VELKOMMEN til HOLMETRÆET ET GODT BØRNELIV I HOLMETRÆET VENSKABSPOLITIK
HOLMETRÆET Holmetræet er stammen om det, der spirer og udvikler sig! Holmetræet er en samlet institution, der hver dag har som målsætning at have glade børn, der trives og udvikler sig i et godt fællesskab. Børnekulturen i Holmetræet er vigtig for os at være bevidste om og tage ansvar for. En børnekultur hvor vi arbejder efter følgende værdier: > > > Læring, respekt og glæde Troværdighed, anerkendelse og trivsel Mangfoldighed, nærvær og fællesskab ET GODT BØRNELIV I HOLMETRÆET Vi vil gerne give børnene i Holmetræet de bedste betingelser for et godt børneliv. De skal ud og mærke verden ja, udfordres på alle måder. Nysgerrighed, kreativitet, fantasi, leg, engagement og glæde vil præge vores samvær med børnene. Tryghed En forudsætning for et godt børneliv er først og fremmest, at barnet oplever et varmt, trygt og positivt miljø, og at barnet bliver set, hørt og svaret. Det betyder i praksis; - at barnet bliver mødt af nærværende voksne, som er oprigtigt interesserede i at udvikle barnets færdigheder og selvværd. - at der i Holmetræet er en imødekommende og venlig omgangsform, så barnet oplever en respektfuld og anerkendende holdning. 2
I HOLMETRÆET SKAL ALLE BØRN HAVE OPLEVELSEN AF AT HAVE EN VEN OG VÆRE EN DEL AF ET TRYGT OG LÆRERIGT FÆLLESSKAB. 3
RELATIONEN Det er i relationen med betydningsfulde voksne og børn, at barnet lærer sig selv at kende. Her tænkes i første omgang på forældrene, som er de vigtiste, men personalet og vennerne spiller også en meget stor rolle. Vi ligger derfor stor vægt på barnets samspil og relation med andre børn og voksne. Vi mener, at børn skal støttes og opmuntres til at have meninger og viden om sig selv i forhold til omverdenen, når de prøver at udtrykke sig f.eks. til morgensamling, i en leg eller i en konflikt. Det lille vuggestuebarn skal støttes og hjælpes med at tage kontakt til de andre børn på en hensigtsmæssig måde. Det større børnehavebarn skal støttes og opmuntres til at indgå i legerelationer, hvor det kan give inspiration til legen. Samtidig skal barnet lære, at det kan være nødvendigt at tilsidesætte egne behov, så der bliver plads til, at andre børn får opmærksomhed og kommer til orde. Det betyder noget for udviklingen af venskaber, at føle tilknytning og at føle sig betydningsfuld i et forpligtende fællesskab. Eksempel fra Børnehaven Vi hjælper børnene med at opnå kendskab til de andre børn gennem planlagte aktiviteter og i fokusgrupper. Igennem de styrede relationer lærer børnene mere omkring sig selv og om de andre børn. De nyskabte relationer åbner op for nye venskaber, udvider børnenes horisont og skaber trygge børn i det store fællesskab. 4
ROBUSTHED Den verden, som barnet senere skal ud og virke i, stiller store krav til dets personlige-, samarbejds-, kommunikations- og refleksionsevner. For at udvikle de evner er det vigtigt at se det unikke i barnet og hjælpe det med at udvikle sin særlige individualitet og selvstændighed. Barnets medbestemmelse og selvforvaltning skal støttes. For det er, når barnet afprøver sig selv og undersøger tingene, at det for alvor lærer livet, omverdenen og sig selv at kende. Det skal udfordres og samtidig bakkes op, så det får mod til at turde. Det skal både udvikle selvtillid og selvværd gennem succesoplevelser. Eks. fra Vuggestuen: Sara på 1 år øver sig i at reje sig op og gå rundt ved at støtte sig til møblerne. Hun slipper, vakler og sætter sig ned. Op igen forfra. Den voksne støtter, så hun kommer derhen, hun vil. Efter kort tid behersker hun det selv, og hun nøjes nu ikke med at gå rundt på egen stue men tager en tur ud i den store verden. Først en lille tur, så en lidt større op af gangen og til sidst kan hun finde rundt i hele huset. 5
LEGEN Det er gennem legen, vi lærer at leve. Legen er barnets mest betydningsfulde aktivitet, hvor læreprocesserne sker ved, at barnet afprøver forskellige muligheder ved hjælp af fantasien. Igennem legen skabes en forestillingsverden, hvor barnet kan øve sig i at være menneske, forhandle, komme med idéer, tage roller osv. I Holmetræet har vi hver formiddag aktiviteter/lege på programmet. Her er alle med, på forskellige niveauer og barnet præsenteres både for yndlingsaktiviteten og lege, som det ikke har prøvet før, eller ikke selv opsøger. I legen og ved brug af fantasi bearbejder barnet ting fra hverdagen, som er svære. Barnet forsøger sig gennem flere forsøg at komme frem til en løsning på et problem. Barnet lærer gennem kreativiteten og ved brug af fantasien i forskellige aktiviteter sig selv bedre at kende. Eksempel fra Vuggestuen Fire af de ældste børn er samlet i legegruppen. Den voksne sætter en leg i gang med taskerne. Børnene får hjælp til at lege, at de køber mad i butikken. De fylder klodser og dyr i taskerne og bevæger sig rundt på stuen for at finde flere ting. Den voksne spørger ind til legen for at give inspiration, når den er ved at gå i opløsning. De små børn lærer at lege sammen og se hinandens potentialer, når personalet støtter og udfordrer dem. Eksempel fra Børnehaven En gruppe drenge leger med biler inde på stuen. De bygger huse, broer og garager på biltæppet. De taler om bilernes farver og at de kører stærkt. Om hvilke biler der holder ude å parkeringspladsen og hvem de tilhører. De besøger hinanden i legen, forstiller sig hinandens hjem, imens de bearbejder deres virkelige oplevelser om familie, fars eller mors bil. Ideer om at besøge hinanden rigtigt starter her. I vuggestuen støtter vi legen i små legegrupper: fire børn med en voksen i et planlagt tidsrum. Den voksne leger med, imens hun observerer, hvad der sker i legen, og hvad den enkelte i gruppen har brug for hjælp til for at forstå legens indhold. I småbørnsgruppen støtter vi legen ved at iscenesætte legeaktiviteter, som børnene selvstændigt kan deltage i. Den voksne betragter på afstand og støtter op ved behov. I børnehaven inddeler vi børnene i trivselgrupper/legegrupper for at hjælpe børnene med at se hinanden i nye situationer. De opnår et større kendskab til hinanden i grupperne, og nye venskaber fremmes gennem den fælles oplevelse. 6
SAMARBEJDE Forældresamarbejde Vi lægger vægt på, et åbent samarbejde med jer forældre og forældrerådet. Vi prioriterer at give jer daglig information omkring jeres barns liv i institutionen, for at I kan tage del i jeres barns hverdag. Vi forventer til gengæld at få de nødvendige informationer om familien/barnet for at nå frem til en fælles forståelse af, hvad der gavner netop jeres barn. Vi opfordrer forældrene til legerelationer ud over bedstevennerne, da det styrker sammenholdet i Holmetræet. Opfordringerne tager selvfølgelig udgangspunkt i observationer af børnenes samspil i børnehaven. Personale En afgørende forudsætning for, at vi kan leve op til disse værdier og give børnene i Holmetræet et godt børneliv, er, at der er et godt arbejdsmiljø og en god ledelse, der bakker op om den faglige udvikling. Derfor er det også af værdi, at personalet har faglige ambitioner, og at de får mulighed for at få dem opfyldt. 7
VENSKABSPOLITIK (MOBBEPOLITIK) I Holmetræet har vi i personalegruppen udarbejdet en venskabspolitik, som skal forebygge, at mobning blandt børnene finder sted. Da venskabspolitikken ligger op til et samarbejde mellem forældre og personalet har Holmetræet fået sparring gennem forældrerådet, som har inspireret til politikken og til sidst godkendt det endelig resultat. Målsætning: Holmetræet skal være mobbefrit område. Alle, såvel forældre, børn som personale skal være med til at gøre Holmetræet til et rart sted at være. Mobning blandt børn er de voksnes ansvar, og vi arbejder målrettet for at forebygge mobning og styrke børnenes sociale kompetencer. Målet er at pædagoger, forældre og børn: ved hvad mobning er ved at mobning ikke tolereres er med til at forebygge og standse mobning er med til at skabe gode og inkluderende børnefællesskaber DEFINITION MOBNING KONFLIKT - er en gentagende, systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person skal opholde sig. Mobning er et overgreb, som kan give mén. foregår mellem to parter, der er nogenlunde lige stærke fysisk og psykisk. Konflikt er nødvendig for udvikling. DRILLERIER er ofte spontant og tilfældigt. Det er at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. 8
LÆRINGSMÅL FOR BØRNEGRUPPEN: TOLERANCE - at se og acceptere forskelligheder i børnegruppen og behandle hinanden som ligeværdige. Se forskelligheder som en styrke for både det enkelte barn og gruppen. RESPEKT - at acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen. At være en god kammerat over for alle. At rumme forskelligheder og respektere andres forskellighed og væremåde. OMSORG - at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn både de små, store og jævnaldrende. MOD - at sige fra og markere egne grænser og sige til når man ser børn, der overskrider andres grænse. At være en god kammerat der reagerer på uretfærdighed. 9
SPILLEREGLER I SAMVÆRET FOR BØRNEGRUPPEN Vi fokuserer på de positive ting i børnenes samvær med hinanden. Hjælper børnene med at se de positive ting ved de andre børn, også de børn som ikke altid opfører sig pænt. Gennem den positive opmærksomhed forebygger vi mobning, og at nogle børn ekskluderes fra fællesskabet grundet personlige problemstillinger. ALLE børn i Holmetræet har noget godt at tilbyde, nogle gange skal man blot have lidt hjælp med at se det. at kontakte hinanden på en hensigtsmæssig måde at sige fra når deres grænse overskrides at respektere et nej at få øje på hinandens kompetencer at hjælpe hinanden 10 10
VENSKABER FORTALT AF BØRNENE Caroline, 4 år. Venner er dem, man leger med. Jeg har nogle venner og nogle bedstevenner. Bedstevennerne er søde, vi leger rigtig godt sammen og kan godt lide de sammen ting. Julie, 5 år. En ven er den, man leger med. Jeg har nogle, som jeg leger meget med. Vi leger tit sammen, fordi de er søde, og vi har det sjovt sammen. Jeg ville ønske, at de tit kommer hjem og besøger mig. Det kan jeg rigtig godt lide, for så kan de se mit legetøj. Lauritz, 5 år. Alle børn i Holmetræet er mine venner. Tror at alle børn i verden ville være mine venner, hvis jeg gav dem noget slik, for så er jeg jo sød. Når jeg er sød, vil børnene gerne lege med mig. Kasper og Frederik taler sammen om det at være venner. Hvorfor er I gode venner? Drengene kigger på hinanden hen over madpakken og smiler, som om det da er logisk. Derefter siger Kasper det er fordi vi er gode til at lege. 11
FOREBYGGELSE AF MOBNING - PERSONALETS OPGAVE Holmetræets personale har til opgave at udvikle børnefællesskaber, der bygger på tolerance, respekt, omsorg og mod. Personalet er ansvarlige for at skabe et miljø, hvor der hersker en positiv og imødekommende stemning. Det betyder, at personalet må engagere sig i mødet med børn, forældre og hinanden. Personalets nærvær og omsorg er vigtige forudsætninger for børnenes trivsel, tryghed og evne til at indgå i lege-fællesskaber. Derfor må personalet have øje for det enkelte barns behov for trøst og opmuntring. Personalet vil: hjælpe børnene med at se hinandens signaler og grænser støtte børnene i at kontakte hinanden på en god måde fremhæve det enkelte barns kompetencer og stærke sider være gode rollemodeller. Tale pænt til hinanden og børnene deltage i børnenes leg. Støtte og vise hvordan man kan lege sammen lytte til børnenes ideer og lære dem at lytte til hinanden arbejde med materialet fra Red Barnet/Maryfonden arbejde med berøring og massage, ud fra teorien om at den man rører, mobber man ikke 12
13
FORBYGGELSE AF MOBNING - FORÆLDRENES OPGAVE Forældre er en vigtig medspiller, hvis man vil forebygge mobning. Derfor er det vigtigt, at forældre tager et medansvar og engagerer sig i hele børnegruppen og gør en indsats, der rækker ud over eget barn. Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs med alle i børnegruppen. Det er en god erfaring for dit barn at få forskellige legeoplevelser med mange forskellige børn. Samtidig er du med til at sikre, at alle børn i gruppen har legeaftaler og dermed en plads i fællesskabet. Tal ikke dårligt om de andre børn i vuggestuen eller børnehaven eller om deres forældre. Negative ord om dit barns kammerater bliver let til modvilje mod bestemte børn. Støt i stedet dit barn i at være positiv og åben overfor alle. Kan du f.eks. alle kammeraternes navne? Siger I hej til alle børn og voksne, når du bringer og henter dit barn? Indfør social fødselsdagspolitik, hvis I inviterer til fødselsdag i weekenden. Fødselsdage betyder meget for børnene. Både som fødselsdagsbarn og som gæst. Det gør ondt på det barn, der ikke inviteres med. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Børn, der er udenfor i børnegruppen, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en god kammerat. Børn, der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, vokser indeni og udenpå! Vær åben og positiv når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Det er meget sårbart at stille sig op på et forældremøde og fortælle, at ens barn er ked af det og har brug for legeaftaler og kammerater. Det er lettere, hvis de andre forældre er lydhøre og åbne. Tag et medansvar for at Holmetræet er et godt miljø at trives i. Hils på børn og voksne om morgenen. Vær med til af forhindre at der bliver skabt et dem og os mellem personalet og forældregruppen ved at investere tid og energi i Holmetræets udvalg, sociale arrangementer m.m. Tag ansvar for at Holmetræet ikke kun er jeres barns hus men også jeres families. 14 15
15
TEGN PÅ MODENHED Vi vil gerne skabe de bedste betingelser for børnene, når de står overfor et skift. For at sikre at barnet har den fornødne modenhed til at få en god start i en ny gruppe, har vi opstillet nogle tegn. Det er en konkret måde at arbejde med mål på, og det giver os et overblik over, hvad vi sammen med forældrene skal hjælpe barnet med frem mod start i en ny gruppe. En god start i småbørnsgruppen 1. Kan indgå i fællesskab: Smiler ved synet af de andre på stuen. Udtrykker ønske om at være med i lege. 2. Kan lytte til og forstå en kollektiv besked: Hjælper med at rydde op. Sætter sig på gulvet til samling. 3. Er robust: Har lyst til at prøve noget nyt. Viser med krop og sprog hvad det kan og vil. 4. Kan koncentrere sig: Lytter og er stille eller byder ind ved historiefortælling. Deltager i rytmik. 5. Er nysgerrig og interesseret i verden omkring sig: Kigger på når noget nyt præsenteres. Stiller spørgsmål. En god start i børnehaven 1. Indgå i et fællesskab: sige hej til andre børn på stuen. Have lyst til at deltage i lege, kan spise med sine venner, følge aftaler. 2. Lytte til, forstå og udføre en kollektiv besked: Slippe legen og f.eks. hjælpe med at rydde op, tage tøj på. 3. Robushed/selvstændighed: Finde den ledige plads til samling, hente en voksen hvis nogen græder, ikke tage andres legetøj. 4. Kan koncentrere sig/samling: Vente med at tale før det bliver ens tur, lege en leg uden at blive forstyrret af det der sker omkring barnet. 5. Nysgerrig og interesseret i sin omverden: Stille spørgsmål til bøger og fortællingen. 16
17
En god start i førskolegruppen 1. Indgå i et fællesskab: overholde gruppens regler, deltage i lege og gruppeaktiviteter, udvise forståelse og accept for andres behov/forskellighed og reagere på andres følelser og behov. Kunne tilsidesætte eget behov. 2. Lytte og handle ud fra kollektive beskeder: Fokusere på den der taler, udfører handling ud fra beskeden og tilsidesætte andre ting der kræver opmærksomhed. 3. Være selvstændig og handle derefter: Gå på toilettet ved behov, for lade/sige fra i en leg man ikke vil deltage i, fortælle en voksen hvis man er ked af det/har brug for hjælp. Indbyde andre i en leg. 4. Koncentrere sig: Følge med i historier, sidde fordybet i lege eller i samling over længere tid og selv tage tøjet af og på trods besvær. 5. Nysgerrig og interesseret i andre/omverden: Vil gerne høre hvad vennen lavede dagen før, stiller spørgsmål til f.eks. bøger og udflugter. En god start i skolen 1. Indgå i et fællesskab og følge de sociale spilleregler f.eks. vente på tur, indgå i regellege, kunne give plads til andre. 2. Modtage og handle ud fra en kollektiv besked og kommunikere om egne behov og sammenhænge i omverden. 3. Er robust/handle selvstændigt ud fra en tro på egen vurderinger f.eks. hente hjælp og være praktisk selvhjulpen. 4. Kan koncentrere sig i et rimeligt intervalg, f.eks. færdiggøre små opgaver, spille spil færdige. 5. Er nysgerrig og interesseret i verden omkring sig. Sætter spørgsmålstegn ved andres handlinger. Skaber dialog omkring historier og kan sammenligne andres oplevelser med egne. 18
19
I Holmetræet arbejder vi ud fra, at dialogen mellem forældre og personalet/ledelsen aldrig kan erstattes af skriftligt materiale. Derfor indbyder vi til, at I som forældre henvender jer ved spørgsmål i dagligdagen og evt. til denne pjece. Kontakt stuens personale eller pædagogisk leder: Mette Ruggaard. Tlf. 41856853. Mail: merug@aarhus.dk Læs også andre pjecer ved indgangen eller på vores hjemmeside: Holmetræet.dk 20