ResultatRevision 2011

Transkript

1 ResultatRevision 2011

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Plan for udarbejdelse og behandling Ministerens mål Ministermål - Arbejdskraftreserven Ministermål personer på permanent forsørgelse Ministermål unge på offentlig forsørgelse Ministermål ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Scorecard Resultatoversigten Mål 1 arbejdskraftreserven Mål 2 personer på permanent forsørgelse Mål 3 unge på offentlig forsørgelse Mål 4 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Besparelsespotentiale Aktiveringsgrad og Rettidighed i indsatsen Aktiveringsgrad Rettidighed i samtaler og aktivering Område: Holbæk Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø, Viborg Periode:

3 1. Indledning ResultatRevisionen (RR) udarbejdes en gang om året og har til formål, at følge op på og kommentere de i Beskæftigelsesplanen (BP) fastsatte mål. BP er i den forstand et budget for målsætninger og indsatsen, og RR er det kommenterede regnskab for resultaterne. RR2011 udarbejdes på baggrund af ministeriets centrale data fra for december 2011 i forhold til året før. Data til RR2011 på jobindsats.dk består af tre dele: Et scorecard, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. En resultatoversigt, hvor udviklingen i jobcentrets resultater sættes i forhold til udviklingen ift den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen for gennemsnittet samt det bedste jobcenter i klyngen. Et besparelsespotentiale, som bl.a. viser hvor mange penge Holbæk Kommune ville kunne spare i forsørgelsesudgifter, hvis Holbæk opnåede samme andel forsørgede som gennemsnittet for kommunerne i klyngen fordelt på de enkelte forsørgelsesgrupper. 1.2 Plan for udarbejdelse og behandling Proces for udarbejdelse og behandling af RR er beskrevet i Lov om Ansvar for og Styring af Den Aktive Beskæftigelsesindsats og ministeriet har meddelt følgende plan for RR2011: Tidspunkt Ultimo marts Senest 13. april Senest 27. april Senest 1. maj Senest 21. maj Senest 30. juni Senest 1. juli Senest 1. juli Aktivitet Data til resultatrevisionen trækkes i Jobindsats.dk. Data forventes at være tilgængelige medio marts Udkast til resultatrevisionen sendes til beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til resultatrevisionen til kommunen. Resultatrevisionen sendes i høring hos LBR. LBR s bemærkninger til resultatrevisionen sendes til kommunen. Resultatrevisionen godkendes af Kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesregionens og LBR s bemærkninger fremlægges i samme forbindelse. Den godkendte resultatrevision samt LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger offentliggøres. Resultatrevisionen fremsendes til RBR med LBR s bemærkninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller ikke præcise formkrav til udformningen af resultatrevisionen. Det forventes dog, at jobcentrene som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen, der kan trækkes på jobindsats.dk, og forholder sig til både jobcentrets positive resultater og hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Jobcentrene anbefales at forholde sig til de væsentligste problemstillinger, hvor: a) resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcentret b) resultaterne i jobcentret er mindre gode end sammenligningsgrundlagets c) resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet 3

4 1.3 Ministerens mål Af BP2011 fremgår ministerens 4 mål og Holbæk Kommunes målsætninger for udviklingen og niveauet på disse. I 2011 havde Holbæk Kommune følgende målsætninger: Ministermål - Arbejdskraftreserven Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 2,9 % fra december 2009 til december Ministermål personer på permanent forsørgelse Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en reduktion på 0,6 % fra december 2009 til december Heraf, max: 708 borgere i fleksjob 150 borgere på ledighedsydelse 3291 borgere på førtidspension Ministermål unge på offentlig forsørgelse Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,4 % fra december 2009 til december Heraf, max: 235 unge på a-dagpenge 610 unge på kontanthjælp 100 unge på sygedagpenge Ministermål ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 977 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 1,9 % fra december 2009 til december

5 2. Scorecard Scorecardet viser udvikling inden for ministerens 4 mål for Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre i klyngen. Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling på tværs af alle ministermålene, ligger øverst. Scorecarded viser både udviklingen og antallet af personer, men scoringen de forskellige kommuner imellem forholder sig alene til udviklingen og ikke om antallet af personer er højt eller lavt. Tabel 1: Scorecard for ministerens mål Scorecard - Holbæk Ministerens mål Jobcenter Arbejdskraftreserven Antal persone r Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Personer på permanent e forsørgelsesordninger Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersone r Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentli g forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Holbæk , , , ,7 1 Fredensborg 594-3, , , ,6 2 Glostrup 517-3, , , ,0 2 Greve , , , ,5 2 Hillerød , , , ,5 3 Herning , , , ,4 4 Furesø 587 0, , , ,1 5 Kolding , , , ,1 6 Frederikssun 805-1, , , ,9 7 Gladsaxe , , , ,2 8 Sorø 611-0, , , ,1 8 Viborg , , , ,2 8 Holstebro , , , ,2 9 Roskilde , , , ,2 10 Ballerup , , , ,7 11 Hele klyngen , , , ,8. Jobcenteret er samlet set tilfredse med at have den mest positive udvikling i klyngen af sammenlignelige jobcentre målt på tværs af udviklingen i ministerens mål. Holbæk Kommune har dog fortsat et for højt niveau (antal personer) på kontanthjælp og særligt unge ledige på tværs af forsørgelsesgrundlag. 5

6 3. Resultatoversigten Jobcenteret er samlet set tilfredse med udviklingen for ministermålene. Jobcenteret har på tværs af ydelser en høj aktiveringsgrad, og gennemfører således BeskæftigelsesPlanens målsætning om en tidlig, aktiv og virksomhedsnær indsats. Jobcenteret opfylder samtidig i høj grad den lovpligtige indsats om indsats til tiden med et fortsat marginalt forbedringspotentiale på rettidige samtaler til a-dagpengemodtagere og rettidig aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere. Resultatoversigtens forskellige elementer gennemgås enkeltvist i det følgende. 6

7 3.1 Mål 1 arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders ledighed. Dvs. de ledige, der står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 2,9 % fra december 2009 til december Resultat: Jobcenteret er samlet set tilfreds med udviklingen i arbejdskraftreserven. Antallet af personer i arbejdskraftreserven er 1292 og jobcenteret opfylder således ikke ministerens mål på 1243 personer, hvilket vurderes at skyldes den generelt mere negative udvikling på arbejdsmarkedet, end prognosticeret ved BeskæftigelsesPlanens vedtagelse. Udviklingen i arbejdskraftreserven er samlet set tilfredsstillende med et fald på 8%. Der er et markant fald for borgere på kontanthjælp, men også et fald på a-dagpengeområdet. Jobcentret har for begge forsørgelsesgrundlag en udvikling der ligger fint over gennemsnittet af sammenlignelige kommuner i klyngen. I datagrundlaget sammenlignes udviklingen med december 2010, og ikke med udgangspunktet for mål-beregningen, der var december Den negative udvikling på arbejdsmarkedet i 2010 giver således et højere antal (beregningsudgangspunkt) end antaget, og dermed også et større fald målt i procent fra 2010 til Jobcenteret opfylder således målsætning om et fald sammenlignet med december 2010, men ikke ift. december

8 3.2 Mål 2 personer på permanent forsørgelse Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension defineres som permanente forsørgelsesordninger. Mål: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en reduktion på 0,6 % fra december 2009 til december Heraf, max: 708 borgere i fleksjob 150 borgere på ledighedsydelse 3291 borgere på førtidspension Resultat: Heraf: 739 borgere i fleksjob 173 borgere på ledighedsydelse 3346 borgere på førtidspension (Kilde: Jobindsats.dk, december 2011 totalt 4258 afvigelse skyldes efterreguleringer i det centrale datagrundlag) Jobcenteret er samlet set delvis tilfreds med udviklingen i antallet af personer på permanent forsørgelse er antalsmæssigt stort set uændret sammenlignet med december 2010, men jobcenteret opfylder ikke målsætningen om et fald til sammenlignet med december Den manglende målopfyldelse skyldes primært: den negative udvikling i antallet af borgere på ledighedsydelse, hvor der i 2011 har været en markant stigning som følge af særligt kommunale budgetreduktioner. det øgede antal tilkendelser af førtidspension i 2010 Jobcenteret bemærker dog den positive udvikling i den markant lavere tilgang til permanente forsørgelsesordninger i Denne lavere tilgang fastholdes som beskrevet i Beskæftigelsesplan 2012, ved et fortsat fokus på en aktiv, håndholdt og virksomhedsrettet indsats for de langvarigt ledige og sygemeldte på tværs af ydelser, samt et fortsat fokus på at få fleksjob-visiterede borgere fra ledighedsydelse i fleksjob. 8

9 3.3 Mål 3 unge på offentlig forsørgelse Unge defineres som borgere under 30 år på tværs af alle ydelser (a-dagpenge, revalidering, forrevalidering, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagenge, kontanthjælp og førtidspension). Mål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,4 % fra december 2009 til december Heraf, max: 235 unge på a-dagpenge 610 unge på kontanthjælp 100 unge på sygedagpenge Resultat: Heraf: 282 unge på a-dagpenge 676 unge på kontanthjælp 124 unge på sygedagpenge (Kilde: Jobindsats.dk, december 2011) Jobcenteret er samlet set ikke tilfreds med udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Unge er som befolkningsgruppe særligt afhængige af konjunkturene i den forstand, at det er de unge der først rammes af ledighed ved en lavkonjunktur, men også de første der går i arbejde i starten af en højkonjunktur. Der har således været en dårligere udvikling for unge set på tværs af alle ydelser i 2010, der dermed giver et højere niveau for beregning af udvikling fra 2010 til Der arbejdes ihærdigt på tværs af kommuner, myndighedsafdelinger og ungdomsuddannelser med at klargøre og fastholde unge i uddannelse, og det er af afgørende betydning, at dette samarbejde i 2012 giver sig udslag i en fortsat mere positiv udvikling i den lokale ungeledighed, end klyngen af sammenlignelige jobcentre. Jobcenteret opfylder således i 2011 ikke målet for antallet af unge på offentlig forsørgelse, men har et fald i antallet fra december 2010 til december Niveauet er stadig bekymrende højt og der bør som beskrevet i Beskæftigelsesplan 2012 arbejdes koncentreret på at få unge i uddannelse og arbejde, bl.a. ved et stærkt uddannelsesfokus for de jobklare unge på tværs af ydelser, brug af FVU og mentorer til klargøring og fastholdelse af sårbare unge i uddannelse og et tæt samarbejde med bl.a. uddannelsesinstitutionerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. 9

10 3.4 Mål 4 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på tværs af alle ydelser (a-dagpenge, revalidering, forrevalidering, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagenge, kontanthjælp og førtidspension). Mål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 977 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 1,9 % fra december 2009 til december Resultat: Jobcenteret er samlet set tilfredse med antallet af personer og udviklingen i målgruppen, og opfylder såvel målet om et samlet antal ledige i målgruppen under 977 og opnår også derfor et fald i stedet for en forventet stigning i målgruppen. Af beskæftigelsesplanen fremgår det, at etnisk oprindelse som udgangspunkt ikke generelt betragtes som en beskæftigelsesbarriere. Langt de fleste borgere i målgruppen indgår derfor i den almindeligt tidlige, aktive og virksomhedsrettede indsats i jobcenteret. Denne tilgang understøttes særligt ved, at efterkommere generelt har en markant lavere ledighed end indvandrere, og at ledige efterkommere i højere grad er forsikrede ledige, hvorimod invandrere i højere grad modtager kontanthjælp. Jobcenteret har også derfor i 2011 videreført en særlig indsats for den gruppe af ledige (udenlandske som danske statsborgere), for hvem sproglige og kulturelle udfordringer, vurderes at være en væsentlig barriere for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne indsats fastholdes i

11 4. Besparelsespotentiale Personer på offentlig forsørgelse medfører udgifter til såvel forsørgelse som aktivering samt færre skatteindtægter. Besparelsespotentialet viser den mulige reduktion i antallet på de enkelte ydelser, og hvor mange penge Holbæk Kommune ville kunne spare i forsørgelsesudgifter, hvis Holbæk opnåede samme andel som gennemsnittet af kommunerne i klyngen fordelt på de enkelte forsørgelsesgrupper. Hvis en kommune har en højere andel en gennemsnittet på en given ydelse, har kommunen således et besparelsespotentiale. Hvis en kommune har en lavere andel end gennemsnittet giver det således et negativt besparelsespotentiale. Det negative besparelsespotentiale medregnes ikke i det totale potentiale. Besparelsespotentialet beregnes også i forhold til den gennemsnitlige virksomhedsrettede aktiveringsgrad og dermed statslig refusion. Jobcentre med en højere aktiveringsgrad end gennemsnittet, vil således generelt have et mindre besparelsespotentiale end jobcentre der aktiverer mindre end gennemsnittet. Den enkelte kommunes aktiveringsgrad er ikke medregnet i besparelsespotentialet. Holbæk Kommune har et langsigtet potentiale på samlet 81,1 mio. kr. Det er et betydeligt beløb, der i al væsentlighed fordeler sig på områdene kontanthjælp og permanente forsørgelsesordninger (førtidspension og fleksjob). 11

12 Holbæk Kommune har generelt en markant mere aktiv beskæftigelsesindsats end klyngens gennemsnit og Holbæk opnår derved bl.a. en højere statslig refusion. Det betyder at besparelsespotentialet for ydelserne a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse er overestimeret, og at jobcenteret for disse ydelser (for nær kontanthjælp) betragter besparelsespotentialet som negativt. På førtidspension (41,5 mio) og fleksjob (9,6 mio) vil potentialet ikke kunne realiseres ved andet end naturlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet dvs. borgernes overgang til folkepension. Dette fordi førtidspension og fleksjob er permanente forsørgelsesordninger. Jobcentret vurderer derimod, at der samlet ligger både en stor udfordring og en stor mulighed for besparelser på kontanthjælpsområdet, idet besparelsespotentiale her (26,4 mio) udgør en tredjedel af det samlede besparelsespotentiale, og er et område, hvor antallet kan reduceres ved en fortsat aktiv beskæftigelsesindsats. Holbæk Kommune er ved kommunesammenlægningen født med et langt højere niveau end resten af klyngen. Den generelt mere positive udvikling i Holbæk sammenlignet med klyngen har dog i 2011 medført, at besparelsespotentialet er faldet på ikke-permanente forsørgelsesudgifter. 12

13 5. Aktiveringsgrad og Rettidighed i indsatsen I Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven) er beskrevet en række rettigheder og pligter som minimumskrav til, hvor ofte og hvornår i et ledighedsforløb a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at modtage tilbud om aktivering. 5.1 Aktiveringsgrad Selvom der ikke er krav til hvor høj en aktiveringsgrad det enkelte jobcenter skal have, er disse en del af resultatrevisionen. Jobcenter Holbæk aktiverer generelt langt mere end de øvrige jobcentre i klyngen og er også sammenlignet med hele landet, det jobcenter der aktiverer mest. Dette er et udtryk for bekæftigelsesplanens fokus på tidlig, aktiv og virksomhedsnær indsats, der er valgt bl.a. fordi kontrollerede forsøg har påvist, at dette bringer de ledige hurtigere i arbejde. Den høje aktiveringsgrad skal også tilskrives en omprioritering af indsatsen i forholdet mellem aktive tilbud og virksomhedsrettede tilbud. I slutningen af 2008 udgjorde den virksomhedsrettede aktivering under 10% af den samlede aktivering mens den i 2011 udgjorde omkring 35%. Jobcentret er således samlet set meget tilfreds med den opnående aktiveringsgrad i 2011, og tilskriver den valgte aktiveringsstrategi stor andel i den generelt positive udvikling på ministermålene. 5.2 Rettidighed i samtaler og aktivering Den sidste del af resultatrevisionen, viser indsatsen på aktivering og rettighed sammenlignet med året før og med sammenlignelige jobcentre i klyngen. Opgørelsen skal læses sådan, at der af niveau i procent kan aflæses, hvor mange procent Rettidighed i indsatsen måles måned for måned kontinuerligt gennem året, og i alle målinger gennem 2011, har Jobcenter Holbæk haft en samlet rettidighed i den lovpligtige indsats blandt de bedste 10 jobcentre i Østdanmark og Holbæk Jobcenter klarer sig også i december 2011 betydeligt bedre end gennemsnittet af klyngen. Det er jobcenterets opfattelse, at det kun vil være muligt at forbedre rettigheden i indsatsen ganske marginalt. Jobcentret anerkender at der er et marginalt forbedringspotentiale for samtaler for a-dagpengemodtagere samt aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, og jobcenteret arbejder hele tiden via systemteknisk udvikling og tilpasning af arbejdsgange - på at forbedre rettidigheden. 13

14 Resultatrevision 2011 udgave af 19. april