LÆREPLANER FOR KONGEHØJENS BØRNEHAVE



Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Pædagogisk læreplan Rollingen

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplan for Selmers Børnehus

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Kulturelle udtryksformer

Læreplaner. Vores mål :

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Vuggestuens lærerplaner

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan Hyllinge

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogisk læreplan

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Signe s Signe dagpleje

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Barnets sociale udvikling

Børnehuset Himmelblå s læreplan

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Den pædagogiske læreplan

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Læreplaner for børnehaven Østergade

Pædagogiske læreplaner:

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Børnehuset Bellinges læreplaner

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogiske læreplaner.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Pædagogiske læreplaner

Børnehavens værdigrundlag og metoder

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Transkript:

LÆREPLANER FOR KONGEHØJENS BØRNEHAVE Læreplanerne er udarbejdet med udgangspunkt i Kongehøjens Børnehaves overordnede mål, de værdier, der er kendetegnende for børnehaven og Foreningen De Danske Børneinstitutioners fælles værdigrundlag. 1

MÅL: Vores mål er i samarbejde med forældrene at give børnene i Kongehøjens Børnehave en sjov og tryg hverdag, således at de udvikler sig til harmoniske og selvstændige personligheder med et højt selvværd. 2

VÆRDIER: Vi arbejder på at skabe et hus, hvor børn, forældre og personale trives og har det rart. Vi forventer af hinanden, at vi er imødekommende og lyttende, og at vi gennem dialog kan møde hinanden og andre med anerkendelse, ligeværd og respekt. Ud fra dette har vi valgt, at følgende værdier skal være kendetegnende for Kongehøjens Børnehave: respekt tryghed fællesskab livsglæde selvstændighed selvværd Respekt betyder for os: anerkendelse ligeværd tolerance åbenhed plads til forskellighed rummelighed empati blive taget alvorligt Derfor arbejder vi med og er bevidste om: at se og anerkende andre mennesker som dem de er at tage udgangspunkt i det enkelte barn at give og modtage konstruktiv kritik at samarbejde positivt og konstruktivt at være lyttende at kommunikere på en ligeværdig måde at støtte børnenes og hinandens initiativer at være imødekommende at fremme forståelsen for egne og andres følelser at være gode rollemodeller 3

Tryghed betyder for os: omsorg nærvær troværdighed tid opmærksomhed fordybelse kende regler og rammer Derfor arbejder vi med og er bevidste om: at være nærværende voksne at give overskuelige rammer at vi er åbne og ærlige i omgangen med hinanden at give os tid at give opmærksomhed at kunne fordybe sig at se tingene ud fra børnenes perspektiv at være åbne overfor det enkelte barns signaler at gribe øjeblikket Fællesskab betyder for os: venskaber sociale relationer at være en del af en gruppe indlevelsesevne demokrati samarbejde ansvarsfølelse kulturforståelse Derfor arbejder vi med og er bevidste om: at styrke fællesskabsfølelsen at styrke venskaber at have gode fælles oplevelser at tage hensyn til hinanden 4

at lære sociale spilleregler at se forskelligheder som en styrkelse af fællesskabet at børnene har medbestemmelse at lære børnene at samarbejde og indgå kompromis at tage ansvar for handlinger at undgå mobning Livsglæde betyder for os: sjove oplevelser kunne grine positiv selvopfattelse trivsel udvikling/lyst til læring humor positivt livssyn Derfor arbejder vi med og er bevidste om: at kunne begejstres at drage omsorg for hinanden 5

at skabe et hus med en god atmosfære at være positive voksne at tage udgangspunkt i det positive og se mulighederne at styrke børnenes selvværd at få alle til at trives og udvikles at give positive og sjove oplevelser at bruge humoren i dagligdagen at gribe situationen Selvstændighed betyder for os: kunne sige til og fra kunne selv tage initiativer vilje selvhjulpenhed udtrykke meninger og behov turde tage imod udfordringer Derfor arbejder vi med og er bevidste om: at give børnene tid og plads at gøre børnene selvhjulpne at give børnene ansvar at give muligheder/udfordringer at opfordre barnet til at tage initiativ at barnet tør handle ud fra egne meninger og behov Selvværd betyder for os: værdifuld følelsen af at være god nok at tro på sig selv at turde stå frem at blive set og hørt oplevelsen af at være holdt af og accepteret som den man er Derfor arbejder vi med og er bevidste om: at give børnene succesoplevelser at give børnene medbestemmelse 6

at drage omsorg at tage barnet alvorligt at tage udgangspunkt i barnets stærke sider at rose at lytte at undgå mobning at være støttende og motiverende voksne at give positiv og konstruktiv kritik Krop og bevægelse Mål: Børn skal opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Børn skal kunne styrke deres fysiske sundhed. Børn skal aktivt kunne udforske og tilegne sig verden gennem alle sanser. Børn skal kende kroppens funktioner og udvikle respekt for egne og andres kropslighed. Hvordan kan vi støtte børnene i at udvikle denne kompetence? 7

Ved at anerkende, at børn har brug for fysisk udfoldelse og have denne anerkendelse med i overvejelserne om, hvad børn må og ikke må inden og udendørs. Ved at stille forskellige opholdsrum til rådighed med f.eks. madrasser, puder, tæpper, ribber, trampolin, hængekøje m.m., hvis der er plads. Ved at bruge gymnastiksale. Ved at legepladsen er indrettet på en sådan måde, at den giver udfordringer til større fysisk aktivitet gerne med en boldbane, hvis der er mulighed for det. Ved at tage på ture i skoven og ved stranden, hvor der er plads til anderledes udfordringer og brug for anderledes motorisk parathed. Ved at vejlede børn om de etiske regler, der hører med ved tumlelege, slåskampe/brydekampe, således at børnene bliver opmærksomme på de signaler, de andre børn sender, når det er nok, eller lærer at respektere, når det bliver sagt direkte. Ved at give de børn, der har vanskelighed ved den motoriske udfoldelse enten fordi de ikke tør, eller ikke kan en støttende hånd. Ved at give det enkelte barn fysiske udfordringer, så barnet oplever at overskride egen formåen og derigennem får en succesoplevelse. Ved at gøre børnene så selvhjulpne som muligt (kunne klare praktiske dagligdags ting såsom af og påklædning, toiletbesøg, dække bord m.m.) Hvilke konkrete aktiviteter kan hjælpe børnene til at lære det, som de skal lære? svømning sanglege regellege boldlege/boldspil hockey motorikbaner bækvandring iført vaders gå i vandrør rebbaner i skoven idrætsdag på stadion børnehavens motionsløb ugentlig løbedag i skoven (med henblik på deltagelse i Bjergmaraton) 8

følge naturens gang (f.eks. kælketur) Hvad er tegn på, at børnene har nået målet? At de viser glæde og begejstring. At de giver udtryk for, at de kan og vil selv. At de fortæller, hvad de kan og viser det. At de selv tager initiativ til og ytrer ønske om fysiske udfoldelser. At de kender deres egne fysiske begrænsninger. At de opnår sidegevinster (udvikling på andre områder). At vi kan se, at der sker en udvikling hos det enkelte barn at barnet er på vej til at opnå kompetencen. Sproglig kompetence Mål: Børn skal kunne udvikle og bruge deres sprog i alle hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet Børn skal støttes til at udvikle deres nysgerrighed for tegn og symboler Børn skal have adgang til forskellige kommunikationsmidler Hvordan kan vi støtte dem i at udvikle denne kompetence? Ved at give barnet mulighed for at opleve og deltage i mange forskellige former for samtaler. Det kan være den nærværende samtale mellem det enkelte barn og en voksen. Det kan også være i en større sammenhæng, hvor barnet oplever at være en blandt mange, der deltager i en samtale. Herved får barnet indblik, viden og nye indfaldsvinkler. Ved at gå på opdagelse i nærmiljøet og snakke om de ting, man i fællesskab oplever og ser. Ved at give barnet tiden til at berette om det det er optaget af lige nu. Ved at give barnet tid til leg. Ved at fange de øjeblikke, hvor barnet bliver opmærksomt på sprogrytmen, når det opdager ord, der rimer på hinanden. Ved at give barnet tid til at tegne og fortælle, så det oplever, der er en sammenhæng. 9

Ved at opmuntre barnet til at sætte ord på egne følelser. Ved at give barnet mulighed for gennem sang, sanglege og bevægelse at fornemme sprogrytme. Ved at bruge bogstaver i relevante sammenhænge, hvorved interessen for det skrevne sprog skærpes. Ved at være tydelige, lyttende og nærværende i forhold til barnet. Ved at udvise et tydeligt kropssprog i forhold til barnet. Hvilke konkrete aktiviteter kan hjælpe børnene til at lære det, som de skal lære? leg læse historier, lytte til historier sang, sanglege, rytmelege rim og remser spil og sprogspil samling, hvor børnene f.eks. skal fortælle om sig selv eller oplevelser tage på ture ud af huset, hvor vi snakker om, hvad vi ser undervejs og lade børnene fortælle om deres oplevelser, når vi kommer hjem igen. lade børnene tegne og skrive historiebøger adgang til cdafspiller, hvor der er mulighed for at lytte til musik eller historier adgang til computer, som børnene kan spille på enten alene eller sammen med andre Hvad er tegn på, at børnene har nået målet? Forstår kollektive beskeder. Kan udtrykke behov og ønsker. Tør udtrykke sig i børnegruppen (turde stå frem). Kan lytte og koncentrere sig. Kender rim, remser og sange. Kan sige til og fra. 10

Konfliktløsning og forhandling. Bruger sproget til at kommunikere med hinanden. Interesserer sig for samtale. Taler rent. Har begrebsforståelse. Forstår det sprog, der bliver talt. Nysgerrighed. Interesserer sig for at tegne og skrive uopfordret. Har kendskab til og bruger forskellige kommunikationsmidler. Den sociale kompetence Mål: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og opleve at de hører til. Børn skal lære at tage hensyn/respektere andre og andres personlige ejendele. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børn skal lære at samarbejde/indgå i sociale sammenhænge og udøve medbestemmelse. Børn skal lære at løse mindre konflikter uden voksenhjælp. Børn skal kunne danne venskaber. Børn skal kunne sige til og fra. Børn skal kunne vente på tur og overholde regler. Børn skal kunne tåle modgang. Børn skal kunne udvise empati. 11

Hvordan kan vi støtte dem i at udvikle denne kompetence? Ved at give tid og rum til leg og fordybelse. Ved at inddrage barnet i daglige gøremål. Give dem små opgaver, gerne sammen med andre børn. Ved at hjælpe barnet til at kende sig selv, sine egne følelser og genkende følelser hos andre mennesker. Ved at tale med barnet om, hvordan andre børn reagerer, når det handler på forskellige måder. Ved at lære barnet almindelige regler i samværet med andre mennesker. Ved at vejlede det i konfliktløsning. Ved at lytte til og prøve at forstå barnet. Ved at vise tillid og være nærværende. Ved at anerkende og respektere barnet. Ved at være tydelige voksne, der gør, hvad vi siger Ved at støtte barnet i dets venskaber. Ved at opdele børnene i mindre grupper. 12

Hvilke konkrete aktiviteter kan hjælpe børnene til at lære det, de skal lære? rollelege regellege spille spil ture ud af huset idrætsdag svømmehal (koloni) rundkreds/samlingsstund påtage sig praktiske opgaver bevægelseslege i salen og udenfor gå i vandrør/bækvandring gå på rebbaner i skoven emneuger maddage/ smør selv 13

Hvad er tegn på, at børnene har nået målet? kan lege og fordybe sig sammen med andre børn og være åbne overfor andre børn, der gerne vil være med i legen kan samarbejde og indgå i fællesskab vente på tur/lytte/være hensynsfuld tilsidesætte egne behov udvise empati skal kunne danne venskaber klare konflikter føle ansvar for egne handlinger overholde almindelige normer og regler kunne sige til og fra kende egne og andres grænser respektere andre og acceptere, at vi er forskellige Den personlige kompetence Mål: Børn skal opnå et højt selvværd. Selvstændighed. Selvhjulpenhed. Turde sige til og fra. Turde tro på sig selv. Følelsen af at være noget særligt. Børn skal kunne tilsidesætte/udskyde egne behov være empatiske. Børn skal kunne vise egne og forstå andres følelser. Børn skal være igangsættende og medskabende. Kreativitet. Fantasifuld nysgerrig. Koncentration/vedholdenhed/fordybelse. Børn skal være ansvarlige. Vise hensyn. 14

Børn skal kunne forstå og modtage en fælles besked. Hvordan kan vi støtte dem i at opnå denne kompetence? Ved at give tid og rum. Ved at udvise spontanitet. Ved at arbejde/opdele børnene i mindre grupper. Ved at se muligheder frem for begrænsninger. Ved at vise respekt og anerkendelse. Ved at inddrage barnet i hverdagens aktiviteter og gøremål. Ved at fange barnets initiativ. Ved at være en positiv problemløser. Ved at være engageret i barnets liv. Ved at være motiverende og aktive voksne. Hvilke konkrete aktiviteter kan hjælpe børnene til at lære det, de skal lære? At vi tilbyder børnene relevante og alderssvarende aktiviteter som: Leg ude og inde Struktureret leg Værkstedsaktiviteter Musik sanglege teater Køkkenaktiviteter Bevægelsesaktiviteter Emneuger Naturaktiviteter Ture ud af huset Deltagelse i daglige gøremål Udfordrende legeplads Spændende legetøj og spil 15

Hvad er tegn på, at børnene har nået målet? At de trives og er i vækst såvel fysisk som psykisk At de føler sig hørt og accepteret og er en del af fællesskabet At de har gå på mod At de kan sige til og fra At de tør vise følelser At de tager initiativ At de kan tilsidesætte egne behov Natur og naturfænomener Mål: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen. Børn skal vise respekt for natur og miljø. Børn skal opleve naturen som et sted, hvor man kan udforske, eksperimentere, være nysgerrig, udvikle fantasien, lære sin omverden at kende og fordybe sig. Børn skal opleve, at der er mange muligheder for kropslig udfoldelse. Børn skal have mulighed for at bruge naturen som rum for leg. Børn skal have mulighed for at lære naturen at kende med alle sanser. Børn skal have kendskab til, hvad der findes i naturen. Børn skal have et begyndende kendskab til naturfænomener. Børn skal have kendskab til de 4 årstider. 16

Hvordan kan vi støtte dem i at opnå denne kompetence? Ved at være gode rollemodeller, der udviser glæde, engagement og nærvær. Ved at give dem mulighed for at opleve naturen. Ved at give tid til fordybelse. Ved at være lydhøre overfor børnenes interesser og ideer. Ved at lære børnene ansvarlighed overfor natur og miljø. Ved at vække børnenes begyndende interesse for naturfænomener. Ved at give børnene viden om de 4 årstider, og ved, at de gør deres egne erfaringer med de 4 årstider. Ved at deltage i kurser, læse relevant litteratur og få viden via nettet. Hvilke konkrete aktiviteter kan hjælpe børnene til at lære det, de skal lære? Leg i naturen Gå på rebbaner Bækvandring Stifinder Samle årstidsbestemte naturmaterialer, som kan bruges til collager, pynt m.m. Lave bål Kælketure Bondegårdsture Bygge huler Studere skovbund/vandhuller/åer m.m. for kryb og kravl Emnearbejde f.eks. så, høste, årets gang. Læse bøger Synge Færdes i naturen i al slags vejr Hvad er tegn på, at børnene har nået målet? 17

Når børn udviser glæde ved at færdes i naturen. Når børn udviser nysgerrighed og fantasi Når børn har lært at færdes i naturen og behandler den med respekt. Når børn har viden om årstiderne. Når børn undres over og har en begyndende interesse for naturfænomener. Når børn har kendskab til fugl og fisk / kryb og kravl. Når børn kender naturen i nærmiljøet, og hvilke muligheder der er alt efter årstiden. Når børn har lyst til at fortælle om naturoplevelser. Når børn er trygge ved at færdes i naturen. Når børn kan se det skønne/smukke i naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: Børn skal stifte bekendtskab med IT verdenen. Børn skal stifte bekendtskab med danske traditioner og dansk kulturarv. Børn skal stiftebekendtskab med kulturelle udtryksformer: Musik sang 18

Teater Billedkunst Litteratur Dans Børn skal have kendskab til forskellige materialer, der kan bruges til ovenstående. Børn skal have kendskab til og respektere andre kulturer og traditioner. Børn skal have kendskab til nærmiljøet. Børn skal lære at udvise pli. Hvordan kan vi støtte dem i at opnå denne kompetence? Ved at give plads, tid og rum til udfoldelse og fordybelse. Ved at være aktive, positive og inspirerende voksne, der tør lege med. Ved at skabe inspirerende rammer. Ved at give adgang til og præsentation/styring/guidning af forskellige materialer. Ved at give børnene forskellige kulturelle oplevelser ude og hjemme. Ved at give ris og ros og fremhæve børnenes stærke sider. Hvilke konkrete aktiviteter kan hjælpe børnene til at lære det, de skal lære? Kreative værksteder Computer Male/tegne/modellere Træværksted Musik og sang Teater Køkkenaktiviteter Ture ud af huset Faste traditioner Emnearbejde f.eks. Andre kulturer, Gamle dage Hvad er tegn på, at børnene har nået målet? 19

Når børn udviser større selvværd. Når børn er nysgerrige, kreative, aktive og glade. Når børn udviser initiativ. Når børn udviser forståelse og respekt for hinandens forskelligheder/traditioner og kulturer. Når børn har tilegnet sig viden om læremålene. Hvordan tager vi særligt hensyn til de udsatte børn i dagligdagen? For alle 6 kompetenceområder er det det samme, der gør sig gældende i forhold til de børn, der har det svært. 20

Tage udgangspunkt i det enkelte barn, dets stærke sider og være medvirkende til, at det får succesoplevelser. Arbejde i små grupper. Ekstra vejledning, omsorg og støtte. Gøre brug af fagpersoner til vejledning. Gøre brug af hjælpemidler. Udvidet forældresamarbejde. Indkøbe relevant legetøj og materiale. Give dem tid. Tage individuelle hensyn. Give dem oplevelsen af, at de er ok, selv om de har det svært. Hvordan vil vi vurdere vores pædagogiske indsats og dokumentere det? 21

For alle 6 kompetenceområder er det det samme, der gør sig gældende i forhold til vurdering og dokumentation. Ved jævnligt at drøfte de enkelte kompetencer. Når vi målene? Ved jævnligt at vurdere det enkelte barn ud fra institutionens eget udviklings/ vurderingsskema. Ved at inddrage forældrene/forældrerespons. Ved løbende at vurdere, om der er flow i institutionen. Er der flow, er alle oppe, og vi kan gå på vandet. Er der ikke flow, hvad skyldes det, og hvad gør vi? Ved at give/modtage feedback til/fra kollegaer. Ved dagligt at dokumentere via digitale billeder og i perioder lave udstillinger. Ved at have særlig fokus på de udsatte børn og ved 2 gange årligt at lave en individuel forudsætningsanalyse af børnene i støtte og træningsgruppen. 22