GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 1. kvartal 21 NOTAT Dato 27. april 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk. Statistikken omfatter data til og med februar 21 og omfatter målgrupperne: A-dagpenge, kontanthjælpsmodtagere (herunder personer i revalidering), sygedagpengemodtagere, personer i fleksjob og personer på ledighedsydelse samt personer forsørget af førtidspension. For alle områder vil antallet af ydelsesmodtagere blive afrapporteret. For områderne A- dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge vil antalsudviklingen endvidere blive sammenlignet med udviklingen i sammenligningskommunerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af kommuner med samme rammevilkår 1. For disse tre områder vil mål for varigheden af ydelsesforløbene og aktiveringsgraden blive afrapporteret (aktiveringsgraden for sygedagpengemodtagere vil dog først blive afrapporteret fra 21). For området fleksjob og ledighedsydelse vil antalsudviklingen og den gennemsnitlige varighed for ledighedsydelsesforløbene blive afrapporteret. For førtidspensionsområdet vil kun antalsudviklingen blive afrapporteret. 1 Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø,, Glostrup, Greve. Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 1
Forsørgelsesydelser Forsørgelsesydelserne er opgjort efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger i alderen 16-66 år. I Figur 1 er udgifterne i opgjort i forhold til gennemsnittet af udgifterne i kommunerne i sammenligningsgrundlaget vægtet efter befolkningsstørrelse. Perioden, der ses af figuren, er perioden februar 29 til februar 21. Gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget udgøres af punktet. Den lodrette akse angiver udviklingen i udgifterne og ligger et forsørgelsesområde i den øvre halvdel af figuren betyder det, at væksten i udgifterne har været større eller faldet har været mindre i end i sammenligningskommunerne. Den vandrette akse angiver udgiftsniveauet pr. borger og ligger et forsørgelsesområde i den højre halvdel af figuren betyder det, at udgiftsniveauet er højere i end i sammenligningskommunerne. Figur 1: Forsørgelsesydelser klynge/ indekseret, februar 21 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension A-dagpenge Ydelser i alt Udvikling februar 29 til februar 21, pct,6 Niveau februar 29 til februar 21,4,2, -,6 -,4 -,2,,2,4,6 -,2 -,4 -,6 Som det fremgår af Figur 1 ligger forsørgelsesydelserne under gennemsnittet hvad angår udgiftsniveauet (-,16; -,5). Udgiftsniveauet ligger 16 pct. under gennemsnittet, mens udviklingen er 5 pct. lavere end gennemsnittet. De to områder; A-dagpenge (-,23; -,29) og ledighedsydelse (-,33;,1) ligger begge i venstre del af figuren, hvilket betyder, at udgiftsniveauet er lavere i end i sammenligningskommunerne, og at udviklingen fra februar 29 til februar 21 har været lavere end i sammenligningskommunerne. For områderne sygedagpenge (-,19;,14) og førtidspension (-,15;,1) er udgiftsniveauet lavere i end i sammenligningskommunerne, hvorimod udgiftsudviklingen er højere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne. For kontanthjælpsområdet (,5; -,14), der er placeret i figurens nederste højre del, gælder det, at udgiftsniveauet ligger lidt under gennemsnittet af sammenligningskommunerne (5 pct.), hvorimod udviklingen i udgifterne er 14 pct. lavere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Tabel 1: Forsørgelsesydelser pr. borger i alderen 16-66 år, februar 21 2
Forskel (a b) A-dagpenge 3.28 4.585-135 Kontanthjælp incl. revalidering 1) 2.35 1.957 393 Arbejdsmarkedsparate 868 615 253 Ikke-arbejdsmarkedsparate 1.482 1.342 14 Sygedagpenge 1.943 2.74-761 Ledighedsydelse 425 531-16 Førtidspension 5.439 6.25-586 Ydelser i alt 13.437 15.84-243 1) Totaltallet for kontanthjælp indeholder udgifterne til revalidering, der ikke er inkluderet i tallene for henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Af Tabel 1 fremgår det, at årsagen til, at udgifterne til forsørgelsesydelserne set under et er lavere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne, skyldes, at forbruget pr. indbygger til førtidspension, sygedagpenge og A-dagpenge er lavere i end i sammenligningskommunerne. Udgifterne til kontanthjælp er derimod større i end i sammenligningskommunerne. 3
A-dagpenge Pr. 1. august 29 overtog kommunerne ansvaret for aktiveringen af de forsikrede ledige. Fra 1. januar 21 overtog kommunerne en del af finansieringen af dagpengene til forsikrede ledige. Efter kommunernes overtagelse af en del af finansieringen af dagpengene vil staten kompensere kommunerne fuldt ud for udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i de første 4 uger efter hver indplacering i ny ledighedsperiode. I 21 finansieres de kommunale udgifter dog fuldt ud af staten de første 18 uger, i 211 de første 12 uger og i 212 de første 8 uger af ledighedsperioden. Efter udløb af den periode, hvor staten refunderer dagpengeudgifterne fuldt ud, kompenserer staten kommunerne med 75 pct. i de perioder, hvor den forsikrede ledige deltager i tilbud om aktivering eller er i løntilskud, og med 5 pct. i de passive perioder. Figur 2: A-dagpenge. Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen (bruttoledighed) Over 18 uger -18 uger 1.2 1. 8 6 4 2 Som det fremgår af Figur 2 er antallet af forløb, hvor personer modtager arbejdsløshedsdagpenge, steget fra 66 personer i februar 29 til 146 personer i februar 21. Andelen af ledige med et forløb med en varighed under 18 uger udgør ca. 68 pct. af det samlede antal berørte personer. Figuren viser ikke, hvor stor en andel af bestanden af forsikrede ledige, hvor kommunen ikke skal medfinansiere offentlige udgifter til A-dagpenge. Figuren viser andelen af A- dagpengeforløb, hvor varigheden er under henholdsvis over 18 uger. Det fremgår af figuren, at andelen af forløb over 18 uger er stigende og at andelen af forløb over 18 uger er steget betydeligt siden februar 29. 4
Figur 3: A-dagpenge. Antal ledige pr. 1. borgere 16-66 år, februar 21 35 3 25 2 15 1 5 Af Figur 3 fremgår det at antallet af forsikrede ledige udgør en lavere andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er årsagen til det lavere udgiftsniveau i. Figur 4: A-dagpenge aktiveringsgrad, februar 21 4 35 3 25 2 15 1 Aktiveringsgraden har betydning for, hvor stor en andel af forsørgelsesydelserne, der er berettiget til 75 pct. statsrefusion. Det fremgår af figur 4, at udviklingen i aktiveringsgraden i i løbet af de seneste kvartaler følger samme tendens som tendensen for sammenligningskommunerne. Det fremgår af figuren, at aktiveringsgraden i i februar 21 er markant højere end i februar 29. Dog ses et fald i februar 21 som ikke ses i sammenligningskommunerne. 5
Figur 5: A-dagpenge: Gennemsnitlig varighed, uger, februar 21 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Det fremgår af Figur 5, at den gennemsnitlige varighed af A-dagpengeforløbene ligger på et lavere niveau end den gennemsnitlige varighed i sammenligningskommunerne. Figur 6: A-dagpenge: Antal fordelt på varighed, uger, februar 21 6-8 uger 9-26 uger 27-52 uger Over 52 uger 5 4 3 2 1 feb.8 apr.8 jun.8 aug.8 okt.8 dec.8 feb.9 apr.9 jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 Det fremgår af Figur 6, at især antallet af forsikrede ledige med forløbsvarighed kortere end 26 uger er steget siden februar 29. 6
Kontanthjælp Området omfatter udgifter til forsørgelse til modtagere af kontanthjælp og revalidender. Kommune modtager 65 pct. statsrefusion af udgifterne til forsørgelse af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, mens der er 35 pct. statsrefusion af udgifterne til forsørgelse i passive perioder, dvs. i perioder hvor borgeren er ubeskæftiget, syg eller på barsel. Figur 7: Kontanthjælp. Antal fuldtidspersoner (bruttoledighed), februar 21 1.4 1.2 Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate 1. 8 6 4 2 Det fremgår af Figur 7 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 191 personer i februar 29 til 1.285 personer i februar 21. Stigningen har først og fundet sted i gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I februar 29 udgjorde gruppen af arbejdsmarkedsparate 41 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere, hvor de i februar 21 udgjorde 46 pct. 7
Figur 8: Kontanthjælp. Antal ledige pr. 1. borgere 16-66 år, februar 21 35 3 25 2 15 1 5 feb.8 apr.8 jun.8 aug.8 okt.8 dec.8 feb.9 apr.9 jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 Det fremgår af Figur 8, at kontanthjælpsmodtagerne udgør en større andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til forsørgelsesområdets placering i Figur 1. Figur 9: Aktiveringsgrad for kontanthjælpsmodtagere, februar 21 35 3 25 2 15 1 Aktiveringsgraden har betydning for, hvor en stor en andel af forsørgelsesydelserne, der berettiger til 65 pct. statsrefusion. Som det fremgår af Figur 9 er aktiveringsgaden i i fjerde kvartal næsten kommet på niveau med den gennemsnitlige aktiveringsgrad i sammenligningskommunerne. Den lavere aktiveringsgrad tidligere på året er - sammen med et højere antal en af årsagerne til et højere udgiftsniveau end niveauet i sammenligningskommunerne. Det bør understreges af den her angivne aktiveringsgrad er opgjort på grundlag af det samlede antal timer i aktivering, hvor i mod den aktiveringsgrad, som anvendes i Arbejdsmarkedsafdelingens resultatkrav er opgjort på grundlag af antallet af personer i aktivering. De to aktiveringsgrader er derfor ikke sammenlignelige. 8
Figur 1: Kontanthjælpsmodtagere: Gennemsnitlig varighed i uger, februar 21 5, 4,8 4,6 4,4 4,2 4, 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Det fremgår af Figur 1, at den gennemsnitlige varighed af kontanthjælpsforløbene er ca. 2 dage mindre i end i sammenligningskommunerne. Figur 11: Kontanthjælpsmodtagere: Antal fordelt på varighed i uger, februar 21-8 uger 9-26 uger 27-52 uger Over 52 uger 4 35 3 25 2 15 1 5 Det fremgår af Figur 11, at antallet af kontanthjælpsmodtagere med forløb længere end 26 uger er steget siden februar 29. 9
45-timers-reglen 45- timers-reglen drejer sig om ægtepar der har modtaget hjælp i 2 år, og hvor en ægtefælle, der ikke inden for de seneste 24 kalendermåneder har haft sammenlagt minimum 45 timers ordinært arbejde, bliver betragtet som reelt hjemmegående. Det betyder, at kontanthjælpen til den pågældende person falder bort. Kommunen har pligt til at sende varslingsbrev og vejlede om jobsøgning til ægtepar, hvis kontanthjælp kan falde bort. I 21 er foreløbigt 9 personer blevet varslet om 45 timers-reglen. Der er i løbet af 1. kvartal 21 ikke nogen, der har mistet kontanthjælpen på baggrund af 45-timers reglen. 1
Sygedagpenge For sygedagpengesager med en varighed på mindre end 5 uger modtager Kommune 1 pct. i statsrefusion. For sygedagpengesager mellem 5 og 52 uger modtager kommunen 35 henholdsvis 65 procent i statsrefusion alt afhængig af om sygedagpengemodtagerne er aktiverede eller ej. Når sygedagpengesagerne overstiger 52 uger, modtager kommunen ingen statsrefusion. Figur 12: Sygedagpengemodtagere, antal og varighed, februar 21 1. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Over 1 år 5-52 uger -4 uger Det fremgår af Figur 12, at antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 831 i februar 29 til 817 i februar 21. Det fremgår desuden, at andelen af forløb under 5 uger, hvor staten yder 1 pct. i statsrefusion, er steget fra 25,6 til 26,5 pct. af det samlede antal sager. Figur 13: Sygedagpenge. Antal pr. 1. borgere 16-66 år, februar 21 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 11
Det fremgår af Figur 13, at sygedagpengemodtagerne udgør en mindre del af befolkningen i alderen 16 66 år i end i sammenligningskommunerne. Forskellen mellem og sammenligningskommunerne varierer hen over året, men samlet set svarer udviklingen i til gennemsnittet i sammenligningskommunerne, hvilket forklarer områdets placering i Figur 1. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob kan oprettes i private og offentlige virksomheder. Kommunen yder løntilskud til arbejdsgiveren med 1/2 eller 2/3 af fagets overenskomstmæssige begyndelsesløn. Staten refunderer kommunens udgifter til løntilskud med 65 pct. Ledighedsydelse udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob, men som i en periode ikke er aktiv i et fleksjob, eller ikke er påbegyndt i et fleksjob endnu, personer som er visiteret til et fleksjob men som i en periode er sygemeldte, på barsel eller afholder ferie. Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse såfremt modtageren af ledighedsydelse ikke er aktiveret. Er modtageren aktiveret, refunderer staten 65 pct. af ydelsen. Staten yder 5 pct. refusion til kommunens udgifter til ledighedsydelse til personer, som modtager ledighedsydelse i ferieperioder. Figur 14: Antal personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse, februar 21 6 Ledighedsydelse Fleksjob 5 4 3 2 1 Af Figur 14 fremgår det, at antallet af personer i fleksjob samlet set har stagneret siden samme tidspunkt i sidste år det vil sige februar 29. Antallet af personer på ledighedsydelse har gennem 29 været faldende og udgør nu ca. 24,6 pct. af det samlede antal personer visiteret til fleksjob. I februar 29 udgjorde andelen af personer på ledighedsydelse 28,2 pct. af det samlede antal fleksjobvisiterede personer. Den økonomiske lavkonjunktur synes dermed ikke at have haft nævneværdig indflydelse på området og for de visiterede personers muligheder for at finde beskæftigelse. 12
Figur 15: Antal modtagere af ledighedsydelse pr. 1. borgere 16-66 år, februar 21 4 4 3 3 2 2 1 1 Det fremgår af figur 15, at andelen af modtagere af ledighedsydelse gennem det meste af året har udgjort en lavere andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til områdets placering i Figur 1 først i denne statistik. Figur 16: Ledighedsydelsesmodtagere: Gennemsnitlig varighed i uger, februar 21 4,8 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 Af Figur 16 fremgår det, at den gennemsnitlige varighed, som personer visiteret til fleksjob modtager ledighedsydelse før vedkommende finder beskæftigelse eller overgår til andet forsørgelsesgrundlag, er lavere i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til, at såvel udgiftsniveau som udvikling i antal er lavere i end i sammenligningskommunerne. 13
Førtidspension Figur 17: Førtidspension: Antal førtidspensionister, februar 21 2.56 2.54 2.52 2.5 2.48 2.46 2.44 Det fremgår af Figur 17, at antallet af førtidspensionister er steget med ca. 5 personer fra februar 29 til februar 21. Figur 18: Antal førtidspensionister pr. 1. borgere 16-66 år, februar 21 7 Klynge 68 66 64 62 6 58 56 54 Som det fremgår af Figur 18 ligger antallet af førtidspensionister i under niveauet i sammenligningskommunerne. 14