Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Relaterede dokumenter
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Folkeskolestrategi

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Temamøde om strategi

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Lyreskovskolens vision 2022:

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Tema Beskrivelse Tegn

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Skolernes mål og handleplaner

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Kvalitetsanalyse 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

Kvalitetsredegørelse 2014

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Handleplan Engelsborgskolen

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Lyreskovskolens vision 2022:

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Læringssamtale med X Skole

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Skolereform. Bolderslev Skole

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

1. Indledning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Udvikling af den lokale kompetenceplan

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Kompetenceudviklingsstrategi

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

1: Resultater Nationale test:

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Indsatsområder skoleåret

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hærvejsskolen Skole og Undervisning Gældende fra 1.1.

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Transkript:

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Status for 2015/2016 er Dansk: 68. 7 % af eleverne er gode læsere (gennemsnit) Matematik: 66,7 % af eleverne er gode til matematik (gennemsnit) Indsats for dansk og matematik: - Anvendelse af testresultater bliver udgangspunktet for sparring med de faglige vejledere og planlægning af læringsaktiviteter - Uddannelse af to matematikvejledere (15/16) -Uddannelse af en ekstra læsevejleder (forår 17) Aktivitet omkring indsats for dansk og matematik: -Høje forventninger til eleven bliver italesat løbende og indgår i målopfyldelsen -Vær nysgerrig på resultatet af de nationale test i læsning og matematik og bruge dem som et arbejdsredskab til at give et afsæt i den daglige undervisning - Læsevejlederne sørger for at tage DVO test i 3. Kl. -Når læseprøverne/staveprøverne er taget i efteråret evalueres de i sammen med ressourceteamet/ledelsen og der laves handleplaner for de elever, hvor der er brug for en ekstra indsats - Der følges op igen, når prøverne er taget i foråret. Der skal være følgende progression i de afholdte nationale test Dansk: I maj 2017 er 73 % af eleverne gode læsere (gennemsnit). I maj 2018 er 75 % af eleverne gode læsere I maj 2019 er 78 % af eleverne gode læsere. I maj 2020 er 80% af eleverne gode læsere. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test (2020) udfordringer på Tinglev skole: Vi oplever at resultaterne fra de nationale test anvendes ustruktureret i forhold til, hvad de kan hjælpe os med Indsats omkring de generelle udfordringer på Tinglev Skole: -Kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdet med individuel og målstyret undervisning (PLC & ledelse) Aktivitet omkring de generelle udfordringer på Tinglev skole. - Den overvejende del af undervisningen tilrettelægges med afsæt i individuelle læringsmål, der er kendte for eleven, og evalueringen af elevens præstation tager afsæt i læringsmålet - Alle pædagogiske medarbejdere gennemgår et fælles uddannelsesforløb 2015/16. - Være nysgerrige på, hvad eleverne svarede i trivselsundersøgelsen i forhold til motivation og læring Matematik: I maj 2017 er 71 % af eleverne er gode til matematik (gennemsnit) I maj 2018 er 75% af eleverne gode til matematik. I maj 2019 er 78% af eleverne gode til matematik. I maj 2020 er 80% af eleverne gode til matematik. - Vi har en stor gruppe af elever, der ligger i middelområdet. - Vi har en relativ stor gruppe, der er inde i et dårligt læringsmiljø

Opretholdende faktorer: - Udnytter ikke brugen af digitale hjælpemidler -Vi skal blive bedre til at lave varieret og læringsmål-styret undervisning også individuelle læringsmål/handleplan er -Der er en udbredt kultur hos vores elever, at det ikke er sejt at være dygtig Indsats omkring de opretholdende faktorer: -Brugen af de faglige vejledere som naturlige ressourcepersoner (PLF) - Alle de elever som har brug for hjælpemidler på mellemtrinnet får kursus i fx CD-ord i det kommende skoleår (vejlederne) -Skabe en kulturforandring i elevernes motivation og lyst til at lære blive så dygtige som muligt Aktivitet omkring de opretholdende faktorer: - Kommunikation med tydelige forventninger til brug af de forskellige hjælpeværktøjer (Introduktion og læring i anvendelse af fx CD-ord på 2. årgang) - Alle elever på mellemtrinnet får kursus i fx CD-ord i det kommende skoleår (16/17), så de vil kunne anvende CD-ord rutinepræget i slutningen af skoleåret - Være nysgerrige på, hvad eleverne svarede i trivselsundersøgelsen i foråret 16 i forhold til motivation og læring

Mål: Mål 2-2020: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Indsats for at Aktiviteter for at forbedre de generelle Delmål for at forbedre de Status for 2015/2016 er forbedre de generelle generelle Dansk 3,7% Matematik 3,9% De generelle - Anvender ikke kendte data systematisk. -Manglende lyst til at lære og blive dygtigere. - Kommunikation med tydelige forventninger til anvendelse af data/testresultater - Brugen af de faglige vejledere bliver en naturlig praksis - Skabe en kulturforandring i elevernes motivation og lyst til at lære blive så dygtige som muligt -Gennemgang af resultater af nationale test og systematisk opfølgning på afgangsresultater. Ledelsen og skolens PLC-center skal indgå som naturlig sparring i anvendelse af den databaseret viden - Evaluering og feedback fra de faglige vejledere bliver anvendt løbende i planlægning af læringsforløb og den individuelle målsætning - Alle fagudvalg har på dagsorden til møderne hvordan tilgodeser vi de dygtigste elever - Bruge den læringstyrede planlægning til at motiverer eleverne til at ville præstere mere. Dansk: - Uddannelse af endnu er læsevejleder i skoleåret 16/17 Der skal være følgende progression i de afholdte nationale test Andelen af vores allerdygtigste elever er steget til Dansk Maj 2017 4,5% Maj 2018 5% Maj 2019 6% Maj 2020 7% Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. - Andelen af elever, der får karakteren 5 eller derover er på 83, 8 %. Matematik Maj 2017 4,5% Maj 2018 5% Maj 2019 6% Maj 2020 7% Matematik: - Uddannelse af to matematikvejledere i skoleåret 15/16 Generelt: - Andelen af elever der har et gennemsnit på 5 eller derover skal være på mindst 80%.

Mål: Mål 3-2020: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. De generelle Aktivitet for at forbedre de generelle Delmå for de generelle Vi har en for stor andel af elever, der får dårlige resultater i de nationale test: - Dansk ligger på 12,7% - matematik ligger på 12,4% Indsats for at forbedre de generelle - Kommunikation med tydelige forventninger til anvendelse af data/testresultater - Brugen af de faglige vejledere bliver en naturlig praksis -Gennemgang af resultater af nationale test og systematisk opfølgning på afgangsresultater. Ledelsen og skolens PLC-center skal indgå som naturlig sparring i anvendelse af den databaseret viden Evaluering og feedback fra de faglige vejledere bliver anvendt løbende i planlægning af læringsforløb og den individuelle målsætning - uddannelse af to matematikvejledere i skoleåret 15/16 Dansk: Elever, der præsterer dårligt i de nationale test i dansk skal falde til: Maj 2017 12% Maj 2018 11% Maj 2019 10 % Maj 2020 9 % - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. - Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Sammensætningen af vores årgange svinger en del, hvilket gør at vores tal for, hvor mange % af eleverne, der ikke opnår 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen også svinger. - Individuelt tilrettelagte læringsforløb, der sikrer højt fagligt fokus på dansk og matematik - Uddannelse af endnu en læsevejleder skoleåret 16717 - uddannelse af inklusionsvejleder i skoleåret 16/17 - Intensive og individuelt tilrettelagte læringsforløb for elever med særlige behov jf. nyt PIT-tiltag Matematik: Elever, der præsterer dårligt i de nationale test i matematik skal falde til: Maj 2017 11,5 % Maj 2018 10,5 % Maj 2019 9 % Maj 2020 8% Generelt: Vi vil arbejde målrettet mod, at der altid er 95% af vores elever, der forlader folkeskolen med minimum karakteren 2 i dansk og matematik.

Mål: Mål 4-2020: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. Indsats for at Aktivitet for at forbedre de generelle Delmå for de generelle Trivslen blandt udfordringer for forbedre de generelle eleverne og de trivselen på Tinglev Både for elever og Skole i forhold til medarbejderene er der sket pædagogiske elever: (set ud fra forbedringer i medarbejdere skal trivselsundersøgelse triselsundersøgelserne fra øges i perioden n 2016) 2014 2016 2015/2020. - At de oplever, at undervisningen er kedelig - at undervisningen giver ikke eleverne lyst til at lære udfordringer for trivselen på Tinglev Skole for medarbejdere: (Set ud fra trivselsundersøgelse n 2016) - Medarbejdernes sociale kapital kan stadig øges. For elever: Vores fokuspunkter fra trivselsundersøgelsen tages op på fællesmøde med medarbejderne og drøftes. - ændring af den gamle klasselærerrolle til kontaklærerrollen. - går fra klassetænkning til årgangstænkning For medarbejderne: -Der laves handleplaner for det videre arbejde med social kapital i MED - Supervision i forhold til teamsamarbejdet - Fokus på fælles planlægning, der kan lette arbejdsbyrden. For elever: - der arbejdes med begrebet MOTIVATION & MEDINDDRAGELSE på årgangene og de indtænkes i planlægningen af nye undervisningsforløb. -Inddragelse af PLC og skolens vejledere/ ressourcepersoner Årgangsopdelt skole (fokus på samarbejde og relationer) -Bruge kontaktlærerrollen til elevsamtaler og relationsarbejdet. Relationsarbejde vejledning fra ledelsen, psykolog, videnscenter, vejledere. - vores årgangstænkning giver lærerne mukighed for at gøre undervisningen anderledes og spændende. - der er givet til til at lærerne kan deltage i årgangenes trivselsarrangementer. For medarbejdere: - Vi afholder pædagogisk døgn - Oplæg ved Lars Mogensen omkring konflikter/forandringer - Inddragelse af Fjordskolen Videnscenter i forhold til supervision. - Ugentlige teammøder, hvor der er mulighed for at medarbejderne har mulighed for at sparre med hinanden, fælles forberedelse m.m. Målet for trivselsundersøgelsen 2018 er: For elever: Undervisningen giver mig lyst til at lære Maj 2018 minimum 40 % Er du glad for din skole? Maj 2018 minimum 75 % - undervisningen er ikke kedelig Maj 2018 minimum 30 % For medarbejderne: - Den sociale kapital: Okt. 2018 minimum 70 % - tilliden mellem de ansatte Okt. 2018 minimum 70 % -ledelseskvaliteten Okt. 2018 minimum 70 % - tilfredsheden med arbejdet Okt. 2018 minimum til 80 % Trivselsindsats koordineret og forankret af MED og AMU

Mål: Mål 5-2020: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. udfordringer for kompetencedækningen er: Indsats for at forbedre de generelle Aktivitet for at forbedre de generelle - Uddannelse for alle pædagogiske medarbejdere i målstyret undervisning i 2015/16 Delmå for de generelle - Sikring af reel undervisningskompetence i tilstrækkeligt omfang til at løse de aktuelle opgaver - opstart af PLF erne. - opstart af skolens PLC -Løbende justering af kompetenceplanen i forhold til ændringer blandt personalet - Sørge for at få lærernes linjefag og linjefagskompetencer opdateret i trio. - kursus for alle lærere i brugen af Meebook i skoleåret 2015/16 - udpege superbrugere af Meebook i 2015/16 - opkvalificering af skolens ressourceteam med indførelsen af PLC. Faglige vejledere der forankrer den faglige progression Der bliver prioriteret Vidensrejser til Canada: Efteråret 2016 skoleleder & afdelingsleder sendes afsted Vinter 2017 læsevejleder & bibliotekar sendes afsted -Uddannelse af to matematikvejledere i skoleåret 2015/16 -Uddannelse af endnu en læsevejleder, samt en inklusionsvejleder i skoleåret 2016/17 -Sikring af kompetencedækning inden for alle fag 2017/20 I skoleåret 2015/16 er vores kompetencedækning på 83 % - skoleåret 2016/17 vil vi gerne have en kompetencedækning på 85 %. - i skoleåret 2017/18 vil vi gerne have en kompetencedækning på 88 %. -i skoleåret 2018/2019 vil vi gerne have en kompetencedækning på 92 %. - i skoleåret 2019/2020 vil vi have en fuld kompetencedækning på skolen. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækni ng på hver skole.

Mål: Mål 6-2020: Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. udfordringer for inklusion er: Indsats for at forbedre de generelle Aktivitet for at forbedre de generelle Delmå for de generelle -Vi har ikke en opdateret inklusionsstartegi Vi vil gerne væk fra begrebet/ordet inklusion - at få et fælles sprog og en fælles forståelse omkring inklusion - Fastholdelse af teamdrøftelser jf. Rasmus Alenkærs oplæg på det pædagogiske døgn i oktober 2014. Opstart på Fællesmødet i april 2015. - Anderledes opdeling i fag på tværs af årgange I løbet af skoleåret 2016/17 udarbejdes en ny inklusionsstrati, der tager afsæt i ny retning, som der arbejdes med på inklusions-plf et for ledere Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 % af en årgang modtager et alment skoletilbud.

Mål: Mål 7-2020: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. udfordringer for tyskundervisningen er: Indsats for at forbedre de generelle Aktivitet for at forbedre de generelle Delmå for de generelle - Tysk er et fag eleverne generelt ikke synes er fedt faget har en lav status ved eleverne. -Tyskundervisningen skal nytænkes (fokusfag), for at gøre den interessant og spændende, således sproget får elevernes opmærksomhed og forældrenes opbakning til den politiske vision Der arbejdes henimod at eleverne i 9. Årg. hvert år skal op i mundtlig og skriftig tysk. - benytte vores to medarbejdere, som sidder i PLF et for Tidlig Sprogstart. - 9. årg. eleverne tager på sprogrejse. - i begyndertysk lægges hovedvægten på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige tillid. - den nuværende undervisningspraksis skal re-tænkes. Der skal udvikles en fagdidaktik, der sammenholder aldersgrupper, undervisningsmaterialer og Fælles mål. (3. 9. årg) Fra skoleåret 2016/17 skal der være fuld kompetencedækning i faget tysk. Skoleåret 2019/2020 I juni 2019 og 2020, skal resultaterne fra den tidlige sprogstart være slået igennem. Karaktergennemsnittet skal øges år for år. I forhold til tyskundervisninge nkan der blandt elever på 7. Klassetrin konstateres et højere karaktergennemsni t i 2020 end 2015