Notatet kan betragtes som supplement til den overordnede beskrivelse af basisbudgettet.

Notat Vedrørende: Basisbudget 2019 22 (uddybende notat) Sagsnavn: Budget 2019 22 Sagsnummer: 00.01.00 A00 41 17 Skrevet af: Brian Hansen E mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 24 08 2018 Sendes til: Byrådet (budgetseminar den 30. august 2018) Dette notat indeholder en uddybende beskrivelse af indholdet af basisbudget 2019 22, herunder forudsætninger, specifikationer af skat, tilskud/udligning, serviceudgifter og øvrig drift samt en beskrivelse af de ændringer der er sket siden budgetvedtagelsen for 2018 21. Notatet kan betragtes som supplement til den overordnede beskrivelse af basisbudgettet. Indholdet i notatet er som følger: 1. Resultatopgørelse 2019 22 (inkl. specifikationer) 2. Økonomiske styringsmål 3. Afvigelser i forhold til budget 2018 21 4. Oversigt over forudsætninger Udgangspunktet for budgetlægningen er som sædvanligt overslagsårene fra budget 2018 21 (dvs. overslagsårene 2019 21). Dette udgangspunkt korrigeres herefter for byrådsbeslutninger siden budgetvedtagelsen, konsekvenser af regeringsaftalen (herunder lovændringer) og den demografiske udvikling. På indkomstoverførsler foretages budgetlægning som sædvanlig fra bunden under hensyntagen til kommunens regnskabserfaringer samt KL s vækstforudsætninger. De relevante budgetforudsætninger vil blive beskrevet undervejs og en samlet oversigt fremgår af afsnit 4. Der henvises desuden til de udarbejdede budgetskemaer for hvert bevillingsområde (Broen/Økonomi/Økonomi/Budget/budget 2019 22). Her gives en beskrivelse af hvad bevillingsområdet indeholder, målene for området, ændringer fra år til år samt nøgletal mv. Side 1 af 35

1. Resultatopgørelsen for basisbudget 2019 22 inkl. specifikationer. Med udgangspunkt i de anvendte budgetforudsætninger (disse er sammenfattet i afsnit 4) kan der opstilles følgende resultatopgørelse for basisbudget 2019 22: Mio. kr., faste priser 2019 2020 2021 2022 Skatter (løbende priser) -4.310,5-4.408,8-4.531,7-4.655,4 Tilskud og udligning (løbende priser) -1.940,2-1.892,2-1.913,3-1.949,6 Skatter og tilskud i alt -6.250,8-6.301,0-6.445,0-6.604,9 Serviceudgifter 4.092,1 4.079,2 4.096,0 4.111,1 Pris og lønpulje, serviceudgifter 112,555 216,315 323,661 Øvrig drift 1.996,3 2.029,8 2.052,9 2.070,9 Pris og lønpulje, øvrig drift 31,7 63,7 96,6 Driftsudgifter i alt 6.088,4 6.253,3 6.428,9 6.602,3 Renter (løbende) 18,6 18,4 17,0 16,3 Resultat af ordinær drift -143,8-29,3 0,9 13,6 Skattefinansieret anlæg, udgifter 154,6 147,4 144,8 150,0 Skattefinansieret anlæg, indtægter -11,1-9,8-7,2-6,7 Pris og lønpulje, anlæg 2,5 5,1 8,2 Skattefinansieret anlæg i alt 143,5 140,2 142,7 151,5 Resultat af ordinær drift og anlæg -0,3 110,9 143,6 165,1 Jordforsyning i alt 0,5 27,1-18,0-9,6 PL pulje, jordforsyning 0,1-1,4-1,5 Ældreboliger i alt -6,4-5,7-5,0-4,4 PL pulje, ældreboliger -1,5-2,8-4,1 Brugerfinansieret område -6,0 0,0 0,0 0,0 PL pulje, brugerfinansieret -0,6-0,9-1,2 Årets resultat før finansposter -12,2 130,3 115,4 144,4 Optagne lån -58,9-48,3-47,2-46,9 Afdrag på lån 79,5 70,3 72,9 75,5 Finansforskydninger -29,4-73,2-79,1-41,4 Finansposter i alt -8,8-51,1-53,4-12,8 Kassebevægelse -21,0 79,1 62,0 131,6 (Negative beløb angiver indtægter/overskud) På bundlinjen viser resultatet en kassetilvækst på 21 mio. kr. i 2019, hvorimod der i 2020 og frem er tale et kasseforbrug på hhv. 79 mio. kr., 62 mio. kr. og 131,6 mio. kr. Dette kasseforbrug medfører, at målsætningen vedrørende den gennemsnitlige kassebeholdning ikke er indfriet i basisbudgettet. På den baggrund indeholder forslaget til basisbudget derfor også beskrivelse af en række muligheder, som politisk kan anvendes til at bringe det endelige budget i overensstemmelse målsætningen. Disse er beskrevet i det overordnede notat om basisbudgettet. Der henvises til afsnit 2 for en nærmere redegørelse for status på de økonomiske styringsmål. Side 2 af 35

Nedenfor følger en nærmere specifikation af de vigtigste poster i resultatopgørelsen: 1.1. Skatter og tilskud/udligning 1.2. Serviceudgifter 1.3. Øvrig drift 1.4. Skattefinansieret anlæg 1.5. Jordforsyning 1.6. Finansposter 1.1 Skatter samt tilskud/udligning Ved budgetlægningen af skatter samt tilskud og udligning forudsættes der i udgangspunktet i lighed med tidligere år valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2019, ligesom der er budgetteret med en forventet statsgaranti for 2020 og frem. Desuden forudsættes uændrede skatteprocenter/promiller i forhold til budget 2018 21 det vil sige, at alle satser er uændrede bortset fra den tidligere besluttede reduktion af dækningsafgiften til 3,5 promille i 2019 og 3,0 promille i 2020 og 2,5 promille i 2021. Der er indregnet tilskud som følge af nedsat promille i 2019 på 75% af provenutabet i 2019, 50% i 2020 og 2021 og 25% i 2022 (svarende til 2,4 mio. kr. i 2019, 1,6 mio. kr. i 2020/21 og 0,8 mio. kr. i 2022). Der er ikke indregnet tilskud vedrørende den yderligere nedsættelse af dækningsafgiften i 2020 og 2021, idet et eventuelt tilskud fastsættes fra år til år i regeringsaftalen (for 2018 var der således ikke noget tilskud). Specifikationen vedrørende skatter ser ud som følger: Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Indkomstskat -3.926,3-4.008,9-4.120,1-4.227,4 Selskabsskat -50,8-55,7-53,5-51,4 Grundskyld -302,6-315,3-331,4-348,4 Dækningsafgift -28,7-25,9-23,8-25,2 Forskerskat -1,0-1,0-1,0-1,0 Dødsboskat -1,2-2,0-2,0-2,0 Skatter i alt -4.310,5-4.408,8-4.531,7-4.655,4 Langt den største post vedrører indkomstskatten. Indkomstskatten er budgetteret med udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019 på 15.352,6 mio. kr. hvilket svarer til en forskudsskat på 3.930,3 mio. kr. Udskrivningsgrundlaget i overslagsårene er budgetlagt ud fra KL s skatte og tilskudsmodel (udskrivningsgrundlaget for 2020 er således beregnet med udgangspunkt i KL s skøn over udskrivningsgrundlaget 2017 fremskrevet med den forventede vækst fra 2017 20 og tilsvarende for de øvrige år): Side 3 af 35

Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Udskrivningsgrundlag 15.352,6 15.675,8 16.110,5 16.530,1 Forskudsskat (25,6%) -3.930,3-4.013,0-4.124,3-4.231,7 Bidrag til skrå skatteloft 3,9 4,1 4,2 4,3 Indkomstskat i alt -3.926,3-4.008,9-4.120,1-4.227,4 Det skal bemærkes, at KL primo september vil opdatere skatte og tilskudsmodellen med de seneste konsekvenser af Finansministeriets vækstskøn i Økonomisk Redegørelse (ultimo august). Dette må forventes at påvirke både skattetal og udligningstal for 2020 og frem. Ændringerne som følge heraf medtages som tekniske korrektioner til basisbudget 2019 22. De øvrige skatteposter (selskabsskat, grundskyld og dækningsafgift) er budgetlagt med KL s vækstskøn i overslagsårene. Sammenlignes med forudsætningerne i budget 2018 21 er der tale om forholdsvis små nettoændringer på de fleste poster dog med undtagelse af selskabsskat hvor kommunen samlet set har en stor manko. Der henvises til afsnit 3 for en nærmere beskrivelse heraf. Specifikationen vedrørende tilskud/udligning ser ud som følger: Mio. kr., løbende priser 2019 2020 2021 2022 Landsudligning - beløb i nettoudligning -1.241,1-1.258,9-1.271,2-1.294,3 Tilskud vedr. højt strukturelt underskud -237,0-235,4-246,3-261,4 Statstilskud -29,5-29,1-26,3-24,1 Betinget bloktilskud, service Betinget bloktilskud, anlæg Ekstraordinært finansieringstilskud Korrektion for overudligning Udligning vedr. selskabsskat -51,0-51,0-51,0-51,0-17,0-17,0-17,0-17,0-90,3-45,0-45,0-45,0-0,3-0,3-0,3-0,3-52,3-57,7-55,2-53,0 Udligning og generelle tilskud i alt -1.718,4-1.694,4-1.712,3-1.746,2 Udlændingeudligning (netto) Beskæftigelsestilskud 24,2 24,7 25,3 25,9-222,2-195,0-198,1-201,2 Det særlige ældretilskud (generelt løft) -13,0-13,3-13,6-13,9 Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet) -17,4-17,8-18,2-18,7 Tilskud vedr. bedre dagtilbud -9,2-9,4-9,6-9,8 Modregning HMN naturgas 4,8 0,0 0,0 0,0 Modregning vedr. parkeringsindtægter 0,0 3,5 3,5 3,5 Tilskud vedr. nedsat dækningsafgift i 2019-2,4-1,6-1,6-0,8 Regionalt udviklingsbidrag 13,3 11,1 11,3 11,6 Særlige tilskud i alt -246,0-222,6-226,3-229,3 TOTAL -1.940,2-1.892,2-1.913,3-1.949,6 (minus ( ) = indtægt) Side 4 af 35

Ovenstående tal er budgetlagt ud fra KL s skatte og tilskudsmodel. Der er dog i basisbudgettet indarbejdet følgende ændringer i forhold til KL s forudsætninger: Mindreindtægt fra udligningen i overslagsår som følge af lavt folketal i 2018 De helt aktuelle befolkningstal viser et fald i folketallet i 1. halvår 2018. Et fald i folketallet betyder et lavere beregnet udgiftsbehov og dermed mindreindtægt fra landsudligning og fra tilskud vedr. højt strukturelt underskud. Som konsekvens heraf er der i basisbudgettet som en buffer indregnet en mindreindtægt på netto 25 mio. kr. i 2020 og frem fordelt med 16,4 mio. kr. på landsudligningen og 8,6 mio. kr. på tilskud vedr. højt strukturelt underskud. Beløbene i 2019 ændres ikke da der som nævnt er forudsat valg af statsgaranti, herunder et statsgaranteret folketal. Der henvises til afsnit 3 for en nærmere beskrivelse af bufferen på 25 mio. kr. Øget bloktilskud i overslagsår Der er i basisbudgettet indregnet et yderligere bloktilskud (udover det af KL forudsatte) på 12 mio. kr. i 2020, 10 mio. kr. i 2021 og 9 mio. kr. i 2022. Disse beløb dækker over 3 forskellige områder, hvor det forudsættes, at Randers Kommune kan forvente et øget tilskud: o o o Socioøkonomisk indeks Udgifterne til indkomstoverførsler i Randers (i forhold til landsplan) udgør en større andel i 2017 end i 2016 (se også af 1.3), hvilket med forsinket effekt smitter af på det socioøkonomiske indeks, der indgår i udligningen. Der har især været stigning i andelen af kontanthjælpsmodtagere fra 2016 til 2017. Det kriterie, der primært skal fange denne målgruppe er 20 59 årige uden beskæftigelse. I KL s tilskudsmodel forudsættes uændret antal i overslagsårene, men i Randers må der med afsæt i de faktiske tal forventes en stigning. Forøget balancetilskud i overslagsår vedr. anlæg. KL forudsætter, at bruttoanlægsniveauet sænkes fra 17,8 mia. kr. i 2019 til 17,5 mia. kr. i 2020 og frem. Det vurderes realistisk med et uændret niveau i overslagsårene, hvilket vil betyde øget balancetilskud, da finansiering af det aftalte anlægsniveau altid indgår i balanceregnestykket. Forøget balancetilskud i overslagsår vedr. finansposter KL budgetterer traditionelt konservativt på denne post i overslagsårene. Erfaringsmæssigt vil balancetilskuddet i 2020 derfor blive forhøjet ved den endelige opgørelse af balanceregnskabet i regeringsaftalen for 2020. Ovennævnte poster er behæftet med en vis usikkerhed, men ud fra en samlet vurdering er der indarbejdet en forventet merindtægt fra tilskud/udligning på samlet 12 mio. kr. i 2020, 10 mio. kr. i 2021 og 9 mio. kr. i 2022. Årsagen til den faldende profil skyldes, at der vedrørende indkomstoverførsler forventes en svagt faldende udgiftsandel i overslagsårene, hvilket alt andet lige vil afspejle sig i faldende indtægter fra den socioøkonomiske udligning. Ekstraordinært finansieringstilskud I 2019 modtager Randers Kommune et tilskud på 90,3 mio. kr. I overslagsårene er der budgetlagt med halvdelen nemlig 45 mio. kr. årligt jf. forudsætningerne i budget 2018 21. Det er fortsat Side 5 af 35

usikkert om kommunerne også fremover vil modtage et ekstraordinært finansieringstilskud og i givet fald hvor meget. Forsikrede ledige I 2019 er der budgetlagt med et samlet overskud på området på 30 mio. kr. og herefter balance på området, jf. forudsætningerne i budget 2018 21. Det forventede overskud er altså kun indregnet i 2019, hvilket er årsagen til at beskæftigelsestilskuddet falder fra 2019 til 2020, jf. ovenstående tabel. 1.2 Serviceudgifter 1.2.1 Forudsætninger Kommunens serviceudgifter er budgetteret med udgangspunkt i tallene fra budget 2018 21 hertil er som sædvanlig tillagt byrådsbeslutninger, konsekvens af regeringsaftaler (bl.a. lovændringer), demografi, samt ændrede pris og lønfremskrivninger. Herudover er der som forudsætning indregnet et årligt effektiviseringsbidrag på ca. ½ pct. svarende til 20 mio. kr. i 2019, 40 mio. kr. i 2020, 60 mio. kr. i 2021 og 80 mio. kr. i 2022. Samtidig foreslås de tidligere indarbejdede (men endnu ikke fordelte) forudsatte effektiviseringer knyttet til Moderniserings og effektiviseringsprogrammet (MEP) annulleret. I budget 2017 20 blev der besluttet ingen prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser til og med 2020 svarende til godt 9 mio. kr. årligt. Udmøntningen vedrørende 2019 er indarbejdet i basisbudgettet. Ovennævnte punkter beskrives nærmere nedenfor: Årligt effektiviseringsbidrag på 0,5% samt annullering af MEP Forslaget om et årligt effektiviseringsbidrag samt annullering af MEP kan specificeres som følger: Mio. kr., 2019 PL 2019 2020 2021 2022 Forudsat effektiviseringsbidrag på årligt 0,5% 20,0 40,0 60,0 80,0 MEP pulje fra B2018 2021 annulleres 10,5 19,4 28,2 28,2 I alt 9,5 20,6 31,8 51,8 Ovenstående forøger det samlede effektiviseringskrav i budgettet og giver derfor netto en mindreudgift på 9,5 mio. kr. i 2019 stigende til 51,8 mio. kr. i 2022. Det skal understreges, at denne mindreudgift (ligesom de hidtil indarbejdede forudsætninger om effektivisering som følge af MEP) indtil videre er placeret som en pulje under økonomiudvalget og altså endnu ikke er fordelt på konkrete tiltag i de enkelte forvaltninger. Side 6 af 35

Udmøntningen af det årlige effektiviseringsbidrag foreslås gennemført efter den procedure, som fremgår af forslaget til økonomisk politik (vedlagt budgetmaterialet). Det indebærer at forvaltningen fremover sammen med basisbudgettet vil fremsende et årligt katalog med overblik over de effektiviseringstiltag, som foreslås gennemført for at udmønte det kommende budgetårs effektiviseringer. For så vidt budgetåret 2019 foreslås det, at udmøntningen indgår i de politiske drøftelser om budgettet. Den planlagte udmøntning i 2019 vil efterfølgende kunne indgå i materialet, som behandles i forbindelse med byrådets 2. behandling af budgettet. Det kan oplyses, at en fordeling af de 20 mio. kr. på bevillingsområder efter andel af serviceudgifter (den sædvanlige fordelingsnøgle) ser ud som følger. Det skal understreges, at der som nævnt ovenfor endnu ikke er foretaget en konkret fordeling af beløb mellem områder: 2019-priser, 1000 kr. 1.1 Administration -2.191 1.2 Politisk organisation -101 2.3 Børn -1.973 2.4 Familie -777 3.1 Beskæftigelse, integration og kontante ydelser -162 4.1 Forebyggende foranstaltninger -325 4.2 Tilbud til voksne med særlige behov -2.289 5.1 M&T - Skattefinansieret -1.630 6.1 Kultur og Fritid -866 6.2 Sundhed -558 7.2 Omsorg -4.402 8.1 Landdistrikt -24 9.1 Skole -4.463 9.4 Familie -159 10.1 Udvikling -81 I alt -20.000 Udmøntning af ingen prisfremskrivning Beløbet vedrørende ingen prisfremskrivning udmøntes år for år i basisbudgettet. I forbindelse med udmøntningen tages der hensyntagen til kontraktlige forpligtelser m.m. Udmøntningen er beregnet ud fra de seneste prisoplysninger fra KL vedr. 2019 (fra regeringsaftalen). Den varige udmøntning vedrørende 2019 ser ud som følger: 2019-priser, 1000 kr. 1.1 Administration -985 1.2 Politisk organisation -183 2.3 Børn -1.035 2.4 Familie -138 3.1 Beskæftigelse, integration og kontante ydelser -138 4.1 Forebyggende foranstaltninger -304 4.2 Tilbud til voksne med særlige behov -743 5.1 M&T - Skattefinansieret -1.243 Side 7 af 35

6.1 Kultur og Fritid -813 6.2 Sundhed -377 7.2 Omsorg -1.916 8.1 Landdistrikt -51 9.1 Skole og uddannelse -1.345 9.4 Familie -13 10.1 Udvikling -148 I alt -9.431 Der udmøntes altså varigt 9,4 mio. kr. i 2019 og frem som følge af ingen prisfremskrivning. Beløbet vedrørende 2020 vil blive udmøntet i basisbudgettet for 2020 2023. Herefter er det forudsat, at der igen sker fuld prisfremskrivning (altså fra 2021 og frem). 1.2.2 Serviceramme KL har som vanligt beregnet en såkaldt teknisk serviceramme for hver enkelt kommune. Det løft af servicerammen der blev aftalt på 1,2 mia. kr. (1,7 mia. kr. minus 0,5 kr. til MEP programmet) har KL dog ikke medtaget i deres tekniske beregning. Årsagen er ifølge KL, at hver enkelt kommune bør vurdere behovet for at løfte serviceniveauet bl.a. under hensyntagen til den demografiske udvikling i kommunen. Nedenstående tabel viser KL s beregnede ramme og dernæst rammen inkl. Randes Kommunens andel af de 1,2 mia. kr.: Mio. kr. Servicebudget 2019 4.092,1 KL s vejledende serviceramme 4.100,8 KL s ramme inkl. kommunens andel af 1,2 mia. kr. 4.121,2 Det ses at budgettet i Randers kommune ligger under begge de nævnte rammer (hhv. 8,7 mio. kr. og 29,1 mio. kr. under). Årsagen til at Randers ligger under KL s ramme, er bl.a. det indarbejdede effektiviseringsbidrag samt ingen prisfremskrivning i 2019 (som beskrevet ovenfor). I modsat retning trækker bl.a. demografireguleringerne (jf. nedenfor). 1.2.3 Demografireguleringer i basisbudget 2019 22 I basisbudget 2019 22 er der foretaget demografireguleringer ud fra de sædvanlige modeller og enhedsbeløb. De samlede demografireguleringer, der er indarbejdet i basisbudgettet, kan opgøres som følger: Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Småbørn 2,9 9,1 16,0 22,0 Skole -0,8-5,3-8,9-9,9 Social 2,5 4,8 6,6 8,6 Omsorg 20,6 46,2 69,4 99,7 I alt 25,2 54,8 83,1 120,4 Side 8 af 35

Tabellen viser et reguleringsbehov fra 2018 til 2019 på 25,2 mio. kr. stigende til 120,4 mio. kr. i 2022. De beregnede beløb svarer stort set til de beløb der allerede er indregnet i budget 2018 21 (bortset fra stigningen fra 2021 til 2022 der selvsagt ikke er indregnet i budget 2018 21). Der er udarbejdet særskilt notat om kommunens demografimodeller, der er fremsendt sammen med det øvrige budgetmateriale. På baggrund af den gennemførte analyse anbefaler forvaltningen følgende: Generelle anbefalinger (også indeholdt i forslag til økonomisk politik): At det politisk drøftes om de beregnede demografibeløb i første omgang skal indregnes centralt i budgettet og først udmøntes til de relevante fagområder i forbindelse med de politiske drøftelser om budgettet, og At demografimodellerne får et grundigere servicetjek én gang i hver byrådsperiode (i forbindelse med den første budgetlægning i byrådsperioden). Specifikke anbefalinger: At modellen på småbørnsområdet tilpasses den nye dagtilbudslov herunder at privat pasning og pasning af eget barn fremover indgår i modellen. At eventuelle tilpasninger af modellen på skoleområdet afventer det igangværende arbejde med eftersyn og revurdering af den interne økonomiske tildelingsmodel på skoleområdet. At modellen på socialområdet justeres så der fremover kun opereres med 3 gennemsnitspriser At det politisk drøftes om der skal indføres efterregulering på socialområdet og om denne efterregulering i givet fald skal ske helt eller delvist i forhold til den generelle udvikling på landsplan (som beskrevet i notatet), og At de beskrevne alternative modeller på omsorgsområdet drøftes politisk med henblik på beslutning om eventuelle ændringer. Ud fra en økonomifaglig betragtning kan forvaltningen i den forbindelse pege på, at der som minimum bør ske løbende opdatering af de anvendte enhedsbeløb i omsorgsområdets model, og at opdateringen gennemføres med afsæt i de enhedsbeløb som anvendes af Økonomi og Indenrigsministeriet i den kommunale udligning (det beskrevne Alternativ 0 i analysen). Herved sikres overordnet symmetri mellem ændringer på kommunens udgifts og indtægtsside på området. Ovennævnte forslag skal drøftes i den videre budgetproces for budget 2019 22. Hvis ovennævnte alternativ 0 i omsorgsområdets demografimodel vælges, vil det betyde en mindreudgift på 5,0 mio. kr. i 2019 stigende til 20,4 mio. kr. i 2022. Side 9 af 35

1.3 Øvrig drift Budgetposterne på øvrig drift vedrører følgende 4 områder, der tilsammen medfører en udgift på ca. 2 mia. kr.: Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Indkomstoverførsler 1.452,5 1.484,5 1.505,5 1.522,7 Aktivitetsbestemt medfinansiering 365,5 368,0 370,0 371,7 Forsikrede ledige 192,2 192,2 192,2 192,2 Indtægter fra central refusionsordning -14,0-14,9-14,9-15,7 I alt 1.996,3 2.029,8 2.052,9 2.070,9 For alle ovennævnte poster gælder, at disse budgetlægges fra bunden under hensyntagen til regnskabserfaringer samt KL s vækstforudsætninger. Nedenfor beskrives de enkelte poster nærmere: 1.3.1 Indkomstoverførsler Indkomstoverførsler kan specificeres som følger: Basisbudget 2019-22, 2019 PL 2019 2020 2021 2022 Kontant- og uddannelseshjælp inkl. integrationsydelse og revalisering 245,4 245,5 240,3 239,9 Ledighedsydelse 48,5 45,7 45,7 45,7 Førtidspension 503,3 525,3 541,9 559,6 Erhvervsgrunduddannelse 1,5 Ressourceforløbsydelse samt jobafklaring 124,0 131,3 131,3 131,3 Driftsudgifter til aktivering m.m. 73,4 76,4 76,3 76,3 Adfærdsændring vedr. aktiveringsindsats -15,0-17,6-17,5-17,5 Integration Integrationsydelse (inkl løntilskud) 18,5 17,3 15,0 13,2 Driftsudgifter 24,5 22,6 18,4 15,9 Grundtilskud -8,4-6,6-5,9-5,7 Resultattilskud -8,8-8,0-6,9-5,4 Løntilskud ifm integrationsprogrammet Budgetgaranti i alt 1.007,0 1.031,9 1.038,7 1.053,3 Sygedagpenge 133,0 135,7 137,1 139,3 Fleksjob (inkl skånejob og driftsudgifter) 158,4 160,5 169,2 169,8 Personlige tillæg 12,6 12,2 11,7 11,8 Boligstøtte (boligsikring og -ydelse) 101,3 101,8 102,0 102,0 Seniorjob 13,1 13,1 13,1 13,1 Residual 27,0 29,2 33,6 33,3 Øvrige overførsler i alt 445,5 452,5 466,8 469,3 Budgetgaranti og øvrige overførsler i alt 1.452,5 1.484,5 1.505,5 1.522,7 Side 10 af 35

Der skal gøres et par bemærkninger til nogle af posterne i ovennævnte tabel: Førtidspension Udgangspunktet er her (som ved de øvrige poster) at overslagsårene budgetteres med KL s vækstskøn. På førtidspension foretages dog en mindre nedjustering i forhold til dette vækstskøn på hhv. 1,0 mio. kr. i 2020, 7,1 mio. kr. i 2021 og 14,1 mio. kr. i 2022. Årsagen til nedjusteringen er, at der i Randers forventes en større afgang fra førtidspension end landsgennemsnittet (sidste år var der tale om en nedjustering på hhv. 10, 16 og 26 mio. kr. i 2019 2021 altså er den aktuelle nedjustering ikke så stor som tidligere). Adfærdsændring vedrørende aktiveringsindsatsen I forlængelse af finansieringsomlægningen af aktiveringsindsatsen (se nærmere i afsnit 3) blev der forudsat en adfærdsændring i kommunernes aktiverings og beskæftigelsesindsats, som vil medføre en væsentlig besparelse. I basisbudgettet er det forudsat, at Randers Kommune kan realisere denne adfærdsændring fuldt ud svarende til 15,0 mio. kr. i 2019 stigende til 17,5 mio. kr. i 2020 og frem (der henvises til afsnit 3 for en nærmere beskrivelse heraf). Residual stigningen under posten residual vedrører FGU (forberedende grunduddannelse) Nedenstående figur viser udviklingen i udgiftsandelen på indkomstoverførsler i Randers (i forhold til landsplan) og der sammenholdes med Randers Kommunes andel af folketallet. 2,20 2,00 1,99 1,97 1,97 2,00 2,05 2,02 2,02 2,02 2,01 2,00 1,80 1,699 1,60 1,40 1,20 1,00 R 13 R 14 R 15 R 16 17 SKØN 18 SKØN 19 SKØN 20 SKØN 21 SKØN 22 Andel indkomstoverførsler ift landsplan Andel indbyggertal Figuren viser følgende: At kommunens andel af indkomstoverførsler er en del større end kommunens andel af folketallet. At der har været en stigende udgiftsandel fra regnskab 2016 til regnskab 2017 denne stigning skyldes bl.a. en stigende andel kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling er årsagen til forventningen om et stigende socioøkonomisk udgiftsbehov i 2020 (jf. afsnit 1.1 ovenfor) At der fremadrettet forventes en svagt faldende udgiftsandel, Side 11 af 35

I budget 2018 21 blev der forventet en andel i 2019 på 1,95%, hvor det nuværende skøn siger 2,02%. Dette er en væsentligt årsag til at ændringerne på udgiftssiden ikke svarer til ændringerne på indtægtssiden, og at der herved opstår en samlet økonomisk manko vedr. indkomstoverførsler (se nærmere beskrivelse i afsnit 3). 1.3.2. Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunerne er medfinansierende på sundhedsområdet, idet der skal betales aktivitetsbestemte bidrag hver gang en borger i kommunen anvender en sundhedsydelse, hvad enten det er på sygehuset eller under sygesikringen. KL udsender hvert år en kommunefordelt tabel og denne viser en forventet udgift for Randers på 367,5 mio. kr. Ud fra de aktuelle tal for 2018 er der i basisbudgettet for 2019 indregnet et beløb på 365,5 mio. kr. (altså 2 mio. kr. lavere end KL s skøn). Overslagsårene er budgetteret ud fra KL s vækstskøn. 1.3.3 Forsikrede ledige Udgifterne til forsikrede ledige (dagpenge og indsats) dækkes af det såkaldte beskæftigelsestilskud. Randers Kommune har siden 2012 haft overskud på dette område. Derfor blev det også besluttet at indregne dette overskud i budget 2018 21 med 30 mio. kr. i 2018 og 2019 og herefter balance på området (dvs. hverken overskud eller underskud). De samme forudsætninger er indarbejdet i basisbudgettet for 2019 22, jf. nedenfor: Mio. kr., løbende PL 2019 2020 2021 2022 Udgiftssiden (dagpenge) 192,2 195,0 198,1 201,2 Indtægtssiden (beskæftigelsestilskud) -222,2-195,0-198,1-201,2 Nettoresultat -30,0 0,0 0,0 0,0 1.3.4. Refusion for særligt dyre enkeltsager Staten yder refusion af udgifter på enkeltsager, der overstiger et grænsebeløb, der reguleres årligt. Udgangspunktet for budgetlægningen i 2019 er budgetoverslagsår 2019 (fra budget 2018 21). Her blev der budgetteret med en indtægt på 16,4 mio. kr. På landsplan forventer KL færre indtægter i 2019 og Randers Kommunes balancetilskud er derfor forhøjet med 2,4 mio. kr. Som følge heraf er indtægtsbudgettet reduceret tilsvarende således at det udgør 14,0 mio. kr. i 2019. I overslagsårene er der budgetteret med KL s vækstprocenter. Det er tidligere besluttet, at den fremtidige styring af dette område afklares i forbindelse med budgetlægningen for 2019 22. Der henvises til særskilt notat herom. Side 12 af 35

1.4 Skattefinansieret anlæg De skattefinansierede anlæg budgetlægges med udgangspunkt i overslagsårene fra 2018 21. Hertil korrigeres for byrådsbeslutninger og ændret PL fremskrivning. Herudover er der i basisbudget 2019 22 flyttet 10 mio. kr. fra 2019 til 2020, der vedrører afsatte midler til Byen til Vandet (herunder opsparing til Klimabroen). Endelig er der budgetteret med en anlægspulje på 5,7 mio. kr. i 2022, således at bruttoudgifterne i 2022 bliver på 150 mio. kr. svarende til byrådets økonomiske målsætning for anlægsområdet. Der er endnu ikke indarbejdet en teknisk anlægsbuffer. Det foreslås, at der i lighed med tidligere år indregnes en anlægsbuffer med modpost under finansforskydninger (dvs. en ikke finansieret anlægsbuffer). Bufferen indarbejdes teknisk i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet, og skal muliggøre forbrug af overførte anlægsmidler og sikre kommunens andel af de samlede anlægsrammer på landsplan fremadrettet. Med ovennævnte forudsætninger kan der opstilles følgende tabel: Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Skattefinansieret anlæg, udgifter 154,6 147,4 144,8 150,0 Skattefinansieret anlæg, indtægter -11,1-9,8-7,2-6,7 Netto 143,5 137,7 137,6 143,3 Nedenstående tabel specificerer de største anlægsprojekter (over 3 mio. kr.): Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 Sammenlægning af daginstitutioner i Langå 5,1 5,1 0,0 0,0 Nyt aktivitetshus til handicappede 3,1 0,0 0,0 0,0 Naturforvaltningsprojekter, ramme udgifter 3,8 3,8 3,8 3,8 Diverse vejprojekter, ramme udgifter 3,3 3,3 3,3 3,3 Bygningsvedligehold, pulje udgifter 36,1 37,1 37,1 37,1 Energibesparende foranstaltninger, pulje udgifter 26,5 26,5 26,5 26,5 Nyt klubhus og nye omklædningsrum i Stevnstrup 3,1 0,0 0,0 0,0 Pulje til byfornyelsesprojekter udgifter 7,9 7,9 7,9 7,9 Pulje til byfornyelsesprojekter indtægter 4,0 4,0 4,0 4,0 Udbygning af folkeskoler, ramme 0,3 6,0 39,1 39,1 Søndermarkskolen skoleudviklingsplan 2015 2,7 0,0 0,0 0,0 Hornbæk skole skoleudviklingsplan 2015 3,9 0,0 0,0 0,0 Blicherskolen skoleudviklingsplan 2016 7,4 1,2 0,0 0,0 Korshøjskolen skoleudviklingsplan 2016 3,5 0,0 0,0 0,0 Opkvalificering af udearealerne ved skolerne 2016 6,7 4,7 0,0 0,0 Opgradering af skolernes It rammebevilling 5,7 5,7 5,7 5,7 Byen til Vandet (HavneOmdannelse) udgifter 4,1 12,8 12,5 12,5 Byen til Vandet, opsparing til Klimabro udgifter 0,0 10,1 0,0 0,0 Øvrige 24,3 17,3 5,5 11,3 I alt 143,5 137,7 137,6 143,3 Side 13 af 35

Der henvises til investeringsoversigten for en nærmere specifikation af alle anlægsprojekter (vedlagt budgetmaterialet). Herudover er der som noget nyt lavet oplæg vedrørende muligheden for, at der som led i den videre budgetlægning besluttes en 10 årig investeringsplan på anlægsområdet. Der henvises til særskilt notat herom (vedlagt budgetmaterialet). 1.5 Jordforsyning Budgettet til jordforsyning kan specificeres som følger: Mio. kr., 2019 priser 2019 2020 2021 2022 Salg af grunde -48,4-31,1-34,5-27,9 Byggemodning 34,1 48,3 6,8 8,6 Jordkøb 10,5 5,5 5,3 5,3 Renter og afdrag 4,3 4,4 4,4 4,4 Jordforsyning i alt 0,5 27,1-18,0-9,6 I henhold til kommunens økonomistyringsregler skal jordforsyningsbudgettet hvile i sig selv over budgetperioden. I 2020 er der tale om en nettoudgift på 27,1 mio. kr., idet der anvendes et forholdsvis stort beløb vedrørende byggemodning. I 2021 og 2022 forventes så en nettomerindtægt således at der samlet er balance over budgetperioden. Der henvises til særskilt notat om jordforsyningsbudgettet for en nærmere beskrivelse heraf. 1.6 Finansposter Optagne lån Der er indregnet maksimal lånoptagelse ud fra ordinær låneadgang. Herudover er der indregnet en forventet lånedispensation på 17 mio. kr. i 2019 og frem. De seneste 5 år har kommunen i gennemsnit fået dispensationer på godt 32 mio. kr. årligt i 2017 dog kun ca. 17 mio. kr. Det er således forudsat at kommunen som minimum vil modtage 17 mio. kr. fremadrettet. Finansforskydninger Posten finansforskydninger kan specificeres som følger: Mio. kr., løbende priser 2019 2020 2021 2022 Tilgodehavender i betalingskontrol -1,0-1,0-1,0-1,0 Frigivelse af deponerede beløb, HMN naturgas -1,9-1,9-1,9-1,9 Frigivelse af deponerede beløb (lejemål og Hal 4) -2,1-3,7-3,7-3,7 Landsbyggefonden 26,3 8,7 Familieafdelingen, nedskrivning af gæld (jf. budgetforlig 2018-21) 10,0 0,0 0,0 0,0 Bufferpulje (modregning til servicebufferpulje) -40,6-41,6-42,5-43,5 Opsparede midler på drift og anlæg -20,0-25,0-30,0 Finansforskydninger i alt -29,4-73,2-79,1-41,4 Side 14 af 35

Særligt en post er her interessant, nemlig forudsætningen vedrørende opsparede midler på drift og anlæg. Der anvendes her samme forudsætninger som i budget 2018 21, nemlig en opsparing/gældsafvikling i 2019 22 på i alt 75 mio. kr. (fordelt over årene 2019 21 med henholdsvis 20 mio. kr., 25 mio. kr. 30 mio. kr. i 2022 forudsættes hverken opsparing eller forbrug). Ved udgangen af 2018 forventes overført en samlet nettogæld vedr. serviceområderne på 21,5 mio. kr. hvilket dog dækker over enkelte områder med stor gæld. Den samlede gæld vedrørende familieområdet, skoleområdet, omsorgsområdet og voksne med særlige behov forventes således samlet at være på mere end 80 mio. kr. ved udgangen af 2018. På alle disse områder er der iværksat handleplaner med det formål at skabe balance i økonomien og reducere/indfri gælden. På den baggrund vurderes ovennævnte udvikling i den samlede nettoopsparing/gældsafvikling som realistisk. Den samlede nettoopsparing i 2022 vil dermed være 54 mio. kr. jf. nedenstående figur, som viser den forudsatte udvikling i opsparede midler på driften: Skøn over udviklingen i opsparede midler (serviceudgifter) 160 140 120 100 80 60 40 20 43 96 54 111 135 84 8 24 54 54 0 20 40 2 22 2 Den samlede opsparing drift og anlæg forventes med ovennævnte forudsætninger at udvikle sig som følger sammenholdt med forudsætningen i budget 2018 21: Side 15 af 35

300 270 Skøn over udviklingen i opsparede midler (service og anlæg) 250 200 150 100 50 270 182 182 145 85 123 100 143 120 168 145 198 175 0 2015 2016 2016 2017 2017 2018 2018 2019 2019 2020 2020 2021 2021 22 Budget 2018 21 Aktuelt skøn I budget 2018 21 blev det forventet at de samlede overførsler på drift og anlæg kun ville udgøre 85 mio. kr. fra 2017 2018. Det faktiske resultat blev dog 145 mio. kr. Overførslerne fra 2018 2019 forventes nu (jf. budgetopfølgningen pr. 31/5 2018) at udgøre 123 mio. kr. (underskud på driften på 22 mio. kr. og overskud på anlæg på 145 mio. kr.). I forudsætningerne er der herefter forudsat en stigende nettoopsparing parallelt med forudsætningen om stigning i budget 2018 21 Det skal bemærkes, at forudsætningerne vedrørende opsparing/gældsafvikling har stor betydning for kommunens bundlinjeresultat. Hvis gældsafviklingen/opsparingen bliver mindre end forudsat, vil det påvirke det økonomiske råderum negativt og omvendt hvis gældsafviklingen/opsparingen bliver større end forudsat. Side 16 af 35

2. Økonomiske styringsmål Randers Kommune har følgende overordnede økonomiske styringsmål som anvendes i forbindelse med budgetprocessen: Mio. kr. Overordnede mål Ordinær drift (gennemsnitligt overskud) 150 Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau 150 Gennemsnitlig kassebeholdning alle år 200 Gennemsnitlig kassebeholdning sidste år 150 Skattefinansieret gæld Skal falde i perioden Af ovenstående styringsmål har det været praksis, at det primært er den gennemsnitlige kassebeholdning, der styres efter i budgetfasen. Nedenfor beskrives nærmere om de overvejelser der tidligere har været om ændring af det primære styringsmål. Dernæst beskrives de 4 styringsmål for sig inden der foretages en opsummering. Afsnittet består dermed af følgende delafsnit: 1. Overvejelser om ændring af det primære styringsmål 2. Status på styringsmålene i basisbudget 2019 22 3. Opsummering af styringsmål og anbefaling vedr. budget 2019 22 2.1 Overvejelser om ændrede styringsmål I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 20 blev det vedtaget, at byrådet er opmærksom på de udfordringer, der er forbundet med en styring efter den gennemsnitlige kassebeholdning, idet dette grundlæggende kan være kortsigtet og er forbundet med en række uhensigtsmæssigheder. Likviditetsmæssige forbedringer, som eksempelvis øget låntagning, eller forskydninger som følge af udskudt forbrug mellem årene, indebærer ikke en realøkonomisk forbedring for kommunen. I et mere langsigtet styringsperspektiv bør sådanne forhold derfor ikke øge mulighederne for at afholde yderligere udgifter. Med vedtagelsen af budget 2017 2020 besluttede byrådet derfor, at spørgsmålet om den langsigtede strukturelle balance i kommunens økonomi skal adresseres. I sammenhæng hermed skal der ske en revurdering af kommunens økonomiske styringsmål herunder muligheden for at det gennemsnitlige driftsoverskud fastsættes som det overordnede og rammesættende styringsmål for kommunens fremtidige budgetlægning. Den politiske behandling skal gennemføres, når der er skabt klarhed omkring de overordnede finansieringsmæssige rammer for kommunerne. Side 17 af 35

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2017 2020 var forventningen, at denne klarhed i form af en landspolitisk beslutning omkring en ny udligningsreform ville foreligge forud for budgetlægningen for 2018 2021. Efterfølgende blev arbejdet med den nye udligningsreform udskudt til 2019 og som følge heraf besluttede byrådet (i forbindelse med godkendelse af budgetproceduren for 2018 21), at en revurdering af de økonomiske styringsmål udskydes til resultatet af udligningsreformen kendes. Udligningsreformen er så igen blevet udskudt på ubestemt tid, hvilket giver anledning til fornyet overvejelse. Som det fremgår nedenfor anbefales det, at der i 2019 primært skal styres efter følgende to mål: Balance på det skattefinansierede område i 2019. Gennemsnitlig kassebeholdning på 150 mio. kr. i 2022. Foruden det velkendte styringsmål om kassebeholdningen suppleres altså med et mål om balance i 2019 på det skattefinansierede område. Hermed tages hul på overgangen til den nye styringsform, men det sker kun for selve budgetåret (altså 2019), idet der fortsat er for mange usikkerheder på indtægtssiden i overslagsårene. Nedenfor følger en status på om styringsmålene er opfyldt i basisbudget 2019 22 eller ej. 2.2 Status på styringsmålene i basisbudget 2019 22 Resultat af ordinær drift I opgørelsen af resultatet af ordinær drift indgår bl.a. kommunens serviceudgifter. Som tidligere beskrevet er der her forudsat en servicebuffer på 40 mio. kr. i alle årene 2019 2022. Det kan diskuteres om denne buffer mio. kr. bør medregnes eller ej, når de styringsmæssige målsætninger skal vurderes. I regnskab 2017 blev bufferen på 40 mio. kr. brugt fuldt ud (inkl. et yderligere forbrug på godt 20 mio. kr.). I 2018 er bufferen på 25,8 mio. kr. og den forventes også brugt fuldt ud (inkl. et yderligere forbrug på godt 8 mio. kr.). Nedenfor vises derfor resultatet af ordinær drift både med og uden forbrug af den indarbejdede buffer på 40 mio. kr.: Side 18 af 35

Resultat af ordinær drift (mio. kr.) 184 144 150 69 29 39 26 1 2019 2020 2021 2022 14 Resultat af ordinær drift (inkl brug af buffer) Resultat af ordinær drift (ex brug af buffer) Måltal på området Figuren viser at der i 2019 er en overopfyldelse af målsætningen på 34 mio. kr., hvis servicebufferen slet ikke bruges. Hvis bufferen bruges fuldt ud vil overskuddet være på 144 mio. kr. altså lidt under målsætningen på 150 mio. kr. Konklusionen i forhold til 2019 er således, at der må forventes målopfyldelse, men det endelige resultat afhænger af et eventuelt forbrug af den indarbejdede buffer. Resultatet for overslagsårene viser at måltallet langt fra nås. Det gennemsnitlige overskud for hele 4 års perioden er dermed kun 40 mio. kr. (ved brug af buffer) og 80 mio. kr. (uden brug af buffer). Som følge af de store usikkerheder på indtægtssiden i overslagsårene anbefales det som nævnt at fokusere styringen på 2019 med det mål, at der er samlet balance på det skattefinansierede område i 2019 (uddybes nedenfor i afsnit 2.3) Skattefinansieret bruttoanlægsniveau Nedenstående figur viser de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i basisbudget 2019 22 sammenholdt med måltallet på 150 mio. kr. Der er i basisbudgettet (jf. den godkendte budgetprocedure) indregnet en anlægspulje på 5,7 mio. kr. i 2022, således at bruttoanlægsniveauet når op på måltallet på 150 mio. kr.) Side 19 af 35

150 155 147 145 150 2018 2019 2020 2021 Gennemsnittet for perioden 2019 2022 udgør 149 mio. kr. hvilket må betegnes som målopfyldelse. Kassebeholdningen Som nævnt fastholdes den gennemsnitlige kassebeholdning i sidste overslagsår (2022) som et afgørende styringsmål også selv om der er usikkerhed om indtægtssiden i overslagsårene. Dette sker fordi Randers Kommune har en forholdsvis lav likviditet og dermed er tvunget til at sikre, at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke kommer under minimumsgrænsen på 150 mio. kr. En styring efter kassebeholdningen i 2022 kræver desuden, at der indarbejdes realistiske forudsætninger vedrørende indtægtssiden i overslagsårene (som også beskrevet i forslag til Økonomisk Politik). Ved beregningen af udviklingen i kassebeholdningen gøres en række forudsætninger. Forudsætningerne vedrørende udviklingen i opsparede midler er allerede beskrevet. Med hensyn til udgangspunktet for fremskrivningen forudsættes en gennemsnitlig kassebeholdning på 250 mio. kr. i 2018 og et samlet kasseforbrug på 100 mio. kr. (jf. budgetopfølgningen pr. 31/5 2018). Ud fra de beskrevne forudsætninger kan udviklingen i kassebeholdningen opgøres som følger: 210 181 111 2019 2020 2021 2022 Figuren viser at gennemsnittet forventes at falde fra 210 mio. kr. i 2019 til 14 mio. kr. i 2022. 14 Side 20 af 35

Gennemsnittet for de 4 år er 129 mio. kr. og dermed under måltallet på 200 mio. kr., ligesom gennemsnittet i 2022 på 14 mio. kr. er klart under måltallet på 150 mio. kr. I det overordnede notat om basisbudgettet er der på den baggrund nævnt en række mulige politiske håndtag der kan medvirke til at opfylde målet vedrørende kassebeholdningen. Skattefinansieret gæld Udviklingen i den skattefinansierede gæld er som følger (opgjort ultimo året): 930 909 887 861 833 2018 2019 2020 2021 2022 Det ses, at gælden falder fra 930 mio. kr. (ultimo 2018) til 833 mio. kr. (ult. 2022). Den endelig udvikling afhænger dog af de modtagne lånedispensationer. Som det fremgår af afsnit 4 er der i basisbudgettet indregnet forventede lånedispensationer på 17 mio. kr. årligt. Hvis de modtagne dispensationer bliver større vil gældsafviklingen bliver mindre end angivet ovenfor (og omvendt hvis dispensationerne bliver mindre end 17 mio. kr.) 2.3 Opsummering vedrørende styringsmål Ovenstående gennemgang af styringsmål kan sammenfattes som følger (hvor grøn indikerer målopfyldelse og rød indikerer at måltallet ikke er nået): Styringsmål Resultat af ordinær drift Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau Gennemsnitlig kassebeholdning alle år Gennemsnitlig kassebeholdning sidste år 2019: Måltallet er opfyldt (hvis hele servicebufferen bruges dog lidt under måltal) Bemærkning Overslagsår: Målet er langt fra nået. Som følge af de store usikkerheder på indtægtssiden anbefales at der kun styres efter måltallet i 2019. Gennemsnit på 149 mio. kr. i 2019 22, dvs. måltallet vurderes nået Gennemsnit på 123 mio. kr. i 2019 22, dvs. måltallet er ikke nået Gennemsnit på 14 mio. kr. i 2022, dvs. måltallet er langt fra nået Side 21 af 35

Skattefinansieret gæld Gælden falder fra 930 mio. kr. (ultimo 2018) til 833 mio. kr. (ultimo 2022) målet er derfor opfyldt. Det foreslås at der i 2019 primært styres efter følgende 2 mål: Balance på det skattefinansierede område i 2019 Som nævnt ovenfor medfører de store usikkerheder på indtægtssiden i overslagsårene, at det ikke med de nuværende budgetforudsætninger er meningsfyldt at styre efter et gennemsnit for hele perioden 2019 2022. Det anbefales derfor, at der i stedet styres efter balance på det skattefinansierede område i 2019. Den aktuelle resultatopgørelse viser her følgende tal: Mio. kr. 2019 Resultat af ordinær drift -143,8 Skattefinansieret anlæg, udgifter 154,6 Skattefinansieret anlæg, indtægter -11,1 Samlet resultat på det skattefinansierede område -0,3 Resultatet af den ordinære drift viser et overskud på 143,8 mio. kr. i 2019. Der er skattefinansierede bruttoanlægsudgifter for 154,6 mio. kr. og samtidig indtægter for 11,1 mio. kr. Dette medfører at der i basisbudgettet er et lille overskud på 0,3 mio. kr. (altså balance på det skattefinansierede område). I dette tal er det forudsat at servicebufferen bruges fuldt ud. Hvis bufferen ikke bruges fuldt ud vil overskuddet blive tilsvarende større. Omvendt vil overskuddet dog blive reduceret hvis de indarbejdede forudsætninger om bl.a. det årlige effektiviseringsbidrag på 20 mio. kr. i 2019 ikke realiseres fuldt ud. Gennemsnitlig kassebeholdning i 2022 Det foreslås, at der fortsat styres efter målet om en gennemsnitlig kassebeholdning på 150 mio. kr. i 2020. Dette måltal er fortsat nødvendigt fordi Randers Kommune har en forholdsvis lav likviditet. En styring efter dette måltal forudsætter at der indarbejdes realistiske forudsætninger i overslagsårene bl.a. på de poster på indtægtssiden, hvor der p.t. r stor usikkerhed. Side 22 af 35

3. Ændringer siden budget 2018 21 (skattefinansieret område) I dette afsnit beskrives de ændringer, der er sket siden budgetvedtagelsen for 2018 21 med fokus på det skattefinansierede område. Formålet er, at skabe en forståelse for, hvorfor basisbudgettet ser ud som det gør, herunder de forudsætninger basisbudgettet bygger på. Budget 2018 21 har indarbejdet skøn over årene 2019, 2020 og 2021 ud fra de forudsætninger, der var gældende på budgetlægningstidspunktet. Nu er der kommet nye oplysninger, bl.a. som følge af regeringsaftalen for 2019. Det medfører et nyt skøn over årene 2019, 2020, 2021 og 2022. Nedenfor forklares derfor ændringen fra 2019 i det gamle budget (BO 2019) til det nuværende budgetforslag for 2019 (BF 2019) og tilsvarende for de følgende år. En del af de beskrevne ændringer påvirker både udgiftssiden og indtægtssiden (fx balancetilskud eller udligningen). Nedenfor beskrives nettoresultatet af disse ændringer således at den samlede nettoeffekt for kommunen af en given ændring tydeliggøres. Nedenstående tabel viser resultatet af ordinær drift og anlæg i budget 2018 2021 sammenholdt med det tilsvarende tal i basisbudget 2019 2022: Resultat af ordinær drift og anlæg (mio. kr.) 2019 2020 2021 Vedtaget budget 2018-21 -11,2 74,2 104,0 Basisbudget 2019-22 -0,3 110,9 143,6 Forskel 10,9 36,8 39,6 (Minus angiver overskud, plus angiver underskud) I budget 2018 21 blev der forventet et overskud på 11,2 mio. kr. i 2019. I det aktuelle basisbudget forventes et overskud på 0,3 mio. kr. altså en nettomerudgift/mindreindtægt på 10,9 mio. kr. Det tilsvarende tal for 2020 og 2021 er hhv. 36,8 mio. kr. og 39,6 mio. kr. Disse forskelle forklares nærmere i nedenstående tabel. Side 23 af 35

Ændringer siden budgetvedtagelsen for 2018 21 (nettoeffekt af ændringer på udgiftssiden og indtægtssiden, balancetilskud og udligning) Mio. kr., løbende PL 2019 2020 2021 Skat, tilskud/udligning Selskabsskat 15,0 20,7 18,5 Øvrige skatter 0,0-0,2 6,1 Befolkningsprognose (lavere folketal i 2017) 21,6 33,7 47,3 Buffer til lavt folketal i 2018 0,0 25,0 25,0 Merindtægt fra udligningen (socioøkonomi) -27,9-28,8-29,7 Ændrede landstal i udligningen 7,9 6,3 6,5 Øget bloktilskud (socioøkonomi m.m.) 0,0-12,0-10,0 Øvrige ændringer (tilskud/udligning) 3,4-0,2-1,0 Skat, tilskud/udligning i alt 20,0 44,5 62,7 Serviceudgifter Løft af servicerammen (jf. regeringsaftalen) -28,9-29,5-30,1 Årligt effektiviseringsbidrag -20,0-40,9-62,8 Annullering af MEP 10,5 19,8 29,6 Tillægsbevillinger 6,0 6,3 7,7 Øvrige ændringer 2,2 2,7 2,9 Serviceudgifter i alt -30,1-41,6-52,6 Øvrig drift Afskaffelse af driftsloft/bortfald af refusion (ex adfærdsændring) 12,0 12,8 14,4 Ændret adfærd vedr. aktiveringsindsatsen 0,0 0,1 0,0 Indkomstoverførsler (udover ovennævnte) 36,6 33,9 31,4 Øvrig drift i alt 48,7 46,7 45,8 Skattefinansieret anlæg Skattefinansieret anlæg ex buffer -14,5-6,9-13,9 Pulje vedr. 2022 0,0 0,0 0,0 Skattefinansieret anlæg i alt -14,5-6,9-13,9 Renter -13,2-6,0-2,4 Ændringer i alt 10,9 36,8 39,6 ( angiver nettomerindtægt/mindreudgift, + angiver nettomerudgift/mindreindtægt) Nedenfor gennemgås de største af ovennævnte poster: 3.1. Skat og tilskud/udligning 3.2 Serviceudgifter 3.3. Øvrig drift 3.4 Skattefinansieret anlæg 3.5 Renter Side 24 af 35

3.1 Skat og tilskud/udligning 3.1.1 Selskabsskat Nedenstående tabel viser ændringerne vedrørende selskabsskat: Mio. kr. 2019 2020 2021 Mindreindtægt i Randers 15,2 10,1 12,4 Mindre balancetilskud (som følge af vækst på landsplan) 13,7 29,9 22,6 Merindtægt fra udligning -13,9-19,3-16,5 Nettoresultat (mindreindtægt) 15,0 20,7 18,5 I budget 2018 21 blev der forventet en indtægt i 2019 på 66,8 mio. kr. Det faktisk modtagne beløb for 2019 er imidlertid kun 50,8 mio. kr. altså en mindreindtægt på 15,2 mio. kr. På landsplan har der derimod været en stigning i 2019 i forhold til tidligere forventet på 805 mio. kr. svarende til at balancetilskuddet til Randers reduceres med 13,7 mio. kr. I udgangspunktet er der således tale om en manko på 28,9 mio. kr. Der er dog udligning på området på 50%, hvilket betyder at Randers modtager 13,9 mio. kr. mere fra udligningen. Det samlede nettoresultat bliver dermed et tab på 15,0 mio.kr. i 2019. Det kan konstateres at indtægterne fra selskabsskat er en særdeles usikker post og svinger meget både mellem kommuner og mellem årene. Nogle kommune har modtaget meget store ekstraordinære indtægter fra selskabsskat i 2019. Nedenstående figur viser indtægterne fra selskabsskat i 2019 angivet som kr. pr. indbygger (Randers Kommune angivet med rød). 9000 8000 7000 6000 5000 4000 Indtægter fra selskabsskat i 2019 (kr. indbygger) 3000 2000 1000 0 514 1572 Ærø Stevns Jammerbugt Læsø Brønderslev Vesthimmerland Struer Næstved Haderslev Syddjurs Rødovre Nyborg Ringsted Favrskov Skive Vejen Furesø Skanderborg Vejle Thisted Assens Aabenraa Aalborg Ikast Brande Hedensted Kolding Hvidovre Hørsholm Rudersdal København Lyngby Taarbæk Høje Taastrup Fredericia Side 25 af 35

3.1.2 Mindreindtægter som følge af lav vækst i folketallet i 2017 og 2018. Vedr. 2017: Der er tidligere fremsendt analyse af befolkningsudviklingen i 2017 (udsendt pr. mail til byrådet den 6. april 2018). Heri beskrives årsagerne til den lave vækst i 2017 (en vækst på 139 personer mod forventet 668 personer). I nævnte analyse blev det beskrevet, at der som følge heraf må forventes mindreindtægter i 2019 vedrørende det aldersbestemte udgiftsbehov på 20 25 mio. kr. stigende til 40 mio. kr. i 2021. De endelige tal viser et tab på 21,6 mio. kr. i 2019 stigende til 47,3 mio. kr. i 2021. Vedr. 2018: De helt aktuelle tal vedrørende 2018 viser, at der i 1. halvår 2018 (som noget helt ekstraordinært) har været en negativ vækst i Randers Kommune på 194 personer (fra 98.265 pr. 1/1 2018 til 98.071 pr. 1/7 2018). Ifølge befolkningsprognosen forventes et folketal på 98.729 pr. 1/1 2019 altså skal der i 2. halvår 2018 være en vækst på 658 personer, hvis prognosen skal indfries. Dette er langt fra realistisk, hvorfor der i basisbudgettet er indregnet en buffer på netto 25 mio. kr. fra 2020 og frem for at dække den forventede mindreindtægt som følge heraf (der indregnes ikke tab i 2019, idet der her forudsættes valg af statsgaranti, herunder et statsgaranteret folketal). Det samlede resultat vedrørende den lave befolkningsvækst i både 2017 og 2018 ser på den baggrund ud som følger i basisbudgettet: Mio. kr. 2019 2020 2021 Befolkningsprognose (konsekvens af lavere folketal i 2017) 21,6 33,7 47,3 Buffer til lavt folketal i 2018 (netto) 0,0 25,0 25,0 I alt 21,6 58,7 72,3 Rent grafisk kan situationen illustreres som følger: Side 26 af 35

Prognose for folketallet pr 1/1 103.000 102.000 101.098 101.844 101.000 100.000 99.000 98.000 98.790 98.261 99.551 98.729 98.071 100.298 99.239 98.580 99.728 99.070 100.219 99.561 97.000 96.000 2018 2019 2020 2021 2022 Prognose 2019 31 Prognose 2018 30 Skøn over ny prognose Lidt forenklet kan man sige, at den ringere befolkningsudvikling i 2017 forskellen mellem den gamle prognose (røde linje) og den nye prognose (blå linje) koster de beløb der er angivet i første række i tabellen (altså 21,6 mio. kr. i 2019 stigende til 47,3 mio. kr. i 2021). De helt aktuelle tal vedrørende 2018 giver i udgangspunktet anledning til at justere prognosen med en niveausænkning (grøn linje). Det er denne niveausænkning der netto forventes at koste årligt 25 mio. kr. fra og med 2020. Det skal dog understreges, at dette beløb er behæftet med betydelig usikkerhed blandt andet vides det endnu ikke, hvorledes ændringerne vil påvirke demografimodellerne. Forvaltningen vil analysere nærmere på udviklingen i 2018 frem mod den endelige budgetvedtagelse. 3.1.3 Merindtægt fra udligningen (socioøkonomi) Traditionelt kan opdateringen af de 14 socioøkonomisk kriterier have stor økonomisk betydning for kommunerne i både op og nedadgående retning. Sammenlignet med forudsætningerne i budgetoverslagsår 2019 er der denne gang en betydelig merindtægt for Randers Kommune, hvilket i langt overvejende grad skyldes opdateringen af de såkaldte uddannelseskriterier. Baggrunden er, at en række bykommuner (primært i hovedstadsområdet) med mange højtuddannede udlændinge har modtaget et for stort udligningstilskud, fordi udlændinges uddannelsesniveau i en lang årrække har været "uoplyst" hvorved også højtuddannede udlændinge har indgået som 'lavtuddannede' ved opgørelsen af udligningsbeløb. Kommuner der (som Randers) har relativt få højtuddannede udlændinge har derfor modtaget et for lille tilskud fra den kommunale udligning. Med virkning fra 2019 har Danmarks Statistik rettet fejlen og dette betyder en merindtægt for Randers Kommune. Side 27 af 35