Lisbjerg indskolingsmodel

Relaterede dokumenter
Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

KRAI - Lisbjergskolen

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

0. årgang på Auning Skole

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Information om den nye struktur i indskolingen

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Skolestart marts Grønvangskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Buskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Orienteringsmøde VELKOMMEN!

Spørgsmål og svar om den nye skole

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Princip for undervisningens organisering:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne Sammenfatning af interview med 2 voksne i de blå galakser December 2016

Reformens hovedindhold.

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

En fælles bestræbelse

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

ØRKILDSKOLEN, EN SKOLE FOR ALLE HVOR FORSKELLIGHEDEN ER EN STYRKE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB. Velkommen til vores skolestart-raket.

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Stormøde 7. oktober Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole?

Hyldgård Ny folkeskolereform

Spørgsmål og svar om den nye skole

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

SKOLEREFORM forældreinfo

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Spørgsmål & Svar Som er opstået under oplægget i Hallen -

En sammenhængende skolestart

Buskelundskolen og visionen

Kære forældre på Spurvelundskolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Midtvejsevaluering af KRAI

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave )

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Principper for skolehjemsamarbejdet

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Helhedsskole på Issø-skolen.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

#Spørgsmål og svar om den nye skole

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Projekt Gjessøs Børn

Kloden. -klar til folkeskolereformen

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Alle børn skal lære mere

Velkommen til Rundhøjskolen

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

Skolestart- Skoleparat

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Velkommen til konference om

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Generelt om klasse(indskoling)

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Så er vi ved at være i mål..!

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Forældreinformation om skolens undervisning

Skolestart på Skovbakkeskolen

Fleksibel skole hvorfor?

Transkript:

Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid -Fælles temaer Obligatoriske hold -Eks. dansk -Eks. matematik Hjemme Ude Selvbestemte sociale grupper -Samvær -Leg Tilbudshold Interessehold Selvbestemte rum Selvbestemt Lyst 2 1

Skolens rum - uddybning Indskolingsordningen er en helhedsskoleordning. Indskolingsordningen er funderet på de dannelsesidealer- og mål og deres organisatoriske udmøntning, som er formuleret i skolens pædagogiske platform. Organisering i børnehøjde sigter mod at skabe en indskolingsordning, hvor der er balance mellem den nødvendige stabilitet og konsolidering og den optimale læring og udvikling. Det betyder, at indskolingen må organiseres sådan: At der skabes kendte, trygge og stabile hjemmerum i samspil med differentierede og fleksible udfordrende ude-rum At der skabes passende balancer mellem forpligtende, ydre bestemte og voksenstyrede læringsog udviklingsrum og de lyst- og interessebestemte selv- og børnestyrede rum. Den aldersintegrerede sociale hjemmeenhed Det ydre styrede, voksenbestemte hjemmerum er basis-hjemmegruppeenheden. Det er den sociale enhed barnet tilknyttes ved indrulning, og som fastholdes som det enkelte barns sociale enhed gennem hele indskolingsforløbet. Her oplever barnet børne- og voksenkontinuitet gennem hele sit indskolinsforløb. Basis-hjemmegruppeenheden og den større aldersintegrerede klasseenhed danner også ramme for børnegruppens etablering af selvbestemte sociale samværs- og legegrupper. 3 Skolens rum - uddybning De obligatoriske udfordrende ude-rum Her tegner sig de fagopdelte og de fagintegrerede, tematisk beskrevne læringsrum i den obligatoriske undervisningstid. Undervisningen i indskolingsforløbet er differentieret i temaundervisning med de alderintegrerede faste klassenheder som organisatorisk ramme og holdundervisning, hvor eleven er placeret på grundlag af kompetencer og på grundlag af fordybelsesinteresse. Holddannelse og indplacering på hold i dansk og matematik med etablering af et 0.-holdniveau i fagene. Her ud over holddannelse, som tilgodeser differentiering og placering på grundlag af fordybelsesinteresse bl.a. i musisk-æstetiske fagområder. De børnemedbestemte udfordrende ude-rum Et bredt spektrum af mulige lærings- og udviklingsrum: Fra voksenbestemte og voksenetablerede tilvalgs- og tilbudsakticiteter til børneetablerede og børnestyrede rum. Primært med indhold fra det musisk-æstetiske fagområde. Men også eksempelvis lektiecafe og andre tilbud i den planlagte SFO tid. 4 2

Ramme-betingelser Mulighed for skolestart 3 gange årligt: august, januar, april Indrulning i aldersintegrerede basis-hjemmegrupper Et barn kan være i indskolingsforløbet max. 3 2/3 skoleår og min. 2 1/3 skoleår Udrulning 1 gang årligt ved skoleårets slutning 5 Ramme-betingelser - uddybning Skolestart på baggrund af rådgivning af forældre ved status- og udviklingssamtalen i børnehaven. Indskrivning i skole som hidtil i januar forud for det efterfølgende skoleår. Proceduren tilpasses eventuel forældrebeslutning om skolestart senere end august (et spørgsmål om, hvornår barnet deltager i indskrivningsritualet). De aldersintegrerede basis-hjemmegrupper er den stabile struktur og ramme, som nye børn ruller ind i. Frit skolevalg det er skolens opgave at sikre, at alle potentielle børn i distriktet er sikret en plads, uanset indrulningstidspunkt. 6 3

2-årig indfasning 1. år 08/09 august januar april Indrulning i etablerede basis-hjemmegrupper Gradvist voksende alders-spændvidde (0. 1.) 2. år 09/10 august januar april Indrulning i etablerede basishjemmegrupper Gradvist voksende alders-spændvidde (0. 2.) juni Første udrulning 7 2-årig indfasning - uddybning Begrundelsen for at gennemføre indfasning over 2 år er, at det skal sikres, at de årgange som er startet i skole, og som skal omorganiseres, så de er parat til at modtage skolestartere august, januar og april, ikke oplever brud og får et tilstrækkeligt langt forløb i den aldersintegrerede indskoling. En yderligere begrundelse er, at udrulning fra indskolingsforløbet, dvs. overgangen til 3.-5. årgangsforløbet må forventes at skulle være til årgangsdelte basis-hjemmegrupper. Når indfasningen er gennemført med udgangen af 09/10 vil der, ved en begrænset vækst, være balance mellem indrulning og udrulning dog med ophobning i løbet af året, fordi indrulning finder sted 3 gange årligt, mens udrulning kun kan ske 1 gang årligt. 8 4

Basis-hjemmegrupper 0. 2. basis-hjemmegrupper max. 14 elever 1 primær voksen 2 basis-hjemmegrupper danner: max. 28 elever 2 primære voksne 1 aldersintegreret klasseenhed 1 lærer, 1 pædagog Aldersintegreret klasseenhed basis gr. basis gr. Lærer 1 Pæd. 1 9 Basis-hjemmegrupper - uddybning Den stabile og kontinuerlige grundenhed er basis-hjemmegruppen, som børnene kontinuerligt ruller ind i og ud af ved skoleårets afslutning. Grundprincippet for basis-hjemmegruppen er aldersintegration. Det er konstruktionen, der er stabil med hensyn til indhold, rammer, oplevelse af socialt fællesskab og voksentilknytning nye børn bevæger sig ind i en stabil etableret struktur, de skal bidrage til den fortsatte stabilitet, men den er der, når de kommer. Den aldersintegrerede klasseenhed (2 basis-hjemmegrupper) danner enhed og ramme for en del af den obligatoriske undervisning. 10 5

2-årig indfasning 1. år 08/09 Der dannes 8 halve basis-hjemmegrupper 0. 07/08 årgang + 08/09 indrulningsbørn 4 halve basis-hjemmegrupper danner 1 aldersintegreret klasseenhed Aldersintegreret klasseenhed ½ basis Lærer 1 Pæd. 1 Lærer 2 Pæd. 2 Lærer 3 Pæd. 3 Lærer 4 Pæd. 4 11 2-årig indfasning 2. år 09/10 2 hele basis-hjemmegrupper danner 1 aldersintegreret klasseenhed 0. 07/ 08 årgang + 08/09 indrullede børn + 09/10 indrulningsbørn Aldersintegreret klasseenhed 1/1 basis lærer 1 pæd. 1 lærer 2 pæd. 2 lærer 3 pæd. 3 lærer 4 pæd. 4 12 6

2-årig indfasning - uddybning Grundpricippet for indfasningen er, at den stabile konstruktion skal etableres fra starten. Den vækst som sker i indfasningsforløbet må ikke påvirke den sociale stabilitet, hverken for de børn, som er i deres basis-hjemmegruppe, eller for de børn, som ruller ind i løbet af indfasningsperioden. Derfor etableres det endelige antal basis hjemmegrupper som halve fra starten aug. 08. Set i børnehøjde er barnet i en aldersintegreret klasseenhed med 4 primære voksne (hvert barn har sin primære voksne). Opdelingen i 4 basis-hjemmegrupper er i hele det første år mere synlig for de voksne, end for børnene, men det enkelte barn ved fra starten, hvem der er dets primære voksne og også hvem de er basismakkere med. 2. år vokser de halve basis-hjemmegrupper gradvist til hele forandringen set i børnehøjde består i, at basis-hjemmegruppen vokser, og at undervisningen i de aldersintegrerede klasseenheder forgår i flere indholdsmæssigt parallelle aldersintegrerede klasseenheder. Men også her er man fortsat sammen med kendte kammerater. 13 Voksenkontinuitet Der etableres april 08: Indskolingsteam med 4 lærere og 4 pædagoger 1. år: 08/09 2 lærere og 2 pædagoger tilknyttet hver aldersintegrerede klasseenhed hver primære voksen får max. 7 børn 2. år og frem: 1 lærer og 1 pædagog tilknyttet hver aldersintegrerede klasseenhed hver primære voksen får max. 14 børn 14 7

Voksenkontinuitet - uddybning Indskolingsteamet etableres fuldt udbygget forud for start dvs. april 08. Indskolingsteamet arbejder som et selvstyrende team af lærere og pædagoger, hvor der arbejdes mod størst mulig autonomi. Det betyder, at teamet har som opgave at løse den beskrevne opgave i obligatorisk tid og planlagt tid og her ud over at bidrage til at løse opgaven i den frie SFO tid. Der tildeles ressourcer til teamet, så de kan løse opgaven. SFO pædagogerne i teamet varetager undervisningsopgaver i samarbejde med lærere og selvstændigt. Lære varetager undervisningsopgaver i den obligatoriske tid og i et vist omfang i planlagt tid. Primær voksen opgaven er at støtte det enkelte barn i dets læring og udvikling og at samarbejde med det enkelte barns forældre. Den primære voksen gennemfører således elevsamtaler og skole-hjem samtaler og har ansvaret for udarbejdelse og opdatering af det enkele barns udviklingsplan. Det enkelte barn har en fast tilknyttet primær voksen gennem hele indskolingsforløbet. 15 Helhed i skoledagen Obligatorisk undervisningstid 24 ugentlige 45 min. lektioner Planlagt SFO tid Fri SFO tid obligatorisk planlagt fri 16 8

Obligatorisk undervisning Tid i den aldersintegrerede klasseenhed Hjemmetid (differentieret i basis-hjemmegrupper) Fagindhold fra dansk, krist, hist, nat/tekn, billedkunst, musik, idræt, dans Tematisk opbygget Holddannelsestid Dansk, matematik (fagligt niveaukriterie for placering på hold) Fagspecifik fordybelses- og mestringsdifferentiering i forlængelse af temaer Interessedifferentiering Andre holddannelseskriterier 17 Obligatorisk undervisning - uddybning Det bærende princip for indhold i den obligatoriske undervisning er differentiering koblet med aldersintegration. Den obligatoriske undervisningstid er for alle elever i den aldersintegrerede indskoling svarende til 24 ugentlige 45 minutters lektioner. Den obligatoriske undervisningstid er fleksibelt fordelt på: Tid i basis-hjemmegruppen Tid i den aldersintegrerede klasseenhed Tid på hold på tværs af klasseenheder med forskellige kriterier for holddannelse. Tid i basis-hjemmegruppen Hjemmetidsaktiviteter med fokus på selvfortælling/ selvevaluering, dokumentation (portefølje), vejledning og fællesskabende aktiviteter (livsemner). Styret og ledet af den primære voksne. Den øvrige undervisningstid og øvrigt undervisningsindhold er fordelt mellem tid i den aldersintegrerede klasse enhed og holddannelsestid. Det samlede øvrige undervisningsindhold lever op til målkravene i de obligatoriske fag på indskolingsniveauet. 18 9

Obligatorisk undervisning - uddybning Tid i den aldersintegreede klasseenhed Fagindhold fra alle fag i den obligatoriske fagrække Undervisningen opbygges tematisk med indhold fra ét eller flere af fagrækkens fag. Det tematiske indhold er cirkulært organiseret, så et barn i indskolingen kun møder et specifikt tematisk indhold én gang i sit indskolingsforløb. Det faglige indhold vælges, så det giver gode muligheder for en differentiering, der tilgodeser elevernes forskelige alder og forskkelige færdigheds-, videns- og indsigtniveauer. Undervisningsindhold på hold Holddannelse markerer en fagligt differentieret progression gennem indskolingsforløbet. Holddannelse i dansk og matematik med etablering af et 0. holdniveau i dansk og matemtik. Dansk: A, B, C, D (D svarer til laveste niveau i næste forløb) Mat: 1, 2, 3, 4 (4 svarer til laveste niveau i det næste forløb) 19 Planlagt og fri SFO tid Planlagt SFO tid Hjemmetid i basis-hjemmegrupper Aktiviteter i forlængelse af temaundervisning Interessebestemte planlagte aktiviteter Fri SFO tid Selvbestemte, selvskabte lærerige legerum Selvbestemte samværsgrupper 20 10

Planlagt og fri SFO-tid - uddybning Den planlagte SFO-tid markerer den del af skolefritiden, hvor der er tilbud om aktiviteter planlagt af det selvstyrende indskolingsteam. Et væsentligt element i den planlagte SFO-tid er hjemmetid i basis-hjemmegrupper. Her er hovedvægten på fællesskabende aktiviteter. Den planlagte tids indhold er planlagt i sammenhæng med den obligatoriske undervisnings indhold. Planlagte aktiviteter kan tilbyde fordybelsesmuligheder både i forhold til temaundervisning og i forhold til holdundervisning. Indskolingsteamet bidrager af sin samlede ressource til dækning af den frie SFO tid, som er rammesat på tværs af indskoling og 3.-4. årgangs SFO-tid. 21 11