Mættet fedt til malkekøer, Palme50 kontra Bergafat F-100



Relaterede dokumenter
Mættet fedt til malkekøer

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Strategi for foderforsyning

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Mollerup Mølle. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Kraftfoderstrategier i et AMS system

GARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten.

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Køers respons på gruppeskift

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Rapport 116. Standard Laktationskurver til produktionskontrol. anvendelse og udformning

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Vi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

AkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company

Foderets fordøjelse og omsætning

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Vomfyldekorrektion i tidlig laktation

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Optimalt valg af kløvergræsblanding

FASEFODRING MED PROTEIN

Fodermøde Program

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Nettoudbytte og foderværdi

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

Mælkeproduktion uden grovfoder

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Opnået

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Fodring af geder Jens Chr. Skov

FODERLOVGIVNING. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Sådan avler jeg min favoritko

Availa Organiske mikromineraler til køer

Optimér den økologiske foderforsyning

NorFor. Normer og behov

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Transkript:

FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer, Palme50 kontra Bergafat F-100 Forsøg udført af KFK August 2002 NLM/KFK Side 1 af 12

INDHOLDSFORTEGNELSE Sammendrag 3 Baggrund 3 Preface 4 Conclusion and comments 4 Materialer og metoder 5 Forsøgsplan 5 Forsøgsdyr og design 5 Beskrivelse af forsøgsproduktet 5 Statistiske metoder 6 Resultater og diskussion 7 Produktionsresultater 7 Økonomisk værdi af forsøgsproduktet 8 Konklusion 8 Tabel 1 Sammensætning i % 9 Tabel 2 Næringsstofindhold 10 Tabel 3 Produktionsresultater 11 Tabel 4 Ydelseskontrolleringer 12 Side 2 af 12

Sammendrag Dette forsøg viser en statistisk sikker højere mælkeydelse målt i både kg mælk/ko/dag og kg EKM/ko/dag og et uændret indhold af fedt og protein i mælken ved brug af mættet fedt i form af Palme50 frem for Bergafat i en fedtrig kraftfoderblanding. Forsøget viste en merydelse på 2,2 kg mælk/ko/dag. Denne ydelsestigning svarer, at en fedtrig kraftfoderblanding med Palme50 har en merværdi på ca. 78 kr./hkg i forhold til en fedtrig kraftfoderblanding med en traditionel type mættet fedt som f.eks. Bergafat F-100. Baggrund Fodring efter en høj fedtprocent i mælken kræver kraftfoder med et højt indhold af fedtsyrer. For at undgå forstyrrelser af omsætningen i vommen er det vigtigt, at en del af fedtet stammer fra mættet fedt. Erfaringer fra praksis viser dog, at anvendelse af store mængder ( > 400 g fedtsyrer/dag) af traditionel mættet fedt, som består af rene fedtsyrer, kan medfører en ringere udnyttelse af fedtet, hvilket er konstateret dels gennem en mere fedtet gødning fra køerne og dels ved en manglende respons af de høje niveauer af mættet fedt. Mættet fedt består i hovedreglen af de frie fedtsyrer palmitinsyre (C 16 ) og stearinsyre (C 18 ), der begge har et smeltepunkt på ca. 45-50 o C. På grund af det høje smeltepunkt blandes fedtet ikke med vomvæsken og kan dermed ikke forstyrrer mikrofloraens omsætning af foderet. Koen optager disse fedtsyrer i tarmen, men inden de kan optages skal de sammen med bl.a. glycerol danne såkaldte miceller. Udnyttelsen af det mættede fedt afhænger således af i hvor høj grad, der er glycerol tilstede, og i hvor høj grad det mættede fedt har emulgerende egenskaber. Den nye type mættet fedt, Palme50, består af mættede fedtsyrer, som netop er bundet op på glycerol, hvilket giver en forventning om en bedre udnyttelse af fedtet og dermed også en forventning om en højere mælkeydelse og/eller fedtydelse. Dette forsøg har til formål, at undersøge effekten af Palme50 på køernes mælkeproduktion set i forhold til anvendelse af en traditionel type mættet fedt med handelsnavnet Bergafat. Side 3 af 12

Preface Maintaining or reaching for a high fat content in the milk calls for the use of compound feed with a high content of fatty acids. But in order to maintain proper fermentation in the rumen it is crucial, that part of the added fat is protected fat. Experiences with practical diets for high yielding dairy cows containing high amounts of protected fat (> 400 g of fatty acids /cow/day), which consist of 99% free fatty acids, have shown poor utilisation of the protected fat. The poor utilisation were visualised through a more sticky and greasy manure and a lack of response in higher milk production to the high amounts of protected fat. The protected fat often used consist of palmic- og stearicacid and their melting point is higher than the temperature in the rumen, which means that the protected fat are not mixed with the ruminal fluid and therefore the micro flora are left undisturbed. In the duodenum the fatty acids are absorbed, but the absorption depends on the formation of the so-called micelles. Glycerol plays along with other components a vital role in the formation of micelles. The absorption rate and efficiency largely depends on the availability of glycerol and also if there are other types of fats with emulsifying characteristics. The new type of protected fat Palme50 consist mainly of palmic- and stearicacids bound to glycerol forming mono-, di- and triglycerides. This composition should theoretically improve the absorption and thereby the utilisation of the protected fat, which in the end should improve milk- and milk fat yield. The purpose of this trail is to see if the milkproduction is affected when using Palme50 instead of Bergafat F-100, which is the commercial name for a typical protected fat, in a compound feed with a high fat content. Conclusion and comments This trial have shown that high yielding cows (9000 kg ECM/year) have responded positively to using 5% Palme50 instead of 5% Bergafat F-100 in a compound feed with a high fat content. Control TipTop with Bergafat Trial TipTop with Palme50 P-value Number of cows in trail 29 29 Lactation number 1,9 2,0 Days from calving 118,2 123,7 Milk/cow/day, kg 28,3a 30,5b < 0,05 Fat, % 4,14 4,10 0,65 Protein, % 3,23 3,27 0,43 ECM/cow/day, kg 28,4a 30,2b < 0,05 The difference between the control- and the trial group were 2,2 kg milk/cow/day, and measured in Energy Corrected Milk the difference were 1,8 kg ECM. The statistical analysis showed that the higher milk yield in the trialgroup is statistical different to the milk yield in the controlgroup. This trail showed no difference in milkfat % or protein %. Due to the higher milkyield a compound feed with a high fat content is worth 78 Dkr. more pr. 100 kg feed when using Palme50 instead of the traditional Bergafat F-100. Side 4 af 12

Materialer og metoder Forsøget blev gennemført i perioden 29. marts 2001 8. maj 2001 hos: Finn Mortensen Hestvangvej 19, Understed 9900 Frederikshavn Besætningen var ved forsøgets start på ca. 100 SDM køer med en forventet årsydelse på 9000 kg EKM. Køerne var opstaldet i en løsdriftstald med sengebåse og malket 2 gange dagligt i en sildebens malkestald med opsamling af data vedr. daglig mælkeydelse og kraftfoderoptagelse. I forsøget blev køerne fodret med en grundration, og kraftfoder efter ydelse i kraftfoderautomat og i malkestald. Alle køer fik 2 kg/dag i malkestalden af kontrolblandingen. Grundrationen bestod af græsensilage, helsæd og GranuMin 3. FORSØGSPLAN Kontrolhold: Forsøgshold: TipTop med 5% Bergafat efter ydelse TipTop med 5% Palme50 efter ydelse + 2 kg TipTop med Bergafat Blandingssammensætningen fremgår af tabel 1. Alle køer havde lige adgang til grundrationen. FORSØGSDYR OG DESIGN Køerne blev inddelt i par efter: 1. Laktations nr. (1. kalvs, 2. kalv, 3. kalvs og senere) 2. Dage fra kælvning 3. Kg EKM ved sidste kontrollering 4. Forventet foderniveau I forsøgsperioden blev køerne ydelseskontrolleret af den lokale kontrolforening 3 gange fordelt på følgende datoer: 31. marts 2001 19. april 2001 8. maj 2001 BESKRIVELSE AF FORSØGSPRODUKTET Bergafat F-100 indeholder 99% fedt af delvis hydrogeneret palmeolie med et meget højt indhold af palmitin- og stearinsyre. Indholdet af frie fedtsyrer er ca. 99%. Palme50 er sammensat af 50% palmestearin, der består af triglycerider, hvorpå palmitin- og stearinsyre er bundet. Den resterende del af Palme50 består af en blanding af mono- og diglycerider, hvorpå der ligeledes er bundet palmitin- og/eller stearinsyre. Side 5 af 12

Blandingen af mono- og diglycerider er et restprodukt fra en margarineproduktion, hvor palmeog solsikkeolie og GMO-fri sojaolie er råvarer. Med fedtsyrer bundet til glycerol indeholder Palme50 kun ca. 88% fedtsyrer og 5-9% frie fedtsyrer. Skematisk kan den væsentlige forskel mellem fedttyperne illustreres på følgende måde. Der er ingen forskel i indkøbspris mellem de to produkter. STATISTISKE METODER De foretagende ydelseskontrolleringer danner datasæt til analyse for om Palme50 i forhold til Bergafat har effekt på køernes mælkeproduktion. Ved forsøgets start var der 36 køer på hvert hold, det vil sige 36 par. Ved forsøgets afslutning og gennemgang af datamaterialet er der af forskellige årsager udgået 7 køer fordelt på begge hold. Det totale antal køer som er taget ud af opgørelsen er således 14 køer, da makkeren til den ko der tages ud også bliver trukket ud af opgørelsen. På den måde sikres et afbalanceret datasæt med hensyn til laktations nr. og dage fra kælvning. Ved den statistiske behandling af data er hver kontrollering pr. ko betragtet som en observation. Analyserne blev udført efter en variansanalysemodel på hvert af de følgende registrerede parametre pr. ydelseskontrollering: Kg mælk Fedt % Protein % Kg Energi Korrigeret Mælk, EKM Resultaterne blev analyseret for, om der var forskel i laktationsnr. eller dage fra kælvning. I så tilfælde indgik de som covariabler i variansanalysemodellen. Side 6 af 12

Resultater og diskussion PRODUKTIONSRESULTATER Som det fremgår af tabel 3 har køerne på kontrolholdet i forsøgsperioden i gennemsnit af de tre kontrolleringer ydet 28,3 kg mælk/ko/dag med 4,14% fedt og 3,23% protein, hvilket samlet giver en ydelse på 28,4 kg EKM/ko/dag. Køerne på forsøgsholdet har i gennemsnit af de tre kontrolleringer præsteret en højere daglig mælkeydelse på 30,5 kg mælk/ko/dag. Da fedtprocenten på forsøgsholdet er en anelse under fedtprocenten på kontrolholdet og proteinprocenten omvendt er en anelse over, så giver det samlet et gennemsnit på 30,2 kg EKM/ko/dag på forsøgsholdet. Forskellen på henholdsvis 2,2 kg mælk/ko/dag og 1,8 kg EKM/ko/dag i forsøgsholdets favør er statistisk sikker, hvilket vil sige, at anvendelse af Palme50 frem for Bergafat i TipTop har påvirket køernes mælkeproduktion i retning mod en højere mælkeydelse og uændret produktion af indholdsstoffer. Forsøget giver ikke en entydig forklaring på, hvorfor anvendelse af Palme50 frem for Bergafat giver en højere mælkeydelse. Teoretisk set burde det være omvendt da Bergafat har et højere indhold af fedtsyrer og dermed også teoretisk set en højere energiværdi til gavn for mælkeydelsen. Men det højere indhold af fedtsyrer i Bergafat er uden værdi, hvis den højtydende ko ikke i tilstrækkelig grad kan fordøje og optage det tildelte mættede fedt. Palme50 har den fordel, at dens sammensætning teoretisk set forbedrer både fordøjelsen men også optagelsen af fedtsyrerne fra tarmen. Den højere mælkeydelse, som brug af Palme50 resulterer i, skyldes teoretisk set, at en øget fordøjelighed af det mættede fedt giver koen en højere energioptagelse og samtidig sparer koen glukose i forbindelse med optagelsen af fedtet. En højere energioptagelse samt en større glukosepulje giver koen mulighed for en højere mælkeydelse. Teori bag højere fordøjelighed af Palme50 i forhold til Bergafat Emulgering: Mono- og diglycerid samt glycerol forbedrer emulgeringen i tyndtarmen. Hermed forbedres micelledannelsen, som er en forudsætning for absorption af fedtsyrer Frie fedtsyrer har ringe emulgeringsevne, og de er i langt højere grad afhængige af tilstedeværelsen af fosforlipider, galdesalte samt evt. glycerol for at indgå i en micelledannelse Calciumforsæbet fedtsyrer kan fælde ud i tarmen (bliver tungtopløseligt) og fortsætter bagud Resyntese - optagelse af fedt fra tarmen til kroppen: Ved micellernes passage af tarmepitelet (simpel diffusion) skal fedtsyrer med en kædelængde over C:12 resyntetiseres til triglycerider ved hjælp af bl.a. glycerol Glycerol til resyntese af triglycerider kommer enten fra foderets indhold af glycerol eller det syntetiseres intermediært ud fra glukose Højtydende køer har mangel på glukose, derfor vil den intermediære syntese af glycerol til brug i resyntesen af triglycerider ofte være utilstrækkelig Glycerol via foderet kan afhjælpe denne mangel situation Side 7 af 12

Ovenstående er en opsamling på telefonsamtale den 5. juli 2001 med Søren Krogh Jensen DJF Foulum, CBJ og PL. Merydelse pr. dag: 2,2 kg mælk x 2,35 kr./kg = 5,17 kr. Øget foderbehov ved 85% foderudnyttelse: 2,2 kg mælk x 1,2 kr./fe 2,5 kg mælk/fe x 0,85 = 1,24 kr. Øget dækningsbidrag pr. ko pr. dag: 3,94 kr. Merværdi pr. hkg foderblanding m. Palme50: 3,94 kr./dag x 100 kg 5 kg kraftfoder/dag = 78,60 kr. ØKONOMISK VÆRDI AF FORSØGSPRODUKTET Konklusion Dette forsøg viser en statistisk sikker højere mælkeydelse målt i både kg mælk/ko/dag og kg EKM/ko/dag og et uændret indhold af fedt og protein i mælken ved brug af mættet fedt i form af Palme50 frem for Bergafat i en fedtrig kraftfoderblanding. Forsøget viste en merydelse på 2,2 kg mælk/ko/dag. Denne ydelsestigning svarer, at en fedtrig kraftfoderblanding med Palme50 har en merværdi på ca. 78 kr./hkg i forhold til en fedtrig kraftfoderblanding med en traditionel type mættet fedt som f.eks. Bergafat F-100. Side 8 af 12

TABEL 1 SAMMENSÆTNING I % Hold 1 2 TipTop med Bergafat TipTop med Palme50 Majsbærme, tørret 18,00 18,00 Rapskage, dobbeltlav 12,00 12,00 Sojaskaller, toasted 12,00 12,00 Solsikkeskrå, afskallet 10,00 10,00 Citruskvas, tørret 8,00 8,00 Sojaskrå, toasted 6,00 6,00 Roepiller 6,00 6,00 Majsglutenfoder 5,00 5,00 Bergafat 5,00 Palme50 5,00 Rug 4,00 4,00 Soyaekstrakt 4,00 4,00 Lucernepiller, Dk 3,00 3,00 Vegetabilsk fedt 3,00 3,00 Soypass 2,00 2,00 Fodersalt 1,00 1,00 Calciumcarbonat 0,60 0,60 Forblanding 5 0,20 0,20 Magnesiumoxid 0,20 0,20 I alt 100,00 100,00 Side 9 af 12

TABEL 2 NÆRINGSSTOFINDHOLD % af varen Tilsat blandingen Indhold pr. FE Kontrol Forsøg Enhed TipTop med Bergafat TipTop med Palme50 Råprotein 20,0 20,0 Råfedt 12,0 12,0 Træstof 12,0 12,0 Råaske 7,0 7,0 Vand 14,0 14,0 Calcium 0,70 0,70 Fosfor 0,60 0,60 Magnesium 0,35 0,35 Natrium 0,40 0,40 A-vit. I.E./g 6 6 D 3 -vit. I.E./g 1,2 1,2 E-vit. mg/kg 27 27 Mangan mg/kg 15 15 Zink mg/kg 25 25 Kobber mg/kg 2,2 2,2 Kobolt mg/kg 0,21 0,21 Selen mg/kg 0,30 0,30 Jod mg/kg 0,70 0,70 FE hkg 112 112 Ford. råprotein, g 142 142 AAT g 100 100 PBV g 30 30 Fedtsyrer g 96 96 Sukker g 60 60 Stivelse g 70 70 Ford. cellevægge g 262 262 Side 10 af 12

TABEL 3 PRODUKTIONSRESULTATER Kontrol TipTop med Bergafat Forsøg TipTop med Palme50 Antal køer i forsøg, stk. 29 29 Kælvning nr. 1,9 2,0 Dage fra kælvning ved start 118,2 123,7 P-værdi Mælk/ko/dag, kg 28,3a 30,5b < 0,05 Fedt, % 4,14 4,10 0,65 Protein, % 3,23 3,27 0,43 EKM/ko/dag, kg 28,4a 30,2b < 0,05 Forskellig bogstav angiver statistisk sikker forskel, P< 0,05 Side 11 af 12

TABEL 4 YDELSESKONTROLLERINGER Kontroldato Hold Mælk, kg Fedt % Protein % EKM, kg 14-02-01, 1 30,2 3,79 3,18 28,9 holdinddeling 2 29,5 3,91 3,19 28,3 31-03-01 19-04-01 08-05-01 1 28,8 4,29 3,24 29,7 2 30,6 4,32 3,32 31,3 1 28,6 4,24 3,27 29,0 2 30,7 4,12 3,27 30,5 1 27,5 3,91 3,19 26,5 2 30,2 3,87 3,23 29,0 Side 12 af 12