Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning Sparkær Skole

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Egtved Skoles læsepolitik

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Handleplan for læsning

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Læse-skrivehandleplan

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Status for sprog og læsning i indskolingen

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsevejlederens funktioner

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Resultatet af den kommunale test i dansk

Handleplan for læsning på Korup Skole

Kompetencecenter på Sebber Skole

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

+Læsehandleplan Sortedamskolen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Allerslev Skoles læsepolitik

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET. Ikast-Brande Kommune

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Læsetiltag for hele skolen

Læsepolitik på Damagerskolen

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Læseprofilen for Bislev skole

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Læsevejlederen som ressourceperson

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Læsepolitik Skolen på Duevej

Handleplan for læsning

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2011/12 Målsætning

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Bedsted skoles læsepolitik [Skriv dokumentets undertitel]

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Læseindsats på Tjæreborg Skole 2011/2012

Læsepolitik og handleplan

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013

4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Indholdsfortegnelse Ulfborg Skole side 1 Den kommunale handleplan for sprog og læsning side 2 Handleplan for sprog og læsning på Ulfborg Skole side 3

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Evalueringskultur

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Transkript:

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet udfra Læsning=Afkodning x Forståelse samt den interaktive læsemodel 1 : Kursiveret tekst er obligatorisk i relation til Billund Kommunes læsepolitik. Indskolingen Metodevalg og indhold Læsepolitikkens målsætninger fremmes ved hjælp af: 0. årgang Sproglig opmærksomhed Rim/remser Alfabetet/lydkendskab Billedbøger i klassen Børnestavning 1. årgang Opsamlende lyd/bogstavkursus i maj/juni med støtte fra Hulen Dagligt læsebånd Daglig hjemmelæsning i eget tempo fra efterårsferien Læsekontrakter med hjemmet Frilæsningsbøger i klassen Børnestavning 1 Brudholm Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan, Alinea, 2002

Egne småfabrikerede tekster og foldebøger Arbejde med teksthukommelse, syntaks, ordforråd og forståelse af læste tekster både mundtlig og skriftlig. 2. årgang Læsekontrakter med hjemmet Tema/emnelæsning RR-lignende læseforløb á ca. 3 måneder. Læsekurser - niveauopdelt. Parlæsning/gruppelæsning Niveauopdelt læsning i frilæsningsbøger Daglig hjemmelæsning i eget tempo. Daglig læsning på klassen Børnestavning Arbejde med teksthukommelse, ordforråd og forståelse af læste tekster både mundtlig og skriftlig. 3. klasse August/september læsekursus med støtte fra Hulen Støttelæsning med hjælp fra Hulen Læsekontrakter med hjemmet. Faglig læsekursus i januar Arbejde med teksthukommelse, ordforråd og forståelse af læste tekster både mundtlig og skriftlig. Parlæsning/gruppelæsning Emne/temalæsning Tværfaglig læsning. * Dialogisk oplæsning: Kigger på bogens forside mv., man snakker med børnene om det man læser, forudsiger og forholder sig undervejs til historien, snakker ord/begreber, stiller spørgsmål både til detaljerne i historien, for at sammenligne (kender I?), og åben spørgsmål til eftertanke. Tiltag og fortsat fokusering på: Læsebånd Forfatterbesøg Oplæsning på skolebibliotek Dialog med forældrene omkring læsning IT i læsning Evaluering. Børnehaveklassen: DLB i november og maj Tegneiagttagelse i oktober og april (KTI?) Dansklæreren er ansvarlig for prøvetagningen. AJ: LUS-vejleder (Allard, 2003) IS: Det gode læseforløb-vejleder (Lundberg, 2005)

1. årgang LUS/Det gode læseforløb OS 64 i maj 2. årgang LUS/Det gode læseforløb OS 120 i maj National læsetest i april/maj Klassekonference i 2. årgang i april/maj (dansklærere, læsevejleder, specialundervisningslærere og ledelsen) 3. årgang LUS/Det gode læseforløb SL 60 i maj samt OS 120 på enkelte elever i maj Generelt i indskolingen: Fordybelsesdage to gange årligt med tilbagevendende dialog og målsætning med den enkelte elev bl.a. omkring den videre læse- og skriveudvikling. Mellemgruppen Metodevalg og indhold Læsning af forfatterskab Faglige læsekurser Læsehastighedstræning 5-5-5 Optimering af frilæsningsdel protokol over læste bøger, Fælleslæsningsbøger Arbejde med ordforråd, begreber og viden om verden Genrekendskab og deraf forskellige læsemåder Kende og anvende forskellige læseteknikker: oversigtslæse, punktlæse, nærlæse og skærmlæse Læse med god forståelse ved at arbejde med forskellige, hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier og aktiviteter før, under og efter læsning både mundtligt og skriftligt. Tiltag og fortsat fokusering på: Besøg fra den lokale afdeling af folkebiblioteket. Bestilling af bøger på nettet fra Folkebiblioteket. Højere grad af dialog med forældrene omkring læsning evt. med læsekontrakt, læseregistrering/læseseddel. Flere forfatterbesøg. Flere fællesbøger Større aktiviteter omkring vores skolebibliotek Læsebånd Fagligt læsebånd/faglig læsning holddannelse på tværs af mellemgruppen. IT i læsning Evaluering Dansklæreren er ansvarlig for prøvetagningen.

IS: vejleder på test. 4. årgang SL60 og SL 40 i hhv. oktober og april ST 3 i oktober eller ST 4 i april National læsetest i april/maj 5. årgang ST 4 i efteråret eller ST 5 i foråret Læs 5 i foråret Klassekonference i 5. årgang i april/maj (dansklærere, læsevejleder, specialundervisningslærere, og ledelsen) 6. årgang ST5 i efteråret eller ST6 i april National læsetest i april/maj Generelt på mellemtrinnet: Fordybelsesdage to gange årligt med tilbagevendende dialog og målsætning med den enkelte elev omkring videreudvikling af elevens læse- og skrivekompetencer, -interesser og -vaner. Overbygningen Metodevalg og indhold Læsebånd i perioder af året Lærerhøjtlæsning, parlæsning, gruppelæsning, selvstændig læsning, 5-5-5 Forskellige læseteknikker: oversigtslæse, nærlæse, punktlæse, forskellige læsemåder: i skønlitteratur og faglitteratur herunder ikke-sammenhængende tekster som figurer, skemaer og tabeller Analysere og fortolke det læste med brug af før-, under- og efter- læseaktiviteter og forståelsesstrategier Skrivning som et redskab til kommunikation, genreforståelse samt til at reflektere og huske det læste Kommende tiltag Oplæsning fra større elever til mindre elever. Fagligt læsebånd Evaluering Dansklæreren er ansvarlig for prøvetagningen 7. årgang ST6 i september eller ST 7 i december TL 8. årgang TL 3 ST-7 i efteråret eller ST8 i foråret

Generelt i overbygningen: Fordybelsesdage to gange årligt med tilbagevendende dialog og målsætning med den enkelte elev omkring udvikling og konsolidering af deres selvstændige læsning og skrivning. Generelt kommende tiltag: Både mundtlig og skriftlig overleveringsprocedure ved lærerskift for at sikre at indsigt i og viden omkring klassens og elevernes læseudvikling og eventuelle afvigelser følges gennem hele folkeskolen. Dermed kan læseundervisningen optimeres og tage udgangspunkt i både hele klassens og den enkelte elevs behov. Øge elevernes læsekompetence gennem samarbejde omkring læsning i lærerteamene, så eleverne lærer at læse fagenes forskellige tekster.