Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: DJF husdyrbrug Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk

A A R H U S M.R. Weisbjerg, K. Søegaard, R. Thøgersen, M. Mikkelsen, G. Brunsgaard U N I V E R S I T E T Bestemmelse af fordøjelighed af organisk stof i grovfoder ved brug af in vitro-metoder baseret på vomvæske eller enzymer D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 76 A P R I L 2 7

H u sdy rbr u g n r. 76 marts 2 7 Bestemmelse af organisk stof fordøjelighed af grovfoder ved brug af in vitro metoder baseret på vomvæske eller enzymer M.R. Weisbjerg, K. Søegaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Postboks 5 883 Tjele K. Søegaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø R. Thøgersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Kvæg M. Mikkelsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteavl G. Brunsgaard Eurofins, Steins Laboratorium Rapporterne indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan de beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. Rapporterne udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug. Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 5, 883 Tjele Tlf. 8999 128 Alle publikationer kan bestilles på nettet: www.agrsci.dk Tryk: www.digisource.dk

Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag... 5 2. Summary... 6 3. Baggrund... 7 4. Materialer og metoder... 9 4.1. Prøver... 9 4.2. Kemiske analyser... 9 4.3. In vivo fordøjeligheder... 9 4.4. In vitro fordøjeligheder... 12 4.5. In vitro NDF nedbrydning... 13 4.6. Nylonpose NDF nedbrydning... 13 5. Resultater og diskussion... 14 5.1. Kemisk sammensætning... 14 5.2. In vivo fordøjeligheder... 14 5.3. In vitro fordøjeligheder... 15 5.3.1. Repeter- og reproducerbarhed... 15 5.3.2. Inkubationstidens betydning for EFOS... 19 5.3.3. Linearitet i in vitro metoderne (aks/kolbe vs. strå/stængel forhold)... 2 5.4. Sammenhæng mellem in vivo og in vitro fordøjeligheder... 22 5.5. Forudsigelse af organisk stof fordøjelighed for grovfoder i praksis... 24 5.6. NDF nedbrydning... 26 5.6.1. NDF nedbrydningsparametre i nylonposer... 27 5.6.2. NDF nedbrydningsparametre in vitro... 28 5.6.3. Sammenligning af in vitro og nylonpose nedbrydningsparametre... 28 5.7. Betydning af tørringstemperatur... 3 6. Konklusion... 33 7. Anerkendelser... 34 8. Litteratur... 35 3

4

1. Sammendrag Der anvendes i dag flere analysemetoder til bestemmelse af fordøjelighed af organisk stof i grovfoder til kvæg. Med det formål at undersøge mulighederne for kun at have én analysemetode samt mulighederne for helt at undgå vomvæske i metoderne blev der gennemført fordøjelighedsforsøg (in vivo fordøjelighed) med får på 41 prøver af forskellige afgrødetyper høstet ved forskellige udviklingstrin. Grundlaget for en vurdering af in vitro metoder til estimering af in vivo organisk stof fordøjelighed var de 41 nye prøver, 83 prøver med kendt in vivo fordøjelighed fra en prøvebank, samt resultater tidligere publiceret af Søegaard et al. (21) baseret på 177 prøver. In vitro fordøjelighed med såvel vomvæske (IVOS) som med enzymer (EFOS) kan anvendes til at estimere in vivo fordøjelighed. EFOS metoden anbefales til grovfodertyperne frisk majs-, byg- og hvedehelsæd samt halm med følgende sammenhæng: In vivo fordøjelighed =,24 +,727 EFOS For øvrige grovfodertyper anbefales fortsat IVOS metoden. NDF nedbrydning er målt på 5 prøver af grovfoder vha. nylonposemetoden samt in vitro. De 2 metoder giver væsentligt forskellige NDF nedbrydningsprofiler, således er der for in vitro nedbrydningsprofilen en længere lagtid og en lavere potentiel fordøjelighed end ved nylonposemetoden. Tørring af prøver ved 6 oc er standard i det ny NorFor fodervurderingssystem, som er introduceret i efteråret 26. NDF indholdet er lavere, mens EFOS er højere for prøver tørret ved 6 oc sammenlignet med 8 oc. IVOS er ligeledes højere for prøver tørret ved 6 oc end ved 8 oc for prøver med en fordøjelighed under,6. Tørringstemperaturen påvirker således både kemisk sammensætning og in vitro fordøjelighed. 5

2. Summary Feed evaluation in practical agriculture today uses two different in vitro methods for evaluation of organic matter digestibility in forage, one method is based on incubation with enzymes and one is based on incubation with rumen fluid. The purpose of the present project was to examine the possibilities of using only the enzymatic method, to avoid the requirement for rumen fluid. The material used was 41 new forage samples where digestibility trials with sheep fed at maintenance feed level were performed. These samples represented different forage types harvested at different maturities. Prediction equations for in vivo organic matter digestibility were based on the 41 new samples, 83 samples with known in vivo digestibility from a sample bank at Foulum and results from 177 samples published by Søegaard et al. (21). Both the method based on enzymes and the method based on rumen fluid were able to predict in vivo digestibility of the examined forages. The enzymatic in vitro method (EFOS) is recommended for the forage types fresh (not ensiled) whole crop of maize, barley and wheat together with straw with the following equation: In vivo digestibility = 4 +.727EFOS For other forage types the in vitro rumen fluid method (IVOS) is still recommended. Degradability profiles of NDF have been measured by the nylon bag method and the in vitro method. The two methods differ considerably in the obtained NDF degradation profiles, with longer lag times and lower potential degradability for the in vitro method compared to the nylon bag method. Drying of samples at 6 oc is standard in the new NorFor ration evaluation system introduced in Iceland, Norway, Sweden and Denmark in autumn 26. Until now forage samples have been dried at 8 oc in Denmark. NDF concentration was lower, and EFOS was higher for samples dried at 6 oc compared to 8 oc. IVOS was also higher for samples dried at 6 oc compared to 8 oc for samples with low digestibility. Drying temperature therefore both influences measured chemical composition and in vitro digestibility. 6

3. Baggrund Energiværdien af fodermidler er i de klassiske energivurderingssystemer baseret på den kemiske sammensætning samt på fordøjeligheden af de enkelte næringsstofgrupper. Næringsstofgrupperne i de klassiske systemer er normalt råprotein, råfedt, træstof og kvælstoffrit ekstraktstof (NFE), hvor NFE er differensen mellem organisk stof og summen af råprotein, råfedt og træstof. I praksis er energiværdier ofte baseret på oplysninger hentet fra fodertabeller og for grovfodermidler eventuelt en bestemmelse af kemisk sammensætning samt af fordøjelighed. Energisystemet FEkvæg, der endnu anvendes i Danmark, er baseret på den Skandinaviske FE. Der er en lang tradition i Danmark for også i praksis at vurdere grovfoderets energiværdi (FE kvæg) ud fra en biologisk funderet bestemmelse af fordøjeligheden af organisk stof. Den anvendte metode har været in vitro fordøjelighed af organisk stof bestemt ved hjælp af vomvæske (Møller et al., 1989), og metoden har været anvendt i praksis siden midt i 198 erne. Tidligere var træstofindholdet den væsentligste faktor til bestemmelse af energiværdien af græsmarksafgrøder. Men da sammenhængen mellem fordøjelighed og træstofindhold varierede mellem slæt var det et betydeligt fremskridt, da in vitro vomvæskemetoden (IVOS) blev indført. In vitro vomvæske metoden har imidlertid givet problemer med visse grovfodertyper som frisk helsæd, og især frisk majshelsæd. EFOSkvæg metoden (in vitro enzymmetode) blev indført i 1994 som officiel metode til vurdering af fordøjeligheden af organisk stof og derfra energiværdien af kraftfoderblandinger, hvilket gav et alternativ til in vitro vomvæske metoden. Med baggrund i den nye metode blev der i årene 1997-2 gennemført et projekt under innovationsloven, der viste at EFOSkvæg var in vitro vomvæskemetoden overlegen til estimering af organisk stof fordøjelighed for frisk helsæd, mens der var behov for en mere solid baggrund før EFOS metoden kunne anbefales til alle grovfoderafgrøder (Søegaard et al., 21). I efteråret 26 indføres et nyt fodervurderingssystem til drøvtyggere, NorFor systemet. I dette system er NDF indholdet og nedbrydningskarakteristika for NDF nogle af de vigtigste parametre til bestemmelse af rationens energiværdi, og vil erstatte organisk stof fordøjelighed som den mest betydende faktor for energiværdien. Men i NorFor systemet som det fungerer pt. anvendes organisk stof fordøjelighed til at estimere nedbrydningshastigheden af NDF, da der endnu ikke er udviklet en laboratoriemetode til bestemmelse af denne vigtige parameter (Weisbjerg, 26), samt til at estimere foderets fylde. Organisk stof fordøjelighed er således også en central del af fodermiddelvurderingen i NorFor systemet. Formålet med nærværende projekt er at vurdere, hvorvidt EFOS metoden kan erstatte IVOS metoden som generel metode til vurdering af fordøjeligheden af organisk stof i grovfoder. Sammenlignet med metoder, der anvender vomvæske, har enzymmetoder den fordel, at de ikke er afhængige af adgang til vomfistulerede køer som vomvæske donorer. Dette gør det meget nemmere at introducere enzymmetoder end vomvæske metoder på foderanalyse laboratorier. Desuden var formålet at undersøge, hvorvidt der kan anvendes en generel sammenhæng mellem in vitro og in vivo fordøjelighed, eller det er nødvendigt med specielle sammenhænge f.eks. for bælgplanteafgrøder eller halm. Et yderligere formål var at fremskaffe flere data for nedbrydningskarakteristika af NDF i grovfodermidler, samt at undersøge betydningen af tørringstemperatur for NDF analyser og in vitro fordøjeligheder gennemført på det tørrede materiale. 7

Resultaterne i denne rapport bygger på projektet Bedre vurdering af grovfoderets foderværdi (93S-2465-Å2-146), der er finansieret under innovationsloven. Finansiering fra Dansk Kvæg har muliggjort bestemmelse af NDF nedbrydningsprofiler på alle prøver. Desuden indgår prøver fra et projekt med majsensilage, delvist finansieret af Dansk Kvæg, i prøvematerialet. 8

4. Materialer og metoder 4.1. Prøver Til projektet blev der fremskaffet 36 nye afgrøde prøver høstet i 23 og 24. Disse prøver omfattede både afgrøder, der blev høstet fra forsøgsparceller på Forskningscenter Foulum, og prøver hentet rundt i landet. De forskellige afgrøder blev høstet ved forskellige udviklingstrin med henblik på at opnå stor variation i prøvernes fordøjelighed. Afgrøderne blev høstet med en Haldruphøster, som automatisk vejer den høstede mængde. Det høstede areal blev opmålt og udbyttet blev derefter beregnet. De 36 prøver er beskrevet i Tabel 1. Prøverne blev suppleret med 4 majsensilageprøver og en græsensilageprøve fra et produktionsforsøg udført på Forskningscenter Foulum i 23-24. For en mere detaljeret beskrivelse af disse prøver henvises til Hymøller et al. (25). Til yderligere vurdering af EFOS metoden blev der anvendt 83 prøver fra en prøvebank på Forskningscenter Foulum med foderprøver med kendt in vivo fordøjelighed hos får fodret på vedligeholdsniveau. Prøverne omfattede 43 græsensilager, 1 ærteensilage, 3 byghelsæd, 6 halm, 3 hø, 8 lupinhelsæd, 1 kvikgræs, 2 quinoa helsæd, 3 roer (rod), 3 roetop, 3 stregbælg helsæd, 2 stripkorn, 3 vinterrug, 1 lucernehø og 1 NH3-halm. Til undersøgelser af EFOS og IVOS metodernes linearitet, når kerne/strå forholdet ændres, blev der høstet prøver af byg-, hvede- samt 2 majshelsæd, der efterfølgende blev opdelt i henholdsvis strå/stængel og kerne/kolbe. Til undersøgelser vedr. EFOS metodens robusthed mht. inkubationstid blev der udvalgt 2 prøver af rajgræs, 1 af rødkløver og 1 af byghalm. Til undersøgelser af nedbrydningsprofiler af NDF in vitro og i nylonposer blev de 41 nye prøver suppleret med 9 prøver (3 byghelsæd, 3 majshelsæd og 3 majsensilage) fra høståret 1996 fra et tidligere projekt. For en mere detaljeret beskrivelse af prøverne henvises til Søegaard et al. (21). De 5 ensilager fra Hymølller et al. (25) blev dog ikke undersøgt for nedbrydningsprofil in vitro. 4.2. Kemiske analyser Tørstofindholdet blev bestemt ved tørring ved 8 oc i 2 timer. Aske blev bestemt efter foraskning ved 525 oc i 6 timer. Sand blev bestemt som syreuopløselig aske. Råprotein blev bestemt ved Dumas metoden. Råfedt blev bestemt ved Soxleth ekstraktion med petroleumsæter efter saltsyrehydrolyse. NDF (neutral detergent fibre) blev bestemt som resten efter kogning med en neutral sæbeopløsning i Fibertec som beskrevet af Mertens (22). ADF (acid detergent fibre) og ADL (acid detergent lignin) blev bestemt som beskrevet af Van Soest (1963). Træstof blev bestemt i Fibertec. Bufferopløselig N blev bestemt i en borat-fosfat buffer i henhold til metode anbefalet af NorFor, som er en modificering af metoden beskrevet af Licitra et al. (1996). 4.3. In vivo fordøjeligheder Samme dag, som de friske afgrøder blev høstet, blev der pakket og nedfrosset foderportioner, der passede til en daglig ration til et får på vedligehold. For ensilage og halm blev der pakket, når afgrøderne blev udtaget eller hentet. Fordøjelighedsforsøgene blev gennemført med 4 får pr. fodermiddel. Fårene var Leicester beder. Forsøgsperioden var på 14 dage. Den første uge blev brugt til tilvænning, og i den efterfølgende uge blev alt gødning opsamlet i en plasticpo- 9

1,4 BB 1,5 Græsmarksafgrøder > 5% bælgplanter Rajah Rødkløver 53,9 56,3 77,6 78,5 Blanding 22 Blanding 22 Blanding 42 Blanding 42 Hvidkløver Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Rødkløvergræs Rødkløvergræs Sortsbl. B Grønbyg 1 Sortsbl. B Sortsbl. A Grønbyg Grønbyg Grønbyg Sortsbl. A - Helsæd-grønbyg5 - Lucerne - Lucerne Lucerne Lucerne BS BS 8,2 74,7 (7) Klondike BB 73,3 Klondike Hvidkløver - (ren) Rødkløver Rajah (ren) 34, 13-7-4 3-6-3 17-6-4 17-6-3 3-6-4 3-6-3 1-6-4 2-6-3 16-6-4 19-5-4 16-6-4 27-6-3 19-5-4 4-6-3 27-6-3 4-6-3 13-6-3 4,2 7,4 6,8 8,8 7,9 9,8 7,9 1, 8,5 12,6 8,8 11,7 1,1 9, 8,3 9,9 12,2 17,2 3,7 27-5-3 15-5-3 Bl. 22 Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs ensilage 1. slæt Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs (3) 7, Bl. 22 17-6-3 (3) Lasso 7,7 12,5 Bl. 22 Alm. rajgræs 6-6-3 21-5-3,7,4 1,,9,4,3,3,4,9 2,4,7 1,2 1,2,8,2,1 1,,7 2,1 8,1,7,7 5,5 1,3 2,4 1,5 2,2 2, 2,6 2,1 2,8 2,1 3, 2,3 3,4 2,8 3,2 2,1 2,8 2,9 2,1 3, 3,5 1,5 2,4 2,5 8,6 16,8 1,5 13,4 15, 19,8 17, 2,1 14,7 2,9 15,6 23,5 18, 2,5 14,8 19,6 21,8 14,1 19,3 2,8 7,1 8,4 12,3 34,8 24,8 29,3 27,3 36,2 35,1 37,1 36,5 25,2 25,6 3,2 31, 25,6 24,8 21,3 22,1 54,5 31,1 3,3 24,9 27,8 21,9 26, Lasso Græsmarksafgrøder < 5% bælgplanter Lasso Alm. rajgræs Alm. rajgræs Opl. N4 Tabel 1. Beskrivelse af afgrøderne og deres kemiske sammensætning (% af tørstof, for opløseligt N dog i % af total N) Sort Udvik- Bælgplante lingsandel2 Afgrøde (%) Høst dato Råaske3 Sand Råfedt Råprotein trin1 23,1 23, 3,2 3,3 34,6 25,9 34,1 27,3 24,1 18, 22,6 15,8 21,4 18,6 25, 17,5 21,5 27,2 18,2 14,5 31,4 27,6 16,8 Træstof 46,2 47,5 57, 57,5 49,5 38,6 48,2 39,8 4,8 33,1 38,1 27,3 35,8 33,9 42,9 34,5 36,9 48,1 33,5 3, 58,9 53,2 36,7 NDF 24,2 24,3 31,8 32,3 36,6 28,6 37,3 3,9 27,3 22,1 26,8 2,8 28,1 24,7 28,6 22,5 24,5 3,6 22,6 18,7 33,4 29,1 18,2 ADF 3,4 2,1 4,3 2,9 8,6 5,6 7,2 5,8 4,6 3,3 4,5 2,2 4,8 2,7 4,8 2,3 2, 3,5 2, 1,9 3,8 2,5 1,3 ADL,73,45,75,5,174,145,15,146,114,99,118,8,133,78,112,68,54,73,59,64,64,46,36 ADL/NDF

Banguy Banguy Majsensilage Majsensilage Halm5 2-1-3 2-8-4 11-8-4 7-9-4 Belinda Margarita Pinochio Felix Rajgræshalm Rajgræshalm Ærtehalm Rødsvingelhalm 4,6 5,8 5,6 3,5 5,9 3,8 4,1 3,6 4,1 1,2 8, 6,4 7,9 5,4 8,5 6,8 9,2,2 1, 1,2,9 2,,9,8,7,6,8,6 1,5,4,3 1,,3,6 1 3-7-4 4,3 1,9 Udviklingstrin: begyndende blomstring (BB), begyndende skridning (BS) 2 Bælgplanteandel blev bestemt ved håndsortering. Resultater i parentes er skønnede. 3 Inkluderer sand 4 Buffer opløselig N (% af total N) 5 Sortsblanding A : Cicero, Punto og Otira; sortsblanding B : Cicero, Simba, Power og Alexandra 6 Hymøller et al. (25) 24-8-4 Sortsbl. B 17-1-3 29-9-3 23-1-3 Byghalm Byghalm Sortsbl. A Pretti Pretti Majsensilage Majsensilage 23-6-4 2-7-4 Columbo Columbo Hestebønne Hestebønne Majs6 BB 13-7-4 Pinochio 24-7-3 17-6-4 26-6-3 24-7-3 26-6-3 Markært BB BB BB Pinochio - Pinochio Sonet Sonet Markært Markært Markært Lupin Lupin Helsæd-bælgplanter,6 1,1 1,2,9 1,2 1,3 2,7 2,6 2,5 2,5 1,9 1,4 1,4 2,3 2,2 2,6 2, 2,6 3,5 6,8 6,9 6,4 4,8 6,7 8, 8,6 8,2 8,4 2,6 17,4 13,2 17,6 16,4 2,1 16,1 19,4 28,5 24,2 25,1 28,6 31,7 27,2 4, 48,8 4,5 69,6 24,4 3,3 42,2 34,4 29,1 36,3 37,3 35,6 46,6 52,1 32,1 38,2 44,6 43, 17,6 2,2 22,2 24,7 17,2 28,9 24,3 24,8 19,7 26,7 31,3 24,1 83,1 74, 61,5 71,5 81,5 77,5 36,8 4,4 44,4 46,4 31,5 44, 33,3 32,5 29,6 37,5 45,1 35,1 5,7 54,3 35, 41,3 48,1 47,2 19,1 21,8 24,2 26,3 25,1 35,4 26,7 28, 2,7 3,4 33,5 28,4 1,3 14,3 6,4 8,7 8,9 9,8 1,8 1,8 3,1 3,5 6,5 8,7 5,2 5,4 3,9 6, 5,7 4, 11,124,193,14,121,11,126,48,45,7,75,26,198,156,167,132,16,125,112

se, som blev fastholdt omkring anus vha. en metalring og seletøj. Poserne blev tømt dagligt, samlet og frosset pr. får indtil opsamlingsperioden var overstået, hvorefter fæces blev hakket og prøver blev udtaget til bestemmelse af tørstof og kemiske analyser. Daglig fodermængde var planlagt til 9 g tørstof. Hvis materialet var meget vådt blev det forsøgt at holde friskvægten under 6 kg ved at reducere udvejningen evt. helt ned til 8 g tørstof. Men for meget våde prøver blev der accepteret større friskmængder end 6 kg for at fastholde min. 8 g tørstof pr. får pr. dag. For halmprøver var daglig fodermængde mindre end de 9 g tørstof. Daglig tildelt mængde i g tørstof pr. dag (sojaskrå i parentes) var: Byghalm 548 og 557 (18 og 16), rajgræshalm 494 og 691 (66 og 92), ærtehalm 491 (58) og rødsvingelhalm 548 (18). For et får på byghalm og 2 får på rødsvingelhalm var det nødvendigt yderligere at reducere til 477 (byghalm) og 391 (rødsvingelhalm). For enkelte afgrødetyper (halm og ærtehelsæd) var der enkelte får, der kunne have mindre levninger. Disse blev dagligt tilbagevejet og tørstofindholdet analyseret, hvorefter resten blev fratrukket tildelt tørstof. Fårene fik proteintilskud i form af afskallet sojaskrå, hvis afgrøderne blev vurderet til at have et proteinindhold under 12% af tørstof. Dette var gældende for majsensilage og halm. Ud fra forventningen til proteinindhold i afgrøden blev tilskuddet af sojaskrå afpasset til, at totalrationen skulle opnå et proteinindhold på 12 % af tørstof. Fordøjeligheden af forsøgsfoderet blev beregnet som differens, hvor sojaskråens fordøjelighed af organisk stof og NDF blev bestemt ud fra en EFOS bestemmelse, mens proteinfordøjeligheden blev bestemt ud fra proteinindholdet. Med denne metode kan der således ikke bestemmes fordøjelighed af aske ved differens. 4.4. In vitro fordøjeligheder In vitro vomvæske (IVOS) metoden blev gennemført ved at en foderprøve blev inkuberet anaerobt i 48 timer i vomvæske blandet med buffer, og herefter i pepsin-saltsyre i 48 timer, hvorefter den uopløste organiske rest efter vask med kold vand blev bestemt. Metoden, der er baseret på Tilley & Terry (1963), er beskrevet af Møller et al. (1989). Metoden har været almindelig anvendt i Danmark til vurdering af grovfoder siden midt i 198 erne. EFOS metoden blev gennemført ved at en foderprøve blev inkuberet i pepsin-saltsyre i 24 timer ved 4oC, derefter opvarmet til 8 oc i 45 minutter. Efter filtrering og vask inkuberet i en blandet enzymopløsning i 24 timer ved 4 oc, herefter i 19 timer ved 6 oc. Efter vask med kogende vand og acetone blev den organiske rest bestemt. Metoden er beskrevet af Weisbjerg & Hvelplund (1993), og efterfølgende ændringer i Meddelelse FO-19/5 (Plantedirektoratet, 26). EFOS bestemmelserne i nærværende undersøgelse er bestemt som angivet i Meddelelse FO-19/5. EFOS metoden har været anvendt til den officielle kontrol af kraftfodermidlers energiindhold siden 1994. Til vurdering af inkubationstidens betydning for den opnåede EFOS fordøjelighed samt muligheden for at beskrive nedbrydningshastigheden af NDF med en modificeret EFOS metode, blev inkubationerne ved 4 oc varieret med følgende inkubationstider: 2, 4, 8, 16, 24 og 48 timer uden inkubationen ved 6 oc, og inkubationen ved 6 oc blev varieret ved følgende inkubationstider:, 5 og 19 timer mens inkubationerne ved 4 oc blev holdt konstant på 24 timer. Inkubationerne blev gennemført som sande dobbeltbestemmelser. Modificeringen til be- 12

stemmelse af NDF fordøjelighed bestod i at den uopløste rest efter inkubationen ved 6 oc blev overført til filterdigler for NDF analyse i Fibertec i stedet for vask med varmt vand og acetone. EFOS og IVOS metodernes linearitet (additivitet) blev vurderet ved at variere forholdet mellem aks/kolbe og strå/stængel ved in vitro inkubationerne. EFOS og IVOS fordøjelighed blev bestemt som sande dobbeltbestemmelser på følgende kombinationer af aks/kolbe til strå/stængel: :1, 25:75, 5:5, 75:25 og 1:. Total udvejet prøvemængde var,5 g for begge in vitro metoder. 4.5. In vitro NDF nedbrydning NDF nedbrydning blev målt vha. en modificeret IVOS metode på et udvalg af prøverne. Metodemæssigt blev inkubationerne startet som angivet ovenfor under IVOS, men der blev ikke inkuberet med pepsin saltsyre. Prøverne blev inkuberet i vomvæsken i, 2, 4, 8, 24, 48 og 96 timer, og efter endt inkubation blev prøverne filtreret gennem filterdigler, som derefter blev anvendt til NDF-kogning vha. ovennævnte Fibertec system. Prøverne ved tidspunkt, 2, 8 og 24 blev opbevaret i fryser indtil NDF-kogningen. De øvrige blev kogt umiddelbart efter inkubationens ophør. NDF resten ved tid er anvendt som udgangsmængden for beregning af nedbrydningen ved de andre tidspunkter. 4.6. Nylonpose NDF nedbrydning NDF nedbrydningen i nylonposer blev bestemt ved inkubation i vommen i nylonposer med porestørrelse på 37 Pm, bortset fra 288 timers inkubationerne til bestemmelse af INDF (ufordøjelig NDF) der blev inkuberet i 12 Pm poser (Erikson et al., 25). Poserne med udvejede prøver blev inkuberet i, 2, 4, 8, 16, 24, 48, 96, 168 og 288 timer, og gentaget i 3 køer. Alle poser blev inkuberet på samme tid om morgenen, bortset fra poserne til 16 timers inkubation, der blev inkuberet samme dags eftermiddag. Køerne blev fodret på vedligeholdsniveau med en ration bestående af 2/3 hø og 1/3 kraftfoder. Efter inkubation blev NDF resten (askefrit NDF) bestemt i ANKOM systemet (år 23 og majsforsøg prøver) eller i Fibertec (år 24 prøver). NDF resten ved tid er anvendt som udgangsmængden ved beregning af nedbrydningen for de andre tidspunkter. 13

5. Resultater og diskussion 5.1. Kemisk sammensætning Kemisk sammensætning af de 36 prøver høstet i 23 og 24 samt foderprøverne fra majsforsøg gennemført 23-24 er vist i Tabel 1. Askeindholdet var højt i enkelte prøver, bl.a. en kløvergræsprøve, som følge af højt indhold af sand (jordforurening). I disse prøver skal man være opmærksom på, at dette betyder at de øvrige næringsstoffer er fortyndet pga. sandindholdet. Råproteinindholdet varierede meget de forskellige afgrøder imellem (3,5 23,5 %), og faldt for alle afgrøder med øget udviklingstrin. Fiberindholdet målt som træstof eller NDF, ADF og lignin varierede ligeledes afgrøderne imellem, og steg med stigende udviklingstrin for alle afgrøder bortset fra helsædsafgrøderne grønbyg, markært og majsensilage. Opløseligheden af proteinet i buffer varierede fra 21 til 42 % af total protein for de ikke ensilerede prøver, og fra 4 til 7 % for de ensilerede. Lignificeringsgraden af fiberdelen (ADL/NDF) blev øget ved øget udviklingstrin for alle afgrøder bortser fra markært, hestebønne og majsensilage. 5.2. In vivo fordøjeligheder Fordøjeligheden af afgrøderne bestemt med får fodret på vedligehold er vist i Tabel 2. Det ses, at senere høsttidspunkt for alle afgrødetyper (undtagen ært og majs høstår 23) har betydet fald i fordøjeligheden. Som forventet var der en meget stor variation i fordøjelighed af organisk stof både på tværs af og inden for afgrødetype. Således varierede fordøjeligheden for græsmarksafgrøder med <5 % bælgplanter fra,69 (sent høstet rajgræs) til,85 (tidligt høstet rajgræs), og for græsmarksafgrøder med >5 % bælgplanter fra,57 for sent høstet lucerne til,83 for tidligt høstet hvidkløvergræs. Helsæd af grønbyg varierede fra,62 til,8. Helsæd af bælgplanter varierede fra,65 for sent høstet hestebønne til,78 for tidligt høstet hestebønne. Majsensilagerne varierede fra,69 til,78. For halm varierede byghalm fra,43 til,45, og rajgræshalm varierede voldsomt fra,36 til,52. Ærtehalm lå lavt på,37, og rødsvingelhalm meget lavt på,27. Således var det kun byghalmen og et af rajgræshalmpartierne, der lå omkring det forventede niveau i fordøjelighed af organisk stof, mens de andre halmpartier lå betydeligt lavere end angivet i fodermiddeltabellen (Møller et al., 25). De 3 halmpartier (især rødsvingel) med de laveste fordøjeligheder af organisk stof må forventes at have haft så lav foderværdi, at de ikke er egnede som foder. Fordøjeligheden af organisk stof ligger generelt nogle få procentenheder højere end fordøjeligheden af tørstof, hvilket afspejler at fordøjeligheden af aske er lavere end af organisk stof. Fordøjeligheden af aske lå for de fleste af de undersøgte prøver mellem,4 og,6. Stor forskel i organisk stof og tørstof fordøjelighed afspejler et stort indhold af sand pga. jordforurening, og såvel tidligt rajgræs som tidligt hvidkløvergræs havde et højt sandindhold. Lave askefordøjeligheder i øvrigt ses på nogle helsædsprøver af grønbyg og bælgplanter, uden at sandindholdet var stort. Fordøjeligheden af råprotein varierede som forventet afhængig af råproteinindholdet i afgrøden, og varierede fra,82 for tidligt høstet lupin og ærtehelsæd, til en negativ fordøjelighed (,13) for den meget proteinfattige rødsvingel, der kun havde 3,5 % råprotein i tørstof. Man kan vurdere råproteinfordøjeligheden ved at lave en regression af fordøjet råprotein (% af tørstof) mod råprotein indholdet i tørstof. På materialet givet i Tabel 1 og 2 giver regressionen følgende sammenhæng: 14

Fordøjet råprotein (% af tørstof) =,952 (råprotein, % af tørstof) 3,52 (Ligning 1). Denne sammenhæng kan tolkes som en sand fordøjelighed af råprotein på 95% og et endogent tab af råprotein i gødningen på 35 g pr. kg fodertørstof. Dette er sammenligneligt med den fordøjelighed og det endogene tab, der bruges i det danske fodervurderingssystem på 93% og 3 g. Når de opnåede fordøjeligheder sammenlignes med fordøjeligheden prædikteret ved ovennævnte sammenhæng (Ligning 1), ses det at majsensilage generelt har haft højere fordøjeligheder, og halmpartier generelt lavere fordøjeligheder end forventet ud fra indholdet af råprotein. For de mere proteinrige afgrøder er det specielt hestebønne, der afviger. For hestebønne var de opnåede tilsyneladende fordøjeligheder 1-11 procentenheder lavere end forventet ud fra Ligning 1. I finske undersøgelser (Huhtanen, pers. medd.) har rødkløver haft lavere proteinfordøjeligheder end forventet ud fra proteinindholdet, når tilsvarende analyser har været gennemført. I overensstemmelse med de finske resultater var de opnåede råprotein fordøjeligheder i dette materiale for rødkløver og rødkløvergræs alle lavere (1, 1, 4 og 7 procentenheder (% af råprotein)) end det forventede ud fra Ligning 1, men afvigelsen var langt fra så klar som for hestebønne. I den klassiske fodermiddelvurdering har fordøjeligheden af organisk stof været i fokus, og har været afgørende for energiberegningen (foderenheder pr. kg tørstof). Organisk stof er sammensat af cellevægskulhydrater (NDF) og celleindholdsstoffer (bl.a. råfedt, råprotein, sukker, stivelse). Celleindholdsstofferne har generelt en meget høj sand fordøjelighed hos drøvtyggere, og derfor er det indholdet og fordøjeligheden af NDF, der afgør fordøjeligheden af det samlede organiske stof. I de her undersøgte prøver ses det, at for prøver med meget høj fordøjelighed af organisk stof var NDF fordøjeligheden højere end fordøjeligheden af organisk stof. For prøver med lavere fordøjelighed af organisk stof var sammenhængen mellem organisk stof og NDF fordøjeligheden mere varierende, afhængig af NDF indholdet. For rødsvingelhalm med et NDF indhold på 83 % af tørstof var NDF fordøjeligheden på,31, mens organisk stof fordøjelighed kun var på,27. Dette forhold mellem NDF og organisk stof fordøjelighed er som forventet, idet der er et forholdsvis konstant tab af endogent stof i gødningen i forhold til tørstofoptaget. Det endogene stof, der tabes, er ikke NDF. Det betyder, at den tilsyneladende fordøjelighed af celleindholdsstoffer (ikke NDF) er betydeligt lavere end den sande fordøjelighed (fordøjelighed korrigeret for endogent tab), og at sand og tilsyneladende fordøjelighed er ens for NDF. Sammenhængene mellem indhold af NDF og fordøjelighed af celleindholdsstofferne er nærmere beskrevet af Weisbjerg et al. (24a). 5.3. In vitro fordøjeligheder 5.3.1. Repeter- og reproducerbarhed In vitro fordøjeligheder er givet i Tabel 3 som gennemsnit og spredninger for fodermiddelgrupper indenfor og imellem laboratorier. Spredningerne såvel indenfor som mellem laboratorier var betydeligt større for IVOS end for EFOS metoden. Dette var også forventet ud fra resultaterne af Søegaard et al. (21), og skyldes som tidligere nævnt sandsynligvis først og fremmest en biologisk variation i vomvæskens aktivitet. 15

16 Græsmarksafgrøder < 5% bælgplanter Alm. rajgræs Alm. rajgræs Alm. rajgræs Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Hvidkløvergræsensilage 1. slæt2 Græsmarksafgrøder > 5% bælgplanter Rødkløver Rødkløver Hvidkløver Hvidkløver Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Rødkløvergræs Rødkløvergræs Lucerne Lucerne Lucerne Lucerne Helsæd-grønbyg Grønbyg Grønbyg Grønbyg Grønbyg Helsæd-bælgplanter Lupin Lupin Markært Afgrøde,84,753,681,758,86,72,787,756,662,759,78,89,73,775,674,679,631,699,56,722,613,786,673,726,675,696 4-6-3 27-6-3 4-6-3 27-6-3 19-5-4 16-6-4 19-5-4 16-6-4 2-6-3 3-6-3 1-6-4 3-6-4 17-6-3 3-6-3 17-6-4 13-7-4 26-6-3 24-7-3 26-6-3,6,8,4,13,9,4,2,1,6,1,21,7,5,4,7,6,9,6,9,13,7,19,9,6,11,2 Tørstof Middel SEM3 21-5-3 6-6-3 17-6-3 15-5-3 27-5-3 13-6-3 Høst dato,499,352,521,632,511,642,363,56,421,53,482,643,548,561,433,68,524,57,433,422,613,581,41,624,585,615,1,68,2,16,11,13,55,16,22,2,32,11,1,5,7,7,14,6,17,4,11,13,45,9,18,4 Aske Middel SEM,749,698,713,731,62,797,687,785,684,785,734,831,748,86,696,687,64,713,571,858,764,689,832,831,735,87,5,1,5,13,11,5,18,9,5,1,21,7,5,5,7,7,9,7,8,11,6,2,5,7,11,2 Organisk Stof Middel SEM,819,82,817,714,637,749,545,759,671,776,71,794,699,777,646,786,779,79,689,711,592,59,81,777,694,785,6,3,5,21,11,12,43,14,6,13,27,12,11,11,1,6,9,15,7,26,13,19,4,7,17,7 Råprotein Middel SEM,591,557,526,757,561,815,551,772,599,755,67,843,686,89,68,56,519,591,422,9,767,682,851,844,722,824,1,2,13,11,14,5,25,1,8,11,25,8,8,6,15,8,13,3,13,9,9,28,11,8,14,4 NDF Middel SEM Tabel 2. Fordøjeligheder bestemt med får fodret på vedligeholdsniveau. For afgrøder hvor der er givet proteintilskud i form af sojaskrå er fordøjeligheden bestemt som differens

Markært 24-7-3,719,1,422,36,737 Markært 17-6-4,77,3,527,22,722 Markært 13-7-4,694,1,362,32,717 Hestebønne 23-6-4,754,4,537,23,778 Hestebønne 2-7-4,632,3,475,2,646 Majs2 Majsensilage1,2 2-1-3,714 23-1-3,693 Majsensilage1,2 29-9-3,764 Majsensilage1,2 17-1-3,778 Majsensilage1,2 Halm Byghalm1,454 Byghalm1 24-8-4,428 Rajgræshalm1 2-8-4,36 Rajgræshalm1 11-8-4,524 Ærtehalm1 7-9-4,366 Rødsvingelhalm1 3-7-4,269 1 Fordøjeligheder bestemt ved differens 2 Fordøjeligheder af ensilager er korrigeret for tab af flygtige forbindelser som angivet af Nørgaard Pedersen (1966) 3 Spredning på middelværdi,787,796,734,674,647,639,598,61,635,326,29,297,45,289 -,133,9,4,9,3,3,7,2,1,5,17,23,16,14,27,28,45,35,1,29,27,39,2,14,17,14,14,8,18,12,1,56,497,328,466,366,312,582,544,643,635,466,472,438,755,514 17,14,25,2,19,27,28,11,1,23,11,19,7,15,7,13

18 Middel over afgrødegrupper 64,4,7 65,8 1 Gennemsnitlig spredning på 2 dobbeltbestemmelser 2 Gennemsnitlig spredning på 4 enkeltbestemmelser 3 For IVOS er en prøve af grønbyg udeladt som outlier 2,4 65,1 2,1 68,7,4 69,4 Tabel 3. Sammenligning af in vitro fordøjeligheder målt med IVOS og med EFOS bestemt i 2 laboratorier (lab 1 og lab 2) IVOS Lab 1 Lab 2 Mellem lab Lab 1 Lab 2 N Middel s1 Middel s2 Middel s Middel s1 Middel Græsmarksafg. < 5% 75,8,3 77,1,8 76,4,9 8,7,6 8,9 8 bælgplanter Græsmarksafg. > 5% 68,9,8 71,8 2,2 7,3 2, 78,2,4 79,3 12 bælgplanter Helsæd-grønbyg3 4 69,9,6 73,4 1,1 71,7 2,5 67,4,3 67,2 Helsæd-bælgplanter 8 7,,9 71,1,8 7,5 1, 77,4,4 78,4 Majs 4 71,9,4 7, 1,5 7,9 1,3 71,5,6 72,5 Halm 6 32,4 1,7 37,5 1, 35, 3,6 36,7,2 37,8 67,3 77,9 72, 37,3,6,7,4,7 69, 78,8,5,6 Mellem lab Middel 8,8 s2,6 EFOS,7,4,8,7,9,8 s,7

5.3.2. Inkubationstidens betydning for EFOS Inkubationstidens betydning for cellulase/hemicellulase inkubationen i EFOS metoden blev undersøgt for såvel de første inkubationstrin ved 4 oc (med udeladelse af sidste trin) og for sidste trin ved 6 oc efter standard første inkubationer i 24 timer. Det ses af Figur 1a, at en øgning af inkubationstiden fra 2 til 48 timer i første inkubationer øgede fordøjeligheden af organisk stof med godt 1 procentenheder, og at størstedelen af det der blev fordøjet allerede var fordøjet efter 2 timer. Det ses ligeledes, at fordøjeligheden blev øget ved forlængelse af inkubationstiden ud over standard inkubationstiden på 24 timer. 1.9.7.5.3.1 a EFOS FK OS EFOS FK OS Effekten af sidste inkubation er som forventet mere begrænset (Figur 1b). Ved øgning af inkubationstiden fra til 5 timer øgedes fordøjeligheden lidt, mens effekten af at gå fra 5 til 19 timer var meget begrænset. 1 2 3 4 5 1.9.7.5.3.1 6 b 5 Inkubationstid (timer) Rajgræs 21/5 23 Rødkløver 27/6 23 1 15 2 Inkubationstid (timer) Rajgræs 17/6 23 Byghalm 23 Rajgræs 21/5 23 Rødkløver 27/6 23 Rajgræs 17/6 23 Byghalm 23 o Figur 1. Organisk stof fordøjelighed bestemt med EFOS metoden. Effekt af inkubationstid ved 4 C (standard 24 timer), uden anden inkubation ved 6 oc (a) og effekt af inkubationstid ved anden inkubation ved 6 oc (standard 19 timer), efter en første inkubation ved 24 timer (b). I Figur 2a,b er der vist resultater for tilsvarende undersøgelser for NDF fordøjelighed, og resultaterne er i overensstemmelse med resultaterne for organisk stof, dog øges fordøjeligheden af NDF mere end 1 procentenheder, når inkubationstiden for første inkubation øges fra 2 til 48 timer..9.9 a b.7 EFOS FK NDF EFOS FK NDF.7.5.3.5.3.1.1 1 2 3 4 5 Inkubationstid (timer) Rajgræs 21/5 23 Rødkløver 27/6 23 Rajgræs 17/6 23 Byghalm 23 6 5 1 15 2 Inkubationstid (timer) Rajgræs 21/5 23 Rødkløver 27/6 23 Rajgræs 17/6 23 Byghalm 23 o Figur 2. NDF fordøjelighed bestemt ved EFOS metoden. Effekt af inkubationstid ved 4 C (standard 24 timer), uden anden inkubation ved 6 oc (a) og effekt af inkubationstid ved anden inkubation ved 6 oc (standard 19 timer), efter en første inkubation ved 24 timer (b). Det fremgår af både Figur 1 og 2, at der for disse grovfoderprøver blev opnået en højere in vitro fordøjelighed ved at udvide første inkubation med 24 timer end ved 19 timer ved 6 oc. 19

Formålet med 6 oc trinet er at opløse polymere mannoser som findes i fodermidler som f.eks. palmekage (Weisbjerg & Hvelplund, 1993), og de enzymer der har denne aktivitet har et temperaturoptimum omkring 6 oc, mens de andre cellulaser og hemicellulaser har lavere temperaturoptimum, hvilket kan forklare de opnåede resultater. Selv om der er en lille øgning i den opnåede fordøjelighed ved at øge inkubationstiden i første trin fra 24 til 48, er kurven ret flad ved 24 timer, hvilket betyder at metoden er forholdsvis robust over for små afvigelser i inkubationstid. Efter 2 timers inkubation blev der fundet en NDF fordøjelighed på fra knap,2 for byghalm til godt,7 for tidligt høstet rajgræs. Den høje fordøjelighed af NDF allerede efter 2 timer betyder, at NDF nedbrydningsprofiler estimeret med en modificeret EFOS metode med varierende inkubationstid ikke umiddelbart vil være anvendelig til estimering af nedbrydningshastigheden af NDF, da nedbrydningsgraden med EFOS metoden kun i mindre grad er påvirket af inkubationstiden sammenlignet med nylonposemetoden. 5.3.3. Linearitet i in vitro metoderne (aks/kolbe vs. strå/stængel forhold) Der er tidligere observeret problemer med IVOS for helsædsafgrøder, der er sammensat af henholdsvis kerner og stængel (Søegaard et al., 21). Dette kunne skyldes, at kerner og stængel vekselvirker mht. den opnåede in vitro fordøjelighed. Det er afgørende, at in vitro værdier er additive. Dette blev testet ved at helsædsprøver blev adskilt i aks/kolbe og strå/stængel fraktionen. Efterfølgende blev der sammensat prøver med stigende aks/kolbe : strå/stængel forhold. Ved fuldstændig additivitet vil der være en retlineær sammenhæng mellem den målte fordøjelighed og aks/kolbe : strå/stængel forholdet. Det ses af Figur 3, at for IVOS metoden følger observationerne ikke fuldt ud den rette linje. Derimod er de fordøjeligheder, der opnås ved blandinger, højere end forventet ud fra henholdsvis ren aks/kolbe og ren strå/stængel. En regressionsanalyse med et kvadratisk led viser, at denne afvigelse er signifikant. Som det fremgår af Figur 4, tyder det på at EFOS metoden er fuldstændig additiv. Additiviteten bekræftes af en regressionsanalyse med et kvadratisk led, der viser at det kvadratiske led ikke er signifikant. Det ses således af Figur 3 og 4, at EFOS metoden udviste fuldstændig additivitet som forventet, mens der for IVOS var en betydende afvigelse. For IVOS gav blandinger højere fordøjelighed end forventet ud fra analyserne på de rene fraktioner. Årsagen til denne afvigelse er ikke kendt, men må skyldes, at der ikke var optimale forhold for forgæringen enten ved ren strå/stængel og/eller ved ren aks/kolbe. 2

.9 IVOS FK OS.7.5.3 1 Aks/kolbe andel Byg Hvede Majs1 Majs2 Figur 3. Linearitet for IVOS ved øgning af aks/kolbe i forhold til strå/stængel. Linjerne er regressionslinjer baseret på alle observationer indenfor afgrøde..9 EFOS FK OS.7.5.3 1 Aks/kolbe andel Byg Hvede Majs1 Majs2 Figur 4. Linearitet for EFOS ved øgning af aks/kolbe i forhold til strå/stængel. Linjerne er regressionslinjer baseret på alle observationer indenfor afgrøde. 21

5.4. Sammenhæng mellem in vivo og in vitro fordøjeligheder I Figur 5 og 6 og Tabel 4 er sammenhængen mellem in vivo fordøjelighed og henholdsvis EFOS og IVOS vist baseret på in vitro resultater fra laboratorium 1. For de 41 nye prøver ses en god sammenhæng til begge in vitro metoder. Dog er spredningen omkring regressionslinjen betydelig mindre for IVOS end for EFOS på dette materiale. Tabel 4. Sammenhæng mellem in vivo fordøjelighed af organisk stof og in vitro opløselighed, målt ved henholdsvis EFOS og IVOS metoden. Baseret på analyser på laboratorium 1. Værdierne er parametrene fra regressionen in vivo fordøjelighed = ȕ + ȕ1x, hvor X er EFOS eller IVOS Metode N Gns. in vivo og Gns. in vitro og R2 s1 ȕ ȕ1 Ligning variation variation Nye prøver EFOS 41,686 (,27-,85),77 (,23-,91),93,37,12,81 2 IVOS (kop) 41,686 (,27-,85),651 (,18-,84),98,2,114,879 3 Prøvebank (nye EFOS værdier) EFOS 83,719 (,33-,93),711 (,29-,99),89,33,28,719 4 IVOS2 (sonde) 69,724 (,33-,93),72 (,35-,96),92,29,139,812 5 Søegaard et al. (21) EFOS 177,724 (,5-,84),75 (,39-,86),71,31,26,658 6 IVOS2 (sonde) 177,724 (,5-,84),693 (,43-,84),64,35,223,722 7 Alle prøver EFOS 31,717 (,27-,93),77 (,24-,99),83,36,24,727 8 1 Root MSE 2 historiske IVOS bestemmelser Der er en tendens til at EFOS metoden undervurderer in vivo fordøjeligheden for prøver af helsæd-grønbyg og majsensilage samt for de to prøver af byghalm, mens den overvurderer fordøjeligheden af bælgplanter sammenlignet med regressionen på alle 41 prøver. For IVOS er der ingen tendens til at enkelte fodergrupper afviger i forhold til regressionen på alle 41 prøver. Resultater for de 83 prøver fra prøvebanken, hvor der er lavet EFOS bestemmelser i dette projekt er vist i Tabel 4. Disse resultater tyder også på en lidt bedre sammenhæng mellem in vivo fordøjelighed og IVOS end med EFOS. Her skal man dog være opmærksom på, at IVOS værdierne (Tabel 4) er historiske værdier, dvs. IVOS bestemmelsen er foretaget samtidig med at fordøjeligheden er bestemt i får. Ligeledes er der enkelte prøver, hvor der ikke foreligger en IVOS bestemmelse, således at sammenhængen for IVOS kun er på 69 prøver. Den bedre sammenhæng mellem in vivo og IVOS i forhold til sammenhængen mellem in vivo og EFOS for disse to prøvesæt er i modsætning til undersøgelsen af Søegaard et al. (21), hvor EFOS metoden gav den bedste sammenhæng til in vivo (Tabel 4). Dette skyldes især, at spredningen omkring regressionslinjen for IVOS er reduceret betydeligt i dette projekt i forhold til resultaterne opnået af Søegaard et al. (21). Dette kan skyldes ændring af proceduren for udtagning af vomvæske fra sonde til kop, hvor kopmetoden medfører udtagning af en mere aktiv vomvæske end sondemetoden. 22

1 In vivo FK OS 1 EFOS FK OS Græsmarksafg. <5% bælgpl. Hels. grønbyg Majsens. Græsmarksafg. >5% bælgpl. Hels. bælgplanter Halm Figur 5. Sammenhæng mellem EFOS og in vivo fordøjeligheder, nye prøver. Fodermiddelgruppe angivet. Linjen angiver regression på 41 prøver (se Tabel 4, ligning 2). 1 In vivo FK OS 1 IVOS FK OS Græsmarksafg. <5% bælgpl. Hels. grønbyg Majsens. Græsmarksafg. >5% bælgpl. Hels. bælgplanter Halm Figur 6. Sammenhæng mellem IVOS og in vivo fordøjeligheder, nye prøver. Fodermiddelgruppe angivet. Linjen angiver regression på alle 41 prøver (se Tabel 4, ligning 3). 23

Sammenhængen mellem in vivo og EFOS for alle 31 prøver analyseret for EFOS er vist i Tabel 4 og Figur 7. I Figur 7 er de 3 prøvesæt angivet med forskellige symboler. Med de opnåede sammenhænge til in vivo fordøjelighed vil såvel IVOS som EFOS metoden kunne anvendes til prædiktion af in vivo fordøjelighed for grovfodermidler. 1 In vivo FK OS 1 EFOS FK OS Prøvebank N=83 Søegaard et al. (21) N=177 Nye prøver N=41 Figur 7. Sammenhæng mellem in vivo og EFOS organisk stof fordøjelighed. Alle 31 observationer, linjen angiver den samlede regression (Se Tabel 4, ligning 8). Forskellige datasæt er markeret med forskellige symboler. 5.5. Forudsigelse af organisk stof fordøjelighed for grovfoder i praksis Til vurdering af fordøjelighed af organisk stof i grovfoderprøver i praksis anvendes der i dag de sammenhænge, der er givet i Tabel 5, som beskrevet i Fodermiddeltabellen (Møller et al., 25). Tabel 5. Sammenhænge til estimering af in vivo fordøjelighed af organisk stof i grovfoderprøver i praksis som anvendes pt. (Møller et al., 25) Afgrødetype Sammenhæng, Reference Ligning FK organisk stof = Frisk og ensileret græs, kløvergræs, lucer-,41 +,959 x IVOS Møller et al. (1989) 9 ne, bygærte- og ærtehelsæd, ensileret bygog hvedehelsæd samt hø, grønhø, og frøgræshalm Majsensilage,673 +,95 x IVOS Søegaard et al. (21) 1 Frisk majs-, byg- og hvedehelsæd,26 +,658 x EFOS Søegaard et al. (21) 11 For halm af kornarterne,22 +,752 x EFOS Hvelplund et al. (2) cf. 12 Møller et al. (25) Grøn- og lucernepiller (sammenhængen for,538 +,867 x EFOS Weisbjerg & Hvelplund 13 kraftfoderblandinger og råvarer) (1993) Formålet med det aktuelle projekt var at undersøge muligheden for at anvende EFOS metoden på samtlige grovfodertyper, således at kravet om adgang til frisk vomvæske undgås, idet krav 24

om frisk vomvæske er ressourcekrævende og giver en begrænsning på hvilke laboratorier, der kan analysere for fordøjelighed. Desuden har tidligere undersøgelser vist, at såvel repetersom reproducerbarhed er større for EFOS end for IVOS metoden (Søegaard et al., 21). Det aktuelle projekt viser samstemmende med de tidligere undersøgelser, at repeter- og reproducerbarhed er større for EFOS end for IVOS (Tabel 3), hvilket også er forventeligt, da vomvæske kan variere og skal behandles anaerobt. Ligeledes udviser EFOS metoden mere linearitet ved blanding af aks/kolbe og strå/stængel sammenlignet med IVOS metoden (Figur 3 og 4). Der er således tungtvejende grunde til at satse på EFOS metoden. Imidlertid ser det ud til, at sammenhængene mellem in vivo og EFOS kan variere lidt mellem afgrødetyper (Figur 5), og denne betydning af afgrødetype ses ikke i denne undersøgelse for IVOS (Figur 6). Derfor er den generelle sammenhæng til in vivo fordøjelighed ved sammenligning indenfor laboratorium bedre for IVOS end for EFOS på det nye prøvemateriale (Tabel 4). Sammenhængen givet i Tabel 4 er baseret på in vitro analyser på laboratorium 1, og det ses i Tabel 3 at laboratorium 1 har haft en betydelig mindre spredning på gentagelser end laboratorium 2 for IVOS metoden, derfor vil sammenhængen IVOS in vivo på dette prøvesæt nok have været ringere, hvis den var baseret på IVOS resultater fra laboratorium 2. Vi vil ikke anbefale større ændringer end absolut nødvendige, idet vi kan forudse en snarlig nordisk koordinering, da der i forbindelse med NorFor Plan fodervurderingssystemet forventeligt vil ske en koordinering af metoderne til estimering af organisk stof fordøjelighed. Ud fra undersøgelserne anbefaler vi derfor, at IVOS metoden indtil videre fastholdes til de afgrødetyper, hvortil metoden anvendes i dag, og at sammenhængen fundet af Møller et al. (1989) bibeholdes. Ligeledes anbefaler vi, at EFOS metoden fastholdes til de grovfodertyper, hvortil den anvendes i dag, dvs. frisk majs-, byg- og hvedehelsæd samt halm. Til disse fodermidler anbefales det at anvende ligning 8 (Tabel 4) for sammenhængen til in vivo. Denne ligning (8) er baseret på alle tilgængelige data med in vivo og EFOS værdier på grovfoder. Et alternativ til generelle ligninger til prædiktion af in vivo fordøjeligheder ud fra in vitro fordøjeligheder er intern kalibrering, hvor et antal referenceprøver med kendt in vivo fordøjelighed indgår i hver analyseserie. Dette muliggør, at der for hver analyseserie laves en in vitro-in vivo sammenhæng som anvendes direkte. Denne metode har ulempen, at en fejl eller usikkerhed på referenceprøverne direkte overføres på de ukendte prøver i serien. Det er desuden nødvendigt med et betydeligt antal referenceprøver, der dækker de prøvetyper og den variation i fordøjelighed, som forventes af de ukendte prøver, der skal analyseres. Metoden kræver også, at der forefindes forholdsvis store mængder prøve med kendt fordøjelighed, der kan anvendes til referenceprøver. Fordelen er, at der sker en umiddelbar korrektion for eventuelle forskelle mellem laboratorier, samt for variation indenfor laboratorier, der skyldes variation i aktivitet i vomvæske eller enzymer mm. Imidlertid kræver intern kalibrering ligesom den pt. anvendte metode, hvor der anvendes en ligning, der beskriver den generelle sammenhæng mellem in vivo og in vitro fordøjelighed, og hvor der også anvendes standardprøver, at hele serien kasseres, hvis referenceprøverne afviger for meget i forhold til det normale niveau for standardprøverne i laboratoriet. Hvis der fremover skal ske en nordisk koordinering, hvor et større antal foderlaboratorier er aktører, er det tænkeligt at metoden med intern kalibrering til konvertering af in vitro til in vivo værdier vil være den mest optimale. 25

5.6. NDF nedbrydning NDF nedbrydningskarakteristika fundet ved såvel nylonposemetoden som ved in vitro metoden er givet i Tabel 6. Tabel 6. Nedbrydningskarakteristika for NDF fundet ved nylonpose og in vitro vomvæske metode. For in vitro er alle inkubationstider anvendt ved estimering af nedbrydningsparametre, for nylonposer er anvendt inkubationstider op til 96 timer. Afgrøde Græsmarksafgrøder < 5% bælgplanter Alm. rajgræs Alm. rajgræs Alm. rajgræs Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Hvidkløvergræsensilage 1. slæt Græsmarksafgrøder > 5% bælgplanter Rødkløver Rødkløver Hvidkløver Hvidkløver Hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Rødkløvergræs Rødkløvergræs Lucerne Lucerne Lucerne Lucerne Helsæd-grønbyg Grønbyg Grønbyg Grønbyg Grønbyg Byghelsæd (1996-1)8 Byghelsæd (1996-3)8 Byghelsæd (1996-4)8 Helsæd-bælgplanter Lupin Lupin Markært Markært Markært Markært Hestebønne Hestebønne 26 Høst dato 21-5-3 6-6-3 17-6-3 15-5-3 27-5-3 13-6-3 In vitro Nylonposer 288 timer1 Asy2 kd3 Asy4 kd5,947,873,819,864,933,783 11, 5,2 3,7 13,6 11, 6,5,899,864,749,845,872,75 12,2 5,4 4,5 18, 12,7 6,7,97,867,771,861,882,753 Lt6 96 timer7 Asy2 kd3 Asy4 kd5 Lt6,5,3 1,7 1,,7,3,799,68,486,78,738,57,88,685,553,83,81,55 3,3 3, 2,7 4,2 4, 4,7,817,635,52,778,744,513 5,8 4,8 4,8 7,7 7,9 11,5 5,1 5,2 5,8 4,5 5,4 5,8,868,893 5,6,872 7, 1,7 4-6-3 27-6-3 4-6-3 27-6-3 19-5-4 16-6-4 19-5-4 16-6-4 2-6-3 3-6-3 1-6-4 3-6-4,739,65,817,697,879,784,862,712,563,435,648,514,733,61,753,631,884,764,819,661,572,431,642,476 11,8 7,8 8,9 7,2 7,4 4,3 8,9 4,5 6,8 3,9 4,2 3,5,75,594,753,618,868,729,88,652,572,424,642,47 2,2 8,7 8,9 8,6 9,1 6,3 1,3 5, 6,8 4,3 4,2 3,7 1,7,6, 1, 1,3 3,5,8 1,, 1,1,,8,596,412,548,456,75,516,644,434,45,333,395,313,671,454,594,482,788,562,711,478,435,355,446,337 3,2 3,1 4,2 3,7 4,5 4,6 4,8 4,5 5,2 5,2 5,4 4,6,618,416,544,447,74,522,663,445,44,33,417,313 5,8 5,4 1,9 6,3 8,2 11,6 12,9 11,2 18,4 17,2 27,7 11,5 5,6 5,3 6,1 4,3 4,5 6,2 6,1 6,1 6,4 6, 7,1 5,7 17-6-3 3-6-3 17-6-4 13-7-4,852,699,924,783,739,711,67,824,697,925,84,742,727,657 5,2 3,6 4,8 2,6 2,9 2,6 3,1,816,672,94,774,7,727,657 5,7 4,6 5,9 3,1 4, 2,6 3,1,7 2,3 1,6 2,1 3,,,,622,414,68,395,329,378,363,68,448,731,458,375,383,384 3,6 3,6 4, 2,4 2,9 4,4 4,,633,48,684,42,339,376,368 6,4 8,3 7,5 4,7 5,6 5, 5,7 5,2 6,1 5,1 6,5 6,5 1, 3, 26-6-3 24-7-3 26-6-3 24-7-3 17-6-4 13-7-4 23-6-4 2-7-4,648,586,522,526,576,551,828,567,598,561,55,56,64,482,763,52 5,1 6, 7,3 5,5 6,7 4,4 9,1 5,3,598,561,55,56,625,482,763,52 5,1 6, 7,3 5,5 8,3 4,4 9,1 5,3,,,, 1,4,,,,375,355,375,567,296,364,6,395,417,376,41,593,352,41,668,438 4,7 4,3 4,6 5,4 5,2 4,1 3,1 3,7,388,345,367,569,331,368,63,44 13,2 1,9 14,8 8,5 22,7 1,8 6,6 8, 6,1 5,5 6,3 2,8 7, 6,3 6,2 6,2

Afgrøde Høst dato Nylonposer 288 timer1 Asy2 kd3 Asy4 In vitro 96 timer Asy2 kd5 Lt6 kd3 Asy4 kd5 Majs Majsensilage 2-1-3,753,696 2,8,696 2,8, Majsensilage 23-1-3,74,68 2,7,68 2,7, Majsensilage 29-9-3,838,769 4,3,769 4,3, Majsensilage 17-1-3,851,819 2,5,81 2,6,5 Majshelsæd (1996-6)8,859,838 3,3,829 3,5,6,526,576 3,7,538 6,4 4,6 Majshelsæd (1996-7)8,817,771 3,5,769 3,6,1,543,615 2,8,565 4,5 5,1 Majshelsæd (1996-8)8,851,847 3,6,847 3,6,,67,718 2,3,656 3,5 4,8 Majsensilage (1996-11)8,97 1, 1,9,912 2,6 3,1,633,8 1,9,696 3,2 6,2 Majsensilage (1996-13)8,82,825 2,3,775 2,9 2,6,53,632 2,4,57 3,9 5,8 Majsensilage (1996-14)8,842,847 2,4,794 3,2 3,1,597,72 2,4,625 4,4 6,7 Halm Byghalm,573,596 2,3,56 2,9 2,6,29,258 1,9,221 3,4 6,6 Byghalm 24-8-4,666,565 2,6,54 3,1 1,8,213,252 2,4,225 4,5 7,2 Rajgræshalm 2-8-4,561,583 1,9,554 2,2 1,5,189,213 2,8,189 6,1 7, Rajgræshalm 11-8-4,628,722 2,2,658 3,1 3,6 Ærtehalm 7-9-4,41,425 3,2,416 3,6 1,,2,217 4,,22 8,3 6, Rødsvingelhalm 3-7-4,582,722 1,,68 1,3 2,4,126,134 4,2 6,6 1 Potentiel fordøjelighed af NDF, nylonposer, bestemt i henhold til ny NorFor standard i 12 μm poser (Eriksson et al., 25) 2 Asymptote, model uden lag 3 Nedbrydningshastighed Kd (%/time), model uden lag 4 Asymptote, model med lag 5 Nedbrydningshastighed Kd (%/time), model med lag 6 Lagtime, model med lag 7 NDF nedbrydning in vitro efter 96 timers inkubation 8 For nærmere beskrivelse af prøver se Søegaard et al. (21) 5.6.1. NDF nedbrydningsparametre i nylonposer Det ses af Tabel 6, at den store forskel der er fundet i fordøjelighed (Tabel 2) også kommer til udtryk i NDF fraktionens nedbrydning. Potentielt nedbrydeligt NDF, målt som det der nedbrydes ved 288 timers inkubation i vommen, varierede således fra,41 for ærtehalm til,947 for tidligt høstet rajgræs. Generelt havde bælgplanter og især helsæd af bælgplanter en lav potentiel NDF nedbrydelighed. Nedbrydningshastigheden kd fra en model uden lagtid, hvilket svarer til, hvad der p.t. anvendes i NorFor Plan systemet, viste ligeledes en meget betydelig variation fra 13,6 %/time for tidligt høstet kløvergræs til 1, %/time for rødsvingelhalm. Når der anvendes en model med lagtid estimeredes der for mange af prøverne lagtider på timer, og med en lagtid på 3,6 timer for rajgræshalm som den højeste. Når der estimeres en lagtid, betyder det generelt at kd samtidig øges, mens asymptoten reduceres i forhold til parametre estimeret med en model uden lagtid. For prøver uden lagtid ændres estimaterne for kd og asymptote ikke. For alle afgrødetyper ses at øget udviklingstrin medførte en reduktion i såvel potentiel NDF nedbrydelighed som i nedbrydningshastigheden kd. 27

Nedbrydningsparametrene for NDF for halmpartierne bekræfter de forskelle der blev fundet i in vivo fordøjelighederne (Tabel 2 og 6). 5.6.2. NDF nedbrydningsparametre in vitro NDF nedbrydning in vitro udviste en meget længere lagtid end fundet i nylonposerne, og lagtiderne var så betydelige (fra 1, time for byghelsæd til 7,2 timer for byghalm), at estimering af nedbrydningsparametre med en model uden lagtid er problematisk. Nedbrydningshastigheden kd fra en model med lagtid varierede fra 3,2 %/time for majshelsædsensilage til 27,7 %/time for lucerne. 5.6.3. Sammenligning af in vitro og nylonpose nedbrydningsparametre Når man sammenligner nedbrydningsparametre fundet ved de 2 metoder, ses det, at der var ret begrænsede lagtider for nedbrydningsprofilerne i nylonpose, mens der var meget betydelige lagtider in vitro. Ligeledes er den opnåede asymptote betydelig lavere ved in vitro analysen end ved nylonpose bestemmelserne. For kd er der en meget begrænset sammenhæng mellem værdier fundet in vitro og i nylonpose, delvist pga. effekten af lagtid på estimeret kd. Fordøjeligheder opnået efter 48 timers inkubation anvendes ofte som estimat for in vivo fordøjelighed, som f.eks. i IVOS metoden. I Figur 8 og 9 er sammenhængen vist mellem in vivo FK af NDF og NDF nedbrydningen efter henholdsvis 48 timers inkubation in vitro (Figur 8) og 48 timers inkubation i nylonpose (Figur 9). Det ses, at sammenhængen til in vivo var bedre for nylonpose sammenlignet med in vitro, med højere R2 samtidig med at værdierne er mere på niveau med in vivo fordøjelighederne. 1. In vivo FK NDF y =.79x + 5 R2 =.77.. 1. NDF nedbrydning (48 timer in vitro IVOS) Figur 8. Sammenhæng mellem in vivo fordøjelighed af NDF og NDF nedbrydning efter 48 timers inkubation in vitro med en modificeret IVOS metode. 28

1. y = 7x +.8 R2 = 8 in vivo FK NDF. 1 NDF nedbrydning (48 timer nylonpose) Figur 9. Sammenhæng mellem in vivo fordøjelighed af NDF og NDF nedbrydning efter 48 timers inkubation i nylonposer. Der er stor interesse omkring laboratoriemetoder til bestemmelse af INDF, blandt andet langtidsinkubationer med vomvæske in vitro. Det ses af Figur 1, at 96 timers inkubation in vitro gav en betydelig lavere NDF nedbrydning end der blev fundet ved standardmetoden, som er 288 timer i nylonpose, og desuden er sammenhængen ikke for god, med en R2 på,66. Især for de lavt fordøjelige prøver ses en dårlig sammenhæng. NDF nedbrydning (288 timer nylonpose) 1 y =.71x +.38 2 R = 6 1 NDF nedbrydning (96 timer in vitro IVOS) Figur 1. Sammenhæng mellem NDF nedbrydning i nylonpose efter 288 timers inkubation i nylonpose (INDF bestemmelse) og NDF nedbrydning efter 96 timers inkubation in vitro med en modificeret IVOS metode. 29

Der vil være et større tab af partikler fra nylonposerne end fra in vitro systemet ved vask uden inkubation, pga. de større porer i nylonposen end i det filter (porositet 2), som in vitro prøverne filtreres over. Ved beregningerne af nedbrydning til de forskellige inkubationstider er der både ved nylonpose og in vitro metoden taget hensyn til dette, ved at der er taget udgangspunkt i den NDF rest der er fundet efter timers inkubation, hvorved der korrigeres for partikeltabet. Imidlertid er denne korrektion baseret på en antagelse om, at det der tabes som partikler er repræsentativt for det er tilbage, hvilket er en forudsætning som kan være problematisk for prøver, der let fraktionerer i meget forskellige dele. Generelt er sammenhængen mellem nedbrydning i nylonposer og in vitro meget begrænset. Bossen et al. (25) fandt ligeledes betydelige forskelle i estimerede nedbrydningsparametre for NDF mellem de to metoder. 5.7. Betydning af tørringstemperatur Under prøveforberedelsen blev der tørret prøver ved såvel 8 oc som 6 oc. På laboratorium 2 blev der gennemført analyser på begge prøvetyper. Betydningen af tørringstemperaturen for de opnåede resultater for NDF, EFOS og IVOS er vist i Figur 11-13. NDF 6 grader (% i ts) 1 8 y = 1.2x - 1.73 2 R =.99 6 4 2 2 4 6 8 1 NDF 8 grader (% i ts) Figur 11. NDF indhold i prøver tørret ved 6 oc mod prøver tørret ved 8 oc. Stiplet linje angiver y = x. 3

1. EFOS 6 grader y =.979x +.26 2 R =.996.. 1. EFOS 8 grader Figur 12. EFOS fordøjelighed i prøver tørret ved 6 oc mod prøver tørret ved 8 oc. Stiplet linje angiver y = x. 1. IVOS 6 grader y =.92x +.7 2 R = 9.. 1. IVOS 8 grader Figur 13. IVOS fordøjelighed i prøver tørret ved 6 oc mod prøver tørret ved 8 oc. Stiplet linje angiver y = x. (2 prøver af grønbyg udeladt som outliere). For NDF analysen ses af Figur 11, at tørring ved 8 oc som forventet gav et lidt højere indhold af NDF for afgrøder med 3-5 % NDF i tørstof, mens der ikke var nogen nævneværdig forskel for afgrødeprøverne med de højeste NDF indhold. At tørring ved høj temperatur kan øge indholdet af NDF er kendt, og skyldes Maillard produkter, der dannes ved høj varme når 31

der er vand, sukker og proteiner til stede. Derfor anbefales det, at prøver der skal analyseres for NDF ikke må tørres ved højere temperatur end 6 oc (Mertens, 22). Dette er en af grundene til, at der er valgt en tørringstemperatur på 6 oc i der nye NorFor fodervurderingssystem. Grunden til at de NDF rige prøver er mindre følsomme overfor tørringstemperatur mht. NDF indhold skyldes sandsynligvis at de mest NDF rige prøver var halm, der i forvejen var tørre, og at et øget NDF indhold normalt er korreleret med et lavt indhold af sukker og protein. For prøver med NDF indhold på 4 % af tørstof vil tørring ved 8 oc give et NDF indhold, der er knap 1 procentenhed højere end tørring ved 6 oc ifølge regressionen i Figur 11. For EFOS analysen er der ligeledes en svag afvigelse fra linjen y = x, og der blev generelt fundet højere EFOS værdier ved 6 end ved 8 oc. Årsagen er her sandsynligvis som ved NDF, at der dannes Maillard produkter under opvarmningen, som ikke alle går i opløsning ved EFOS analysen. For prøver med en EFOS fordøjelighed på,7 vil tørring ved 8 oc give en EFOS værdi, der er,12 lavere end ved tørring ved 6 oc ifølge regressionen i Figur 12. Dette vil følgelig også have betydning for sammenhængen mellem EFOS og in vivo. For IVOS analysen ses en større spredning omkring linjen y = x, som forventet ud fra den ringere repeterbarhed af IVOS i forhold til EFOS (Figur 13). Desuden ses en større afvigelse, hvor prøver med lav fordøjelighed giver en højere fordøjelighed for prøver tørret ved 6 oc end prøver tørret ved 8 oc. Overraskende er der en svag tendens til det modsatte for prøver med høj fordøjelighed. Men generelt er afvigelserne for prøver i det normale fordøjelighedsområde fra,6 til,8 meget begrænsede. 32

6. Konklusion EFOS metoden anbefales til grovfodertyperne frisk majs-, byg- og hvedehelsæd samt halm med følgende sammenhæng: In vivo fordøjelighed =,24 +,727 EFOS For øvrige grovfodertyper anbefales fortsat IVOS metoden. 33

7. Anerkendelser Anne Mette Edith Olsen, Inger Østergård og Susan Overgård Ottesen har udført kemiske analyser og in vitro analyser. Rapporten er opsat af Ellen Fritze. Personalet ved Afd. for Markog Stalddrift takkes for stor entusiasme ved høst af prøver og under gennemførelsen af fordøjelighedsforsøgene med får. Peter Lund og Torben Hvelplund takkes for gennemlæsning og konstruktiv kritik af manuskriptet. 34

8. Litteratur Bossen, D., Mertens, D. & Weisbjerg, M.R. (25) Influence of fermentation method on NDF degradation parameter estimates. Abstract ADSA. J. Dairy Sci. 88 suppl. 1, 188. Erikson, T., Lindberg, E., Harstad, O.M., Bævre, L., Olafsson, B.L., Weisbjerg, M.R. & Thøgersen, R. (25): NorFor in sacco standard. NorFor, vers. 3rd March 25. 3 pp. Hvelplund, T., Weisbjerg, M.R. & Søegaard, K. (1999) Use of in vitro digestibility methods to estimate in vivo digestibility of straws. Tanzania Society of Animal Production Conference, Arusha, Tanzania, 3-6 August 1999. TSAP proceedings vol. 26, 7-78. Hymøller, L., Weisbjerg, M.R., Nørgaard, P. Børsting, C.F. & Kristensen, N.B. (25) Majsensilage til malkekøer. DJF Rapport Husdyrbrug nr. 65. 71pp. Licitra, G., Hernandez, T.M. & Van Soest, P.J. (1996) Standardization of procedures for nitrogen fractionation of ruminant feeds. Anim. Feed Sci. Technol. 51, 347-358 Mertens, D.R. (22) Gravimetric determination of amylase-treated neutral detergent fiber in feeds with refluxing in beakers or crucibles: collaborative study. J. AOAC Int. 85, 12171241. Møller, E., Andersen, P.E. & Witt, N. (1989) En sammenligning af in vitro opløselighed og in vivo fordøjelighed af organisk stof i grovfoder. 13. Beretning fra Fællesudvalget for Statens Planteavls- og Husdyrbrugsforsøg, 23 pp. Møller, J., Thøgersen, R., Helleshøj, M.E., Weisbjerg, M.R., Søegaard, K. & Hvelplund, T. (25) Fodermiddeltabel Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg. Rapport 112, Dansk Kvæg. 64 pp. Nørgaard Pedersen, E.J. (1966) Korrektion for tab af flygtige syrer ved tørstofbestemmelse i ensilage. Tidsskrift for Planteavl, 69, 425-427. Plantedirektoratet (25) Ændring af analysemetode til bestemmelserne af EFOSkvæg. Meddelelse FO-19/5. http://www.plantedir.dk/default.asp?id=2319&m=news&pid=8911&newsid=657. Søegaard, K., Weisbjerg, M.R., Thøgersen, R. & Mikkelsen, M. (21) Laboratoriemetoder til bestemmelse af fordøjelighed i grovfoder til kvæg med særlig vægt på stivelsesholdige helsædsafgrøder. DJF Rapport nr. 34, Husdyrbrug, 28 pp. Tilley, J.M.A. & Terry, R.A. (1963) A two-stage method for the in vitro digestion of forage crops. J. Brit. Grassl. Soc. 18, 14-111. Weisbjerg, M.R. (26) NDF fordøjelighed og vurdering af foderværdi i majsensilage. I: Temamøde om Kvægernæring Kvalitet af majsensilage Aktuel Forskning. (Ed. J. Sehested). Intern Rapport Husdyrbrug nr. 46. 29-37. Weisbjerg, M.R. & Hvelplund, T. (1993) Bestemmelse af nettoenergiindhold (FEK) i råvarer og kraftfoderblandinger. Forskningsrapport nr. 3, Statens Husdyrbrugsforsøg, 39 pp. Weisbjerg, M. R. Hvelplund T. & Søegaard, K. (24a) Prediction of digestibility of Neutral Detergent Solubles using the Lucas principle. J. Anim. Feed Sci., 13, suppl. 1, 239-242. Weisbjerg, M. R. Hvelplund T. & Søegaard, K. (24b) Prediction of NDF digestibility based on assumptions about true digestibility and endogenous loss of NDS. J. Anim. Feed Sci., 13, suppl. 1, 243-246. Van Soest, P.J. (1963) Use of detergents in the analysis of fibrous feeds. J. AOAC 46, 825-835. 35

36

resume Der anvendes i dag flere analysemetoder til bestemmelse af fordøjeligheden af organisk stof i grovfoder til kvæg. Det ville være en fordel, hvis der kun blev anvendt en analysemetode, og hvis brug af vomvæske kunne undgås. In vitro metoder til bestemmelse af fordøjelighed, der anvender såvel vomvæske som enzymer, er blevet testet for deres evne til at forudsige fordøjeligheden af organisk stof målt hos får fodret på vedligeholdsniveau. Der er bestemt fordøjelighed med får på 41 prøver af forskellige afgrødetyper, og desuden er prøver fra tidligere undersøgelser anvendt til testen af in vitro metoderne. Rapporten giver anbefalinger med hensyn til valg af in vitro metoder, og giver fordøjeligheder og NDF nedbrydningskarakteristika for en række forskellige grovfodertyper ved forskellige udviklingstrin. Desuden vises tørringstemperaturens betydning for NDF indhold og in vitro fordøjelighed. Markbrug 31 rug nr. Markb ber 24, Esbjerg Peter eel sen, ne Sch d Han Monra og Christia Lars Larsen Brian Ghita 38 Juli 24 Husdyrbrug nr. lsen, g nr. 298 Oktober 24 December 24 Markbrug nr. 34 Grøn Viden 8 Grøn Viden n dbille Husdyrbrug 2 Markbru iden Grøn V ro Majs Novem Havebrug C. Nie Grøn Viden fra Danma indeholder rks Jordbru informationer gsforsk ning. Grøn Viden udkom husdyrmer i en December 24 og en havebr mark-, henven Markbrug nr. 34 en ugsseri der sig e, der alle til Juni 24 essered Markbrug nr. 295 e jordbru konsulenter og intergere. Abonne ment tegnes Danma hos rks Jordbru Forskni gsforsk ngscen er ter Foulum ning Postbo information ks 5, indeholder 883 Tjele Grøn Viden Tlf. 89 rskning. 99 1 28 JordbrugsFo fra Danmarks / www.a grsci.dk Prisen en mark-, for 24: udkommer i der Viden rie, Markbr Grøn ugsseri en havebrugsse og en Husdyr en husdyr- og brugsse kr. 272,5 sig til konsulenter rien kr. Havebr alle henvender. 225, ugsseri e jordbrugere en kr. 187,5 interessered. Adresse ændrin t tegnes hos ger medde postvæ Abonnemen rskning senet. les særskil Danmarks JordbrugsFo t til Generelt nter Foulum Michae Forskningsce det gode l Laustse 883 Tjele giver n (ansv. dk Postboks 5, el i marken, red.) 28 / www.agrsci. i planhøj kløverand Layout Tlf. 89 99 1 enogbuffer Hvis der er en tryk: kløveren som DigiSou en og for at for at bruge rce Danma e N-respons muligheder Prisen for 25: kr. 272,5 rk A/S for at maksimer ISSN rien Markbrugsse len.1397-985x lægningen både serien kr. 225, produktionsprofi Husdyrbrugs rien kr. 187,5. manipulere med hvis: Forfatte Havebrugsse kan forbedres re: særskilt N-responsen ringer meddeles Adresseænd M. Askega frem for marker. prioriteres el ard 1, J.E. I.A. til postvæsenet Rasmus Olesen1 lav kløverand E. Nielsen 3 sen 2, E. Driesse, Marker med (ansv. red.) el, H.C. n 2, H. Bak1 Michael Laustsen med høj kløverand og J.F. Thomsen 3, Lindber 4 af prioriteres. 1 den førsteg halvdel Afd. N 1.års marker Layout og tryk: fori A/S 2 g kun at tilføre Afd. for Jordbrugsprodu DigiSource Danmark Ved afgræsnin 3 Afd. for Plantebeskytte ktion og Miljø, lse, Mark- og DJF 4 sæsonen Grønt Center, Stalddri DJF kan ISSN 1397-985X ft,e DJF år, Holeby det kommend Fotos: sset skal benyttes sset afgræsses Forfattere: Hvis kløvergræ Henninkløvergræ forbedres, hvis g C. Thomse af vækstsæi starten n overvintringen Karen Søegaard oduktion og eller hvis N tilføres Jordbrugspr Afdeling for frem for slættes, Miljø sonen. Leeuwen Maarten van Forsidefoto: informationer Grøn Viden indeholder kning. JordbrugsFors fra Danmarks i en mark-, en Grøn Viden udkommer ie, der alle havebrugsser husdyr- og en og intertil konsulenter henvender sig Økologis ke ning Per Schjønning Markbru d og sygdomsfun Slagtekvalitet slagtesvin hos økologiske g nr. 298 esserede jordbrugere. er af halmnedmuld Langtidseffekt Grøn Viden 38 Juli 24 Husdyrbrug nr. Grøn Viden marker g af kløvergræs Kvælstofgødsknin 8 Oktober tegnes hos Abonnement kning Danmarks JordbrugsFors ter Foulum Forskningscen 883 Tjele k Postboks 5, 28 / www.agrsci.d Tlf. 89 99 1 sædsk ifteprisen 24: r tilfor pro ien kr. 272,5 Markbrugsser kr. 225, erienduk tion Husdyrbrugss Havebrugsser ien kr. 187,5. 24 24 41 December Husdyrbrug nr. Grøn Viden m ion og Miljø Karin Strudshol Jordbrugsprodukt Afdeling for telsen ning for udnyt Fodringens betyd gylle kvæg af kvælstof i af korn M. Aske særskilt til nger meddeles gaard, Adresseændri E. Niels J.E. Olese en, H.C. postvæsenet. Thomsen,n, I.A. Rasmussen (ansv. red.) H. Bak, E.Laustsen Dries og J.F.Michael Lindberg. sen, Karen Søegaard, Martin R. Weisbjerg og Peter Lund Peter Sørensen Layout og tryk: A/S DigiSource Danmark ISSN 1397-9868 &ISKERI,ANDBRUG OG Ministeriet G Fiskeri Landbrug og for Fødevarer, rugsforsknin Danmarks Jordb g er 24 Oktob -INISTERIET &ISKERI,ANDBRUG OG FOR & DEVARER RUGS&ORSKNIN $ANMARKS *ORDB G Publikationen Grøn Viden udgives af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet og udkommer i en have-, markog en husdyrbrugserie. Læs mere om publikationerne på vores hjemmeside www.agrsci.dk 24 -INISTE RIET $ANMA FOR & DEVARER,ANDBR RKS *OR UG OG DBRUGS &ISKERI &ORSKN ING nr. 298 RUGS&ORSKNIN 41 December FOR & DEVARER $ANMARKS *ORDB Markbrug ugsfor Danmarks Jordbr Juni 24 g og Fiskeri Fødevarer, Landbru Ministeriet for skning -INISTERIET 24 G RSKNIN Husdyrbrug nr. I &ISKER Markbrug nr. 295,ANDB UGS&O *ORDBR 38 Juli 24 4 34 December er 2 Novemb Markbrug nr. 31 FOR & D ARKS $ANM Husdyrbrug nr. g nr. Markbru RUG OG EVARER TERIET -INIS