, og der er kun mindre forskydninger i valget af boligtype. En mindre del af de 40-64-årige vælger dog at udskifte lejeboligen med en ejerbolig i forbindelse med flytningen. De 65-79-årige For de 65-79-årige er mønstret, at især boliger over på 141 m 2 erstattes af en mindre bolig i forbindelse med flytningen. Boligen skal dog have en vis størrelse, idet ingen af de tilflyttende i aldersgruppen har valgt en bolig på under 65m 2. 3
Cirka 25 % af tilflytterne i aldersgruppen har valgt at udskifte ejerboligen med en lejebolig eller en andelsbolig i forbindelse med flytningen. Andelen af 65-79-årige som bor i en andelsbolig er steget fra 4,8 % til 18,2 % efter flytningen. 1.5. Motiver for valget af den nuværende bolig Flest tilflyttere begrunder valget af den nuværende bolig med ønsket om at få en større bolig - typisk en ejerbolig - af en højere standard. Men også ønsket om at flytte til et mere attraktivt område angives som begrundelse for valget af boligen. For nogle tilflyttere er valget af boligen en følge af, at tilflytteren er flyttet sammen med kæresten i dennes bolig i Viborg Kommune, og for andre har behovet for at finde en bolig hurtigt været det mest afgørende i forhold til valget af den nuværende bolig. Det må forventes, at en del af de sidstnævnte tilflyttere på sigt flytter til en anden bolig, der bedre opfylder behovene. Halvdelen af tilflytterne har haft let ved at finde en egnet bolig (54,0 %), og mener at boligudbuddet var tilstrækkeligt (43,3 %). Men der er samtidig 28,2 % af tilflytterne, der ikke synes, at udbuddet af relevante boliger eller byggegrunde var tilstrækkeligt. Endelig mener 20,4 %, at prisniveauet er for højt, mens 52,8 % finder prisniveauet rimeligt. 1.6. Hvor tilfredse er tilflytterne med at bo i Viborg Kommune? Undersøgelsen viser, at tilflytterne har overvejende fået indfriet deres forventninger til flytningen til Viborg Kommune, idet 77,8 % af tilflytterne samlet set er tilfredse med flytningen. Tilflytterne har især fået indfriet deres forventninger til boligen (83,6 %) og lokalområdet (82,9 %). 4
2. Fraflyttere 337 respondenter indgår i spørgeskemaundersøgelsen blandt tilfældigt udvalgte personer over 18 år, der er fraflyttet Viborg Kommune inden for de seneste to år. Det følgende præsenterer en sammenfatning af resultaterne fra fraflytterundersøgelsen. 2.1. Fraflytning trods generel tilfredshed med at bo i Viborg Kommune Viborg Kommune har i perioden 2001-2007 haft en gennemsnitlig årlig fraflytning på knap 3.900 personer, og kommunen har som tidligere fremhævet en gennemsnitlig nettotilflytning på 161 personer i perioden. Spørgeskemaundersøgelsen giver ikke det indtryk, at fraflytterne er flyttet til en anden kommune, fordi de var specielt utilfredse med at bo her. Faktisk var 82,2 % meget eller i overvejende grad tilfredse med at bo i Viborg Kommune. Til sammenligning svarer 87,4 %, at de samlet set er meget tilfredse eller i overvejende grad tilfredse med at bo i den nye bopælskommune. Som alternativ til flytning over kommunegrænsen har 13,5 % overvejet at finde en anden bolig i Viborg Kommune. De unge på 18-24 år skiller sig ud, idet kun 6,9 % har overvejet at flytte til en anden bolig i Viborg Kommune modsat har 17,5 % af personerne på 25 år eller derover haft en anden bolig i Viborg Kommune med i overvejelserne. 2.2. Unge fraflyttere En ret stor del af de fraflyttere, der deltager i undersøgelsen, tilhører gruppen af unge mellem 18-24 år (37,7 %). De 18-24-årige påvirker da også i høj grad det samlede billede af fraflytningen fra Viborg Kommune. Aldersgruppen er blandt de allermest mobile på tværs af kommunegrænser, hvilket ikke mindst kan tilskrives, at mange unge flytter i forbindelse med påbegyndelse af uddannelse. Et typisk billede er, at en ung i forbindelse med start på uddannelse flytter fra forældrenes hus i Viborg Kommune. De flytter til et kollegieværelse, en ungdomsbolig, en lejlighed, et bofællesskab eller lignende i en af de store uddannelsesbyer. Mange af de unge fraflyttere bosætter sig i Århus (36,7 %), Aalborg (14,2 %), Odense (7,5 %) eller København (6,7 %). 2.3. Motiver for at flytte I tabellen nedenfor er præsenteret en række udsagn, og det angives, hvor stor en del af respondenterne der i større eller mindre grad er enige i disse udsagn. De enkelte respondenter har haft mulighed for at afkrydse flere motiver for at flytte men har ikke prioriteret, hvilke motiver de anser som de væsentligste. De tre mest angivne motiver for at flytte er, at fraflytterne ønskede at komme nærmere familie/venner (38,7 %) og nærmere på arbejdsplads (32,0 %) eller uddannelsesinstitution (30,7 %). 5
Tabel 2: Motiver for at flytte fra Viborg Kommune Udsagn Enig Neutral Uenig Jeg/vi ville flytte tættere på familie/venner 38,7 % 13,0 % 48,4 % Jeg/vi ville flytte tættere på min eller min ægtefælles/samlevers arbejdsplads 32,0 % 10,0 % 58,0 % Jeg/vi ville flytte tættere på min eller min ægtefælles/samlevers udd.inst. 30,7 % 10,1 % 59,1 % Jeg/vi fandt den helt rigtige bolig 30,3 % 27,0 % 42,8 % Jeg/vi vil gerne bo i et område med mere attraktiv natur 21,4 % 27,0 % 51,6 % Jeg/vi vil gerne bo mere centralt i forhold til private og offentlige servicetilbud 20,9 % 31,5 % 47,5 % Jeg/vi vil gerne bo i mere stille og rolige omgivelser 17,4 % 21,4 % 61,2 % Viborg Kommune mangler kultur- og fritidstilbud 14,8 % 19,4 % 65,8 % Jeg er blevet alene pga. skilsmisse eller dødsfald 12,4 % 5,7 % 82,0 % Viborg Kommune har et dårligt image 9,1 % 15,4 % 75,5 % De offentlige serviceydelser i Viborg Kommune er utilstrækkelige 9,0 % 29,8 % 61,3 % Jeg og/eller min ægtefælle/samlever er gået på pension 7,9 % 6,3 % 85,8 % Jeg og/eller min ægtefælle/samlever lider under dårligt helbred 6,0 % 6,3 % 87,7 % Viborg Kommune er ikke et godt sted at vokse op 3,0 % 20,5 % 76,6 % Lidt over 30 % er helt eller overvejende enige i, at de er flyttet fra Viborg Kommune, fordi de fandt den helt rigtige bolig uden for kommunegrænsen. Samtidig er der 20 %, der som motiv for at flytte fra kommunen har angivet, at de ønskede at bo i et område med en mere attraktiv natur. En lignende andel er flyttet for at bo mere centralt i forhold til private og offentlige servicetilbud. 2.4. Offentlig og privat service Undersøgelsen viser, at det ikke umiddelbart er den kommunale service i form af børnepasning, skoler og tilbud til ældre, der er motivet for at fraflytte Viborg Kommune. Modsat er næsten hver femte helt eller overvejende enige i, at forskelle i kommunernes tilbud på kulturområdet er et af motiverne for at flytte til en anden kommune. Samtidig peger 19,1 % på offentlig transport som motiv til at flytte til en anden kommune. 2.5. Boligudbud og muligheder for salg af bolig Blandt fraflyttere på 25 år eller derover er der en svag tendens blandt deltagerne i undersøgelsen til at flytte i etagebolig på bekostning af parcelhus/villa og rækkehus. Med hensyn til ejerforhold, er der relativt mange fraflyttere, der i forbindelse med flytningen har købt en andelsbolig. Cirka hver tredje har solgt en bolig i forbindelse med fraflytningen. Ifølge undersøgelsen har fraflytterne ikke haft problemer med at sælge den tidligere bolig i Viborg Kommune. Blandt de, der har solgt en bolig i forbindelse med fraflytning, svarer 74,2 %, at det var let at sælge boligen. Hertil kommer 21,5 %, der har svaret neutralt på spørgsmålet. Det er således under 5 %, der mener, at det i forbindelse med fraflytningen inden for de seneste to år har været vanskeligt at sælge boligen i Viborg Kommune 1. 1 Det bør i den sammenhæng bemærkes, at boligmarkedet i 2006-2007, hvor undersøgelsens respondenter søgte efter bolig, var præget af stor aktivitet og efterspørgsel, mens aktiviteten er faldet i 2008 og langt flere boliger er udbudt til salg (Realkreditrådet, 2008). 6
3. Pendlere Pendleranalysen fokuserer udelukkende på indpendlere, dvs. personer, som er beskæftiget på en arbejdsplads indenfor Viborg Kommune, men er bosiddende i en anden kommune. 519 pendlere har deltaget i undersøgelsen. Den spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for analysen, er gennemført i samarbejde med 16 mellemstore og store virksomheder, der har været behjælpelige med at informere om undersøgelsen og omdele spørgeskemaer. Denne fremgangsmåde har den konsekvens, at pendlerne på de mindre virksomheder ikke er repræsenteret i undersøgelsen, og datamaterialet er således ikke nødvendigvis repræsentativt for den samlede pendlerskare. 3.1. Fakta om pendling En stor del af den arbejdskraft, som virksomhederne i Viborg Kommune benytter sig af, er ikke bosiddende i Viborg Kommune. Mere præcist pendler 15.137 personer i 2007 til Viborg for at arbejde, mens 11.003 borgere i Viborg omvendt har arbejdsplads udenfor kommunen. Undersøgelsens pendlerprofil: 59,7 % er mænd. 52,6 % har hjemmeboende børn. 15,6 % af husstandene har kun en voksen. 60,8 % har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. 36,1 % har en lang videregående uddannelse. 48,8 % har en husstandsindkomst på over 600.000 kr. 67,1 % er bosat i Viborgs ni nabokommuner. 49,4 % har pendlet til Viborg i under tre år. 29,4 % har over 100 km. til arbejdspladsen (tur/retur). 62,4 % bor i et parcelhus eller en villa. 80,4 % har en ejerbolig. 3.2. De potentielle tilflyttere 12,6 % eller 54 af de adspurgte anser det for sandsynligt, at de flytter til Viborg Kommune. 64,6 % svarer modsat, at en flytning til Viborg er usandsynlig, mens de resterende 22,8 % ikke har overvejet muligheden for at flytte. Analysen tegner et billede af, at de 12,6 %, der er potentielle tilflyttere, typisk har følgende kendetegn: tilhører den yngre del af pendlerskaren er eneste voksne i husstanden har en husstandsindkomst på mindre end 600.000 kr. Det skal videre fremhæves, at de pendlere, der mener, at de bruger for lang tid på transport, i højere grad end pendlere, der synes, at transporttiden er passende, overvejer at flytte til Viborg. Derimod ser det ikke ud til, at den faktiske afstand har den store betydning for pendlernes flyttepræferencer. 3.3. Pendlernes forventninger til lokalområde og bolig Pendlerne giver i særlig grad udtryk for, at de vil bo i nærheden af flot og varieret natur (79,8 %), ligesom omgivelserne skal være stille og rolige (78,7 %). Et børnevenligt lokalområde samt nærheden til familie og 7
venner, offentlige servicetilbud, indkøbsmuligheder og kultur- og fritidstilbud er andre vigtige lokale forhold, som mellem 53,0 % og 68,2 % af pendlerne lægger vægt på. 43,6 % af pendlerne lægger vægt på at bo i nærheden af arbejdspladsen. Den forholdsvis lave tilslutning til dette udsagn skal ses i det lys, at netop pendlerne må formodes at have truffet en beslutning om, at de kan leve med at pendle og dermed være bosiddende et stykke fra arbejdspladsen. Fire boligrelaterede forhold har særlig betydning for pendlerne. Konkret anfører over 25 % af de adspurgte, at de har nedenstående ønsker til en potentiel ny bolig: Den skal have en højere standard end den nuværende bolig Den skal være større end den nuværende bolig Den skal være beliggende i et mere attraktivt område Det skal være en ejerbolig. 3.4. Offentlige servicetilbud Respondenterne forholder sig kun i begrænset omfang til de spørgsmål, der relaterer sig til de offentlige servicetilbud. I forbindelse med fire spørgsmål vedrørende børnepasning, folkeskole, ældreservice og anden offentlig service svarer mellem 70 % og 80 % af respondenterne, at de ikke ved, om servicen er bedst i bopælskommunen eller i Viborg Kommune. Respondenterne har i højere grad en holdning til kulturtilbud og offentlig transport, idet mere end halvdelen forholder sig til de relevante spørgsmål. Generelt vurderer pendlerne, at den kommunale service er bedre i bopælskommunen, end den er i Viborg Kommune. Den samlede vurdering viser, at 37,9 % generelt mener, at servicetilbuddene er bedst i bopælskommune, 13,7 % svarer, at de er bedst i Viborg Kommune, mens de resterende 48,3 % ikke mener, at der er forskel på serviceniveauet. 3.5. Pendlernes opfattelse af Viborg Kommune Pendlerne har, som nedenstående tabel illustrerer, overvejende en positiv opfattelse af Viborg Kommune. Tabel 3: Pendlernes vurdering af Viborg Kommune Udsagn Enig Neutral Uenig Viborg Kommune har et dårligt image 5,0 % 45,2 % 49,9 % Viborg Kommune er ikke et godt sted at vokse op 5,2 % 57,0 % 37,8 % Viborg Kommune kan ikke tilbyde interessante kultur- og fritidstilbud 11,4 % 52,7 % 35,9 % Det er vanskeligt at finde job til min ægtefælle/samlever i Viborg K. 21,7 % 46,4 % 31,8 % Viborg Kommune er ikke en attraktiv bosætningskommune 16,1 % 53,2 % 30,7 % Viborg Kommunes offentlige servicetilbud er ikke gode nok 4,5 % 69,5 % 25,9 % Udbuddet af boliger i Viborg Kommune er utilstrækkeligt 7,4 % 72,9 % 19,7 % Ejendomspriserne i Viborg Kommune er for høje 26,6 % 56,5 % 16,9 % De er især uenige i, at: Viborg Kommune har et dårligt image Viborg Kommune ikke er et godt sted at vokse op Viborg Kommunes offentlige servicetilbud er ikke gode nok Mere end hver fjerde pendler mener, at ejendomspriserne er for høje i Viborg. Pendlerne er desuden blevet bedt om at forholde sig til, hvor attraktiv henholdsvis Viborg, Århus samt Viborgs ni nabokommuner er. I den forbindelse angiver 51,4 %, at Viborg er en attraktiv kommune, mens 10,3 8
% er af den modsatte opfattelse. Silkeborg og Århus vurderes som mere attraktive, mens de øvrige otte kommuner vurderes som mindre attraktive end Viborg. 3.6. Pendlernes motiver for at pendle 92,0 % af pendlerne svarer, at de trives på deres nuværende bopæl, mens 71,1 % er af den opfattelse, at de har fundet den helt rigtige bolig. Samtidig påpeger 58,7 %, at det ikke er foreneligt med familielivet at flytte til Viborg Kommune. Knap halvdelen af respondenterne påpeger henholdsvis, at transporttiden til arbejdspladsen er passende, at de gerne vil bo tæt på ægtefællen/samleverens arbejdsplads. Endelig overvejer 14,8 % af pendlerne at skifte job. 9
4. Kommende ældre Med en væsentlig stigning i antallet af ældre de kommende år er målet med denne analyse at undersøge, hvilke ønsker de fremtidige ældre har til deres bolig og omgivelser herunder boligens beliggenhed, type, størrelse og ejerforhold. 712 husstande indgår i spørgeskemaundersøgelsen blandt tilfældigt udvalgte indbyggere i Viborg Kommune i aldersgruppen 55-69 år. Respondenterne har følgende karakteristika: 89,7 % har ingen hjemmeboende børn 85,8 % har boet i Viborg Kommune i 10 år eller derover 69,5 % har boet i samme bolig i 10 år eller derover 71,7 % af husstandene bebos af to voksne I det følgende præsenteres en sammenfatning af undersøgelsens resultater med særlig vægt på de respondenter, der overvejer - på kortere eller længere sigt at flytte til en anden bolig. 4.1 Overvejelser om fremtidig bolig og omgivelser Uanset om respondenterne overvejer at flytte på kort eller længere sigt, har de vurderet en række udsagn om, hvordan de overvejer at bo, når de bliver ældre. Tabel 4: Overvejelser om fremtidig bolig og omgivelser Udsagn Enig Neutral Uenig Jeg/vi vil have terrasse/altan 94,9 % 3,2 % 2,0 % Jeg/vi vil have en bolig, der er fremtidssikret i forhold til evt. svigtende helbred 92,5 % 5,5 % 1,9 % Jeg/vi vil have en bolig i ét plan 89,7 % 7,4 % 2,8 % Jeg/vi vil bo tæt på offentlige transportmidler 89,1 % 8,9 % 1,9 % Jeg/vi vil bo i stille og rolige omgivelser 87,9 % 10,2 % 1,9 % Jeg/vi vil have garage/carport 87,8 % 7,0 % 5,1 % Jeg/vi vil bo bynært 85,4 % 10,7 % 3,9 % Jeg/vi vil have en bolig med et begrænset udenomsareal 84,5 % 7,1 % 8,4 % Jeg/vi vil bo tæt på rekreative naturområder 83,6 % 14,0 % 2,4 % Jeg/vi søger "det gode naboskab/fællesskab" 78,5 % 17,1 % 4,4 % Jeg/vi vil have en ny/nyrenoveret bolig 77,7 % 18,2 % 4,2 % Jeg/vi vil bo i nærheden af kulturelle tilbud og fritidstilbud 73,7 % 20,6 % 5,7 % Jeg/vi vil bo i nærheden af øvrige offentlige servicetilbud 71,0 % 24,5 % 8,8 % Jeg/vi vil ikke bo i etagebyggeri 69,9 % 13,6 % 16,5 % Jeg/vi vil bo tæt på familie og venner 62,5 % 32,4 % 5,1 % Jeg/vi vil have adgang til fællesfaciliteter som fælleshus, gæsteværelser o.lign. 59,8 % 25,5 % 14,7 % Jeg/vi vil bo i nærheden af et aktivitetscenter/ældrecenter 58,1 % 33,0 % 8,8 % Jeg/vi vil have en bolig med spændende arkitektur 43,2 % 38,9 % 18,0 % Jeg/vi vil - såfremt der er elevator - bo i etagebyggeri 41,9 % 17,5 % 40,6 % En meget stor andel lægger vægt på, at boligen har terrasse og/eller altan. Samtidig erklærer 92,5 % sig enige i, at boligen skal være fremtidssikret i forhold til et eventuelt svigtende helbred. Mellem 80 og 90 % er helt eller overvejende enige i følgende udsagn: At boligen helst skal være i ét plan, at boligen skal ligge tæt på offentlige transportmidler, at omgivelserne skal være stille og rolige, at der skal være garage/carport, at 10
boligen skal være bynært beliggende og have et begrænset udenomsareal samt være beliggende tæt ved rekreative naturområder. Mellem 70 og 80 % er helt eller overvejende enige i, at der lægges vægt på det gode naboskab/fællesskab, at det er vigtigt at have en ny eller nyrenoveret bolig samt bo i nærheden af kulturelle tilbud, fritidstilbud og offentlige servicetilbud (dog ikke aktivitetscenter/ældrecenter, der rangerer længere nede på listen). Under halvdelen svarer positivt i forhold til at bo i etagebyggeri også selvom der er elevator til rådighed. 4.2 Overvejelser om at flytte i anden bolig En meget stor andel af respondenterne cirka 95 % - er meget tilfredse eller tilfredse med den nuværende bolig. Samtidig vurderer 66,5 %, at den nuværende bolig er meget egnet eller egnet til at blive boende i, når de bliver ældre. 18,5 % vurderer hverken boligen som egnet eller uegnet når de bliver ældre. Tilbage står 15,0 %, der enten vurdere den nuværende bolig for uegnet eller meget uegnet at blive boende i, når de bliver ældre. Uanset om boligen på længere sigt skønnes egnet eller ej, overvejer cirka 50 % af alle 55-69-årige i undersøgelsen at flytte 2 til en anden bolig i løbet af de kommende år hovedparten dog tidligst om fem år. 4.3 Årsager til ønske om at flytte til en anden bolig Det følgende afsnit afdækker, hvorfor cirka halvdelen af alle respondenter - trods generel tilfredshed med den nuværende bolig - overvejer at flytte til en anden bolig. Tabel 5: Årsager til ønske om at flytte til anden bolig Procent Jeg/vi ønsker en mindre bolig 41,9 % Jeg/vi ønsker en bolig, der er lettere at vedligeholde 31,7 % Jeg/vi ønsker en mere ældrevenlig bolig 24,2 % Jeg/vi ønsker at bo mere centralt i forhold til offentlige og private servicetilbud 19,4 % Jeg/vi ønsker at udskifte en ejerbolig med en lejebolig 19,2 % Jeg/vi ønsker at købe en bolig 10,8 % Andre årsager 8,3 % Jeg/vi ønsker en billigere bolig 6,9 % Jeg/vi ønsker at flytte til en mere attraktivt område 5,6 % Jeg/vi ønsker en bolig af højere standard end den nuværende bolig 4,4 % Jeg/vi ønsker en kommunalt anvist ældrebolig/plejebolig 3,9 % Jeg/vi ønsker en større bolig 0,8 % Der er flest, der overvejer at flytte som følge af ønsket om få en bolig, der er mindre end den nuværende. Samtidig peger en del på, at en flytning hænger sammen med ønsket om en bolig, der er lettere at vedligeholde og generelt er mere ældreegnet. Herudover peger en del på at bo mere centralt end i dag og at udskifte en eksisterende ejerbolig med en lejebolig. Nedenfor gives en supplerende gennemgang af centrale forskelle på nuværende bolig og den bolig, der på længere sigt ønskes hos de, der overvejer at flytte. 2 Blandt de respondenter, der er flyttet inden for de seneste tre år, har en del tilsyneladende allerede disponeret efter at få en bolig, der er egnet, når de bliver ældre. Kun 30 % af denne gruppe overvejer at flytte igen. 11
4.4 Forskelle på den nuværende og den ønskede bolig Dette afsnit bygger udelukkende på de besvarelser, hvor respondenter angiver, at vedkommende ønsker at fraflytte den nuværende bolig. Mod 47,7 % i dag er der lidt over 60 % der forventer at bo i Viborg By efter en eventuel flytning, mens især byer under 200 indbyggere og landområder fraflyttes. Samtidig er der cirka 8 %, der forventer at flytte uden for Viborg Kommune i forbindelse med eventuel flytning til en anden bolig. Med hensyn til boligtype er der markant færre, der overvejer at flytte i parcelhus/villa, mens rækkehuset og til dels også etageboligen er i høj kurs hos de kommende ældre. Boligstørrelsen ændrer sig også ved en eventuel flytning: Kun 2,4 % forventer at flytte til en bolig på over 140 m2, mens halvdelen faktisk har en bolig af denne størrelse i dag. Interessen for kommende boliger samler sig mest om størrelsen 61-120 m2 og i særdeleshed boliger i størrelsen 81-100 m2. Ejerforhold: Mens cirka 84 % af de 55-69-årige i dag ejer deres bolig, er det alene 41 %, der regner med, at den kommende bolig vil være en ejerbolig. Derimod regner 44,4 % med på sigt at bo i en lejebolig i et alment boligselskab. Kun 7,9 % bor i dag i en almen lejebolig. Endelig er der en vis interesse for at flytte i en andelsbolig (11,8 % mod 3,5 % i dag). 12
5. De unge Gruppen af 17-24-årige forventes i perioden fra 2008-2015 at stige med cirka 13 % eller omkring 1.000 personer, hvorefter udviklingen stabiliserer sig. Formålet med denne analyse er i lyset heraf at klarlægge, hvordan de unge (15-24-årige) vurderer Viborg Kommune samt, hvordan de opfatter studiemiljøerne, udbuddet af kultur og fritidsaktiviteter og bylivet. Endelig afdækker analysen, hvilke forventninger de unge har til en fremtidig bolig, og hvorvidt de har planer om at blive boende i Viborg Kommune efter endt ungdomsuddannelse. 98 unge med tilknytning til en ungdomsuddannelse i Viborg Kommune har deltaget i undersøgelsen. Det begrænsede antal respondenter medfører, at undersøgelsesresultater skal tolkes med forbehold for usikkerheder. 5.1. Fakta om de unge De unge, som har deltaget i undersøgelsen, har følgende karakteristika: 83,7 % går i gymnasiet 82,7 % er 17-19 år 72,4 % er piger 3 71,0 % regner ikke med at bo i Viborg Kommune efter den næste flytning 70,4 % bor hos deres forældre 60,5 % regner med, at næste gang de flytter, er i forbindelse med start på en ny uddannelse 57,1 % er bosiddende i Viborg by 49,0 % afslutter den påbegyndte ungdomsuddannelse i 2008 30,2 % forventer at flytte i løbet af det næste år Af de 71,0 % af respondenter, der har planer om at flytte fra Viborg Kommune i forbindelse med deres næste flytning, svarer 41,0 %, at de måske vil flytte tilbage til Viborg på et senere tidspunkt. 5.2. De unges overvejelser vedrørende flytning Nedenstående viser, hvilke faktorer der har betydning for, at de 71,0 % ønsker at fraflytte kommunen i forbindelse med den næste flytning. Tabel 6: Hvorfor ønsker du ikke at bo i Viborg efter din næste flytning? Udsagn Andel enige Uddannelsesinstitutionerne i Viborg Kommune tilbyder ikke den relevante uddannelse 73,5 % Jeg ønsker at prøve noget nyt 57,4 % Viborg Kommune mangler relevante kultur- og fritidstilbud 22,1 % Viborg Kommune mangler et spændende studiemiljø 22,1 % Mine venner/min kæreste bor andre steder 20,6 % Viborg Kommune mangler relevante jobtilbud 19,1 % Andre forhold har betydning hvilket? 14,7 % Viborg Kommune mangler boliger, der passer til mine behov 4,4 % Ønsket om at blive optaget på en uddannelse, som ikke findes inden for Viborg Kommune, og ønsket om at prøve noget nyt, er klart de tungest vejende begrundelser for, at de unge ønsker at fraflytte. Omtrent en femtedel af de unge erklærer sig enige i, at kommunen har mangler i relation til kultur- og fritidstilbud, studiemiljø og jobmuligheder. Næsten samme andel ønsker at flytte, for at komme nærmere en kæreste og/eller venner. 3 Pigerne er generelt overrepræsenteret på ungdomsuddannelserne, idet pigerne i 2006 udgør 54,5 % af eleverne på almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser (www.statistikbanken.dk/u1107). Den generelle overrepræsentation af piger kan imidlertid ikke forklare hele den kønsmæssige skævvridning blandt respondenterne i undersøgelsen. 13
Det eksisterende udbud af boliger er kun i meget begrænset omfang medvirkende til, at de unge fraflytter kommunen. 5.3. De unges krav til boligen Undersøgelsen viser en tydelig forskel i boligpræferencer hos henholdsvis de unge, som påtænker at bo et andet sted end Viborg Kommune efter næste flytning og de unge, som påtænker at bosætte sig i Viborg Kommune. Hovedparten af de unge (62,4 %) er interesseret i at bo i en lejlighed, mens 25,9 % er interesseret i parcelhus, villa eller landejendom. 68,9 % af de potentielle fraflyttere ønsker en etagebolig, hvilke blot gør sig gældende for 48,8 % af de potentielle bosættere. Omvendt er 19,7 % af de potentielle fraflyttere og 37,5 % af de potentielle bosættere interesseret i parcelhus, villa eller landejendom. 83,5 % af de unge ønsker en bolig på under 100 m², og 71,8 % ønsker at tilflytte en lejebolig. En granskning af baggrundsmaterialet antyder, at de potentielle bosættere tilsyneladende er på udkig efter større boliger, end de potentielle fraflyttere er. Konkret ønsker 37,5 % af de potentielle bosættere sig en bolig på over 101 m², hvilket blot gør sig gældende for 8,2 % af de potentielle fraflyttere. Med hensyn til ønsket om en lejebolig er der også forskelle, idet 45,8 % af de potentielle bosættere og 82,0 % af de potentielle fraflyttere ved deres næste flytning ønsker at tilflytte en lejebolig. 5.4. De unges opfattelse af Viborg Kommune De unge har generelt en positiv opfattelse af Viborg Kommune. 69,6 % af respondenterne mener således, at det er attraktivt at bo i kommunen, ligesom 61,7 % er af den opfattelse, at Viborg har et godt image. Tabel 7: De unges opfattelse af Viborg Kommune Enig Hverken enig Uenig Udsagn eller uenig Jeg er godt tilfreds med det studiemiljø, som jeg er en del af 81,2 % 14,1 % 4,7 % Det er attraktivt at uddanne sig i Viborg Kommune 76,8 % 13,4 % 9,8 % Viborg Kommune har attraktive tilbud indenfor sport og kultur 76,5 % 14,8 % 8,6 % Det er attraktivt at bo i Viborg Kommune 69,6 % 21,5 % 8,9 % Viborg Kommune har et godt image 61,7 % 30,9 % 7,4 % Viborg by har et aktivt byliv med gode cafeer, restauranter og natklubber 58,0 % 21,0 % 21,0 % Viborg Kommune har mange spændende uddannelsestilbud 52,9 % 32,9 % 14,1 % Viborg Kommune har gode bomuligheder for unge 49,3 % 30,7 % 20,0 % Viborg kommune har et tilstrækkeligt udbud af job, som er relevante for mig i fremtiden 25,3 % 35,4 % 39,2 % De unge er særligt positive i forhold til deres studiemiljø, uddannelserne 4 samt sports- og kulturtilbuddene, mens der generelt er mindre tiltro til, at det i fremtiden er muligt at finde relevant beskæftigelse i Viborg Kommune. 39,2 % tror ikke, at de kan finde et relevant job inden for kommunen, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af pendlerafsnittet, som bl.a. illustrerede, at antallet af arbejdspladser i Viborg er steget markant samt at Viborg har en nettoindpendling på mere 4.000 personer. 4 Den positive holdning til at uddanne sig i Viborg Kommune er bemærkelsesværdig, idet analysen tidligere har vist, at mange unge netop påtænker at forlade Viborg for at søge optagelse på en relevant uddannelse. Ovenstående udsagn skelner imidlertid ikke mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvorfor det antages, at de unges vurdering hovedsageligt er baseret på deres erfaringer fra ungdomsuddannelserne. 14
Den positive opfattelse går igen, når de unge vurderer, hvorvidt Viborg og ti andre mellemstore og store byer 5 målt på faktorer som uddannelsesmuligheder, byliv, sports- og kulturtilbud, natur, bolig og image er attraktiv eller uattraktive. 57,3 % mener, at Viborg er en attraktiv by, og kun universitetsbyerne Århus, København og Aalborg vurderes som værende mere attraktive. De unge mener omvendt, at Viborg er langt mere attraktiv end de midtjyske byer, som Viborg traditionelt bliver sammenlignet med. Det bemærkes videre, at blot 9,8 % af de adspurgte betragter Viborg som uattraktiv, og det er således kun Århus, hvor færre angiver byen som uattraktiv. 5 De 11 byer er Herning, Horsens, Holstebro, København, Odense, Randers, Silkeborg, Skive, Viborg, Aalborg og Århus. 15
6. Interne flyttere Hvert år er der er gennemsnitlig 4.000 personer fra andre kommuner som bosætter sig i Viborg Kommune. Et lidt lavere antal fraflytter kommunen. Men den største flytteaktivitet findes internt i kommunen, hvor ca. 10.000 personer årligt flytter fra en adresse til en anden. Analysen omhandler disse interne flyttere. 6.1 Fakta om de interne flyttere Karakteristika for de 309 personer, som har deltaget i undersøgelsen af de interne flytteres flyttemønster er: 65,7 % af respondenterne bor i en husstand med to voksne 57,1 % har ingen hjemmeboende børn 64,8 % har boet i Viborg Kommune i 10 år eller derover 42,3 % af de interne flyttere er mellem 25-39 år 30,8 % har en mellemlang eller lang videregående uddannelse 28,1 % har folkeskolen eller en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse 6.2 De interne flytteres forhenværende og nuværende bolig Der er blandt de interne flyttere en tendens til at vælge en større bolig i forbindelse med flytningen. Det er især boliger på 141 m 2 eller derover der oplever en stigning, idet andelen der boede i boliger på 141 m 2 eller derover inden flytningen lå på 21,0 % mod 32,9 % efter flytning. Det er specielt de 25-39-årige der flytter i større boliger, men der er også en gruppe af de 40-64-årige (antagelig de yngste i aldersgruppen), der flytter til boliger på 141 m 2. En anden del af de 40-64-årige (antagelig de ældste i aldersgruppen) vælger i forbindelse med flytningen en mindre bolig på 61-80m 2 eller 81-100 m 2. Andelen der bor i en ejerbolig er steget fra 50,5 % før flytningen til 59,4 % efter flytningen. Det er især de 25-39-årige der flytter i ejerbolig. 74,6 % i aldersgruppen bor nu i en ejerbolig, mod 44,4 % inden flytningen. Det er især lejere i private lejeboliger, der vælger at udskifte lejeboligen med en ejerbolig, idet 26,1 % før og blot 15,4 % efter flytningen boede i en lejebolig hos en privat udlejer. Efter flytningen bor 55,0 % i parcelhus eller villa mod 41,5 % inden flytningen. Tilflytning til parcelhuse og villaer sker primært på bekostning af et fald i andelen, der bor i henholdsvis etagebyggeri og i landejendomme. 6.3 Hvor flyttes der fra, og hvor flyttes der til Hovedparten (88,5 %) af de interne flyttere har boet i Viborg Kommune i minimum tre år, og må antages at have et godt kendskab til bosætningsmulighederne i kommunen. Tabel 8: Overordnet flyttemønster - hvor flytter respondenterne fra og til Hvor bor du/i? Tidligere Nuværende bolig bolig Viborg 6 53,2 % 49,8 % Bjerringbro 6,4 % 7,0 % By med 1.000-2.999 indbyggere 17,5 % 20,7 % By med 500-999 indbyggere 10,6 % 10,3 % By med 200-499 indbyggere 6,6 % 6,4 % By med u/200 indbyggere/landområder 5,4 % 6,0 % 6 Ovenstående tabel viser en overrepræsentation af respondenterne bosiddende i Viborg By. 37,8 % af Viborg Kommunes borgere er pr. 1. januar 2008 bosat i Viborg By. 16
Der er en tendens til, at de interne flyttere søger fra Viborg By til byer med 1.000-2.999 indbyggere. Forskydningerne mellem de øvrige bystørrelser før og efter flytningen er marginale (under et procentpoint). 60,6 % af respondenter har ikke overvejet at flytte til et andet område i kommunen eller til en helt anden kommune. 20,8 % overvejede at flytte til et andet sted i Viborg Kommune, mens 4,8 % havde overvejelser om at flytte til en anden kommune 7. 6.4 De interne flytteres flyttemotiver Nedenstående tabel viser, hvilke forhold der har haft betydning for, at respondenterne valgte at flytte til den nuværende bopæl. Tabel 9: Hvorfor valgte respondenterne at flytte? 8 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn: Enig Neutral Uenig Ved ikke Jeg/vi fandt den helt rigtige bolig eller byggegrund 64,1 % 16,0 % 15,0 % 5,0 % Min/vores nuværende bolig har en mere naturskøn beliggenhed 56,4 % 19,1 % 22,4 % 2,1 % Min/vores nuværende bolig ligger i mere stille og rolige omgivelser 56,0 % 18,0 % 24,0 % 2,1 % Jeg/vi ønskede at bo et sted med fokus på et godt naboskab /fællesskab 39,3 % 32,9 % 23,2 % 4,6 % Min/vores nuværende bolig ligger tættere på relevante private servicetilbud (f.eks. bedre indkøbsmuligheder) 35,1 % 25,5 % 37,9 % 1,4 % Min/vores nuværende bolig ligger tættere på byliv og kulturoplevelser 34,0 % 22,0 % 42,9 % 1,1 % Min/vores nuværende bolig kan bedre rumme pladskrævende hobbies, dyrehold eller lignende 33,3 % 14,9 % 47,9 % 4,0 % Min/vores nuværende bolig ligger tættere på familie og venner 26,2 % 38,7 % 34,0 % 1,1 % Jeg/vi flyttede, fordi vi er blevet flere i husstanden (f.eks. på grund af familieforøgelse, eller at I er flyttet sammen) 25,9 % 10,5 % 58,8 % 4,7 % Jeg/vi har en kortere transporttid til arbejde 24,5 % 28,8 % 42,3 % 4,4 % Jeg/vi flyttede af helbredsmæssige årsager og/eller alderdom 20,7 % 9,0 % 65,5 % 4,8 % Jeg/vi flyttede, fordi vi er blevet færre i husstanden (f.eks. pga. at børn er fraflyttet, skilsmisse eller dødsfald) 17,6 % 10,1 % 66,9 % 5,4 % Min/vores nuværende bolig ligger tættere på den/de uddannelsesinstitutioner, som jeg/vi benytter 12,1 % 31,8 % 44,5 % 11,7 % Min/vores nuværende bolig giver bedre mulighed for at drive erhverv 11,4 % 23,1 % 46,2 % 19,4 % En stor del af de interne flyttere (61,4 %) begrunder valget om at flytte med, at de har fundet den helt rigtige bolig eller byggegrund. Over halvdelen af respondenterne angiver videre, at den nuværende bolig har en mere naturskøn beliggenhed (56,4 %) og at boligen er beliggende i mere stille og rolige omgivelser (56,0 %). De interne flytteres præferencer er umiddelbart i tråd med tilflytterne, der fremhæver netop disse to forhold som vigtigste motiver for at flytte til Viborg Kommune. Nærheden til familie og venner (26,2 %), ændringer i husstandsstørrelsen (25,9 %) samt en kortere transporttid til arbejde (24,5 %) har i mindre grad haft indflydelse på flyttevalget. 7 De resterende 13,8 % svarede ved ikke til spørgsmålet. 8 Helt enig og overvejende enig er i tabellen slået sammen (enig), ligesom svarene overvejende uenig og helt uenig er slået sammen (uenig). 17
Kun ca. hver tiende respondent angiver, at de forskellige offentlige servicetilbud har haft indflydelse på flytningen. De mest udbredte årsager til, at valget faldt på den nuværende bolig har været ønsket om en større bolig (43 %), ønsket om en højere boligstandard (32 %) samt at flytte til et mere attraktivt område (27 %). Endelig angiver hver fjerde interne flytter, at de ønskede at købe en bolig. I forbindelse med valg af bolig oplyser 41%, at de finder udbuddet af relevante boliger tilstrækkeligt, mens 34 % har den modsatte opfattelse. Der er også store forskellig i opfattelser af prisniveauet, idet en tredjedel er henholdsvis enige (34%) og uenige (37%) i, at prisniveauet i Viborg Kommune er rimeligt. 6.5 Hvor tilfredse er de interne flyttere med deres seneste flytning En stor del af respondenterne har fået indfriet forventningerne til den nye bolig (86,2 %), ligesom lokalområdet i stor udstrækning lever op til de interne flytteres forventninger (80,1 %). De interne flyttere har i mindre grad fået indfriet forventningerne til kulturelle tilbud (40,0 %) samt de offentlige (39,5 %) og de private servicetilbud (35,7 %). En stor andel af respondenterne forholder sig dog neutralt til de tre forhold, og generelt er meget få uenige i at forventningerne er indfriet. Respondenternes samlede vurdering viser således også, at 80,5 % mener, at de samlet set har fået indfriet forventningerne til flytningen. 18
7. Det videre arbejde Ud over de seks præsenterede delanalyser er der udarbejdet en såkaldt basisanalyse, der statistisk beskriver tilflytning, fraflytning og intern flytning samt den generelle befolkningsudvikling på baggrund af blandt andet Viborg Kommunes befolkningsprognose 2008-2023. Samlet udgør de forskellige analyser grundlaget for politiske drøftelser, der skal munde ud i forslag til en bosætnings- og boligpolitik for Viborg Kommune. Bosætnings- og boligpolitikken forventes udarbejdet i løbet af 2009. Hvis du vil vide mere om bosætningsanalysen, er du velkommen til at kontakte: Udviklingskonsulent Anders Stryhn - tlf.: 87 87 86 11 - mail: at4@viborg.dk, Udviklingskonsulent Else Ladegaard tlf.: 87 87 86 13 mail: el@viborg.dk eller Udviklingskonsulent Henrik Laursen tlf.: 87 87 86 15 mail: hl4@viborg.dk Plan- og Udviklingsafdelingen 23. oktober 2008 19