Kvalitetsrapport Kommune 2007 1
Kapitel 1: Indledning... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Proces og dokumentation... 3 1.3 Rapportens opbygning... 4 1.4 Rapportens overordnede vurdering... 4 Kapitel 2: Rammebetingelser... 6 2.1 Præsentation af skolerne... 6 2.2 Skolestruktur... 6 2.3 Økonomiske rammer... 7 2.4 Undervisningens organisering... 8 2.5 Lærerkompetencer... 9 2.6 Fravær...12 2.7 Vidtgående specialundervisning...13 2.8 IT-faciliteter...14 Kapitel 3: Pædagogiske processer...16 3.1 Dansk som andetsprog...16 3.2 Specialpædagogisk bistand...18 3.3 Evaluering...20 3.4 Principper for skole-hjemsamarbejdet...23 3.5 Lektiecafé...24 Kapitel 4: Resultater...25 4.1 Karaktergivning...25 4.2 Skolernes undervisningseffekt...27 4.3 Nationale test...28 4.4 Overgangsfrekvens...31 Kapitel 5: Kommunale indsatsområder...33 5.1 Læsning...33 5.2 Den ekstra matematiktime...35 Kapitel 6: Skolerne præsenterer sig selv...36 Appendix...41 2
Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund og formål Folkeskolen er en kommunal opgave. Det er kommunalbestyrelsen der inden for rammerne af folkeskoleloven fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Denne kvalitetsrapport samler og vurderer resultaterne fra en del af det kommunale tilsyn med folkeskolen. Rapporten er ikke kun udarbejdet for at opfylde folkeskolelovens krav om at udarbejde en årlig kvalitetsrapport. Den er også tænkt som et middel til at sikre et systematisk arbejde med at videreudvikle kvaliteten i de skoletilbud, som Kommune tilbyder. En klar indikator på denne kvalitetsudvikling vil være at en stigende andel af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil derfor sætte særligt fokus på den del af folkeskolens formål, der handler om at forberede eleverne til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere. Derfor vil de årlige kvalitetsrapporter ikke kun beskrive og vurdere data indsamlet i folkeskolerne, men også følge afgangselevernes overgang til ungdomsuddannelser og elevernes evne til at gennemføre disse uddannelser. 1.2 Proces og dokumentation Arbejdet med Kvalitetsrapport 2007 blev sat i gang i marts 2007. Center for Børn & Undervisning udarbejdede en tidsplan for arbejdet og en disposition for rapporten med beskrivelse af hvilken dokumentation, der skulle indsamles, og hvem der skulle bidrage med data. En del af datamaterialet samlede Center for Børn & Undervisning fra egne databaser og dokumenter, mens andre dele blev indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer, der blev sendt til skolelederne og til PPR. Inden fremlæggelsen af udkastet til Kvalitetsrapport 2007 i Børne- og Undervisningsudvalget den 11. september 2007 har det været udsendt til høring og kvalitetssikring i skolebestyrelserne, jf. nedenstående tidsplan. Høringen Sammenfattende kan det siges, at Kvalitetsrapport 2007 er blevet modtaget overordentligt positivt. Den opleves som et fremragende værktøj i den kommunale skoleudvikling. Der udtrykkes fra flere sider store forventninger til de handleplaner, som Byrådet skal behandle i december 2007. Høringssvarene indeholder også forslag til forbedringer og forslag til inddragelse af flere sider af skoleverdenen. Disse forslag vil blive overvejet grundigt i forhold til næste års kvalitetsrapport. Det gælder for god evaluering, at deltagerne helst skal kunne se sig selv i resultatet. Det udtrykkes fra nogle bestyrelser, at man har svært ved klart at spejle sig selv i rapporten. I rapporten er der anbefalinger både til den enkelte skole og til hele væsenet. Den enkelte skole og skolebestyrelse må efterfølgende måle sig selv i forhold til disse vurderinger og anbefalinger. Det skal dog slås fast, at den overordnede vurdering gælder alle skoler. Der skal alle steder gøres en øget og anderledes indsats for at forbedre elevernes udbytte af skolegangen. Samtidigt med høringsrunden blev skolernes ledelser bedt om at se på holdbarheden af rapportens datamateriale. Dette har de gjort beredvilligt og grundigt. Mange steder er der efterfølgende taget udgangspunkt i de indberettede rettelser af data. 3
Rapporten behandles efter følgende tidsplan: Dato Handling 16. august Rapportudkast sendes til høring på skolerne og i skolebestyrelserne 16. august Rapportudkastet sendes til orientering til BU 11. september Rapportudkastet behandles i BU 2. oktober Rapportudkastet behandles i Byrådet 13. november Udkast til handlingsplan behandles i BU 4. december Udkast til handlingsplan behandles i Byrådet Rapporten indeholder tal og fakta indsamlet i foråret og sommeren 2007. I tal vedrørende økonomi anvendes budgettal fra Kommunes budget 2007. I alle tal vedrørende elevantal regnes med det faktiske elevtal pr. 1/9 2006. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget, så den følger dispositionen i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetssikring af folkeskolen. Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler og et appendix. I kapitel 2 præsenteres skolerne og de rammebetingelser, som skolerne har at agere i. Kapitel 3 handler om de pædagogiske processer, det vil sige den måde skolerne har valgt at udmønte folkeskolelovens krav og de givne rammer til daglig praksis. Kapitel 4 har fokus på output og outcome. Output i form af karakterer og resultater af nationale tests og outcome set som elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Kapitel 5 sætter fokus på kommunale indsatsområder som læsning og den ekstra matematiktime. I kapitel 6 bringes skolernes selvportrætter. Rapporten afsluttes med et appendix, der gengiver Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Alle kapitler er opbygget efter samme struktur: Først gives et overblik over eventuelle lovkrav og nationale og kommunale målsætninger, såfremt der er fremsat sådanne. Dernæst gives en opsamling i afsnittet Status, hvor vi gennemgår tal og fakta og beskriver den aktuelle praksis på det pågældende område. I afsnittet Vurderinger og anbefalinger vurderer vi den aktuelle status og giver anbefalinger til det videre arbejde. Det er på baggrund af disse anbefalinger og påbud, at de efterfølgende handlingsplaner skal udarbejdes. 1.4 Rapportens overordnede vurdering Kvalitetsrapporten tegner et billede af et kommunalt skolevæsen, som skal løse en meget stor og krævende opgave med at bibringe eleverne faglig viden og udvikle elevernes lyst til at lære og dermed medvirke til at give dem de bedste livschancer. 4
Skolevæsenet har en stor gruppe kvalificerede medarbejdere og et godt budget, der afspejler de udfordringer der er i kommunen. I dag er det ikke tilstrækkeligt klart hvordan disse ressourcer udnyttes og omsættes i de mange processer, som skaber undervisningen. Kvalitetsrapportens grundlæggende konklusion er, at elevernes udbytte af skolegangen ikke er tilstrækkelig (skolernes output). Kvalitetsrapporten konstaterer samtidigt, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke eksisterer dokumentation for, hvordan eleverne klarer sig på længere sigt (elevernes outcome). Kvalitetsrapportens overordnede anbefalinger er derfor at der skal øget fokus på processerne på skolerne, herunder den løbende evaluering af såvel elevernes udbytte, som selve undervisningen, at der skal gøres en øget og anderledes indsats for at forbedre elevernes resultater ved afgangsprøverne. Center for Børn & Undervisning har på det seneste introduceret Læse for at lære læsning i alle fag og Cooperative Learning i skolevæsenet. Det er begge metodiske redskaber til at øge elevernes udbytte af undervisningen og de supplerer og støtter hinanden. Samtidigt har skolevæsenet gennem flere år fået tilført mange IT-ressourcer. Center for Børn & Undervisning vil i dette og kommende skoleår have stor opmærksomhed på, hvordan disse satsninger i samspil og hver for sig vil medvirke til at øge elevernes udbytte af undervisningen og hermed deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapporten skal læses i tæt sammenhæng med Ministeriets bekendtgørelse om udarbejdelse af kvalitetsrapporten, som vægter både de kvantitative data der afspejler elevernes udbytte af undervisningen og de kvalitative data der beskriver og vurderer de pædagogiske processer. Når dette års kvalitetsrapport har en overvægt af vurderinger af kvantitative data, der beskriver elevernes faglige resultater, er begrundelsen at disse data allerede eksisterede, mens de data der skal lægges til grund for en vurdering af elevernes udbytte af specialundervisning og elevernes udbytte af undervisning i dansk som andetsprog, samt den enkelte elevs alsidige udvikling ikke er umiddelbart tilgængelige. På disse områder skal der iværksættes et metodeudviklingsarbejde. Kvalitetsrapporten skal endvidere læses i sammenhæng med det børnepolitiske handlingskatalog. Dette indeholder en række anbefalinger af betydning for skolerne, blandt andet vedrørende læseundervisningen, IT, overgange mellem institutioner og skoler og det pædagogiske arbejde i al-klubber og SFO er herunder lektiehjælp. 5
Kapitel 2: Rammebetingelser 2.1 Præsentation af skolerne Følgende skoler indgår i rapporten: Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. klassecenter Ellekilde www.ishojskole.dk www.vibeholmskolen.dk www.gildbroskolen.dk www.strandgaardskolen.dk www.vejlebroskolen.dk www.ishoj10kc.dk http://www.ishoj.dk/ellekilde Til slut i denne rapport bringes små portrætter af de enkelte skoler. Det er skolerne selv, der har malet dem. 2.2 Skolestruktur Tabel 1 og 2 samler en række faktuelle oplysninger om skolerne, dels nogle elevstatistiske forhold, dels nogle økonomiske forhold. I skoleåret 2006/07 er det ikke muligt at opgøre antal elever i fritidstilbud fordelt på klassetrin. Ellekildes elever er fordelt på de øvrige skolers fritidstilbud. Tabel 1: Elever Skole 10. Klasse Center Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ellekilde Kommunen Klassetrin 0. 9. 0.- 9. 0.- 9. (+10.spec.kl.) 0. 9. (10.spec.kl.) 0. 9. 10. 2. 9. Spor pr. trin 1 3 2 3 3 4 1 Antal elever 245 561 575 (482) 402 (365) 586 65 21 2455 Normalklassekvotient Kvotient m. specialklasser Elevratio m. specialklasser 20,41 20,85 20,08 17,38 20,20 16,25 ingen 19,2 ingen ingen 15,11 14,48 ingen ingen ingen 10,7 11,9 9,3 7,2 12,1 7,2 2,1 9,6 Elever i SFO/Al-Klub fordelt på alder (6-10 år; 10-14 år) 6-10: 118 10-14: 38 6-10: 153 10-14: 55 6-10: 212 10-14: 75 6-10: 119 10-14: 34 15-16: 4 Spec.grp (12-17): 31 6-10: 197 10-14: 96 ingen 6-10: 798 10-14: 298 *) Tal i parentes for Gildbroskolen og Strandgårdskolen er tal fratrukket elever i specialklasser 6
2.2.1 Status Tabel 1 giver et samlet overblik over skolevæsenets og de enkelte skolers organisation, klassekvotient og lærer-elevratio. I forhold til landsgennemsnittet for klassekvotient har Kommune en relativ lav klassekvotient, og det betyder at skolevæsenet umiddelbart har kapacitet til at optage en større procent af kommunens børn og unge. Det er et faktum, at en del forældre vælger distriktsskolen fra til fordel for andre skoletilbud. Pr. 5/9 2006 går 522 af kommunens elever på privatskole eller efterskoler. Det svarer til 21,25 %, fordelt med 483 elever på privatskoler og 39 elever på efterskoler. 2.2.2 Vurderinger og anbefalinger Da skolerne har lave klassekvotienter og ledig kapacitet vil det være en økonomisk gevinst at nedbringe antallet af elever, der søger privatskole eller skoletilbud i andre kommuner. Det er derfor et mål, at kommunens skoler rekrutterer en større andel af kommunens børn og unge, og at hver enkelt skole øger rekrutteringen fra eget distrikt. For at nå dette mål skal arbejdet med at synliggøre kvaliteten og de mål og resultater, der opnås i de kommunale skoletilbud prioriteres højt, f.eks gennem samarbejdet med dagtilbud, via pressen og gennem videndeling i kommunen. 2.3 Økonomiske rammer Tabellen viser udgifter til undervisningsmidler pr. elev. gennemsnitlig udgift i alt pr. elev og de samlede midler til kurser og udvikling for personalet. Tabel 2: Økonomi Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Ellekilde Kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1 1.126,44 897,48 942,06 1.500,61 883,61 5.974,84 6.149,52 1.215,64 Gns. udgift pr. elev (netto) 56.392,08 44.135,24 61.695,68 84.118,81 48.406,80 102.435,78 2 418.765,71 89.682,74 Fælles kommunale midler til kursus og udvikling 52.764,- 107.318,- 147.843,- 91.520,- 113.499,- 30.098,- 69.584,- I alt: 612.626,- Øvrige fælles kommunale midler 814.500,- Midler til kursus og udvikling pr. lærer i 5.516,- 1 )Beløbet til undervisningsmidler er sammensat af grundbeløbet 915,19 pr. elev og særlige tildelinger til den enkelte skole. Dette forklarer variationen i tallene 2 ) Den gennemsnitlige udgift har de seneste 3 år været 81.666,66 pr. elev. 7
2.3.1 Status Midlerne til kursus og udvikling er både budgetlagt med et beløb til hver skole (skolernes egne tal) og en pulje til fælles kommunale formål (814.500,-), der forvaltes af Center for Børn og Undervisning. Kursus og udvikling kan både dække over efter- og videreuddannelse, men også pædagogiske dage, temamøder mv. Det svarer til et beløb på 5.516 kr. pr. fuldtidsstilling. 2.3.2 Vurderinger og anbefalinger En økonomisk ramme på gennemsnitlig 5.516 kroner pr. fuldtidsstilling giver rimelige muligheder for medarbejdernes kompetenceudvikling, dels ved deltagelse i traditionel efter- og videreuddannelse, og dels ved deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde. For at udnytte ressourcerne hensigtsmæssig og målrettet skal skolerne udarbejde principper for anvendelse af midler til kompetenceudvikling, og sikre den nødvendige sammenhæng mellem medarbejdernes kompetenceudvikling og skolens aktuelle mål og indsatsområder. 2.4 Undervisningens organisering Tabel 3: Lærernes gennemsnitlige arbejdstid og gennemførselsprocent for planlagt undervisning. Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Ellekilde Kommunen Undervisningstid 667,46 690,51 710,86 652,49 625,12 598,97 944,42 679,35 1 Gennemførelse af planlagt undervisning 2 96,8 % 94,3 % 95,7 % 99,9 % 3 96,4 % 98,6 % 95,8 % 1 Tallet for lærernes gennemsnitlige arbejdstid er udregnet på baggrund af skolernes samlede indberetning af timer. En Fuldtidsstilling = 1678 t. + ferie. 2 Gennemførelse af planlagt undervisning beror ligeledes på skolernes indberetninger. 3 99,9 % gennemførelse svarer til, at 39 lektioner er blevet aflyst. Dette tilskrives Strandgårdskolens indførelse af fleksibel planlægning i årgangsteam. 2.4.1 Lovgivning og målsætning På landsplan udgør lærernes undervisningstid gennemsnitligt 36,7 % af lærernes arbejdstid. KL konkluderer i rapporten Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid (KL, november 2006), at der er grundlag for, at en øget del af lærernes arbejdstid samlet anvendes til undervisning. 2.4.2 Status I Kommune underviser lærerne i gennemsnit 40 % af deres arbejdstid. anvender således en større andel af lærernes arbejdstid til undervisning end på landsplan. Dette er muligt, fordi vi har en høj lærer-elevratio, og der således er relativt mange lærere til at dele de øvrige arbejdsopgaver, der skal udføres på skolerne. 8
2.4.3 Vurderinger og anbefalinger Med en fastholdelse af den nuværende lærer-elevratio er det muligt at øge lærernes undervisningstid. Det er således et mål at stræbe efter, at skolerne øger andelen af undervisning og herved får mulighed for at tilbyde eleverne mere undervisning eller at indføre eller øge mængden af 2- og 3-lærerordninger. 2.5 Lærerkompetencer Tabel 4 viser hvor mange lærere med linjefagsuddannelse, der underviser i de pågældende fag. For hvert fag er det gjort op hvor mange lærere, der i alt underviser i faget, og dernæst hvor mange af dem, der har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende spidskompetence i faget. For eksempel faget dansk på Vibeholmskolen: I alt underviser 8 lærere i dansk, 7 ud af de 8 har linjefagsuddannelse eller tilsvarende spidskompetencer. Dækningen er også regnet ud i procent for hvert fag. For Vibeholmskolen er dækningsgraden i dansk 88 %. Alle dækningsgrader under 70 % er markeret med lysegrøn. 9
Tabel 4: Linjefagsdækning (dækningsgrad i procent). Fag Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klass Center Ellekilde Kommunen Da 10/10 8/7 88 % 35/33 94 % 20/15 75 % 25/21 84 % 4/4 9/2 22 % 111/92 83 % Eng 5/4 80 % 13/13 14/12 86 % 11/6 55 % 8/7 88 % 3/2 66 % 5/1 20 % 59/45 76 % Ty 2/2 3/3 5/5 3/3 3/3 2/1 50 % - 18/17 94 % Hi 6/3 50 % 13/13 15/12 80 % 7/5 71 % 7/6 86 % 3/3 51/42 82 % Kri 9/3 33 % 15/11 73 % 20/19 95 % 9/4 44 % 7/6 86 % 2/0 0 % 62/43 69 % Samf 2/2 4/3 75 % 5/3 60 % 2/1 50 % 4/3 75 % 2/0 0 % 19/12 63 % Mat 8/6 75 % 17/17 23/22 96 % 11/7 64 % 14/10 71 % 4/4 8/1 13 % 85/67 79 % N/t 6/3 50 % 12/10 83 % 11/8 73 % 6/1 17 % 10/3 33 % 4/0 0% 49/25 51 % Geo 2/1 50 % 6/5 83 % 10/7 70 % 3/2 66 % 6/5 83 % 4/2 50 % 31/22 71 % Bio 1/1 4/3 75 % 7/6 86 % 4/0 0 % 3/3 4/3 75 % 23/16 69 % F/k 2/2 3/3 7/6 86 % 3/3 4/4 1/1-20/18 90 % Idr 7/6 86 % 14/10 71 % 19/15 79 % 13/6 46 % 9/5 56 % 1/1 3/2 66 % 66/45 68 % Svø 3/3 5/5 3/3 5/4 80 % 3/3 2/1 50 % 21/19 90 % Mu 2/2 7/5 71 % 8/5 63 % 6/1 17 % 6/4 67 % - 29/17 59 % Bil 4/4 7/7 11/6 55 % 7/4 57 % 5/4 80 % 1/0 35/25 71 % Hå 1/1 5/5 7/6 86 % 3/2 67 % 4/3 75 % 3/0 23/16 70 % Slø 1/1 4/4 1/1 3/1 33 % 3/3 2/2 14/12 86 % Hj 1/1 4/4 3/2 67 % 4/1 25 % 4/2 50 % 3/0 16/10 63 % Tabel 5: Linjefagsdækning for dansk som andetsprog (DA2) og specialpædagogisk bistand. Tabellen følger samme struktur som tabel 4 om linjefagsdækning. 10
Fag Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Ellekilde Kommunen DA2 0/0 0 % 3/3 7/6 85 % 10/10 5/5 0/0 0 % 0/0 0 % 25/24 96 % Specialpædagogisk bistand 5/5 4/3 75 % 32/12 37,5 % 2/2 8/8 0/0 0 % 9 lærere, 8 pædagoger Skolen svarer, at alle der underviser har linjefag eller tilsvarende spidskompetencer 2.5.1 Lovgivning og målsætning Der er ikke noget formelt krav om, at lærere skal have linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en forsvarlig måde. 2.5.2 Status Alle skolerne angiver, at de ønsker at anvende linjefagsuddannede lærere, eller lærere der på anden vis har opnået spidskompetence i et fag. Derfor gør skolerne et målrettet arbejde for at supplere lærerstabens kompetencer, så undervisningen kan varetages af spidskompetente lærere. Denne problemstilling er i fokus både i forbindelse med nyansættelser og i forbindelse med prioritering og bevilling af ressourcer til efter- og videreuddannelse. Skolernes lærerkollegier er sammensat således at fag som tysk, fysik/kemi, billedkunst og håndarbejde næsten udelukkende læses af lærere med linjefagsuddannelse /spidskompetence i fagene. Fag som dansk, engelsk, samfundsfag, matematik, geografi, idræt, svømning, musik, sløjd, historie, kristendomskundskab, og hjemkundskab læses i høj grad af lærere med linjefagsuddannelse, mens skolerne i ringere grad har mulighed for at besætte fag som natur/teknik og biologi med linjefagsuddannede lærere. Det må forventes, at lærerne med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence har bedre forudsætninger for at planlægge og gennemføre en engagerende undervisning og sikre det faglige niveau. Derfor har vi valgt at sætte 70 % som et pejlemærke for, hvad der er et ønskeligt og realistisk mål for linjefagsdækning. 2.5.3 Vurderinger og anbefalinger Som det fremgår af tabel 5 er nogle af skolerne godt dækket ind med linjefagsuddannede lærere i alle fag, mens andre skoler kun kan dække en mindre del af undervisningen med linjefagsuddannede lærere. Det er meget tilfredsstillende, at de skoler, der har behov for at undervise i dansk som andetsprog, har mulighed for at dække denne undervisning med spidskompetente lærere. Det er ønskeligt, at den specialpædagogiske bistand kan dækkes i 11
et tilsvarende niveau med specialuddannede lærere. Det er et mål for de kommende år, at skolerne opnår en bedre dækning af fagene med lærere, der er linjefagsuddannede eller har tilsvarende faglige kvalifikationer. Det er et mål, at alle skoler stræber efter at dække 70 % af timerne med linjefagsuddannede lærere, eller lærere med spidskompetence i faget. I de sidste 30 % af undervisningen skal den faglige kvalitet sikres gennem opbygning og prioritering af faglige miljøer på skolerne. De faglige miljøer har til opgave: at sikre sparring og faglig inspiration til alle, der underviser i faget at yde særlig sparring til lærere, der underviser i et fag, som han/hun ikke har spidskompetence i at dele viden og erfaringer om test, nationale prøver og afgangsprøver i faget at dele viden om eksisterende og nye undervisningsmaterialer til faget at dele viden om resultater af nye udviklingsprojekter og ny forskning inden for det pågældende fagområde at udarbejde oplæg til forsøgs- og udviklingsarbejder inden for fagområdet 2.6 Fravær Elevernes fravær deles i tre kategorier: lovligt fravær, sygdom og ulovligt fravær. Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige elevfravær for hver af de tre kategorier opgjort for hver enkelt skole og for hele kommunen. Tabel 6: Elevfravær. Fravær Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Ellekilde Kommunen Lovligt pr. elev Sygdom pr. elev Ulovlig pr. elev 2,2 2,0 2,6 2,5 2,2 3,2 5,6* 2,4 4,6 4,7 7,2 7,0 7,5 7,4 10,1 6,7 0,4 0,8 2,9 3,7 3,3 4,5 2,7 2,5 *) Fraværstal for Ellekilde er inklusiv elever fra Pile Mølle. Disse tal skal fremover adskilles. 2.6.1 Status De almindelige grundskolers niveau for lovligt fravær ligger forholdsvis ens, mens Ellekilde (inkl. Pilemølle) skiller sig ud ved at have mere end dobbelt så meget lovligt fravær. Niveauet for ulovligt fravær er derimod meget forskelligt: Her ligger Gildbroskolen, Strandgårdsskolen, Vejlebroskolen, 10. klassecenter og Ellekilde bemærkelsesværdigt højt. I kategorien elevernes sygefravær deler skolerne sig også i to grupper, hvor Gildbroskolen, Strandgårdskolen, 10. klassecenter og Vejlebroskolen ligger markant over resten af skolerne. 12
2.6.2 Vurderinger og anbefalinger Det er en umiddelbar vurdering, at Ellekildes lovlige fravær ligger for højt og at omfanget af sygefravær og ulovligt fravær på Gildbroskolen, Strandgårdskolen, Vejlebroskolen, 10. klassecenteret og Ellekilde er for højt. Det er målet, at få omfanget af sygefravær og ulovligt fravær bragt ned. For at nå dette mål skal skolerne udarbejde skriftlige retningslinjer for håndtering af fravær. Retningslinjerne skal sikre, at der bliver taget hånd om elever med højt fravær, og at årsagerne til det høje fravær bliver afdækket og forsøgt afhjulpet. Det anbefales, at skolens AKT-vejleder inddrages i dette arbejde. Skolerne skal endvidere i deres arbejde med Undervisningsmiljøvurderingen (UMV) være opmærksomme på, om der er forhold af såvel fysisk, som psykisk natur, der fremmer fravær, uanset om det er lovlig, ulovlig eller sygefravær. 2.7 Vidtgående specialundervisning I nedenstående tabel ses det samlede antal af kommunens elever, som er i specialforanstaltninger i eller uden for kommunen. Tabel 7: Vidtgående specialundervisning Oplysninger i henhold til bekendtgørelsens 7 stk.6 Gildbroskolen Strandgårdskolen Ellekilde Kommunen Antal børn henvist til undervisning i specialklasse eller specialskole i kommunen Antal børn henvist til undervisning i specialklasse eller specialskole i andre kommuner Antal børn henvist til undervisningstilbud i Regionerne, dagbehandlingstilbud, og anbringelsessteder Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen iht. folkeskolelovens 51 st.1 102 43 24 171 (inkl. 2 på Kirkebækskolen) 41 22 Ingen. 2.7.1 Status Kvalitetsrapporten 2007 har ikke fokus på ovenstående oplysninger. Det må dog konstateres, at kommunen har en relativ høj andel elever i specialforanstaltninger. En yderligere opfølgning på, hvordan disse elever klarer sig gennem uddannelsessystemet, skal være et fokus for næste års kvalitetsrapport. 2.7.2 Vurdering og anbefaling I alt har kommunen 234 elever, der er i en form for specialforanstaltning. Det er ca. 10 % af kommunens elevgrundlag (set i forhold til faktisk elevtal fra 1/9-2006). Se anbefaling 3.2.5 for hvilken indsats der skal iværksættes. 13
2.8 IT-faciliteter Regeringens handleplan for IT i folkeskolen har udmøntet sig i en særlig bevilling fra Undervisningsministeriet til indkøb af IT-udstyr til 3. klasserne i 2005, 2006 og 2007. Bevillingen har udgjort kr. 2.000 pr. elev i 3. klasse pr. år mod en tilsvarende bevilling fra kommunen. Med denne bevilling har Undervisningsministeriet ønsket at fremme brugen af IT i folkeskolen. Midlerne er i Kommune primært brug til indkøb af bærbare computere. 2.8.1 Status De computere der er medregnet lever op til følgende krav: De er max. 4 år gamle og de har netadgang. Tabel 8: Samlet antal computere og computere pr. elev Skole Vibehol m- skolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Ellekilde Kommunen Computer pr. elev Samlet antal undervisnings computere 0,45 0,25 0,27 0,34 0,24 0,58 0,75 0,30 111 142 156 138 138 38 18 741 2.8.2 Vurderinger og anbefalinger Den store IT-satsning har betydet en væsentlig forøgelse af skolernes antal af computere. Der skal derfor nu i høj grad fokuseres på at øge integrationen af IT i skolerne. Der arbejdes derfor ud fra følgende strategi: 3. klasserne er stadig i fokus. De seneste 3 års satsning på bærbare computere til 3. klasserne skal i det kommende skoleår evalueres med henblik på, om ordningen med en årlig tildeling af 12 bærbare til 3. årgang skal prioriteres fremover. Junior PC Kørekortet indarbejdes i højere grad i lærernes årsplaner, så en løbende udvikling af IT i undervisningen fastholdes. SkoleIntra er videndelingplatformen alle skolerne anvender. Der bør fokuseres på en opstramning af de enkeltes skolers Skoleport (den offentligt tilgængelige del af SkoleIntra), på udarbejdelse af elevplaner i SkoleIntra samt udbygning af ElevIntra og ForældreIntra, hvor det endnu ikke er implementeret. Endelig bør SkoleIntra indgå som et væsentligt element i arbejdet med produktioner til nettet. Læringscentre. Forudsætningen for at vi kan få alle elever og lærere klædt ordentligt på til at arbejde med de mange nye muligheder og koncepter, er, at de kan få hjælp, råd og vejledning - og dér vil læringscenteret på skolen være det naturlige omdrejningspunkt. I denne sammenhæng er det en styrkelse, at Pædagogisk Udviklingscenter i skoleåret 2007/08 har ansat en pædagogisk it-medarbejder på PUC i en 300-timers stilling. IWB (interaktive whiteboards). Det er i blevet besluttet at satse på indkøb af modellen SMARTboards. I skoleåret 2007/2008 inkøbes et antal SMARTboards svarende til 2-3 til hver skole. Tavlerne opsættes i klasselokaler, hvor lærerne på forhånd har 14
tilkendegivet, at de vil være interesserede i at kaste sig ud i brugen af SMARTboards i undervisningen. Forsøget evalueres løbende med henblik på en eventuelt bredere satsning på SMARTboards. Det anbefales, at det helt tydeligt fremgår i klassernes årsplan og elevplaner hvordan, hvor og hvornår eleverne skal anvende IT, herunder de færdigheder de opnår ved hjælp af JPCkørekortet. Disse punkter skal behandles særskilt i ledelsens tilbagemelding til teamet om årsplanen. Det skal endvidere sikres, at de elever, der kan have glæde af det, har adgang til at bruge de læse-skrivestøttende funktioner, der allerede findes på skolerne, blandt andet CD-ord. 15
Kapitel 3: Pædagogiske processer 3.1 Dansk som andetsprog 3.1.1 Lovgivning og målsætning Undervisningsministeriets publikation Fælles Mål for dansk som andetsprog skriver, at: Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. 3.1.2 Status Opgørelsen over antallet af elever med dansk som andetsprog viser, at tallet opgøres vidt forskelligt på de enkelte skoler. Dette kan være et udtryk for, at de respektive skoler arbejder med forskellige definitioner af, hvornår en elev modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ligeledes viser skolernes indberetning af timetallet for dansk som andetsprog et skævt billede. Enkelte skoler indberetter ikke timerne som dansk som andetsprog, hvilket der kan være flere forklaringer på. En forklaring kan være, at koden for dansk som andetsprogs-timerne ikke er blevet brugt i det centrale indberetningssystem TR2000, og timerne dermed ikke registreret som undervisning i dansk som andetsprog. Tabel 9: Dansk som andetsprog( DA2), timetildeling Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Ellekilde Kommunen Lektioner, DA2 0 760 2.037,75 2.050,25 2.377,5 0 0 Tallene i Tabel 9 er trukket ud fra TR2000. Således er det skolernes egne indberetninger der ligger til grund. 3.1.3 Skolernes vedtagne principper omkring undervisning i dansk som andetsprog Ellekilde og Vejlebroskolen svarer, at deres skolebestyrelse har været involveret i vedtagelser omkring undervisningen i dansk som andetsprog. Denne involvering går på henholdsvis beslutning vedrørende efteruddannelse af to lærere i faget dansk som andetsprog og godkendelse af timetildelingen. 16
3.1.4 Organisering Alle skolerne lægger vægt på at sikre den faglige kompetence hos lærerne. Nogle af skolerne er længere i arbejdet med at integrere dansk som andetsprog i undervisningen end andre, men alle skoler arbejder med en faglig opkvalificering af området. Kvalitetssikring Skolernes ledelse holder sig orienteret om arbejdet med dansk som andetsprog gennem lærernes årsplaner og ved samtaler med kontaktlærere, ved deltagelse i klasse- og statuskonferencer og ved systematisk walk through. Alle skoler satser på at uddanne et stort antal lærere i faget, således at undervisning i dansk som andetsprog kan varetages af lærere med særlige kompetencer på dette område. De grundskoler, der har elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog, har valgt forskellige måder at organisere undervisningen på. På Gildbroskolen foregår undervisningen på hold, der nyetableres 3 gange om året. På Strandgårdskolen er undervisningen i dansk som andetsprog en del af den almindelige undervisning, og her er der en lærer med linjefagsuddannelse i faget på hver årgang. Denne ressourcelærer skal bl.a. være med til at sikre at alle lærere har dansk som andetsprog med som en dimension i al undervisning. På Vibeholmskolen og Strandgårdskolen styres ressourcer til dansk som andetsprog af selvstyrende teams. På Strandgårdskolen er dansk som andetsprog altid en integreret del af den almindelige undervisning, mens Vibeholmskolen og Vejlebroskolen både har dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning og som en særlig aktivitet. Gildbroskolen er på vej til at integrere dansk som andetsprog som en del af den almindelige undervisning. Lærerkompetencer Alle skoler benytter lærere med særlig uddannelse/faglig indsigt til at vurdere elevernes behov for at modtage undervisning i dansk som andetsprog De grundskoler, der har behov for lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog, har et antal lærere med denne kompetence, der gør det muligt at undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere med særlige kompetencer På Ellekilde er det et indsatsområde at få uddannet nogle lærere i dansk som andetsprog. Vikardækning Ingen skoler har vikardækning på undervisningen i dansk som andetsprog. 3.1.5 Vurderinger og anbefalinger År 1 for kvalitetsrapporten har vist, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation og data til at give en særskilt vurdering af elevgruppen med dansk som andetsprog. Derfor er målet for skoleåret 2007/08, at der udvikles værktøjer til dette. Det er vigtigt, at der skabes en fælles forståelse af hvilke elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, og hvordan elever og timer registreres. Center for Børn & Undervisning tager initiativ til dette projekt. I oktober 2007 udgiver Danmarks Evalueringsinstitut en evalueringsrapport om gennemførelsen af undervisning af tosprogede elever. Rapporten vil blive drøftet på et skoleledermøde, blandt andet for at søge inspiration til nye tiltag. 17
I forhold til linjefagsdækning og spidskompetencer for faget dansk som andetsprog er det skoleledelsens ansvar at sikre tilstrækkelige kompetencer i forhold til skolens behov, herunder en vurdering af efteruddannelse enten via den grundlæggende efteruddannelse dansk som andetsprog, eller kurset Sprog & Fag. Som beskrevet ovenfor integrerer nogle skoler undervisningen i dansk som andetsprog som en dimension i al undervisning, mens andre skoler gennemfører undervisningen på særlige hold. Det er lovens forståelse, at dansk som andetsprog er en integreret del af al undervisning, og derfor er det et mål, at der uddannes så mange lærere i dette fag, at dette princip kan gennemføres. Dette drøftes på et skoleledermøde. 3.2 Specialpædagogisk bistand 3.2.1 Lovgivning og målsætning Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. 3.2.2 Status Hvordan klarer elevgruppen, der modtager specialpædagogisk bistand sig i forhold til resten, set under ét? År 1 for kvalitetsrapporten har vist, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation og data til at give en særskilt vurdering af denne elevgruppe. Afsnittet her er derfor en redegørelse for skolernes organisering af og holdninger til den specialpædagogiske bistand. 3.2.3 Skolernes vedtagne principper for den specialpædagogiske bistand Ellekilde og Vejlebroskolen har involveret deres skolebestyrelser i vedtagelsen af principper for den specialpædagogiske bistand. De øvrige skoler har ikke vedtaget principper for området. 3.2.4 Organisering Det er meget forskelligt hvordan specialpædagogisk bistand tilrettelægges, så der kan ikke tegnes et entydigt billede af, hvordan den specialpædagogiske bistand tilbydes eleverne: På Strandgårdskolen foregår den specialpædagogiske bistand uden for elevernes almindelige undervisning og varetages af specialuddannede lærere. Holddeling er en del af den daglige praksis. På Vejlebroskolen foregår den specialpædagogiske bistand ved holddeling, og timerne til holddeling styres af årgangsteamet. På Skole gives den specialpædagogiske bistand af specialundervisningslærere, der kan give undervisningen indenfor eller udenfor klassen. I forhold til enkeltintegrerede elever i klassen prioriteres det, at støttelæreren er hentet fra det pågældende årgangsteam. 18
På Gildbroskolen foregår undervisningen på hold, der nyetableres tre gange om året. Der gives også specialpædagogisk bistand uden for skoletid. Kvalitetssikring Der tegner sig et billede af en løbende og ad hoc opfølgning fra ledelsens side. To skoler nævner ledelsens tilstedeværelse i undervisningen. Statuskonferencer og teamsamtaler nævnes som en del af en mundtlig kultur omkring emnet. Holddeling Gildbroskolen og Strandgårdskolen anvender både holddeling efter niveau, og holddeling hvor svage og stærke elever sættes sammen. Vejlebroskolen og Vibeholmskolen anvender holddeling efter niveau, mens 10. klassecenteret kun anvender holddeling, hvor stærke og svage elever er blandet. Skole anvender ikke holddeling, men anvender teamlærere som støtte i klassen. Vejlebroskolen, Vibeholmskolen, Gildbroskolen og 10.klassecenteret anvender både holddeling og støtte i klassen. Lærerkompetencer På Strandgårdskolen, Vejlebroskolen, Vibeholmskolen og Ellekilde har alle lærere, der varetager den specialpædagogiske bistand af børn med særlige behov, linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer. Gildbroskolen har dette område som indsatsområde og Skole anvender lærere med særlige kompetencer til at afdække læringsstile hos børn med særlige behov. Samarbejde med PPR Ifølge spørgeskemaer besvaret af skolernes ledelse, oplever 6 af skolerne at PPR yder konsultativ bistand, hvorimod Gildbroskolen svarer nej til dette spørgsmål. Og på 5 af skolerne opleves PPR som en integreret del af skolen, hvorimod Gildbroskolen svarer nej til dette spørgsmål. 10. klassecenter har ikke besvaret dette spørgsmål. Timetildeling Vejlebroskolen og 10. klassecenteret bevilger udelukkende støttetimer til klassen, men dette sker efter en afdækning af eleverne. Ellekilde og Strandgårdskolen bevilger udelukkende støtte til den enkelte elev. Skole. Gildbroskolen og Vibeholmskolen anvender både tildeling til klassen og til den enkelte elev. Tabel 10: Specialpædagogisk bistand, timetildeling Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Ellekilde Kommunen Lektioner, specialpædagogisk bistand 381 0 12.421,05 8.880,25 0 0 935,4 19
Vikardækning Vejlebroskolen, Ellekilde og 10. klassecenteret har vikardækning på den specialpædagogiske bistand, resten af skolerne vikardækker ikke den specialpædagogiske bistand. 3.2.5 Vurderinger og anbefalinger Overordnet anbefaling Som nævnt har år 1 for kvalitetsrapporten vist, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation og data til at give en særskilt vurdering af denne elevgruppe. Derfor er målet for skoleåret 2007/08 at udvikle værktøjer til dette i samarbejde med skolerne. Center for Børn og Undervisning tager initiativ til dette projekt. Disse værktøjer skal kunne tages i anvendelse i løbet af 2007, så der til Kvalitetsrapport 2008 kan foreligge dokumentation og data til en vurdering af denne gruppe elevers præstationer i forhold til den øvrige elevgruppe. I december 2007 offentliggør Danmarks Evalueringsinstitut en undersøgelse af hvordan specialundervisningen i folkeskolerne spiller sammen med normalundervisningen. Resultaterne af denne evaluering vil indgå i arbejdsgruppens arbejde med henblik på at opstille kriterier for en evaluering af alle former for specialundervisning i, herunder den vidtgående specialundervisning. Dette drøftes på et skoleledermøde. Endvidere nedsættes en lille følgegruppe som skal følge udviklingen af Ny Ellekilde, den nye flyverfunktion (hvor Ellekildemedarbejdere er i folkeskolerne), samt familieklassen på Gildbroskolen. Følgegruppen skal bestå af en repræsentant fra CBU, PPR og Familiecenteret. PPR Det anbefales, at Gildbroskolen og PPR gør en ekstra indsats for at videreudvikle samarbejdet til gavn for elever med særlige behov. 3.3 Evaluering 3.3.1 Lovgivning og målsætning Forpligtelsen til at gennemføre løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kom i 1993 og fremgår af Folkeskolelovens 13, stk. 2: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Den løbende evaluering skal både omfatte målsætning og evaluering af faglige mål og af elevernes alsidige og personlige udvikling. Formålet med den løbende evaluering er uddybet i bemærkningerne til loven. Her fremgår det at formålet er at informere lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. 20
Resultaterne af den løbende evaluering skal tjene to formål, de skal både kunne anvendes som politisk dokumentation og som pædagogisk dokumentation. Den politiske dokumentation skal danne grundlag for politikeres og lederes prioriteringer og beslutninger Den pædagogiske dokumentation skal danne grundlag for prioriteringer og beslutninger i samspillet mellem elev, forældre og lærer. Kommunal målsætning Børne og Undervisningsudvalget i kommune besluttede den 8. marts 2005: at alle folkeskolerne, 10. klassecenter, Ellekilde og Dagklassen skal evaluere undervisningen og den enkelte elevs udbytte af undervisningen på grundlag af de af Undervisningsministeriet udarbejdede Fælles Mål (herunder mål for elevens alsidige personlige udvikling); herunder udarbejde handleplaner for hver elev at der bliver skærpet fokus på, at alle lærere er opmærksomme på de udarbejdede Fælles Mål og løbende holder forældrene orienteret om, hvorledes det enkelte barn udvikler sig i forhold hertil at skolens ledelse og Pædagogiske Råd er meget opmærksom på skolens evalueringskultur og på jævnlige møder retter fokus mod denne at det indgår i den årlige MUS samtale mellem leder og lærer, eller i årlige teamsamtaler mellem leder og lærerteam at det bliver en del af skolens virksomhedsplan, og derved en del af arbejdet i skolebestyrelsen at der sættes fokus på at skabe optimale forhold for skolelederens personlige muligheder for at tage praktisk del i udviklingen af skolernes evalueringskultur at der sikres ledelsesmæssigt ansvar for udvikling af læringscentre på skolerne for at understøtte den nødvendige undervisningsdifferentiering at konsulentforum bliver en aktiv dialogpartner og medspiller i arbejdet at det er håbet med ovennævnte beslutninger, at elevernes faglige udbytte af undervisningen i Kommune bliver væsentligt forbedret. 3.3.2 Status I skoleåret 2006/07 har alle de almindelige grundskoler og Ellekilde arbejdet med evalueringskultur som indsatsområde. 3.3.3 Vedtagne principper Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Alle skoler arbejder med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. På nogle skoler har skolebestyrelsen vedtaget principper for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, og på andre skoler er der blot formuleret interne retningslinjer. Daglig praksis Skolerne anvender forskellige redskaber til den løbende evaluering. Udover test og opgaver anvender skolerne MindMap, portfolio og logbog. Nogle skoler arbejder allerede med elevplaner som en del af den løbende målsætning og evaluering, og alle 21
skoler vil i skoleåret 2007/08 sammenkæde arbejdet med elevplaner med det eksisterende arbejde med løbende evaluering. Den løbende evaluering foregår både som samtaler mellem lærer og elev, og som en del af skole-hjemsamarbejdet. På møder mellem lærer, elev og forældre informeres der om elevernes udbytte af undervisningen, resultaterne evalueres og nye mål sættes. Kvalitetssikring Internt på skolerne holder ledelsen og lærerteamet sig orienteret om elevernes udbytte af undervisningen ved teamsamtaler, klassekonferencer, konferencer i kompetencecenteret og ledelsens og lærernes tilstedeværelse i klasserne. Løbende evaluering af undervisningen Skolerne omtaler ikke den løbende evaluering af undervisningen i deres besvarelser af spørgeskemaet. Det er muligt at denne evaluering finder sted på teammøder og lignende, men den løbende evaluering af undervisningen omtales ikke i det spørgeskema, som skolernes ledelse har besvaret. 3.3.3 Vurderinger og anbefalinger Arbejdet med at udmønte og opfylde lovens krav til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og af selve undervisningen er en udviklingsproces, der er i gang på alle skoler, men det er meget forskelligt, hvordan det systematiske evalueringsarbejde er organiseret og forankret. Derfor vil løbende evaluering fortsat være et indsatsområde i 2007/08. I skoleåret 2007/08 skal skolerne arbejde efter følgende mål: Anbefalinger til evaluering af lærer-elev samarbejdet Løbende evaluering er en naturlig og integreret del af undervisningsopgaven Løbende evaluering omfatter såvel lærernes som elevens vurdering af elevens udbytte Løbende evaluering har karakter af et forløb, i modsætning til punktnedslag et par gange om året Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber, og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for den regelmæssige og systematiske underretning af elever og forældre om skolens syn på udbyttet af skolegangen. Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter hermed også lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Anbefalinger til udarbejdelse af overordnet evalueringsplan For at skabe og fastholde overblik over hvilke test og evalueringer, der gennemføres i løbet af året, skal hver skole udarbejde en evalueringsplan. Planen skal både beskrive evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (hvor ovenstående anbefalinger 22
følges) og evaluering af undervisningen. For begge typer af evalueringer skal følgende spørgsmål besvares: Hvilke evalueringer på skole- og klasseniveau gennemføres systematisk hvert år, eller flere gange om året? Hvornår gennemføres de? Angiv måned! Hvem har ansvar for at tage initiativ til at gennemføre evalueringen? Hvem bliver orienteret om evalueringens resultater? Hvem har ansvar for at følge op? Målet med evalueringsplanen det første år er at sikre et ensartet kvalitetsniveau på kommunens skoler. Målet fremover er at se nærmere på hvad vi bruger evalueringerne til. 3.4 Principper for skole-hjemsamarbejdet 3.4.1 Lovgivning om målsætning 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 6) skolefritidsordningens virksomhed. 3.4.2 Status På Ellekilde, Gildbroskolen, Skole, Vejlebroskolen og Vibeholmskolen har skolebestyrelsen vedtaget principper for skole-hjemsamarbejdet. Ellekilde og Skole svarer, at samarbejdsudvalg har været involveret eller bliver orienteret. Principperne beskriver skolens standard på området, oftest to forældresamtaler og to møder/arrangementer i løbet af et år. På nogle skoler inddrages klassens forældreråd i prioriteringen af den tid, der er afsat til skole-hjemsamarbejde. Daglig praksis På alle skolerne, undtaget Ellekilde, er elevplanerne omdrejningspunktet og udgangspunktet for det formelle skole-hjem samarbejde. Det er elevplanen, der tages udgangspunkt i til elevsamtaler og skole-hjemsamtaler. En enkelt skole svarer, at de indarbejder elevplanerne i princippet for skole-hjemsamarbejdet i næste skoleår (2007/08). Kvalitetssikring Ledelsens kvalitetssikring af skole-hjem-samarbejdet er meget vagt beskrevet i de svar der, foreligger fra skolerne. Enkelte nævner revurdering af elevplanerne, 23
pædagogiske rådsmøde og temamøder. Derudover er det typisk en løbende og ad hoc information til ledelsen. 3.4.3 Vurderinger og anbefalinger Det vurderes at alle skoler har et rimeligt niveau for skole- hjemsamarbejde, og det er også det område, hvor flest skoler styrer efter principper, der er vedtaget i skolebestyrelsen. Det er vigtigt, at der skabes en klar sammenhæng mellem arbejdet med elevplaner, løbende evaluering og pligten til at underrette forældrene om elevens udbytte af undervisningen, og behovet for at underrette skolelederen så han/hun kan tage ansvar for at undervisningen tilrettelægges så den svarer til den enkelte elevs behov (Folkeskoleloven, 18, stk. 3). 3.5 Lektiecafé 3.5.1 Lovgivning og målsætning Den nye dagtilbudslov 45 stk. 6 påbyder, at fritidshjem skal tilbyde børn mulighed for lektielæsning. Loven gælder for kommunens al-klubber, men ikke for SFO er, der hører under Folkeskoleloven. 3.5.2 Status Alle folkeskolerne bortset fra 10. Klassecenteret har i skoleåret 2006/07 haft en form for lektiecafe. Skole: Der er lektiecafe for 2.-4. klasse to gange om ugen og for 5.-9. klasse en gang om ugen. Der kræves accept/underskrift af forældrene. Vibeholmskolen: Der er lektiecafe for 1.-5. klasse en gang om ugen og for 5.-9. klasse en anden dag. Eleverne indstilles til lektiehjælp af lærer/ lærerteam i samarbejde med hjemmet og der er mødepligt. Lektiehjælp tilbydes i 6-12 uger eller efter behov. Gildbroskolen: Der er åben lektiecafe to gange om ugen. Strandgårdskolen: Der er åben lektiecafe fire dage om ugen, lektiecafeen afholdes i samarbejde med skolebiblioteket. Vejlebroskolen: Indskolingen har ikke en egentlig lektiecafe, men hver årgang har fået ressourcer som kan bruges til holddeling, lektiecafe eller individuel læsetræning med 15 min. pr. elev efter skoletid. På mellemtrinet er der lektiecafe en gang om ugen. 10. Klassecenteret: Har etableret lektiecafe fra skoleåret 2007/08. 3.5.3 Vurderinger og anbefalinger Det er et mål, at alle elever har adgang til et åbent tilbud om lektiehjælp. Det anbefales, at den arbejdsgruppe, der nedsættes i regi af kommunens børnepolitik for at udarbejde et fælles pædagogisk grundlag for SFO er og al-klubber, også inddrager emnet lektiehjælp. Det skal sikres, at lektiehjælpen i SFO er og al-klubber tilbydes på ensartet serviceniveau. Det anbefales generelt, at lektiehjælp er et åbent tilbud til alle elever fire dage om ugen. 24