Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet 1. Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Fagsekretariatet Børn og Unge har afholdt tre workshops for alle kontraktholderne på børn- og ungeområdet. De første to workshops af 2,5 times varighed blev afholdt i begyndelsen af november. I procesplanen blev det meldt ud, at det var obligatorisk at deltage i minimum én af de to workshops. Forinden havde Fagsekretariatet udarbejdet udkast til (fælles) udviklingsmål som udgangspunkt for fælles drøftelser og yderligere drøftelser i mindre grupper kontraktholderne imellem. Der var god opbakning til begge workshops og flere kontraktholdere har tilkendegivet, at de kom langt med formulering af udviklingsmål og aktiviteter ved at sidde sammen i mindre grupper. Den tredje workshop blev afholdt midt i november og havde færre deltagere end de to første workshops, men de fremmødte kontraktholdere fandt hurtigt sammen i mindre grupper, og der var gode drøftelser af både udviklingsmål, formulering af aktiviteter og opfølgning. 3.Opfølgning på udviklingsmålene i 2017 De enkelte kontraktholdere har selv beskrevet, hvordan de tilrettelægger deres opfølgningsaktiviteter i løbet af året. Typisk er det beskrevet at opfølgning foregår på ledermøder, bestyrelsesmøder og MEDudvalgsmøder, ligesom der i visse tilfælde kan laves mere kvantitative opfølgninger, hvor fx data fra Den nationale trivselsmåling anvendes. Kontraktholdermøderne vil hen over året blive brugt til, at følge op på forskellige udviklingsmål afhængigt af deres karakter. I forbindelse med budgetopfølgningerne vil Fagsekretariatet, hvis det findes relevant, indhente status på udviklingsmålene hos kontraktholderne. Som sidste år vil der blive tilrettelagt en opfølgningsrunde, hvor Direktør og Fagchef kommer på besøg hos kontraktholderne for at drøfte arbejdet med udviklingsmålene. Formen på denne proces vil blive afklaret i planlægningen.
Tabel 1: Oversigt over udviklingsmål Udviklingsmål Mål for kontraktområder (Væg evt. anden opdeling) Aktiviteter ( hvis muligt) Tidsplan (hvis muligt) Hvilke(t) innovationsspor berøres? Skoler og Ungdomsskolen Klubber Dagtilbud, Dagplejen og selvejende institutioner Skovbo og Tandplejen Fremtidens Folkestyre Kommunen 3.0 Det fælles Vi Synlig læring og trivsel Skolens ledere og medarbejdere samarbejder om at øge den positive kollektive selvforståelse i relation til kompetencer og evner (Collective efficacy). Skolens viden om faktorer med betydning for elevernes trivsel øges, deles og bringes i anvendelse. Skolens viden og kompetencer vedrørende faktorer med betydning for undervisningsopgaven øges, deles og bringes i anvendelse. Skanderborg Kommunes arbejdsgrundlag for den gode vejlederkultur understøttes og udvikles. Deltagelse i projekt Synlig læring og trivsel. Et fælles kommunalt projekt i samarbejde med Norddjurs kommune. Med afsæt i skolens Pædagogiske Læringscenter etableres der en tydelige oversigt over skolens særlige vejlederkompetencer, der kan sættes i spil. Ledelse og vejledere udarbejder en strategisk handleplan for tilgængelighed og udvikling af vejlederkulturen, så vores vejledere bruges mere aktivt i klasserne. Der udarbejdes en handleplan for praksisnær ledelse med rum for observation og konkret feedback i forhold til udførelse af skolens kerneopgave. Anvende den viden, som baseline giver, i forhold til det videre arbejde med observation, vejledning og refleksion. At lære at lære Ledelsen understøtter øget anvendelse af ny viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i dagtilbuddene. Ledelsen understøtter Deltagelse i projekt At lære at lære og at den viden vi opnår kobles til den konkrete pædagogiske praksis. Afklare og beskrive hvordan kulturen for coaching og kollegial sparring skal opbygges og understøttes ledelsesmæssigt. ()
medarbejdernes arbejde med pædagogiske tiltag inden for de fem indsatsområder: Udviklende og dynamisk tankesæt Fælles læringssprog Forældre Læringsstrategier Feedback Afholde forældremøder med fokus på hvordan forældrene kan understøtte børnehavens arbejde med At lære at lære. Fortsætte arbejdet med inddragelse af nødvendig viden i forhold til arbejdet med læring og trivsel med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Anvende den viden, som baseline giver, i forhold til det videre arbejde med observation, vejledning og refleksion. Robusthed og livsmestring Det professionelle miljø omkring børnene og de unge har fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles. Fælles kommunal kompetenceudvikling i bredden, så alle bliver klædt på til opgaven. Introduktion til og anvendelse af robusthed.dk som platform for og inspiration til arbejdet med robusthed og livsmestring. Der er udarbejdet en særskilt tidsplan for de arrangementer med Poul Lundgaard Bak som Fagsekretariatet har arrangeret/lavet aftaler omkring. Samtidig udvikler vi dialogen og samarbejdet med forældrene omkring, hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet. Undervisningsdage med Poul Lundgaard Bak. Deltagelse i projekt At lære at lære og Synlig læring og trivsel. Forældrearrangementer på tværs af skoler/distrikter med Poul Lundgaard Bak. Forældremøder/forældreaktiviteter som understøtter de store arrangementer på tværs af skoler/distrikter. Fra brugerbestyrelse til borgerrepræsentation Vi etablerer og understøtter bæredygtige og supplerende former for involvering af bestyrelsen som Bestyrelserne udvælger forud for de årlige dialogmøder de(n) væsentligste ændring(er) (case) i forhold til arbejdet med politisk vedtagne forandringer som udgangspunkt for den udviklende dialog med Undervisnings- og Børneudvalget.
aktiv borgerrepræsentation. Vi har fokus på elevrådsarbejdet og elevdemokrati. Vi har fokus på elevrådsarbejdet og en bedre kobling mellem elevråd og ungeråd. Bestyrelsesmedlemmer med i planlægning af dialogmøder. Bestyrelseskurser som understøtter innovationssporet omkring Fremtidens Folkestyre. Forældre involveres i arbejdsgrupper nedsat af bestyrelsen. Cafémøder, hvor elevrådsrepræsentanter præsenterer forskellige temaer fra skolereformen. Videndeling på kontraktholdermøde. Bæredygtig arbejdskultur som peger ind på Det Fælles Vi I fællesskab og ved at have tillid, skabe relationer, dele resurser og tænke nyt udvikler vi en bæredygtig arbejdskultur, hvor observation, feedback og sparring med fokus på kerneopgaven gennemsyrer vores opgaveløsning, så den bliver bedre, mere effektiv og mere innovativ. Ledelsesteamet deltager i ledelsesudviklingsforløbet Bæredygtig arbejdskultur arrangeret af HR. Ledelsen vil igennem vores ledernetværk samle og dele viden omkring Bæredygtige Arbejdskulturer. I arbejdet med MinUddannelse skal vi vidensdele den fælles faglighed samt skaber relationer på tværs internt og eksternt. Fortsat arbejde med fokus på MinUddannelse, som værktøj til deling af undervisningsforløb. Skriftlige standarder i forhold til at dele forløb på MinUddannelse. Kommune 3.0 Medarbejderne forstår Kommune 3.0-tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde. Vi udarbejder en strategisk handleplan i forhold til at bringe viden og kompetencer fra Playmakere og Kommune 3.0- praktikere i anvendelse.
Eksempel på et udviklingsmål formuleret i samarbejde mellem flere skoler Fælles kompetenceudvikling mellem flere skoler Forløbet skal ses som et led i elevernes undersøgende tilgang til omverdenen. (Fælles udviklingsmål for Knudsøskolen, Bjedstrup, Gl. Rye og Mølleskolen) Det er vores klare opfattelse af at indførslen af en mere entreprenant tilgang og større fortrolighed med anvendelsen af nye teknologier både kan sikre eleverne relevante kompetencer og samtidig gøre undervisningen fordrende for nysgerrighed, medbestemmelse og virkelyst. Der ligger en særlig værdi for eleverne på de 4 skoler i, at vi i fællesskab skaber et fundament for eleverne i deres grundskoletid, som kan danne afsæt for dem i deres videre skoleforløb. I et samarbejde mellem Knudsøskolen, Gl. Rye skole, Bjedstrup Skole og Mølleskolen opkvalificerer vi natur/teknologilærernes viden inden for brugen af data og teknologi. Konkret har natur/teknologi-faggruppen udtalt ønske om et kompetenceløft vedrørende digital dataopsamling og programmering. Kompetenceløftet vil bestå af: Oplæg Fælles kvalificering af forløb Sidemandsoplæring