Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Relaterede dokumenter
Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Læsevejlederen som ressourceperson

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Strategi for Sprog og Læsning

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Handleplan for læsning

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Læsevejlederens funktioner

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læse-skrivehandleplan

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Kompetencecenter på Sebber Skole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsebånd Friskolen Østerlund

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Læsepolitik for Christianshavns skole

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Støtteundervisning på Den lille Skole

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Lolland Kommunes læsestrategi

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Læsehandleplan 2011 / 2012

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Status for sprog og læsning i indskolingen

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Sortedamskolens ressourcecenter

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Egtved Skoles læsepolitik

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

Læsepolitik og handleplan

Skolens samlede evaluering

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

Transkript:

Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling og handlemuligheder. Mål: At konsolidere og udvikle skolens læseindsats gennem forebyggende arbejde og udvikle den foregribende og indgribende indsats med henblik på inklusion. 1 At gøre vores elever til gladere og bedre læsere! At hæve niveauet for elevernes læsekompetencer målt gennem test. Status: Ellemarkskolens læseresultater er under gennemsnittet i forhold til både det kommunale og det landsdækkende gennemsnit, hvorfor vi fortsat har en udfordring. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at ca. 30% af Ellemarkskolens elever er tosprogede og generelt ikke scorer på niveau med etnisk danske elever. Ellemarkskolens ressourcepersoner: 3 læsevejledere Specialundervisningslærer Koordinator for specialpædagogisk indsats Bibliotek/pædagogisk servicecenter Testlærer Tosprogslærere Lærere til Læseløftet Lærere til Matematikløftet IKT-lærere. Eksisterende tiltag: Læsevejlederne er knyttet til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Læsevejlederen går med ud i klasserne og gennemfører læsekurser i lærerne. Der arbejdes med læseløftet for elever med behov. (indskolingen) Skolen er med i et udviklingsforløb vedr. genrepædagogik. Kursus i faglig læsning for alle lærere (Elisabeth Arnbach) Kursus i faglig læsning i naturfag (Niels Olsen) Lekticafé Etablering af skole/hjemvejleder til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn. Læsebånd på mellemtrinnet Majløsning Medaljelæsning Testlærer etablerer særlige forløb for tosprogede elever 1 Forebyggende indsats: hvilke tiltag har skolen for at styrke alle elevers læse- og skrivekompetencer Foregribende indsats: elever som snubler i deres læse- skrivetilegnelse og som har brug for en særlig opmærksomhed og undervisning i en kortere periode. Indgribende indsats: elever som har store læse- og skrivevanskeligheder, som skal tilbydes specialpædagogisk støtte 1

Ansvarsområder: Dansklæreren tilrettelægger den enkelte elevs læseundervisning og har en særlig forpligtigelse til i elevens øvrige faglærere at udvikle elevernes læsekompetencer ved at indføre og lære eleverne læse- og læringsstrategier, som efterfølgende skal anvendes i alle fag. Dansklæreren skal skolens læsevejledere og ressoursecenterlærere. Faglæreren er medansvarlig for indlæring af læse- og læringsstrategier som efterfølgende skal anvendes i de enkelte fag. Læsevejlederens opgave er at formidle teorier om læsning, skrivning, læseforståelse og de praktiske konsekvenser heraf i undervisningen. Hvad skal lærerne gøre i praksis! fremme drøftelsen i de enkelte team og igangsætte refleksioner omkring læringssyn, læsesyn, lærerroller og elevroller og deres konsekvens for undervisningen, metoder, materialer, organisering og lærerroller. iagttage børns læseudvikling og udvikling af læsestrategier, samt anvendelse af læseresultater i forbindelse med planer for klassen og den enkelte. være orienteret om og gøre opmærksom på relevante kurser for de forskellige faggrupper. Forældreinddragelse: Læsevejlederne tilbyder kursus for forældrene i børnehaveklasserne omkring bogstavindlæring og den første læsning. vejleder forældrene i at støtte barnets læseudvikling/læsetræning. Skolehjemvejledere arbejder opsøgende i forhold til børn i 1.klasse, som ikke udeviser fremgang. Overgange: Ved skift af dansklærer holdes et overdragelsesmøde, hvor eleverne gennemgås og læseresultater fra de foregående år gennemgås. Elever med specifikke vanskeligheder diskuteres. Elevplan, klassekonference og testresultater overdrages. Læsevejleder kan inddrages. Tiltag til fremme af elevernes læselyst og læsefærdigheder: Hvert år i maj måned indlægges et læsebånd for hele skolen. Hver dag læser alle i fjerde lektion. Læsemåneden planlægges og organiseres af læsevejledere i skolebiblioteket. Alle klasser på mellemtrinnet har 15 uger med ½-times læsebånd dagligt, herunder genrepædagogik og læsemedaljer Skolens indsatser i den inkluderende skole: Gennem de senere år er der sket en omprioritering af skolens specialundervisningsresurse med henblik på at etablere specialpædagogiske tiltag i så tæt tilknytning til klassen som muligt. Dog tages elever stadig ud af klassen til læseløftet, matematikløftet og i forbindelse med introduktion af IT-rygsæk. Kompensatorisk IT: Elever, som via skolens specialcenter og efter vejledning fra PPR vurderes at kunne drage nytte af IT-kompenserende undervisning, tilbydes en computer samt vejledning i brug af IT-kompenserende undervisningsprogrammer. Derudover drager mange af skolens elever nytte af de hjælpeprogrammer, der ligger på alle skolens undervisningscomputere. Alle 3.klasser modtager kursus i brug af IT (CD-ord) v. IKT-lærere 2

Test og evaluering: Årgang De nationale test (uge 15-16) Skriftsproglig udvikling Staveprøve (uge 20-21) 0 - KTI (primo) - Læseevaluering: Store bogstaver (primo) Vokaler (primo) Find billedet (primo + ultimo) Alle bogstaver (ultimo) Konsonanter (ultimo) 1 - Ordlæseprøve 1 (februar 2012) Orddiktat 1 2 2.klasse Ordlæseprøve 1/2 (februar 2012) ST2 3 2.klasse (re-test) Ordlæseprøve 2 (februar 2012) ST3 4 4.klasse Ordlæseprøve 2 (februar 2012) ST4 5 4.klasse (re-test) Ordlæseprøve 2 (februar 2012) ST5 6 6.klasse - ST6 7 6.klasse (re-test) - ST7 8 8.klasse - ST8 Kommende tiltag Udarbejde Ellemarkskolens kanonlæsning i forhold til indskoling, mellemtrin og udskoling Faglige læsekurser. Læsekampagner i skolebiblioteket IT-vejleder afholder relevante kurser Bibliotek og læsevejledere kan være behjælpelige med organisering af specielle tiltag, f.eks højtlæsning, parlæsning, Store klasser adopterer små klasser, Lærere og lærerteams tilbydes relevante kurser. 3

Indskoling: Undervisningen i dansk indeholder læse- og skriveundervisning med henblik på at sikre effektiv læse- og skrivestrategier, smat læseforståelsesstrategier med henblik på at gøre eleverne til selvstændige skriftsprogsbrugere. Læsehandleplan for 0. klasse At være sikker i alle bogstaverne ved skoleårets slutning Bogstavnavne, bogstavlyde og evt. håndfonemer Vokaler og konsonanter Bh.klasselederne i samarbejde med kommende dansklærer og læsevejleder. Hele året Store og små bogstaver Materialer: Mærk lyden- Bogstavmusikanterne Kursus i bogstavindlææring for 1. bh. Klasseleder Og dansklærer 2. Forældre Læsehandleplan for 1. klasse At knække koden Hele året Læsevejleder At opnå en selvstændig læsefærdighed At forstå det læste En systematisk læseindlæring på et lydligt grundlag gennem læsebogen Den første læsning Tankekort Betydningsordkort Dansklærerne i samarbejde med forældrene Januar - juni Læseløftkurser for enkeltelever Dansklæreren Hele året Læsevejleder Læsehandleplan for 2. klasse At opnå en automatiseret læsefærdighed Dansklærer i samarbejde med forældre Hele året Læsevejleder At forstå det læste En fortsat systematisk læsetræning ud fra Den første læsning 2 og div. litteratur (eks. Mis med de blå øjne ) Tankekort betydningsordkort m.m. Dansklærer August - december Hele året Kortere læseløftkurser for enkeltelever 4

Mellemtrin: Undervisningen i dansk indeholder læse- og skriveundervisning med henblik på at øge elevernes læseforståelsesstrategier og læselyst. Læseforståelsesstrategierne indeholder fortsat undervisning i læse- og læringsstrategier, genreundervisning, IT-søgning både i forhold til at læse skønlitteratur og faglig læsning. Læsehandleplan for 3. 6. klasse At arbejde med læseforståelsesstrategier og læselyst og modvirke bogdropningen på mellemtrinnet. Læse- og lærings strategier, genreunder visning, ITsøgning både i forhold til skønlitteratur og introducerer teknikkerne for klassen i læsevejlederen. I 3-4. klasse arbejdes med læseforståelsesundervisning. Det er muligt at lave flere læsekurser i løbet Læsevejleder. Materialer: Læsningens landskab. At læse for at lære. At sikre at 80 % af eleverne bliver sikre læsere på mellemtrinnet. At være opmærksom på elevernes forskellige læsevaner og på, at tosprogede elever hyppigt læser på andre måder end etnisk danske børn. At styrke elevernes læseog skrivekompetence og give redskaber til at kunne tænke metakognitivt. (reflektere over egen læsemåde) faglig læsning. Undervise bevidst i læseforståelse med fokus på faglig læsning, så teknikkerne kan anvendes i alle fag. Undervise eleverne i at kunne organisere deres viden. Motivere med læselyst og skriveglæde gennem mangfoldige oplevelser med læsning. Arbejde med funktionelle læseog skrivefærdigheder og alderssvarende læsestrategier. modellerer strategierne med hjælp fra læsevejlederen, som går med ud i klassen. underviser eleverne i læseforståelse med hjælp og vejledning fra læsevejlederen. af skoleåret. I 5. klasse følges op på teknikkerne. Dette kan ske flere gange i løbet af skoleåret alt efter behov. I 6.klasse arbejdes løbende med de tillærte strategier både på skønlitterære tekster og på faglige tekster. Materialer: Læsningens Landskab og Læs med/på. At læse for at lære. Læsevejleder. Materialer: Læs med/på. At læse for at lære. 5

Udskoling: Undervisningen i dansk indeholder læse- og skriveundervisning med henblik på at øge elevernes læseforståelsesstrategier og fortsatte læselyst. Læseforståelsesstrategierne indeholder fortsat undervisning i: IT-søgning og genreundervisning både i forhold til at læse skønlitteratur og faglig læsning. Læsehandleplan for 7. 9. klasse At styrke læselyst og skriveglæde At eleverne læser i fritiden At styrke læsekompetencen med henblik på funktionel læsekompetence. Læse, forstå og reflektere over tekster. Læseforståelsen Eleven lærer at tilnærme sig en tekst ud fra tekstens genre, tekstype og fremstillingsform. Aktiv læser vide hvornår man forstår/ikke forstår og hvad man skal gøre. Flydende læsning Styrke læsehastigheden Planlagt regelmæssig oplæsning. Læsekampagne i maj Sætte tid af til at der læses uden at lægge bånd på, hvad der læses Styrke de tre centrale læsemåder: 1. finde information 2. (læse på linjerne) 3. tolke og drag slutninger (læse mellem linjerne) 4. reflektere over form og indhold og vurdere tekster kritisk (læse bag linjerne) Definere læseformål, anvende forskellige læsemåder Læseteknikker Læseforståelsesstrategier Eksplicit undervisning i centrale principper i forståelses- og læseprocessen. Avisen tekst - struktur, søgning, diagrammer, fremmedord og begreber, problem virkning årsag, påstand bevis/argumentation. introducerer teknikkerne for klassen gerne i læsevejlederen. modellerer strategierne med hjælp fra læsevejlederen, som kan gå med ud i klassen. Kontinuerligt arbejde gennem hele udskolingen. Læsevejleder. Materialer: Læs med/på. Faglige læsekurser i læsevejleder Læsevejleder. Materialer: Læs med/på. Faglige læsekurser i læsevejleder 6

Tjekke egen forståelse (læse igen, spørge andre) Systematisk og megen læsning af tekst med passende sværhedsgrad. Oplæsning med intonation, pauser, retoriske virkemidler. Udvikling af hensigtsmæssige strategier i relation til læsning i fagene. Hastighedstræning fartkort gentagen læsning læse tekster for at øge hastigheden. Specifikke fagterminologier førfaglige begreber Ordkendskabskort Grafiske modeller læringsstrategier introducerer teknikkerne for klassen gerne i læsevejlederen. Hvert fag udvikler sin handleplan. 7

8