Udviklingskontrakt

Bilag 2b 100303 Initialer LS Udviklingskontrakt 2010-2012 1.0 Hvorfor udviklingskontrakt? Ifølge Undervisningsministeriet er formålet med udviklingskontrakterne er at understøtte: Kvalitetsudvikling i de videregående uddannelser Sammenhæng mellem de politiske målsætninger på området og kravene til de enkelte institutioner. Ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse og medfølgende ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte mål og resultatkrav. Klar og åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte resultatkrav. 2.0 Udviklingskontraktens indhold De eksisterende fire hovedmålsætninger fra 2008-2009-kontrakten fastholdes i overensstemmelse med de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger på UVM s område: Høj faglig kvalitet i uddannelserne Uddannelse til flere Udviklingsorienterede institutioner Effektive institutioner Udviklingskontrakterne skal indeholde målsætninger af indsatser i henhold til relevant lovgivning, politisk indgåede aftaler, politiske målsætninger og øvrige relevante indsatsområder inden for ministeriets område. Udviklingskontrakterne for 2010-12 skal derfor indeholde resultatkrav, indikatorer og milepæle for følgende politiske målsætninger og indsatsområder: Kvalitet, faglighed og sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelserne Øget gennemførelse Udviklingsbasering og produktion af ny viden Internationalisering Regional uddannelsesdækning Som udgangspunkt er indholdet af udviklingskontrakterne fastlagt for hele kontraktperioden 2010-2012. Dog kan væsentlige nye uddannelsespolitiske målsætninger i løbet af kontraktperioden medføre behov for revisioner undervejs. 01

3.0 Samspillet mellem udviklingskontrakt, strategi og ressourceregnskab I efteråret 2009 har vi gennemført et omfattende strategi- og ledelsesprojekt på Metropol, som har medført en operationalisering og præcisering af strategien. De politiske mål har været dirigerende for strategiarbejdet, hvorfor der også er en naturlig stærk sammenhæng mellem udviklingskontrakten og Metropols strategi. Det ses også af nedenstående oversigt over centrale målsætninger og indsatser i Metropols strategi: Arbejdsdeling mellem strategi og kontrakten er således den, at kontrakten fortrinsvist indeholder de resultatmål, der stræbes efter på Metropol, mens strategien i højere grad fastlægger vejen der til i form af de indsatser Metropol, satser på. Nogle indsatsindikatorer har vi dog inddraget i kontrakten for dels at vise, hvad Metropol finder særligt væsentligt at arbejde med, dels at tydeliggøre overfor Undervisningsministeriet, at der er vise forudsætninger der skal være på plads før målene kan realiseres fx at IT-kompetencer på Metropol skal styrkes, før end vi kan realisere gevinster ved øget digitalisering. Ressourceregnskabet er et andet styringsinstrument fra Undervisningsministeriet, som der henvises til i kontrakten. Ressourceregnskabet består af 20 indikatorer, som går på tværs af Undervisningsministeriets institutioner eller sagt med andre ord et sæt af nøgletal, som skal danne afsæt for styring og benchlæring på institutionerne. I sammenhæng med udviklingskontrakten er ressourceregnskabet mest af at betragte som en datakilde, hvorfra centrale nøgletal trækkes, eftersom ambitionen er, at alle indikatorer i ressoruceregnskabet skal være IT-understøttet. Forholdet mellem de tre kan sammenfattes i nedenstående figur: 02

4.0 Brugen af kontrakter På Metropol vil vi arbejde med at gøre udviklingskontrakten til et reelt og værdiskabende styringsinstrument. Det betyder også, at vi netop tilstræber at skabe størst mulig sammenhæng mellem udviklingskontrakt, strategi og resultatlønskontrakter, ligesom data og afrapportering indgår i kvalitetsarbejdet med uddannelsesniveau og i den løbende ledelsesinformation. Det er direktionen understøtte af Ledelsessekretariatet som har ansvaret for løbende at følge op og lave korrigerende handlinger på baggrund af kontrakten, og som lægger resultaterne frem i bestyrelsen. Uddannelsesudvalgene vil også blive inddraget i arbejdet med kontrakten, på den måde at deres rolle er at være med til at omsætte de centrale mål i den lokale uddannelseskontekst. 03

Vision Viden, der virker Vi skaber praksisnær viden og uddannelser, der udvikler velfærd for mennesker og samfund. Vi fokuserer på det samfund, som vi er en del af, og vi vil give uddannelsesmæssige svar på centrale problemstillinger i vores omverden. På den måde er vi en aktiv medskaber og fornyer af velfærdssamfundet. I samarbejde med offentlige og private partnere udvikler og gennemfører vi uddannelser og udviklingsforløb, der skaber ny viden og nye arbejdsformer. Vi udvikler viden, trækker på forskning, fokuserer på praksis og styrker professioner og skaber attraktive og holdbare løsninger indenfor sundhed og teknologi og natur, skole og pædagogik, ledelse, forvaltning og det sociale område. Mission Viden, der udfordrer Vi udfordrer opgaveløsningen i velfærdssamfundet, vi udvikler professionelle medarbejdere og ledere på private og offentlige velfærdsområder, og vi understøtter og fornyer velfærdssamfundets kerneydelser. Vi er en afgørende uddannelsespartner i fornyelsen af velfærdssamfundet. Vi tror på, at udviklingsbasering skaber de bedste vilkår for fremragende uddannelser. I et åbent samspil med vores studerende og samarbejdspartnere bringer vi nye kvalificerede teoretiske indsigter sammen med aktuelle problemstillinger og viden fra praksis. Derfor er udvikling og videnbasering en integreret del af vore uddannelser og øvrige ydelser. Vi styrker og udvikler den offentlige og private velfærdsproduktion, og orienterer os mod tekniske, merkantile og naturvidenskabelige fag og uddannelser for at udvikle fremtidens professionshøjskole. 4

Metropols udviklingskontrakt 2010-2012 OBS: Punkter skrevet i almindelig skrift er forhåndsangivne fra Undervisningsministeriet. Punkter skrevet i fed kursiv er forslag til særlige Metropol-punkter. 1. Uddannelser af høj kvalitet Samlet om Metropols initiativer For Metropol er høj kvalitet forbundet med: Uddannelser funderet i den mest relevante faglige og pædagogiske viden, flere vidensomsættere både blandt undervisere og studerende samt et gennemtænkt samspil mellem teori og praksis. Samtidig vil vi løbende udvikle kvaliteten i vores uddannelser gennem dialog med aftagerne. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger og begrundelse 1.1. Stærkt samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne 1.1.1 De studerendes vurdering af samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del. 2010 2011 2012 Resultatindikator hentet fra ressourceregnskabet. Opgøres pr. uddannelse. 50-85 % vurderer positivt 60-85 % vurderer positivt 60-90 % vurderer positivt Baseline i undersøgelsen fra 2010 er 85 % for hele Metropol (spm. 60), men det dækker over et relativt stor udsving på uddannelsesniveau. Indikatoren opgøres på uddannelsesniveau. Den fastlagte milepæl ligger væsentligt over gennemsnittet i sektoren, hvilket er udtryk for høje ambitioner på dette område. 5

1.2 Dimittender med stærke faglige og professionsog erhvervsrettede kompetencer 1.1.2 Større inddragelse af praksisviden i grunduddannelserne 1.2.1 Antal og andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. 2010 10 kombinationsstillinger 2011 15 kombinationsstillinger 2012 20 kombinationsstillinger Indsatsindikatorer som udtrykker Metropols indsats for at øge praksiserfaringen. Kombinationsstillinger (defineret som delt ansættelse mellem Metropol og praksis) og undervisere ud i praksis (defineret som relevante og Ca. 10 % af undervisere ud i praksis pr. år Ca. 10 % af undervisere ud i praksis pr. år Ca. 10 % af undervisere ud i praksis pr. år kortvarige ophold mhp. at opsøge nyeste viden på området) anvendes særligt på områder SPR og TES, men erfaringer søges spredt til de andre områder. Igangsættelse af pilotprojekter om nye praktikformer fx tidlig praktik Løbende erfaringsdeling om praktikformer og igangsættelse af opfølgende initiativer på baggrund af pilotprojekter Løbende erfaringsdeling om praktikformer og igangsættelse af opfølgende initiativer på baggrund af pilotprojekter 2010 2 % (cirka 36) af de studerendes BAprojekter tager afsæt i Metropols forskningsog udviklingsprojekterter. 2011 3 % (cirka 48) af de studerendes BAprojekter tager afsæt i Metropols forskningsog udviklingsprojek- 2012 5 % (cirka 64) af de studerendes BAprojekter tager afsæt i Metropols forskningsog udviklingsprojekter. Resultatindikator. Opgøres for hver grunduddannelse og er i tråd med strategiens fokus på øget videnomsætning via de studerende og igangsættelse af projekt om Vidensbutik en portal hvor praksis kan formulere problemstillinger, som kan danne basis for de studerende BA-projekter derfor stiger succeskriteriet også undervejs. Projekt Vidensbutik igangsættes 5 % (cirka 64) af studerende BA-projekter er udformet med ud- 5 % (cirka 64) af studerende BA-projekter er udformet med ud- [note: konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis skal defineres af uvm på dialogmødet i marts. Med en bred definition vil nogle uddannelser komme tæt på 100 pct., hvilket ændrer på milepælene] 6

gangspunkt i en konkret praksisproblemstilling formidler via Vidensbutikken eller lignende kontakt gangspunkt i en konkret praksisproblemstilling formidler via Vidensbutikken eller lignende kontakt 1.3 Målrettet anvendelse af IT for at styrke undervisningens kvalitet 1.2.2 Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse 1.2.3 Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer 1.3.1 De studerendes vurdering af omfang og kvalitet i uddannelsernes anvendelse af IT Beskæftigelse el. videre uddannelse fordelt på grunduddannelser er over landsgennemsnittet Beskæftigelse el. videre uddannelse fordelt på grunduddannelser er stigende i forhold til landsgennemsnittet 85 pct. positiv vurdering Beskæftigelse el. videre uddannelse fordelt på grunduddannelser er stigende i forhold til landsgennemsnittet 85 pct. positiv vurdering Resultatindikator hvor UVM trækker data fra UNI-C. Baseline (2008-tal) spænder fra en beskæftigelsesprocent på 87 til 100 %. 80 pct. positiv vurdering Resultatindikator hvor data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes med udgangspunkt i pilotprojekt om aftagerundersøgelser i 2009, som lå på cirka 80 %. 2010 2011 2012 Resultatindikator fra ressourceregnskabet (spm. 30). 55 % vurderer positivt 60 % vurderer positivt 70 % vurderer positivt Baseline i 2010 er 53 %. Metropol ligger under niveauet for sektoren, hvilket formentlig skyldes senere ITmigering end andre PH'er. Udviklingen i milepæle og nedenstående indsatsindikatorer er udtryk for en ambitiøs strategi for området. Indikatoren skal opgøres pr. uddannelse. 7

1.4 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn 1.3.2 Bedre IT og som didaktisk redskab 1.4.1 Antal og andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet 1.4.2 Antal og andel af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 2010 Igangsættelse af projekt fælles LMS 2011 Fælles LMS system 2012 xx % trafik på net rettet mod de studerende Indsatsindikator som har tæt samspil til Metropols strategi, og som udtrykker behovet for at udbygge infrastrukturen rettet mod de studerende (Learning Management System) og kompetenceudvikling af undervisere for at øge kvaliteten i den IT-baserede undervisning. Strategi for pædagogisk IT udarbejdes Sidstnævnte er forudsætning for at kunne realisere gevinster ved øget digitalisering. Udvikling af kurser til undervisere i pædagogisk IT Udvalgte undervisere fra alle uddannelser har gennemført kurset 2010 5 % udveksling blandt studerende 2011 5 % udveksling blandt studerende 2012 5 % udveksling blandt studerende Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 13 om internationale ophold. Opgøres for hver grunduddannelse. 1 % udveksling blandt undervisere 5 % udveksling blandt undervisere 8 % udveksling blandt undervisere For Metropol er internationalisering dog ikke et mål i sig selv men et middel til at øge kvaliteten i uddannelserne. På Metropol satser vi særligt på at øge lærermobiliteten, eftersom vi tror, at det er kilden til at øge studentermobiliteten og samtidig øge internationalisering i undervisningen via underviseres viden og erfaringer. Der er en forventning om stigende udveksling blandt studerende med varighed under 13 uger (á 10 uger svarende til et modul), som pga. definitionen ikke vil blive medregnet i opgørelsen. 8

2. Uddannelse til flere Samlet om Metropols initiativer Metropol vil i kontraktperioden øge antallet af STÅ både på grunduddannelserne og EVU-området. Dels ved styrke og systematisere vores indsatser vedrørende frafald og rekruttering. Dels ved at skabe attraktive og moderne læringsmiljøer for både bachelor- og EVU-studerende. Endelig vil vi gennem en satsning på flexication arbejde for at skabe nye og mere fleksible veje ind i, igennem og videre fra vores uddannelser og derigennem øge uddannelsernes attraktivitet. 9

Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 2.1 Lavt frafald blandt de 2.1.1 Andel nyoptagne studerende, som 2010 2011 2012 Resultatindikator hvor data tilvejebringes studerende på professi- fortsat er indskrevet på uddannelsen ved gennem nyudviklet forløbsstatistik svarende Frafaldet efter første studieår er faldende ift. foredieår er faldende ift. fore- studieår er faldende ift. Frafaldet efter første stu- Frafaldet efter første onsbacheloruddannel- serne løbsstatistikken introduceres fra marts afslutning af 1. studieår til ressourceregnskabets indikator 7. Forgående år gående år foregående år 2010. Opgøres for hver grunduddannelse. 2.2. Fleksibilitet i de videregående uddannelser 2.1.2 De studerendes vurdering af uddannelsens indsats for at gøre studiemiljøet attraktivt 2.2.1. Antal - fra optagne studerende - modtagne meritansøgninger (på grundlag af tidligere uddannelse og/eller erhvervserfaring, som hhv. er godkendt, delvist godkendt og afvist). Etablering af systematisk tilgang til måling og håndtering af meritansøgninger. Synliggørelse og formidling af krav til meritansøgninger mhp. at øge andelen af godkendte meritansøgninger. Synliggørelse og formidling af krav til meritansøgninger mhp. at øge andelen af godkendte meritansøgninger. 65 pct. vurderer positivt 70 pct. vurderer positivt 75 pct. vurderer positivt Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 2 om brugertilfredshed spr. 46, jf. udarbejdet koncept for brugertilfredshedsundersøgelse. Indikatoreren er i overensstemmelse med strategien fokus på studiemiljø og den vedtagne campusstrategi. Opgøres for hver grunduddannelse. 2010 2011 2012 Indsatsindikator (def. fra uvm) som opgøres for henholdsvis grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne. Metropol tolker indikatoren som et ønske om en stigende andel af godkendte meritansøgninger. Da kravene ikke kan slækkes og er centralt fastsatte, må indsatsen handle om at øge synligheden af kravene og vejlede og rådgive om disse frem for at gøre det til et mål i sig selv. 2.2.2 Andel af uddannelser udbudt med a) er ikke umiddelbart Resultatindikator som opgøres for hver af 10

fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer prioriterede udbudsformer for Metropol, hvorfor der ikke opstilles milepæle for disse. b) Udviklet 2 nye toninger/specialeretninger på Metropols uddannelser c) Afdækning af muligheder for netbaseret læring på EVU d) Systematisk arbejde med etablering af påstigningsmuligheder på PBuddannelser b) Udviklet 2 nye toninger/specialeretninger på Metropols uddannelser c) Udvikling af moduler i netbaseret læring på EVU d) Systematisk arbejde med etablering af påstigningsmuligheder på PBuddannelser b) Udviklet 2 nye toninger/specialeretninger på Metropols uddannelser c) Udbud af xx moduler i netbaseret læring på EVU d) Påstigningsmuligheder på 1/3 af Metropols PB-uddannelser de anførte tilrettelæggelsesformer, dvs. andel uddannelser udbudt med henholdsvis job/uddannelsesforløb, særlige spor/toninger, netbaseret undervisning og øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer. Opgøres for grunduddannelserne. I Metropols strategi er der fokus på at skabe større fleksibilitet for vores studerende. Udover UVM s resultatmål satser Metropol på at styrke påstigningsmulighederne på grunduddannelserne, og at arbejde målrettet med brobygningsaktiviteter ind i og videre fra Metropols grunduddannelser. Det er derfor de mål som vi arbejder særligt med under denne indikator. 2.2.4 Flere veje ind i, mellem og videre fra Metropols uddannelser 2010 Udviklet koncepter for særlige brobygningsforløb ind i Metropols uddannelser 2011 Etableret særlige brobygningsforløb ind i Metropols uddannelser på mindst 1/3 af Metropols grunduddannelser 2012 Etableret særlige brobygningsforløb ind i Metropols uddannelser på mindst 1/2 af Metropols grunduddannelser Indsatsindikator som har stærk sammenhæng til Metropols strategi om at skabe større fleksibilitet for vores studerende. Udover UVM s resultatmål satser Metropol på at styrke målrettet brobygningsaktiviteter ind i og videre fra Metropols grunduddannelser. Endelig arbejder Metropol målrettet 11

2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning 2.4 Målrettet udbud af efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv. 2.3.1 Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning 2.4.1 Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efter- og videreuddannelse Brobygning til kandidatuddannelser fra Metropols grunduddannelser: Systematisk arbejde for etablering af direkte adgang til kandidatuddannelser for PB-dimittender fra Metropol Forberede udviklingen af Professionsmasteruddannelser Brobygning til kandidatuddannelser fra Metropols grunduddannelser: Etableret direkte adgang til kandidatuddannelser for PB-dimittender fra Metropol Udviklet de første 2 professionsmasteruddannelser Brobygning til kandidatuddannelser fra Metropols grunduddannelser: Etableret direkte adgang til kandidatuddannelser for PBdimittender fra Metropol De første professionsmasterstuderende starter på Metropol på at opnå retten til at udbyde professionsmasteruddannelser, hvilket afspejles i målet om at optage studerende på en eller flere professionsmasteruddannelser i 2012. 2010 2011 2012 Resultatindikator som er i god overensstemmelse med Metropols arbejde for at Samarbejdsaftaler med Samarbejdsaftaler med Samarbejdsaftaler med styrke partnerskaber med regionale og lokale partnere. Der er skelnes mellem part- regionale uddannelsesaktører på: aktører på: aktører på: regionale uddannelses- regionale uddannelsesnerskaber på institutions og enhedsniveau. institutionsniveu xx institutionsniveu xx institutionsniveu xx Baseline er i gang med at blive afdækket og enhedsniveau xx enhedsniveau xx enhedsniveau xx milepælen uddybes derefter. 2010 2011 2012 Resultatindikator hvor data tilgår på baggrund af gennemførelse af aftagerundersøgelse (fælles koncept og metode) med aggregering af data på uddannelses-, institutions- og sektorniveau. Milepælene fastsættes når konceptet er kendt. 12

Der nedsættes fra UVM's side ultimo februar en arbejdsgruppe inkl. aftagerrepræsentanter med formål at udarbejde koncept for aftagerundersøgelsen. 13

3. Udviklingsorienterede institutioner Samlet om Metropols initiativer Metropol vil i kontraktperioden markere sin position som udviklings- og videninstitution ved at styrke videnomsætningen på alle niveauer i organisationen. Dels ved at øge antallet af vidensomsættere både blandt studerende og undervisere. Dels ved at udvikle nye formidlings- og samarbejdsformer, der understøtter at ny viden kommer studerende og omverden til gode. Endelig vil vi styrke adgangen til vores videnproduktion via en målrettet formidling. Resultatkrav Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og 3.1.1. Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter 3.2.1 De studerendes vurdering af, hvorvidt undervisningen er baseret på den nyeste viden fra praksis og forskning/udvikling inden for uddannelse. 3.2.2 Andel af undervisere med færdiggjort ph.d. 3.3.1 Antal og andel af institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojek- 2010 2011 2012 Resultatindikator (UVM def.) hvor opgørelse hentes delvist fra ressourceregnskabet, Etablering af baseline for opstilling af milepæle fremadrettet og skal suppleres med egen opgørelse af ledelse og administrative årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter. 2010 70 % vurderer positivt 2011 75 % vurderer positivt 2012 80 % vurderer positivt Resultatindikator hentet fra ressourceregnskabet. Baseline i undersøgelsen fra 2010 er 69 % (spm. 25). Det fastlagte niveau ligger væsentligt over gennemsnittet i sektoren, hvilket er udtryk for høje ambitioner på dette område. Baseline etableres Resultatindikator som opgøres samlet for institutionen. 2010 2011 2012 Resultatindikator, hvor data tilvejebringes delvist svarende til ressourceregnskabets in- 14

praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked ter som er gennemført i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer b) Kommuner og regioner, herunder de regionale vækstfora c) Andre uddannelsesinstitutioner d) Øvrige offentlige institutioner e) Danske private virksomheder f) Udenlandske private virksomheder g) Udenlandske uddannelsesinstitutioner Baseline etableres med udgangspunkt i registreringer i PURE. Metropol prioriterer særligt en stigning under pkt. b) Kommuner og regioner Metropol prioriterer særligt en stigning under pkt. b) Kommuner og regioner Metropol prioriterer særligt en stigning under pkt. b) Kommuner og regioner dikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder ( delvist henviser til, at institutionens samlede antal forsknings- og udviklingsprojekter inkl. interne projekter ikke indgår i ressourceregnskabet). Projekter medtælles her, såfremt der er tale om begge parters aktive deltagelse i pågældende projekt, og hvor projektsamarbejdet er formaliseret i form af en kontrakt eller lignende. 3.3.2 Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter 2010 2011 2012 Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 14 om udviklingsprojekter og eksterne samarbejder Baseline etableres med udgangspunkt i registreringer i PURE/økonomisystem et Ekstern finansiering af det enkelte forsknings- og udviklingsprojekt opgøres på finansieringskilder, jf. indikator 3.3.1, pkt. a)- g). Omfanget af ekstern finansiering opgøres som henholdsvis 1) antal kr. tilført projektet 15

samt 2) den eksterne finansierings andel af projektets samlede finansiering inkl. institutionens egen investering i projektet. 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professionsog erhvervsrettet forskning og udvikling 3.4.1 Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed skal indgå i opgørelsen 2010 2011 2012 Resultatindikator/Indsatsindikator, hvor Implementering af PURE og igangsættelse af registrering på følgende parametre: Publiceringer i fagligt anerkendte tidsskrifter Artikler og indlæg i dagspressen (kronikker, analyse, kommentarer af uddannelsesfaglig art) Bøger eller dele heraf Større konferencer Mindre seminarer, Alle undervisere foretager registrering af nedenstående typer af eksternt rettet formidling i PURE, og der opstilles på denne baggrund fremadrettede resultatmål. Publiceringer i fagligt anerkendte tidsskrifter Artikler og indlæg i dagspressen (kronikker, analyse, kommentarer af uddannelsesfaglig art) Bøger eller dele heraf Stigning ift. tidligere år data skal registreres i PURE. Da Metropol ikke har gennemført registreringer af denne type tidligere, men er i færd med at implementere PURE, som kan anvendes til formålet, kan der ikke opstilles konkrete resultatmål for omfanget af formidlingen på nuværende tidspunkt. Opgøres samlet for institutionen 16

3.5 Kompetenceudvikling med fokus på forskning og udvikling workshops mv. Større konferencer Mindre seminarer, workshops mv. 3.5.1 Styrkede projektkompetencer 2010 2011 2012 Indsats Internt udviklingsprojekt om styrkede projektkompetencer Udvikling af projektmodel Metropols projekter gennemføres i henhold til projektmodel Milepæl om projektkompetencer skal specificeres, men er en del af strategiarbejdet 17

4. Effektive institutioner Samlet om Metropols initiativer: Metropol har brugt det seneste år på at etablere sig som samlet institution. I de kommende år vil vi forsætte arbejdet med at professionalisere og effektivisere vores organisation. Dels ved at styrke de fælles, strategiske satsninger på centrale områder som forskning og udvikling. Dels ved at optimere og effektivisere fælles administrative processer og systemer ud fra et ønske om effektivisering og styrke grundlaget for valid ledelsesinformation. Resultatkrav Indikator Milepæle [milepæle fastsættes i dialog med den enkelte institution] Bemærkninger 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter 2010 2011 2012 Resultatindikator hvor data tilvejebringes svarende til ressourceregnskabets indikator 4 om fordeling af undervisernes arbejdstid 4.1 Effektiv understøttelse af professionel forskning og udviklingsorganisation 4.1.1 Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter 4.1.1 Understøtte forsknings- og udviklingsorganisation 4.2 Procesoptimering 4.2.1 Procesoptimering gennem strategisk prioriterede indsatsområder: Da Metropol ikke har et tidsregistreringssystem er det ikke muligt at opstille milepæle for denne indikator. Der henvises i øvrigt til brev Rektorkollegiets brev af 24. februar 2010. 2010 2011 2012 Indsatsindikator Præcisering af og styrkelse af udviklingsorganisation via bl.a. Udvikling af udvalgte udviklingsprogrammer, professions ph-d er og vidensbutik Styrkelse af ekspertmiljøer på Metropol Definition af Undervisning, Aktiviteter knyttet til undervisning og Øvrige aktiviteter svarer til ressourceregnskabets definitioner heraf. Opbygningen af en stærk forsknings- og udvikling er altafgørende for at opnå mange af den central mål i både strategi og udviklingskontrakt. Derfor er det medtaget, som en afgørende indsats. 2010 2011 2012 Indsatsindikator, som er koblet op på de Web: [udestår] [udestår] strategiske mål for udviklingen i koncern- 18

Web Fælles indkøb Ledelsesinformation Åbning af ny hjemmeside (eksternt vendte flade) og nyt administrativt intranet (internt vendte flade) Indkøb: Gennemførsel af costbenefit analyse af indkøbsområdet på Metropol Ledelsesinformation: Gennemført analyse af informationsbehov på direktionsniveau Implementering af ny fælles organisering af indkøbsfunktionen for hele Metropol Gennemført analyse af informationsbehov på direktionsniveau Identifikation af data/systemunderstøttelse Reduceret udgiftsniveauet på indkøb af varer og tjenesteydelser med 10 pct. ift. 2010. Opbygget relevant ledelsesinformationssystem og udarbejdet oplæg til ny styringsmodel vedr. ledelsesinformation. administrationen. 19

20