Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt eksempel på dette er Lego, der i dag har involveret unge som gamle brugere i udviklingen af helt nye produkter, og med indførelsen af Lean har de yderligere skabt en kultur af løbende forbedringer, som sikrer at virksomheden er under udvikling hele tiden. Et andet tegn på Legos innovative adfærd skal ses i Lego Education, Jørgen Vig Knudstrup siger forhold til dette det er stadigvæk legoklodser, men målrettet mod skoler. Køberne er ikke længere legetøjsbutikker, men lærer, institutioner og kommuner. Produktet er det samme, men et helt nyt marked 1 Når erhvervsskolerne skal arbejde med at involvere brugerne, er det vigtigt at få defineret hvem er brugeren. Brugerne er ikke kun virksomhederne, men alle interessenter lige fra de unge som ønsker en uddannelse over fagforeninger og jobcentre til medarbejderne. Virksomhederne skal også overveje om erhvervsskolerne, kan gøres til en del af værdikæden? Det nye i brugerdrevet innovation er, at skolerne inviterer brugerne med ind i en interaktion og dialog for at udvikle skolernes evne til at skabe værdi for eleven/kursisten. Det betyder at skolerne måske fremadrettet kommer til at tænke uddannelse som et tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte fags kompetencer udnyttes i forhold at skulle løse en given opgave. Undervisningsformen vil være projektorienteret, for at sikre kompetencerne udnyttes optimalt - hvis fokusområdet fx er bæredygtighed eller maksimalt udnyttelse af energiressourcer. Denne undervisningsform vil også udfordre eleverne i forhold til sædvanlig opgaveløsning og derved sikre at der sker en nytænkning omkring løsningsforslag de bliver innovative (dette er baseret på erfaringer, fra egen undervisning). Det sker ved at eleven transformerer eksisterende viden sammenholdt tilegnet læring på skolen, til en løsning på en forud defineret opgave. Derved bliver de i stand til at honorere arbejdsmarkedets og erhvervslivets efterspørgsel efter idéskabende elever/medarbejdere, der kan indgå i innovationsprocesser om at skabe merværdi, og derved være med til at bidrage til fastholdelse af arbejdspladser i Danmark. 1 Artikel af Lone Andersen i JP Erhverv & økonomi d. 27. september 2010, hvor hun interviewer Jørgen Vig Knudstrup 1
Case: En virksomhed fra Sønderjylland henvender sig til vores uddannelses institution, for at få dækket deres undervisningsbehov i forhold til ordrenedgang, og i forlængelse heraf en opkvalificering af deres medarbejderstab. Opgaven lyder at det skal være noget nyt, og indholdet skal bære præg af holdningsændringer, innovation samt forståelsen for firmaets forretningspolitik. (Opgaven løses i samarbejde med den lokale handelsskole, da mængden af elever kræver at der er flere aktører i forhold til undervisning.). Efter at have fået fastlagt udgangspunktet for undervisningsforløbet, begynder planlægningsfasen for undertegnede. Dette sker med baggrund i følgende overbevisning (skal stå for egen regning) I et samfund, der er i hastig forandring, er der imidlertid hårdt brug for mennesker, der på alle planer i samfundsstrukturen kan få nye idéer og føre dem ud i livet. Derfor har den innovative didaktik (undervisningens indhold og formål) til mål at skabe et pædagogisk miljø, der bryder med den traditionelle pædagogiks idékvælende etos og i stedet lærer eleverne at få idéer og udvikle og realisere dem i samarbejde med andre. Idéskabelse handler om at bryde med erfaringer og vanetænkning ofte ved at gå udenfor logikkens rammer. Man må være parat til at stille spørgsmål og finde nye svar på problemer, hvor andre allerede er tilfredse med det eksisterende svar. 2 Med dette grundlag blev ugen delt op 3 hovedemner (se bilag 1) for at sikre eleven en god undervisning, sammenholdt med at de af UVM fremsatte mål for kurserne skal overholdes. Som nævnt blev forløbet delt op i 3 emner kvalitet, værdigrundlag og innovation, som efterfølgende blev opdelt i nogle underpunkter (se bilag 2). Denne konstituering gjorde at uddannelsesforløbet fremstod som tidssvarende i forhold til det kunden ønskede, men samtidig med oplevede eleverne at de pludselig sad med en forståelse for, hvorfor de i deres hverdag (både på arbejde og privat) skal være innovativ, i forhold til at være et aktiv for deres firma og omgivelserne. Netop for at sikre deres arbejde og virksomhedens fremtidige eksistens i Danmark. For det nytter ikke at være produktiv og være moderat innovativ i forhold til løbende forbedringer, hvis der ikke tjenes penge. 2 Kompositionen Af Kirsti Rønnow & Anders Westenholz 2
Succeskriterier og ønsket resultat Forud for afvikling af kurset, havde jeg besluttet at evaluere efter dag 1, dag 3 og på dag 5. Disse dage er valgt ud fra, at her afsluttede jeg overordnet de enkelte emner. Der var dog forsat referencer gennem hele ugen til de forskellige dages indhold, efterhånden som ugen skred frem. Vedrørende succes i forhold til resultatet, så skulle jeg selvfølgelig opfylde de af UVM fastsatte mål, men jeg havde yderligere sat mig det mål at eleverne (som ovenfor nævnt) skulle se vigtigheden i at være innovativ i deres hverdag, i forhold til løbende forbedringer men også forstå hvorfor de gør en forskel. Dette mål blev fyldestgørende opfyldt og har udmøntet sig i at resten af virksomheden ønsker at dette skal være en del af deres virksomhedskultur fremadrettet, og som følge heraf en fast bestanddel af deres uddannelsesplanlægning. Hvad er så det innovative i denne case? Det innovative skal ses i forhold til indhold, hvor der er taget udgangspunkt kundens ønsker (Lean princip nr. 1), med fokus i brugeren og dennes interaktion med virksomheden. Ligeledes var sammensætningen af opgaverne af sådan en karakter, at deltagerne ikke kunne undgå at reflektere over deres besvarelser og som følge heraf hvorfor svarer vi som vi gør? Hvordan indholdet var fordelt kan ses bilag 2. 3
Tre-i-én en ramme for samarbejdet mellem virksomheden individet skolen. Klare meldinger fra markedets parter om hvad de ønsker af udd. Prioritering af behov VIRKSOMHEDER - netværk omkring behov for innovation samt forbedringer. Målet er at skabe viden om forbedringer samt innovation mellem virksomhederne. Evaluering - refleksion Gensidig forståelse af behovet for at uddanne sit personale/medarbejdere. Bevidstliggørelse af elevens centrale funktion i forhold til andre fagområder/samfundet. INDIVIDET Måling, deling og refleksion Synlighed af uddannelsens forløb og hvad der forventes af elverne i forhold til uddannelsens indhold Læringsmiljøer skabes og udvikles på baggrund af netværk SKOLEN Evaluering - tilretning UDDANNELSE Modellen skal ses som en klar illustration, af at der mellem alle 3 niveauer er nød til at være en form for interaktion, for at sikre en fortsat fremdrift i den danske erhvervsuddannelse. 4
De 3 niveauer, som tilsammen danner et samarbejde i forhold til uddannelsen, kan forklares på følgende måde: Virksomheder bruge de kompetencer skolerne kan bidrage med indenfor bl.a. Lean, som skal ses i forhold til forbedringskulturen og miljøområdet som suppleres med innovationsbegrebet, til at opgradere uddannelsesniveauet på de ansatte. Individet bliver bevidst om at uddannelse er en vigtig forudsætning i forhold fastholdelse af arbejdspladser i Danmark, og som følge heraf er aktiv aktør i forhold til uddannelsens indhold. Skolen bruger arbejdsmarkedet som medspiller i undervisningsforløbet i forhold til eksterne undervisere og udvikling af materiale. Skaber et godt læringsmiljø, med koordinering på tværs af organisationen. Samarbejdsaktiviteter foregår på hvert niveau trin for trin i en cyklus, der gentages over tid. Niveauerne hænger sammen og påvirker hinanden både op og ned. Nedad primært mål samt forventninger og opad primært målinger / evalueringer om det gik godt. Case: samspillet Erhvervsuddannelserne står overfor massive udfordringer i fremtiden, på den ene side vil der være virksomhederne som ønsker at de enkelte skoler er omstillingsparate, samtidig med at de er tidssvarende i forhold til udbud af uddannelser. På den anden side er erhvervsskolerne, som får reduceret det økonomiske fundament, i forhold til størrelsen af det offentliges tilskud til uddannelserne. Samtidig med at undervisernes kompetencer skal løftes og der skal udvikles/fornyes undervisningsmateriale hurtigere end tidligere. Uddannelsesinstitutionerne skal samtidig gøre op med følgende: Fra den første skoledag til afgangseksamen stilles vi opgaver, der har én og kun én rigtig løsning. Vi skal med andre ord gennem konvergent tænkning ad logisk vej finde frem til og følge opgavestillerens lærerens tankeproces. Vi opmuntres ikke til selv at få idéer tværtimod betragtes vore nye idéer oftest som fejl og bliver rettet. Midt i mellem disse 2 områder finder vi så den enkelte elev/lærling, som pludselig skal forholde sig til virksomhedernes forventning om at de løbende uddanner sig, så begrebet livet er en lang læringsproces bliver til virkelighed, måske endda på dagpenge med løntab? 5
Udfordringen for alle 3 aktører vil være at skulle ændre på gamle rutiner sådan har vi altid gjort og det duer ikke, for det har vi prøvet tidligere. Dette gøres ved at de alle 3 stiller sig spørgsmålet hvorfor er vi til og hvorfor gør vi som vi gør dette er starten på den innovative proces, som skal sikre at samfundet flytter sig ud af stedet. Yderligere skal man fra virksomhedernes side indse at det gamle skel mellem arbejder og leder/mellemleder, er på vej til at blive en mindre del af virksomhedskulturen, hvis det skal lykkedes at skabe en innovativ forbedringskultur. Hvis innovation el. løbende forbedringer som det hedder i Lean fagsproget, er det vigtigt at ALLE deltager i uddannelsen på lige fod for derved at sikre en fælles platform fremadrettet. Tilsvarende gør sig gældende i undervisningsverdenen, her skal de tilstedeværende tværfaglige kompetencer udnyttes i langt højere grad end hidtil, for at sikre skolerne kan honorere de krav der stilles fra arbejdsmarkedet. Bilag 1: 6
Bilag 2: 7