Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Relaterede dokumenter
Årsrapport 2009 for Melby skole

Årsrapport 2009 for Ølsted skole

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO

Årsrapport 2009 for Troldehøjen

Årsrapport 2009 for Ølsted børnehus

Årsrapport 2009 for Hundested børnehave

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Årsrapport 2009 for Højbjerg børnehave

Årsrapport 2008 for Ølsted Skole

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus

Årsrapport 2009 for Kregme skole og SFO

Årsrapport 2009 for Storebjergskolen

Årsrapport 2009 for Gydebakken

Årsrapport 2009 for Børnehuset

Årsrapport 2009 for Dagplejen

Årsrapport 2010 for Løvdalen

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Årsrapport 2009 for Aktivitetshusene

Årsrapport 2009 for Lerbjerg vuggestue

Årsrapport 2009 for Musikskolen

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Evaluering og opfølgning:

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Inklusion på Skibet Skole

Årsrapport 2009 for Naturbørnehaven

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/ / /2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Årsrapport 2009 for Døgninstitutionen

Årsrapport 2009 for Børnehuset Ebbedal

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen.

Kvalitetsrapport 2010

Virksomhedsaftale 2011

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Årsrapport 2009 for Ungdomsskolen

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

Trivsel handleplan, indsatsområde

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Vurdering og Handleplan

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Antimobbestrategi for

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Principper for trivsel

Nordbyskolens evalueringsplan

Skolebestyrelsernes dag

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Virksomhedsaftale 2010

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Årsrapport 2009 for Løvdalen

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Principper: Forældresamarbejdet

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Selvevaluering på RpR

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Virksomhedsaftale 2010

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Aftale mellem Varde Byråd og Nordenskov Skole 2015

Praktikskolens uddannelsesplan

BØRN, SUNDHED & VELFÆRD


Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Transkript:

Årsrapport 2009 for Side 1 af 6

1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen af, hvilke aktiviteter der er gennemført og hvordan vi har arbejdet med de enkelte krav, idet vi også beskriver, hvad vi gør fremadrette. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Resultatet er delvist indfriet. Vi har fortsat trivselsprogram igangsat af MED. Vi har afholdt TUS samtale med afsnit A, B, D og mangler J & K. Disse afholdes i foråret 2010. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Resultatet er delvist indfriet. Vi har afholdt en del MUS samtaler, men ikke for alle medarbejdere. Vi har afholdt en pædagogisk weekend for alle medarbejdere på og afholdt temaaften med praksisfortællinger. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Evaluering God Skole bruges jævnligt resultatet offentliggøres på hjemmesiden. ForældreIntra, ElevIntra, og hjemmesiden bruges. Side 2 af 6

SFOens Magleavis udgives og ligger på hjemmesiden. Tierens folder udgives og ligger på hjemmesiden. Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 har vi udarbejdet konkrete mål for øget faglighed jf. s virksomhedsplan 2008 Delvist indfriet. Der har været lærere og pædagoger på kursus i Cooperative Learning (Klasserumsledelse). Dette vil fortsætte i 2010. Ledelsen har ikke udarbejdet konkrete mål for øget faglighed med udgangspunkt i evalueringsformer. Vi afventer evalueringsdagen 28. januar 2010. Vi har afholdt 2 fageftermiddage med fokus på forskellige fag. Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 er handleplaner for undervisningsmiljø udarbejdet i et samarbejde mellem skolens ledelse og elevrådet. Handleplanerne er offentliggjort på skolens hjemmeside. Delvist indfriet Undervisningsmiljøundersøgelsen er gennemført og handleplanerne er under udførelse. Handleplanerne kommer på hjemmesiden i 2010. Resultatkrav 6: Inden udgangen af 2009 er de tosprogede elevers matematiske sprog forbedret således at testresultater viser fremgang på området. Vi fortsætter arbejdet i 2010. Side 3 af 6

Resultatkrav 7: Inden udgangen af skoleåret 08/09 er det dokumenteret, at SFO ens skoletimer er blevet brugt bedst muligt. På indskolingens planlægning i juni 2009 blev anvendelse af SFO skoletimer evalueret og en plan for optimal anvendelse af skoletimer i skoleåret 09/10 blev udarbejdet. På temamøde i december 2009 blev det evalueret. Arbejdet fortsætter i 2010. Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 8: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. Delvist indfriet Udkast til retningslinierne har været til debat blandt medarbejderne på og på baggrund af tilbagemeldingerne er retningslinier udarbejdet. Der har været afholdt teamsamtaler for at kortlægge, hvad der belaster/begejstrer. Vi mangler kortlægning af teamenes kompetencer dog har SFO`en i samarbejde med en erhvervspsykolog arbejdet med kommunikation Resultatkrav 9: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Delvist indfriet Vi har afholdt featureuge, hvor forældre med anden etnisk baggrund var aktive deltagere i ugen. Arbejdet med forventningsafklaring igangsættes først i 2010. Vi har ikke afholdt forældremøde med forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil fortsat arbejde på dette. Side 4 af 6

Skolebestyrelsen har arbejdet med projekt Trivselsambassadører. Udskolingen har endnu ikke udarbejdet et ideoplæg om involverende forældresamarbejde. Resultatkrav 12: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger En arbejdsgruppe bestående af pædagogisk konsulent og SFOledere har arbejdet med og udarbejdet Mål og Indholdsbeskrivelser for SFOerne. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Året har stået i anerkendelsens og værdiernes tegn. Vi har i år benyttet 2 forskellige konsulenter i vores arbejde med anerkendende pædagogik en med viden og erfaring omkring den humanistiske og teoretiske tilgang til anerkendelse og en med viden og erfaring omkring den systemiske tilgang til anerkendelse. Begge har styrket alle medarbejderes kompetencer omkring anerkendende pædagogik og vores evne til at skabe den gode relation med den enkelte elev. Indskolingen er delt i 2 afsnit. Det ene med inklusionsklasser, det andet uden. Det har givet udfordringer, når klasserne rykkede ud af indskolingen og op på mellemtrinet, da der ikke har været tradition for parallelklassesamarbejde og dermed forståelse for eleverne med særlige behov. Da vi i foråret kunne se, at der ikke var elever nok til 2 førsteklasser, mundede en strukturdebat ud i en ny struktur, der giver bedre mulighed for parallelklassesamarbejde, og hvor der er inklusionsklasser i begge vores indskolingsafsnit. Den særlige måde at organisere specialklasser på, at specialklassen er inkluderet i en normalklasse, har været genstand for en stor undersøgelse finansieret af Undervisningsministeriet og foretaget af NVIE, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Projektet skulle afdække, hvad der mere præcist skal til, - personligt, fagligt, institutionelt for at udvikle en pædagogisk innovativ strategi, hvor resurserne kommer til børnene. Af undersøgelsen fremgår, at inklusionsklasserne er et godt eksempel på, hvordan en udvikling af inkluderende praksis i skole og SFO kan udvikles lokalt som en mangfoldighed af praksisfællesskaber med udviklingsorienteret ledelse og et godt samarbejde SFO har også arbejdet med anerkendende pædagogik. SFOen har meget engagerede og fagligt kompetente pædagoger, der arbejder med at styrke børnenes sociale og faglige kompetencer. Børnene profiterer af lærer/pædagogsamarbejdet på grund af pædagogernes store evne til at se de børn, der har særlige behov. Side 5 af 6

Det har samtidig stor betydning for indskolingens dagligdag, at pædagogerne i SFO og lærerne i indskolingen før skoleårets start er på ekstern planlægning, hvor de skaber en sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner i SFOen og årsplanerne i indskolingen. Dette har medvirket til udarbejdelse af fælles sociale mål for afsnittet og fælles sociale mål for klassen.. Vores udskoling havde i foråret stor succes med et alternativt skoletilbud til en række elever, der var skoletrætte og derfor ikke magtede almindelig undervisning. Det har været af stor betydning for den fælles forståelse, at skolens afsnit har arbejdet med og fundet frem til værdier. Værdier skal fremover gerne skal være synlige og tydelige for enhver. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct. 41.153.690 42.387.382 97,12% Overskuddet på kr. 1.233.692 overføres til 2010. Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal 2009. 5. Oversigt over bilag + bilag Side 6 af 6