D Indsigt Nummer 13 13. september 2007 Stor forskel på beskæftigelsesindsatsen i regionerne Af økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, t k g @ d i. d k 6 9 Mangelfuld kontakt til kontanthjælpsmodtagere Kun hver anden kontanthjælpsmodtager kommer til kontaktsamtaler på jobcentrene inden for den fastsatte frist. Øget rettidighed kunne her og nu bringe 1.100 langtidsledige i beskæftigelse og fremadrettet have en motiverende effekt, der generelt ville forbedre overgangen fra ledighed til beskæftigelse i Danmark. Indien er Kina+ Med en vækst på 8 pct. om året har Indien et af de mest interessante markeder blandt alle udviklingslandene. Indien har samtidig et lavt omkostningsniveau samt en veluddannet og voksende arbejdsstyrke, der om få år overgår Kinas. Danske virksomheder har forgæves søgt stillinger besat i et omfang svarende til 2 pct. af beskæftigelsen. Alligevel varierer andelen af arbejdsmarkedsparate langtidsledige fra 12 til 20 pct. på tværs af de danske regioner. En målrettet indsats for at forkorte perioden hvor de ledige går rundt uden arbejde kan nedbringe ledigheden i Danmark med min. 10.000 personer til et rekordlavt niveau under 80.000 personer. Ledigheden i Danmark er rekordlav og visse steder helt nede på 2,6 pct. Alligevel befinder en stor gruppe ledige sig i langtidsledighed 1, 2. En gruppe som jobcentrene vurderer til at være arbejdsmarkedsparate. 70 pct. af de arbejdsmarkedsparate er i gang med et længere ledighedforløb Andele af de arbejdsmarkedsparate fordelt på ledighedens varighed og region Pct. 100 80 60 40 20 0 Hovedstaden (3,7 pct.) Sjælland (3,1 pct.) Syddanmark (2,8 pct.) 0 20 20 80 80+ Midtjylland (2,6 pct.) Anm.: Ledigheden i juli 2007 i regionerne er angivet i parentes. Nordjylland (3,6 pct.) Kilde: DI-beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register Lige nu er i gennemsnit 70 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige i gang med et ledighedsforløb, der kan karakteriseres som længere end et kortvarigt ledighedsforløb 3. Af disse har hver fjerde gået ledig i mere end 80 pct. af et år, hvilket betragtes som langtidsledighed. indsigt.di.dk 1 Alle beregninger i artiklen er gennemført på de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Seneste observation er uge 11, 2007. 2 I matchgruppe 1 har den ledige kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. I matchgruppe 2 har den ledige kompetencer, der umiddelbart i væsentligt omfang matcher arbejdsmarkedets krav. Mens den ledige i matchgruppe 3 har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvist matcher arbejdsmarkedets krav. Personer i matchgruppe 1 3 er arbejdsmarkedsparate. DA, ArbejdsMarkedsRapport, 2005. 3 Et kortvarigt ledighedsforløb er her karakteriseret som 0 20 pct. af et år. Den kortvarige del af ledigheden udgør ikke noget nævneværdigt potentiale for øget beskæftigelse, da en kort søgeperiode ved jobskifte og afslutning af uddannelse er nødvendig for at sikre det rigtige match mellem virksomheder og lønmodtagere.
Regional forskel på 8 pct. Ledigheden kan dykke med min. 10.000 Mellem regionerne er der stor variation i ledighedsperiodens længde blandt de arbejdsmarkedsparate ledige. I Region Sjælland er andelen af ledige, der er i gang med et kort ledighedsforløb cirka 37 pct., mens kun cirka 12 pct. kan betegnes som langtidsledige. I Nordjylland er billedet anderledes. Her er kun lidt over 26 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige inde i et kort ledighedsforløb, mens næsten 20 pct. har været ledige i mere end 80 pct. af et år og falder derfor ind under kategorien langtidsledige. DI s nye beregninger viser, at der findes en skjult jobreserve på min. 10.000 personer, hvis der fra jobcentrene gøres en indsats for at forkorte perioden, hvor de ledige går rundt uden job. Denne jobreserve kan realiseres, hvis ledighedsperioden for de mest jobparate i matchgruppe 1 presses ned til gennemsnittet for de jobparate korttidsledige. Samtidig regner vi med en fortsat relativ, lidt længere ledighedsperiode for de ledige, hvor det er sværere at matche job og kvalifikationer ledige vurderet i matchgruppe 2 og 3. En målrettet indsats for at afkorte ledighedsperiodernes varighed kan således få ledigheden til at dykke med yderligere min. 10.000 personer til et niveau under 80.000 personer. Denne forøgelse af beskæftigelsen vurderes at være meget realistisk, da der både er taget højde for, at der kan være match-problemer mellem de ledige og de ubesatte stillinger. Samt at den kortvarige ledighed ikke udgør noget nævneværdigt potentiale for yderligere beskæftigelse, idet en kort søgeperiode ved jobskifte og afslutning af uddannelse er naturlig for at opnå et match mellem virksomheder og lønmodtager. Stillinger svarende til 2,4 pct. af beskæftigelsen besættes aldrig Tid for matchgruppevurdering svinger Mange danske virksomheder oplever, at de har betydelige problemer med at få besat ledige stillinger. I Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden og Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er rekrutteringssituationen stort set ens. Her svarer antallet af stillinger, der forgæves er søgt besat, til et niveau mellem 2 og 2,4 pct. af beskæftigelsen. Den tilsvarende procentdel for Region Nordjylland er 1,4 pct. Rekrutteringsproblemer i forhold til beskæftigede Stillinger, der er søgt besat Stillinger, der er søgt besat Beskæftigelsesregion uden held uden held i forhold til beskæftigede 2007 2006 2007 2006 Hovedstaden og Sjælland 29.519 22.146 2,4% 1,8% Midtjylland 12.999 10.515 2,1% 1,7% Nordjylland 4.020 5.180 1,4% 1,8% Syddanmark 11.718 9.318 2,0% 1,6% Hele landet 58.256 47.159 2,1% 1,7% Note: Stillingerne er søgt besat uden held i en periode på to måneder fra uge 51 i 2006 til uge 16 i 2007. Rekrutteringsproblemerne er for både 2006 og 2007 sat i forhold til RAS beskæftigelsestal for 2006. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, forår 2007 Den offentlige jobformidling spiller en afgørende rolle for at skaffe de ledige i arbejde hurtigst muligt og for at sikre det rette match mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer. Et element, der er særlig vigtig, er hurtig tildeling af matchkategori 2
til den ledige, fordi det sikrer det mest optimale forløb for hurtigst muligt at komme i beskæftigelse. Alligevel er der mellem beskæftigelsesregionerne også en vis variation i, hvor effektiv jobcentrene er til at tildele dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne en matchgruppering. I Hovedstadsregionens kommuner er der i gennemsnit 24 pct. af de nuværende ledige, der ikke har fået tildelt en matchkategori mod 12 pct. i gennemsnit i kommunerne i Region Sjælland. I Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har mellem 18 og 20 pct. ikke fået tildelt en matchkategori. Der er således et betydeligt potentiale for forbedringer i mange af landets jobcentre. Mange mangler matchvurdering Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Arbejdsmarkedsparate (matchgr. 1-3) 70,6 82,5 71,9 74,4 78,9 Ikke arbejdsmarkedsparate (matchgr. 4-5) 5,1 5,8 7,8 5,6 3,2 Ikke tildelt matchkategori 24,3 11,7 20,3 20,0 18,0 Kilde: DI-beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, uge 11 2007 3
4
Mangelfuld kontakt til kontanthjælpsmodtagere Af økonomisk konsulent Claus Frederiksen Houmann, clh@di.dk Kun hver anden kontanthjælpsmodtager kommer til kontaktsamtaler på jobcentrene inden for den fastsatte frist. I visse kommuner bliver ca. 90 pct. af samtalerne holdt inden for tidsfristen, mens andre kommuner kun formår at holde 6 pct. i rette tid. Øget rettidighed kan bringe 1.100 ledige hurtigere i beskæftigelse og fremadrettet have en motiverende effekt, der generelt ville forbedre overgangen fra ledighed til beskæftigelse. Hver anden kommer ikke til samtale i rette tid Hver gang en kontanthjælps- eller en dagpengemodtager har modtaget offentlig forsørgelse i tre måneder, har personen ret til en kontaktsamtale. Men i praksis er sagen en anden. Kun halvdelen af kontaktsamtalerne med kontanthjælpsmodtagere blev i april 2007 afholdt rettidigt. Og spredningen mellem jobcentrene er stor. I f.eks. Skive blev knap 90 pct. af samtalerne med kontanthjælpsmodtagere afholdt rettidigt i april. Kun 60 km mod syd i Silkeborg blev 6 pct. af samtalerne afholdt rettidigt. Den indbyrdes placering af jobcentrene er relativt stabil over tid. Stor variation i rettidighed af afholdte samtaler Andel rettidigt afholdte kontaktsamtaler med kontanthjælpsmodtagere, april 2007 Pct. 100 80 Brøndby Herlev Herning Roskilde Odense Skive Aalborg 60 40 20 0 Hele landet Furesø Gribskov København Hørsholm Rebild Silkeborg Århus Jobcentre (sorteret alfabetisk) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk) Kontaktsamtaler øger chancen for beskæftigelse Manglende rettidighed fører til længere ledighed Stort beskæftigelsespotentiale Hvis alle kommuner øger rettidigheden for deres kontaktsamtaler, er der et stort beskæftigelsespotentiale at hente. Det Økonomiske Råd har beregnet, at kontaktsamtaler signifikant øger sandsynligheden for, at ledige kommer i arbejde både før og efter samtalen 1. De positive effekter skyldes, at indkaldelsen til samtalen motiverer de ledige til selv at søge arbejde, og at ledige til samtalen formentlig får konkret vejledning om veje til beskæftigelse. Den manglende rettidighed af kontaktsamtaler medfører dermed, at ledige kommer senere i arbejde end ellers. Hvis alle kommuner gjorde som gennemsnittet blandt de 25 pct. bedste, ville 77 pct. af samtalerne med kontanthjælpsmodtagere blive afholdt rettidigt på landsplan. Det svarer til en forbedring på ca. 50 pct. En sådan 1 Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2007. Undersøgelsen er foretaget for forsikrede ledige. Der må forventes tilsvarende effekter for ledige kontanthjælpsmodtagere, da de er underlagt samme regelsæt, mens effekten for øvrige kontanthjælpsmodtagere er mindre. 5
forøgelse vil kunne få ca. 1.100 kontanthjælpsmodtagere hurtigere i arbejde. Dertil kommer, at øget rettighed også fremadrettet vil have en betydelig motiverende effekt, der generelt ville forbedre overgangen fra ledighed til beskæftigelse. Samtaler med forsikrede ledige under bedring......men udviklingen er mere usikker for kontanthjælpsmodtagere Går det den rigtige vej? Det går fremad med rettidigheden i afholdelsen af kontaktsamtaler med dagpengemodtagere. Det dykkede markant i januar, formentlig som følge af den nye beskæftigelsesstruktur, men har siden rettet sig betydeligt. Det ligger imidlertid fortsat lavere end medio 2006 2. Rettidigheden i afholdelse af kontaktsamtaler med kontanthjælpsmodtagere har været faldende siden årsskiftet, og samlet set er der endnu ikke tegn på bedring. Kurven er imidlertid knækket i en række jobcentre. Niveauet for rettidighed ligger dog sammenlagt fortsat noget lavere end ved udgangen af 2006. Ret tidig afholdelse af samtaler går det den rigtige vej? Andel rettidigt afholdte kontaktsamtaler med kontanthjælpsmodtagere Pct. 80 Hele la 70 60 50 40 jan feb mar apr maj jun jul 2006 aug sep okt nov dec jan feb mar 2007 apr Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk) 6 2 Se også DI Indsigt 12, 2007, Arbejdsmarkedet fortsat robust men ledighedsfaldet klinger af.
Erhvervsøkonomisk Barometer Indien er Kina+ Af chefkonsulent Ole Christensen, oc@di.dk og chefkonsulent Hans Uldall-Poulsen, hup@di.dk Danske virksomheder kan med stor fordel vende blikket mod det sydlige Asien og de store muligheder på det indiske marked. Med en vækst på 8 pct. om året har det enorme land nemlig et af de mest interessante markeder blandt alle udviklingslandene. Indien har samtidig et lavt omkostningsniveau samt en veluddannet og voksende arbejdsstyrke, der om få år overgår Kinas. Cirka halvdelen af alle indere er under 25 år og næsten 10 pct. af de unge mellem 25 og 34 år har gennemført en videregående uddannelse. Indisk økonomi buldrer frem Tankevækkende lavt dansk engagement i Indien Indien har de seneste år gennemgået en imponerende økonomisk udvikling. På 10 år er landets produktion fordoblet, og intet tyder på, at udviklingen stopper. Økonomien ventes i de næste to år at vokse med godt 8 pct., svarende til et niveau fire gange hurtigere end udviklingen i EU15. Trods den kraftige fremgang er det danske engagement i Indien fortsat rimelig begrænset. Eksporten til det indiske marked var i 2006 mindre end den danske eksport til Færøerne, og de danske investeringer i Indien var ved udgangen af 2005 kun på cirka 1 mia. kr. Danske virksomheders engagement i Indien er betydeligt mindre end økonomiens størrelse ellers ville tilsige. Og tallene bliver ikke mindre tankevækkende af, at de seneste langsigtede prognoser for den globale økonomi forudser, at Indien i 2040 vil være verdens tredjestørste økonomi kun overgået af Kina og USA. Danmarks engagement i Indien er fortsat meget begrænset Pct. 1,5 1,2 0,9 Dansk engagement Internationalt engagement Inte Dan 0,6 0,3 0,0 Handel Investeringer Anm.: Handel omfatter både import og eksport Kilde: WTO, UNCTAD og DI Konkurrenceevnen forbedret Indien er Kina+ En række gennemgribende økonomiske reformer kombineret med en øget internationalisering af det indiske erhvervsliv har over de seneste år ført til, at Indien er rykket kraftigt frem på listen over verdens mest interessante markeder. I IMD s løbende opgørelser af international konkurrencekraft indtager Indien i år en flot fjerdeplads blandt udviklingsøkonomierne kun overgået af Kina, Malaysia og Chile 1. 1 IMD, World Competitiveness Yearbook 2007 7
Verdens største arbejdsstyrke Indiens styrkepositioner i den globale økonomi minder på mange måder om de kinesiske og skal navnligt ses i lyset af et meget lavt omkostningsniveau og en enorm uudnyttet arbejdskraftreserve. Kun godt 50 pct. af de 700 mio. inderne i den arbejdsdygtige alder er i dag beskæftiget 2, og den indiske arbejdskraftsreserve vil i modsætning til den kinesiske fortsætte med at vokse kraftigt i de kommende mange år. Cirka halvdelen af den indiske befolkning er i dag under 25 år, og Indien forventes inden for en kortere årrække at råde over verdens største arbejdsstyrke en position som Kina vil besidde indtil da. Det indiske arbejdsmarked bliver verdens største inden for 20 år Indbyggere mellem 15 og 64 år (mio.) 1.400 1.200 1.000 Kina 800 600 Indien 400 200 0 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Kilde: US Census Bureau Stigende uddannelsesniveau Den indiske arbejdsstyrke synes samtidig at blive stadig mere veluddannet. Næsten 9 pct. af de unge indere mellem 25 og 34 år har i dag gennemført en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt de 55 64-årige kun er godt 3,5 pct. Indiens unge ligger hermed et stykke foran deres kinesiske konkurrenter og ikke langt fra niveauet for den samlede arbejdsstyrke i OECD-lande som eksempelvis Tyrkiet, Tjekkiet og Portugal. Den indiske arbejdsst yrke bliver stadig mere veluddannet Andel af aldersgrupper der har gennemført en videregående uddannelse Pct. 10 8 Kin Ind 6 4 2 0 25 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år Indien Kina Kilde: OECD, Employment Outlook, 2006 Lønniveau en tredjedel under Kina Udlandet glemmer Indien Den nemme adgang til næsten ubegrænsede mængder af kompetente engelsksprogede medarbejdere til et lønniveau, som ligger godt en tredjedel under niveauet i Kina, burde umiddelbart få Indien til at fremstå som et oplagt investeringsmål for vestlige virksomheder. Men de udenlandske investeringer i Indien er 8 2 tallet omfatter kun bybefolkningen (OECD, Employment Outlook 2007)
fortsat meget begrænset og udgør kun ca. 50 mia. USD eller godt en sjettedel af niveauet i Kina. Indien er hermed det BRIK-land (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), hvor udenlandske virksomheder har investeret klart færrest penge. De største investorlande er USA og Storbritannien, mens Danmark kommer ind på en 17. plads. De udenlandske investeringer i Indien er fortsat begrænsede Udenlandske direkte investeringer, beholdning 2005 Kina Brasilien Rusland Indien 0 50 100 150 200 250 300 350 Mia. USD Kilde: World Investment Report 2006 Svære forretningsbetingelser En del af forklaringen på at de udenlandske virksomheders engagement i Indien fortsat er relativt begrænset er, at landet ud over meget høje toldsatser fortsat er kendetegnet af ganske betydelige forretningsmæssige barrierer. I Verdensbankens opgørelser over forretningsklima indtager Indien i år en 134. plads og fremstår hermed som det vanskeligste land at gøre forretning i blandt BRIK-landene. Vanskelighederne er særligt udprægede, hvad angår overholdelse af kontrakter, licensspørgsmål og skat. Et indgående kendskab til det indiske samfund og de særlige indiske regler vil derfor typisk være en forudsætning for at kunne udnytte de mange forretningsmæssige muligheder i landet på en fornuftig måde. Forretningsvilkår i BRIK-landene Brasilien Rusland Indien Kina Forretningsklima generelt 121 96 134 93 Forhold vedr. Opstart af virksomhed 115 33 88 128 Lukning af virksomhed 135 81 133 75 Licenser 139 163 155 153 Beskæftigelse 99 87 112 78 Registrering af ejendom 124 44 110 21 Kredit 83 159 65 101 Beskyttelse af investorer 60 60 33 83 Skat 151 98 158 168 Handel over grænser 53 143 139 38 Overholdelse af kontrakter 120 25 173 63 Anm.: Tabellen viser landets placering blandt 175 lande. Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2007 En anden væsentlig forklaring på at mange udenlandske virksomheder hidtil har valgt at se bort fra Indien er, at den internationale købekraft i den indiske befolkning fortsat er rimelig begrænset. Hertil kommer, at infrastrukturen i Indien er væsentlig ringere end i mange af de udviklingslande, som Indien er i konkurrence med. 9
Økonomiske zoner For at tiltrække yderligere investeringer indenfor både service og fremstillingserhvervene har den indiske regering igangsat omfattende planer for at udbygge særlige økonomiske zoner i landet, der både tilbyder skattefordele, lettere administrative byrder og forbedret infrastruktur. Den indiske stat kan ikke selv løse opgaven og har i stedet overladt investeringerne til private investorer. Enormt forretningspotentiale Trods de nuværende udfordringer på det indiske marked er der ingen tvivl om, at landet rummer et enormt forretningspotentiale for virksomheder overalt på kloden. Øget interesse for udenlandske varer Outsourcing og IT i fokus Fortune 250 er allerede i Indien Siden årtusindeskiftet er den indiske import vokset med mere end 250 pct., og i 2007 og 2008 ventes importen at vokse med yderligere 40 pct., svarende til 70 mia. USD 3. At ikke alle indere har råd til at købe udenlandske kvalitetsprodukter er derfor langt fra ensbetydende med, at det indiske marked ikke rummer gode afsætningsmuligheder for virksomheder med det rette markedsfokus og rundt omkring de økonomiske centre findes der allerede mange købedygtige forbrugere. En del danske virksomheder herunder inden for energiindustrien har derfor også oplevet en kraftig fremgang i eksporten til det indiske marked inden for de seneste år. Men på kort sigt er det først og fremmest de stadig bedre muligheder for outsourcing og etablering, der gør Indien interessant for vestlige virksomheder. Mange virksomheder har allerede fået øjnene op for dette potentiale, og inden for de seneste fem år er de udenlandske investeringer i Indien mere end tredoblet. Interessen for etablering og outsourcing er særligt udbredt, hvad angår IT-opgaver. Mere end halvdelen af verdens største virksomheder (Fortune 500) har i dag outsourcet IT-aktiviteter til Indien, og godt halvanden million indere er i dag beskæftiget inden for IT-sektoren. Interessen for outsourcing af IT-aktiviteter til Indien har indtil videre ikke overraskende været størst blandt virksomheder i engelsksprogede lande, og USA og Storbritannien tegner sig tilsammen for ca. 80 pct. af sektorens eksport. Den øgede internationale arbejdsdeling kombineret med den fortsatte udvikling inden for IT og outsourcing må imidlertid formodes også at gøre Indien mere attraktiv for virksomheder fra andre dele af kloden i de kommende år. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 10 3 tallene stammer fra Consensus Economics og er målt i løbende priser.
11
DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, kpn@di.dk Redaktionen slut 11. september 2007 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN 1604-4924 Online: ISSN 1604-4932 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12