Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1
Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning... 6 2
1. Indledning Kvalitetsanalysen er et element i den kommunale kvalitetsstyring, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Formålet med kvalitetsanalysen er at skabe et solidt afsæt for det videre arbejde med kvalitetsudviklingen på skolen i forlængelse af de nationalt og kommunalt fastsatte mål for folkeskolen. Målet med kvalitetsanalysen er derfor at lave en dybdegående analyse af de problemstillinger eller fokusområder, der er mest relevante at lave en analyse og evaluering af på skolen. Skolen modtager sammen med skabelonen til kvalitetsanalysen en datarapport med data for de nationalt fastsatte resultatmål. Data i datarapporten skal sammen med skolens egne indsamlede data danne grundlag for udarbejdelse af kvalitetsanalysen. Data kan være både kvalitative og kvantitative. Opsamling på observationer, interviews mv. er relevant materiale at inddrage. Eksempler på problemstillinger kan f.eks. være, at en årgang har flere dårlige læsere end de øvrige årgange på skolen. At eleverne i udskolingen ikke oplever, at de er motiverede og bliver inspirerede i undervisningen. En problemstilling kan også tage afsæt i et positivt resultat, f.eks. at der på en årgang er markant flere, der er blandt de allerdygtigste i matematik, sammenlignet med tidligere år eller andre årgange. En del af de data, der indgår i datarapporten, er kendt stof og der vil være mange problematikker skolen allerede arbejder med qua sidste forårs kvalitetsproces og skolens generelle arbejde. Det er ikke et krav, at alle problemstillinger, der behandles i analysen, skal være nye. Det kan være meget relevant at følge op på en indsats, der allerede er i gang og se på, hvilke tegn der er på, at indsatsen virker. Et eksempel kan være, at en skole, i forlængelse af de nationale test i foråret og den handleplan ledelsen har udarbejdet i juni, har iværksat en indsats i forhold til eleverne på mellemtrinnet, der ikke læser på det ønskede niveau. I vedlagte datarapport fremgår det, at skolens resultater for læsning på 4. årgang ikke er tilfredsstillende. Det er skolen allerede opmærksom på og skolen har allerede iværksat en indsats. Hvordan skal skolen behandle denne problemstilling i analysen? Så er 3
det relevant i indeværende kvalitetsanalyse at følge op på, hvad skolen gerne ville opnå med indsatsen? Hvad kendetegner eleverne og miljøet i klassen nu? Hvad kendetegner den læseindsats, som eleverne er blevet mødt med det seneste halve år? Hvilke tegn er der på, at indsatsen har en effekt eller ikke har en effekt? Etc. 2. Opsamling fokusområder På Dronninggårdskolen har det af forvaltningen tilsendte sammenfattede datamateriale givet anledning til at rette fokus mod følgende 4 områder for skoleåret 2016/17: 1. Læsning 2. Matematik 3. Faglig og social trivsel i Overbygningen (6. 9. klasse) 4. Inklusion Fokusområderne er valgt ud fra betragtninger om nødvendigheden af prioritering i forhold til opfølgning på det allerede eksisterende fokus fra sidste års analysedel til kvalitetsrapporten samt vores opmærksomhed på effekten af de tiltag, som vi satte i værk i forbindelse med folkeskolereformen. Andre end de valgte områder har i det daglige påkaldt os vores opmærksomhed, men tallene for læsning og matematik indgår i vores opfølgning fra sidste år og vurderes derfor som relevante at kommentere igen i år. Tallene i trivselsrapporten vedrørende faglig trivsel og motivation i Overbygningen er dernæst også interessante for os at forholde os til, idet de ikke for især 6. og 7. klasse afspejler de intentioner for klassetrinnene, som vi havde jævnfør de indsatser vi iværksatte for klassetrinnene vedrørende holddeling i dansk, matematik (og engelsk) i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. De valgte fokusområder skal desuden ses i lyset af det fælles kommunale projekt alle elever skal lære at lære mere, som med udgangspunkt i Synlig læring tankegangen og Hattie 1, bygger på international forskning og evidens om, hvad der har betydning for elevers læring og udvikling. Her har det for os været vigtigt at forholde os til, drøfte og evaluere de indsatser, vi iværksatte sidste skoleår for at justere, fastholde eller ændre på antagelserne om, hvad der kunne tænkes at virke positivt ind på elevernes oplevelse af deres skoledag og den faktiske konstatering af deres progression. 1 Synlig læring for lærere, Dafolo 2011 4
3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-5 i redegørelsen). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for opfølgningen på skolens opgaveløsning gennem det seneste år. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i Rudersdal Kommune opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen og får en kompetencegivende uddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4. Fokusområder Dronninggårdskolen har udvalgt 4 fokusområder på baggrund af det eksisterende datamateriale. De drejer sig om læsning på 2. klassetrin, matematik på 3. klassetrin, trivsel i Overbygningen og inklusion. I forhold til emneområdet læsning har Dronninggårdskolen generelt tidligere ligget over det forventede nationale mål for dansk i læsning, at over 80% skal være gode til at læse. Såvel i 2013/14 som i 2014/15 lå resultatet imidlertid enten kun lige på 80% eller nede på 75% i 2. klasse. Dertil kommer, at andelen af de dygtigste elever på det pågældende klassetrin heller ikke har været stigende år for år, hvilket var en anden af forventningerne i forbindelse med 5
folkeskolereformen. På denne baggrund satte Dronninggårdskolen en indsats i gang sidste skoleår vedrørende læsning i 2. klasse, som der følges op på i analysedelen af kvalitetsrapporten. Med hensyn til matematik, indsatsområde 2, lå Dronninggårdskolens resultater i 3. klasse i skoleåret 2013-14 heller ikke tilfredsstillende i forhold til forventningen om, at 80% af eleverne skulle være gode til matematik. Dette fik matematikvejlederen til i samråd med skolens ledelse at lægge en handleplan for, hvordan der kunne sættes ind i forhold til denne udfordring. Resultaterne kunne aflæses i de nationale tests i matematik året efter med en meget markant faglig progression. Indsatsområde 3 drejer sig dernæst om elevernes faglige og sociale trivsel i især Overbygningen, som skolen bl.a. har søgt at fremme gennem organiseringer gennem holddeling m.m. på tværs af årgangen og indsatsområde 4 er afslutningsvis inklusion. De to sidste indsatsområder er nye indsatsområder, som der vil blive iværksat handlinger for kommende skoleår. 5. Afslutning Formålet med kvalitetsanalysen er at skabe et solidt afsæt for det videre arbejde med kvalitetsudviklingen på Dronninggårdskolen i forlængelse af de nationalt og kommunalt fastsatte mål for folkeskolen. Målet har været at lave en dybdegående analyse af de problemstillinger eller fokusområder, der har været mest relevante at lave en analyse og evaluering af på skolen. De to problemstillinger vedrørende læsning og matematik, der behandles i analysen, er opfølgning på indsatser, der blev sat i gang sidste skoleår, mens trivsel og inklusion tages op i analysen for første gang. Målet med beskrivelsen af såvel opfølgningen på læsning og matematik som de to nye områder er desuden at give et kvalificeret grundlag for opfølgningssamtalen med forvaltningen senere på året med henblik på at kunne opstille en handleplan for skolen. På ledelsens vegne Gitte Moltzen 6