Økonomisk overblik 2015



Relaterede dokumenter
Økonomisk overblik august 2014

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsprognose

Katter, tilskud og udligning

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

genn Indtægtsprognose

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

16. Skatter, tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning

Finansiering. (side 26-33)

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

Katter, tilskud og udligning

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Indtægtsprognose

Finansiering. (side 12-19)

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Bilag 5. Tilskud og udligning

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Budgetforslag

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Finansiering. (side 28-35)

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

NOTAT. Indtægtsskøn budget

ØU budgetoplæg

16. Skatter, tilskud og udligning

Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

Præsentation af budgetoplægget. 18. august 2016

Budgetvurdering - Budget

Budgetforslag

ØU budgetoplæg

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Generelle bemærkninger

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Generelle bemærkninger

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Sbsys dagsorden preview

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

BUDGET Direktionens reviderede budgetforslag

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018

Skatter, generelle tilskud og udligning

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

Bemærkninger til. renter og finansiering

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Vedtaget budget

Byrådet, Side 1

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Notat. Budget indtægter. Indledning

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

16. Skatter, tilskud og udligning

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Bemærkninger til. renter og finansiering

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

2 Kommunal udligning

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene

Transkript:

Økonomisk overblik 2015 Økonomiafdelingen, 1. september 2014

2

INDHOLD 1. Hovedresultater... 4 2. Skatter og generelle tilskud... 7 3. Befolkningsudviklingen og demografisk udgiftspres... 13 4. Serviceudgifterne... 14 5. Overførselsudgifterne... 19 6. Effektivisering og besparelser... 20 7. Anlægsudgifter og -indtægter... 22 8. Renter og finansielle poster m.v.... 26 BILAG 1: Budgetloven for staten, kommuner og regioner... 27 BILAG 2: Tekniske ændringer til budgetgrundlaget... 30 BILAG 3: Fordeling af ramme til effektivisering og besparelser... 31 BILAG 4: Investeringsoversigt... 32 3

1. Hovedresultater Budget 2015 med overslagsårene 2016-2018 Økonomien i Nyborg Kommune er grundlæggende god vurderet i forhold til serviceniveau, ordinært driftsresultat, anlægsniveau, likviditet kassebeholdning og den langfristede gæld, hvilket er et resultat af en større økonomisk plan samt de strukturændringer der har været gennemført indenfor bl.a. skoleområdet, daginstitutionsområdet, ældreområdet og administrationsområdet. Den gode økonomi har samtidigt givet mulighed for at hæve serviceniveauet og den faglige kvalitet indenfor bl.a. undervisning, børnepasning og ældreplejen. Nyborg Kommune står imidlertid overfor en række større økonomiske udfordringer i de kommende år på grund af den demografiske udvikling samt stigende udgifter til ældreområdet, det specialiserede socialområde, sundhedsudgifterne og udgifterne til personer på offentlig forsørgelse. Driftsresultatet (excl. effektivisering og besparelser) reduceres således fra et overskud på 133,643 mio. kr. i 2013 til et budgetteret overskud på 6,021 mio. kr. i 2017 og et underskud på 25,601 mio. kr. i 2018. Dette nødvendiggør, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2015 tages politisk stilling til en række effektiviseringer og indsatsområder. Det fremgår af bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., at der i årsbudgettet og overslagsårene skal være balance mellem indtægter og udgifter. Det ordinære driftsresultat må ikke være negativt. Det tekniske økonomiske overblik 2015 viser den økonomiske situation af en fremskrivning af udgifter og indtægter baseret på følgende beregningstekniske forudsætninger og økonomiske målsætninger: Driftsresultat på mindst 50 mio. kr. og servicerammen skal være overholdt. Byrådet har besluttet, at frigivelse af deponerede midler fra forsyningsområdet skal anvendes til finansiering af anlægsinvesteringer og afvikling af gælden. Anlægsudgifter på 63 mio. kr. (heraf frigivelse af deponerede midler 27 mio. kr., kvalitetsfondsmidler 11 mio. kr. og vækstpakke 11 mio. kr.). Likviditet på mindst 1.000 kr. pr. indb. ultimo året svarende til 32,0 mio. kr. Afvikling af gælden frem til 2020, hvor frigivelse af deponerede midler bortfalder. Der er indregnet økonomiske konsekvenser af aftale om kommunernes økonomi for 2015 af 3. juni 2014 samt opdateret grundlag for skatter og generelle tilskud. Indtægtsgrundlaget er beregnet ud fra en indkomstskat på 26,4 procent, kirkeskat 1,14 procent, grundskyld 27,83 promille og dækningsafgift 3,656 promille. Dækningsafgiften afskaffes over en periode fra 2014 til 2022. 4

Det tekniske budgetgrundlag viser følgende hovedkonklusioner: Tabel 1: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Skatter og generelle tilskud 1.969.236 1.965.327 1.990.111 2.014.725 Skatter 1.364.157 1.389.189 1.408.258 1.428.895 Tilskud og udligning 610.526 581.644 587.416 591.454 Udviklingsbidrag til regionen -3.947-4.006-4.063-4.124 Købsmoms -1.500-1.500-1.500-1.500 Driftsudgifter og renter -1.919.236-1.915.327-1.940.111-1.964.725 Teknik- og Miljøudvalg -65.205-64.797-64.801-64.801 Skole- og Dagtilbudsudvalg -401.468-399.933-397.848-398.199 Kultur- og Fritidsudvalg -48.666-48.666-48.666-48.666 Sundheds- og Forebyggelsesudvalg -166.885-168.949-171.679-174.504 Ældreudvalg -261.737-262.654-263.545-264.173 Social- og Familieudvalg -459.075-466.136-473.213-473.213 Beskæftigelsesudvalg -270.110-266.197-262.136-264.469 Erhvervs- og Udviklingsudvalg -7.056-7.056-7.056-7.056 Økonomiudvalg -227.214-227.517-226.280-226.092 Renter 2.398 1.599 899 899 Driftsreserve -4.500-4.500-4.500-4.500 Effektivisering og besparelser -9.719 38.271 56.021 75.601 Pris- og lønfremskrivning 0-38.791-77.307-115.550 Ordinært driftsresultat 50.000 50.000 50.000 50.000 Anlægsudgifter -63.000-63.000-63.000-63.000 - heraf anlægsfond -14.000-14.000-14.000-14.000 - heraf anlægsreserve -32.322-24.501-26.301-31.301 Anlægsindtægter 8.000 8.000 8.000 8.000 Drifts- og anlægsresultat -5.000-5.000-5.000-5.000 Afdrag på lån -33.625-33.625-33.625-33.625 Lånoptagelse 0 0 0 0 Finansforskydninger m.v. 5.397-1.963-1.963-1.963 Salg af aktier i DONG Energy A/S 13.426 13.426 13.426 13.426 Salg af Nyborg Elnet A/S 13.716 13.716 13.716 13.716 Årets resultat -6.087-13.446-13.446-13.446 Likviditet, primo 78.425 72.339 58.893 45.446 Likviditet, ultimo 72.339 58.893 45.446 32.000 Anm.: Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 21,156 mio.kr. i 2015 (Nyborgs andel af 3 mia. kr.). KL forventer imidlertid ikke at det særlige finansieringstilskud bliver videreført i 2016 og fremover. Driftsresultat Der budgetteres med et årligt overskud på 50,0 mio. kr. i ordinært driftsresultat. Servicerammen Servicerammen i økonomiaftalen udgør 234,674 mia. kr. på landsplan i 2015, hvoraf Nyborg Kommunes andel udgør 1.275,384 mio. kr. i 2015. Serviceudgifterne i økonomisk overblik incl. tekniske korrektioner udgør 1.282,385 mio. kr. svarende til merudgifter på 7,001 mio. kr. i forhold til Nyborg Kommunes andel af servicerammen i 2015. Nyborg Kommune skal med andre ord reducerer serviceudgifterne i 2015 for at den samlede økonomiaftale på landsplan bliver overholdt, medmindre andre kommuner reducerer deres andel. 5

Såfremt servicerammen i økonomiaftalen ikke bliver overholdt vil det betingede bloktilskud på 3 mia. kr. ikke komme til udbetaling til kommunerne, dvs. Nyborg Kommune mister ca. 16,507 mio. kr. i indtægter. Effektivisering og besparelser (excl. politisk aftale) Der budgetteres med en ramme til effektiviseringer og besparelser på 38,271 mio. kr. i 2016, 56,021 mio. kr. i 2017 samt 75,601 mio. kr. i 2018 og fremover. Dette er en forudsætning for at kunne realisere målsætning for driftsresultatet samt finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på lån. Der er afsat 9,719 mio. kr. i 2015 til investeringer og afledte udgifter i forbindelse gennemførelse af effektivisering og besparelser i overslagsårene. Der er ikke afsat økonomisk råderum til driftsønsker og eventuelle driftsudvidelser i forbindelse med politisk aftale om budget 2015. Puljen på 9,719 mio. kr. i 2015 vil derfor blive reduceret med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i den politiske aftale. Tilsvarende vil rammen til effektivisering og besparelser i 2016-2018 blive forhøjet med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i overslagsårene. Driftsreserve til uforudsete udgifter Der er afsat en årlig driftsreserve på 4,5 mio. kr. Anlægsudgifter og -indtægter Der budgetteres med årlige anlægsudgifter på 63 mio. kr. og anlægsindtægter på 8,0 mio. kr. Specifikation af anlægsprojekter fremgår af bilag 3. Samlet drifts- og anlægsresultat Det samlede drifts- og anlægsresultat viser et underskud på 5,0 mio. kr. i 2015. Lånoptagelse og afdrag på eksisterende lån Der er ikke indregnet yderligere lånoptagelse og samtidig afdrages 33,625 mio. kr. i 2015 på den langfristede gæld. Årets resultat (likviditetsændring) Der budgetteres i fremskrivningen med en likviditetstræk på 6,087 mio. kr. i 2015 og et likviditetstræk på 13,446 mio. kr. i hvert af årene 2016-2018. Der er indregnet frigivelse af 1/10 af de deponerede midler fra salget af aktier i DONG Energy A/S og salget af Nyborg Elnet A/S. Likviditet ultimo Der budgetteres med en likviditet på 72,339 mio. kr. ultimo 2014 sammenholdt med en prognosticeret likviditet på 78,425 mio. kr. fra årets start. Likviditeten reduceres til 32 mio. kr. i 2018. 6

2. Skatter og generelle tilskud Der er i nedenstående tabel foretaget en ajourføring af skønnet for skatter og generelle tilskud i 2015-2018 (løbende priser). Tabel 2: SKATTER OG GENERELLE TILSKUD Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Skatter: 1.364.157 1.389.189 1.408.258 1.428.895 Kommunal indkomstskat (26,4 procent) - skrå skatteloft 1.235.628 1.255.441 1.269.399 1.284.965 Selskabsskat 11.798 11.798 11.798 11.798 Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) 141 141 141 141 Grundskyld (27,83 promille) 109.090 115.308 121.419 127.490 Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter) 7.500 6.500 5.500 4.500 Efterreguleringer tidligere år 0 0 0 0 Tilskud og udligning: 610.526 581.644 587.416 591.454 Udligning og generelle tilskud 498.694 489.696 497.585 503.997 Kommunal udligning 427.129 416.377 424.701 431.215 Statstilskud til kommuner incl. betinget balancetilskud 61.288 62.548 61.742 61.727 Efterregulering af tidligere tilskudsår 0 0 0 0 Udligning af selskabsskat 10.278 10.771 11.142 11.056 Deponerede midler til modregning af energiselskaber 0 0 0 0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto -7.294-7.264-7.225-7.199 Udligning vedrørende udlændinge -7.294-7.264-7.225-7.199 Efterregulering af tidligere tilskudsår 0 0 0 0 Særlige tilskud 119.126 99.212 97.056 94.655 Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) 78.204 78.204 78.204 78.204 Vanskeligt stillet kommune 0 0 0 0 Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) 1.500 2.000 2.125 2.000 Tilskud til bedre dagtilbud 2.565 2.613 2.663 2.714 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen 4.741 4.831 4.922 5.016 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 6.353 6.473 6.596 6.722 Tilskud til omstilling af folkeskolen 4.608 5.091 2.546 0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 21.156 0 0 0 Udviklingsbidrag til regionen -3.947-4.006-4.063-4.124 Tilbagebetaling af købsmoms (udstykninger) -1.500-1.500-1.500-1.500 INDTÆGTER I ALT 1.969.236 1.965.327 1.990.111 2.014.725 Tabellen viser, at der budgetteres med indtægter på samlet 1.969,236 mio. kr. i 2015 svarende til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dækningsafgifterne reduceres med 1 mio. kr. årligt frem til 2022. Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 21,156 mio.kr. i 2015 (Nyborgs andel af 3 mia. kr.). KL forventer imidlertid ikke at det særlige finansieringstilskud bliver videreført i 2016 og fremover. Nyborg Kommune har fået afslag på ansøgning til pulje vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner, men fået dispensation til at låne 2,5 mio. kr. til styrkelse af likviditet og 1 mio. kr. til et konkret anlægsprojekt med effektiviseringspotentiale. Lånedispensationer er ikke indregnet i budgetgrundlaget, herunder merudgifter til renter og afdrag ved eventuel optagelse af nye lån. 7

Indkomstskatten Der er udarbejdet ajourført indtægtsprognose for udskrivningsgrundlag og skatteprovenu på baggrund af den ny befolkningsprognose 2015. Kommunens skatteprovenu beregnes som 26,4% af det korrigerede udskrivningsgrundlag (1% svarer til 46,804 mio. kr. i 2015). Målt i faste priser reduceres skattegrundlaget som følge af nedgangen i antallet af skatteydere indenfor de forskellige aldersgrupper, jf. nedenstående figur. Figur 1: 26.800 Udviklingen i antal skatteydere 26.600 26.400 26.200 26.000 25.800 25.600 25.400 25.200 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Figuren viser, at antallet af skatteydere reduceres fra 26.646 personer i 2012 til 25.775 personer i 2026. Ordningen med kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft betyder for 2015, at kommuner bliver omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt: a) Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og b) kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87. En eventuel medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten opgjort af SKAT. 8

Selskabsskatter Indtægterne fra selskabsskatter udgør 11,798 mio. kr. for Nyborg i 2015. Hertil kommer yderligere indtægter på 10,278 mio. kr. fra landsudligningen af selskabsskatter. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50% af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50% af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50% af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Landsudligningen Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Landsudligningen udgør 370,392 mio. kr. for Nyborg i 2015. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58% af kommunens strukturelle overskud. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Automatisk udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner Ordningen indebærer, at der automatisk ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Det automatiske udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner udgør 56,700 mio. kr. for Nyborg i 2015. 9

Overudligning Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92% af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92% af et ekstra skatteprovenu i udligning. Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Der er endvidere mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan beslutte, at en del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres andel af det samlede beskatningsgrundlag. Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende: Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer. Regulering for den forventede pris- og lønudvikling. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien). Endvidere kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Statstilskuddet udgør 61,296 mio. kr. for Nyborg i 2015, heraf 16,512 mio. kr. (drift) i betinget balancetilskud som kun udbetales til kommunen hvis økonomiaftalen samlet set er overholdt. 10

Særlige tilskud Kommunen får en række særlige tilskud ud over det almindelige statstilskud og landsudligningen. Tabel 3: Særlige tilskud Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Vanskeligt stillet kommune 0 0 0 0 Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) 1.500 2.000 2.125 2.000 Tilskud til bedre dagtilbud 2.565 2.613 2.663 2.714 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen 4.741 4.831 4.922 5.016 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 6.353 6.473 6.596 6.722 Tilskud til omstilling af folkeskolen 4.608 5.091 2.546 0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 21.156 0 0 0 I alt 40.922 21.008 18.852 16.451 Tabellen viser, at Nyborg Kommune i særlige tilskud får 40,922 mio. kr. i 2015, 21,008 mio. kr. i 2016, 18,852 mio. kr. i 2017 og 16,451 mio. kr. i 2018. Der sker med andre ord en betydelig reduktion i de særlige tilskud fra 2015 til 2018 svarende til en nedgang i indtægtsgrundlaget med 24,471 mio. kr. årligt fra 2018. Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 21,156 mio.kr. i 2015 (Nyborgs andel af 3 mia. kr.). KL forventer imidlertid ikke at det særlige finansieringstilskud bliver videreført i 2016 og fremover. Desuden bortfalder det særlige tilskud til omstilling af folkeskolen i 2018. Der er indregnet kompensation for nedsættelse af dækningsafgiften med 1 mio. kr. årligt i perioden fra 2014 til 2022 svarende til 75% det første år, 50% i år 2 og år 3 og 25% i år 4. Kompensationen for skattenedsættelser fastsættes for ét år af gangen og det der derfor usikkert om kompensationsordningen bliver videreført i overslagsårene. Der kan i lighed med tidligere år søges om tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune fra pulje på 300 mio. kr. i 2015. Ved vurderingen af kommunernes ansøgninger vil blive lagt vægt på bl.a.: lagt vægt på bl.a. demografiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer, vedvarende økonomiske udfordringer, særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder (dagpasnings-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Nyborg Kommune har fået afslag på ansøgning til pulje vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner, men fået dispensation til at låne 2,5 mio. kr. til styrkelse af likviditet og 1 mio. kr. til et konkret anlægsprojekt med effektiviseringspotentiale. Lånedispensationer er ikke indregnet i budgetgrundlaget, herunder merudgifter til renter og afdrag ved eventuel optagelse af nye lån. Udviklingsbidrag til regionerne Grundbidrag til regionen på udviklingsområdet udgør 3,947 mio. kr. i 2015. 11

Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige Kommunerne har fra 2010 overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Baggrunden for beskæftigelsestilskudsordningen var et ønske om at etablere et finansieringssystem, som på den ene side giver kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og på den anden side understøtter den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er relativt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden. Selve beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Beskæftigelsestilskuddet for Nyborg Kommune er nedsat fra 87,816 mio. kr. i 2014 til 78,204 mio. kr. i 2015 svarende til en nedgang på 9,612 mio. kr. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret. Det er forudsat, at der i Nyborg Kommune vælges statsgaranti for udskrivningsgrundlaget vedrørende skatter og generelle tilskud i 2015. 12

3. Befolkningsudviklingen og demografisk udgiftspres Befolkningsudviklingen i Nyborg Kommune har været faldende siden 2009. Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for perioden 2015-2026, hvoraf det fremgår at denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Tabel 4: Befolkning 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Ændring pr. 1. januar 2014-2018 0-5 1.995 1.957 1.863 1.780 1.738 1.694 1.662-201 6-16 4.318 4.214 4.211 4.111 4.059 4.014 3.904-307 17-25 2.722 2.777 2.809 2.907 2.932 2.925 2.972 163 26-39 4.552 4.419 4.278 4.172 4.016 3.896 3.792-486 40-64 11.346 11.237 11.227 11.170 11.151 11.117 11.087-140 65-79 4.930 5.091 5.261 5.350 5.452 5.528 5.567 306 80+ årige 1.623 1.655 1.665 1.695 1.708 1.741 1.810 145 I alt 31.486 31.350 31.314 31.185 31.057 30.914 30.793-521 Årlig vækst -13-136 -36-129 -129-143 -121 Andel 26-64 år 50% 50% 50% 49% 49% 49% 48% Andel 65+ år 21% 22% 22% 23% 23% 24% 24% Andel 0-16 år 20% 20% 19% 19% 19% 18% 18% Kilde: Befolkningsprognose incl. lokalt boligprogram. Tabellen viser, at befolkningen forventes at falde fra 31.314 pr. 1. januar 2014 til 30.793 pr. 1. januar 2018, dvs. en reduktion med 521 personer i perioden. Andelen af 26-64 årige og 0-16 årige er faldende, mens andelen af 65+ årige er stigende. Tabel 5: Nyborg Kommune 2012 2013 Befolkningen primo 31.486 31.350 Levendefødte 275 240 Døde 352 324 Fødselsoverskud -77-84 Tilflyttede 1.218 1.364 Fraflyttede 1.298 1.428 Nettotilflyttede -80-64 Indvandrede 174 235 Udvandrede 138 114 Nettoindvandrede 36 121 Korrektioner -15-9 Befolkningen ultimo 31.350 31.314 Ændring i året -136-36 Tabellen viser, at nedgangen i befolkningen i de senere år både skyldes flere døde end der bliver født samt flere fraflyttere end tilflyttere. Der er i budgetgrundlaget indarbejdet omstillingspuljer til den demografiske udvikling indenfor de enkelte aldersgrupper. 13

4. Serviceudgifterne Der er i forhold til det oprindelige budgetgrundlag for 2015 indarbejdet en række tillægsbevillinger og rammekorrektioner vedrørende serviceudgifterne. Tabel 6: Ændring til serviceudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Tilpasning af budget til nuværende beredskab -300-300 -300-300 Falck-kontrakten -200-200 -200-200 Strukturændring beredskabsområdet (økonomiaftalen) 0 413 413 413 Befordring af elever 1.000 1.000 1.000 1.000 Pulje til styrkelse af IT på skoleområdet 399 848 0 0 Modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn -2.000-2.000-2.000-2.000 Demografi folkeskoler -917-940 -868-909 Demografi dagtilbud 1.287 1.662 1.784 1.471 Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) -218-218 -218-218 VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) 139 139 139 139 Erhvervsuddannelser UUO (DUT) -133 437 464 464 Nyborg Svømme- og Badeland (mindreindtægter) -1.500-1.500-1.500-1.500 Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense -614-207 -183-183 Demografien sygehuse og sygesikring -40-25 -207-3.064 Demografien tandpleje (udmøntes ikke decentralt) 119 273 353 417 Demografien sundhedsplejen -75 37 64 96 Demografien genoptræning (0,75 normering ekstra) -300-300 -300-300 Omstillingspulje finansierer tandpleje og genoptræning 136-18 -98-162 Pulje til styrkelse af sundhed og forebyggelse (økonomiaftale) -1.400-1.400-1.400-1.400 Pulje til samarbejde med almen praksis (økonomiaftale) -500-500 -500-500 Statstilskud til kvalitet på ældreområdet (1 mia. kr. puljen) 6.957 7.147 7.290 7.436 Udgifter til kvalitet på ældreområdet -6.957-7.147-7.290-7.436 Demografien syge- og hjemmeplejen -193-180 -149-778 Døgninstitution Sølyst - lukning af afdeling Fjordhuset -93-93 -93-93 Døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder -4.376-4.376-4.376-4.376 VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) 304 304 304 304 Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) 218 218 218 218 Flere myndighedsopgaver på voksenområdet (konto 6) -450-450 -450-450 Konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde -300-300 -300-300 Lov- og cirkulæreprogram (DUT) -200-600 -600-600 IT-fællesudgifter og betalingsaftaler m.v. 2.000 2.000 2.000 2.000 Indfrielse af leasingkontrakt Svanedammen 2.975 3.966 3.966 3.966 Vederlag til politikere, lønstigning pr. 1/7 2014-465 -465-465 -465 Administrationsbidrag Udbetaling Danmark 56 147 152 341 Strategi om borgerinddragelse -300-300 -300-300 I alt -5.941-2.927-3.649-7.269 Tabellen viser, at der vedrørende serviceudgifterne er indarbejdet merudgifter på 5,941 mio. kr. i 2015, 2,927 mio. kr. i 2016, 3,649 mio. kr. i 2017 og 7,269 mio. kr. i 2018. Tilpasning af budget til nuværende beredskab Der er årlige merudgifter på 0,3 mio. kr. vedrørende budgettet til beredskabet svarende til den nuværende normering og beredskabsstruktur. Falck-kontrakt til beredskabet Der er årlige merudgifter på 0,2 mio. kr. i forbindelse med genforhandling af Falckkontrakten til beredskabet. 14

Strukturændring beredskabsområdet (økonomiaftalen) De nuværende 87 kommunale enheder samles i større og mere bæredygtige enheder og arbejdsdelingen mellem det kommunale og statslige beredskab fordeles mere hensigtsmæssigt. Inden 1/1 2016 skal beredskabet være etableret i op mod 20 tværkommunale beredskabsenheder. Samtidig vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Bloktilskuddet reduceres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. fra 2016. Herudover forventes frigjort 100 mio. kr. årligt i kommunerne fra 2015. Det forventes, at der kan spares 0,413 mio. kr. i Nyborg fra 2016 svarende til nedlæggelse af en stilling når den ny struktur er gennemført. Befordring af elever Der forventes en årlig besparelse på ca. 1 mio. kr. til befordring af elever i folkeskolen m.v. i forhold til det afsatte budget. Pulje til styrkelse af IT på skoleområdet Der blev i forbindelse med budget 2014 besluttet, at afsætte ekstra 4,941 mio. kr. i 2014, 4,476 mio. kr. i 2015, 5,320 mio. kr. i 2016 og 4,119 mio. kr. i 2017 til indkøb af IT udstyr og ansættelse af 2 medarbejdere til IT-support på skoleområdet. Der er i det tekniske grundlag afsat 4,119 mio. kr. i 2018 til videreførelse af den nuværende ordning, hvor der stilles en pc til rådighed for hver enkelt elev i 1.-4. klasse. Der er ikke afsat budget til en udvidelse af den nuværende ordning for 5. klasser og opefter i 2018. Dette afventer evaluering og politisk stillingtagen til finansieringen heraf. Modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn Der afsættes 2,0 mio. kr. til etablering af 2 modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn på grund af en kraftig stigning i antallet af familiesammenførte børn, der er undervisningspligtige. Hovedparten af børnene kommer fra Somalia, enkelte fra Syrien, Island og Grønland. Børn der har et andet modersmål end dansk og som er undervisningspligtig og vurderes til ikke at kunne deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Det kan foregå i modtageklasser eller på særlige hold, der ikke overstiger 7 elever. I modtageklasserne må elevtallet ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere mm. Det skal tilstræbes at elevtallet ikke i løbet af skoleåret overstiger 12 og en modtageklasse må højest omfatte 3 klassetrin. Basisundervisningen ophører, når eleven vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog, og senest efter 2 år. 15

I Nyborg Kommune er der pt. oprettet to modtageklasser, en for de mindste skoleelever og en for de ældre. I de seneste år har der været en rolig udvikling på området, så de to klasser har været tilstrækkelig. I skoleåret 12/13 svingede elevtallet mellem 8 og 13 med et gennemsnit på 9,7 og i skoleåret 13/14 mellem 7 og 20 med et gennemsnit på 15. De nye oplysninger om kommende familiesammenførte børn viser, at der i perioden fra nu til januar 2015 forventes ca. 27 børn foruden de ca. 18 børn, der pt. går i modtageklasserne. Det vil betyde, at der som minimum skal oprettes en yderligere modtageklasse til de mindste børn og en yderligere til de ældste. Desuden skal der findes plads til disse to yderligere klasser. Det er ikke sikkert at der er plads på Birkhovedskolen sammen med de nuværende modtageklasser, det undersøges nærmere. Tidspunktet for ankomsten af de familiesammenførte børn er usikkert. Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) Der er indarbejdet 0,218 mio. kr. til etablering af sproggruppe på dagtilbudsområdet, som finansieres ved budgetomflytning fra socialområdet. Erhvervsuddannelser UUO (DUT) Som følge af nyt lov- og cirkulæreprogram får kommunen et engangsbeløb på 0,435 mio. kr., men trækkes omvendt 0,302 mio. kr. i 2015, 0,437 mio. kr. i 2016 og 0,464 mio. kr. fra 2017. Nyborg Svømme- og Badeland Nyborg Idræts- og Fritidscenter har haft markant faldende indtægtsgrundlag på grund af især faldende besøgstal i Nyborg Svømme- og Badeland, hvilket bl.a. skyldes ny svømmehal åbnet i Odense (Bolbro), varm sommer med masser af sol, foreninger benyttelse af bassinerne om aftenen, afholdelse af svømme- og vandpolostævner. Der bør i forbindelse med indvielsen af nyt idrætscenter tages stilling til behovet for ændringer af prisstruktur, åbningstider og omkostningstilpasninger til et lavere forventet besøgstal. Der afsættes årligt 1,5 mio. kr. til imødegåelse af usikkerhed omkring manglende indtægter i 2015 og fremover svarende til beløb der er afsat i 2014. Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense Nyborg Kommune har besluttet at deltage i det fælleskommunale samarbejde vedrørende etableringen af et tandreguleringscenter i Odense. Følgende 5 kommuner deltager i samarbejdet Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense. Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense. På grund af etableringsudgifter m.v. er der tale om merudgifter på 0,614 mio. kr. i 2015, 0,207 mio. kr. i 2016, 0,183 mio. kr. i 2017 og 0,183 mio. kr. i 2018. 16

Pulje til styrkelse af sundhed og forebyggelse (økonomiaftale) De nye sundhedsaftaler, der skal udarbejdes for 2015-2018, indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner. Der udmøntes 350 mio. kr. fra 2015 til den patientrettede forebyggelse: færre uhensigtsmæssige genindlæggelser færre forebyggelige indlæggelser færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Nyborg Kommunes andel af puljen udgør 1,9 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til samarbejdet med almen praksis. Der er i forvejen afsat ekstra 3 mio. kr. årligt til sundhedsområdet i Nyborg Kommune fra 2014, hvilket indebærer at der er et samlet beløb på 4,926 mio. kr. til rådighed for en øget indsats. Det skal imidlertid bemærkes, at der i økonomiaftalen kun er forudsat, at Nyborg Kommune bruger ekstra 3,576 mio. kr. på sundhed og forebyggelse. Statstilskud til kvalitet på ældreområdet (1 mia. kr. puljen) Der blev i forbindelse med finansloven for 2014 afsat ekstra 1 mia. kr. til et løft af ældreområdet i kommunerne. Puljen fordeles på baggrund af antallet af ældre over 65 år i forskellige aldersgrupper. Nyborg Kommunes andel udgør 6,957 mio. kr. i 2015, 7,152 mio. kr. i 2016, 7,288 mio. kr. i 2017 og 7,427 mio. kr. i 2018, hvilket er højere end den normale bloktilskudsandel. Formålet med puljen er, at kommunerne får mulighed for bredt at løfte kvaliteten af ældreplejen, så der eksempelvis bliver skabt bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold for mennesker på plejehjem og en bedre rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Puljen er konstrueret på den måde, at der er på forhånd reserveret et beløb, som hver enkelt kommune skal søge om. Kommunerne har mulighed for at bruge pengene til lige præcis de indsatser, der lokalt bedst bidrager til at levere en bedre ældrepleje. Døgninstitution Sølyst - lukning af afdeling Fjordhuset Der er årlige merudgifter på 0,093 mio. kr. vedrørende døgninstitution Sølyst på grund af lukning af afdeling Fjordhuset. Døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder Der er årlige merudgifter på 4,376 mio. kr. vedrørende døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder. Social- og Familieudvalget har 18. juni 2014 behandlet sag vedrørende etablering af døgndækket tilbud til 4 voksne med psykiske vanskeligheder i Fjordhuset pr. august 2014 under forudsætning af, at der i 2014 afsættes 1,5 mio. kr. til ombygning af Gl. Vindingevej 244 eller der findes anden egnet lokalitet. 17

VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) Der er en årlig besparelse på 0,304 mio. kr. vedrørende Socialstyrelsens (VISO) overtagelse af ansvaret for tilvejebringelse af de specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de lands- og landsdækkende undervisningstilbud samt ansvaret for koordinering af vidensudviklingen på området. Flere myndighedsopgaver på voksenområdet (konto 6) Der afsættes 0,450 mio. kr. til flere sager og myndighedsopgaver indenfor det specialiserede socialområde på voksenområdet. Konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde Der afsættes 0,3 mio. kr. til konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde, jf. beslutning i Kinaudvalget 12. august 2014 og økonomiudvalget 18. august 2014. Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Der afsættes en central pulje på 0,2 mio. kr. i 2015 og årligt 0,6 mio. kr. fra 2016 til senere udmøntning vedrørende nyt lov- og cirkulæreprogram. IT-fællesudgifter og betalingsaftaler m.v. Som følge af effektiviseringer og omlægning af betalingsaftaler m.v. forventes en årlig besparelse på 2 mio. kr. vedrørende fælles IT-udgifter. Indfrielse af leasingkontrakt Svanedammen Byrådet har i forbindelse med regnskab 2013 besluttet, at anvende 41,368 mio. kr. til indfrielse af leasingkontrakt pr. 1. april 2015 vedrørende Plejecenter Svanedammen. Derved spares fremtidige betalinger på driften svarende til 56,686 mio. kr. (nutidsværdi 51,002 mio. kr.) i perioden frem til 2024. Besparelsen udgør 2,975 mio. kr. i 2015, 3,966 mio. kr. i 2016, 3,966 mio. kr. i 2017 og 3,966 mio. kr. i 2018. Vederlag til politikere, lønstigning pr. 1/7 2014 (DUT) Det faste vederlag, der ydes til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer hæves til et niveau, der svarer til den faktiske lønudvikling på det kommunale arbejdsmarked siden 1996. Tilsvarende gælder for det tillægsvederlag, der ydes til medlemmer, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet. Merudgifterne for Nyborg Kommune udgør 0,233 mio. kr. i 2014 og årligt 0,465 mio. kr. fra 2015. Der nedsættes en lønkommission, der har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgmestre, folketingsmedlemmer samt ministre fremadrettet skal være. Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Som følge af virkningerne af digitalisering m.v. forventes en reduktion af administrationsbidraget til Udbetaling Danmark svarende til 0,056 mio. kr., 0,147 mio. kr. i 2016, 0,152 mio. kr. i 20+17 og 0,341 mio. kr. i 2018. Strategi om borgerinddragelse Der afsættes 0,3 mio. kr. årligt til opfølgning på strategi vedrørende borgerinddragelse i Nyborg Kommune. Demografi og aktivitetsbaseret ressourcetildeling Der er indarbejdet konsekvenser af ny befolkningsprognose og aktivitetsbaserede ændringer i ressourcetildelingsmodeller. 18

5. Overførselsudgifterne Der er i overførelsesudgifterne indarbejdet nyt lavere skøn for overførelsesudgifterne vedrørende økonomiaftalen for 2015. En del af overførelsesudgifterne er omfattet af budgetgarantien, der indebærer, at kommunerne skal tilbagebetale et overskud og får dækket et underskud i efterfølgende år, hvis aktivitets- og ledighedsudviklingen bliver anderledes end forudsat i økonomiaftalen. Tabel 7: Ændring til overførelsesudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Reduktion af bloktilskud til overførelsesudgifter (økonomiaftale) 17.753 25.370 22.288 19.954 Refusionsomlægning af beskæftigelsesområdet???? I alt 17.753 25.370 22.288 19.954 Tabellen viser, at overførelsesudgifterne reduceres med 17,753 mio. kr. i 2015, 25,370 mio. kr. i 2016, 22,288 mio. kr. i 2017 og 19,254 mio. kr. i 2018. Beskæftigelsestilskuddet til forsikrede ledige er nedsat fra 87,816 mio. kr. i 2014 til 78,204 mio. kr. i 2015 svarende til en nedgang på 9,612 mio. kr. Der forventes i de kommende år indført en refusionsomlægning af beskæftigelsesindsatsen som forventes at få betydelige økonomiske konsekvenser for Nyborg Kommune. Refusionsomlægning af beskæftigelsesindsatsen: Ens refusionsprocent på tværs af ydelser med faldene refusionsprocent over tid. Større økonomisk ansvar og incitament hos den enkelte kommune. Generelt incitament til at øge indsatsen afhængig af ydelsens varighed dvs. tilskynde til hurtigst muligt at iværksætte indsatser målrettet den enkelte lediges behov med henblik på at opnå beskæftigelse. Refusionsprocenter i nyt refusionssystem: Første 4 uger: 80% refusion 5-26 uger: 40% refusion 27-52 uger: 30% refusion Over 1 år: 20% refusion (Refusionsprocenten gælder alle ydelser men kun for nytilkendelser af førtidspension og fleksjob). Nyborg Kommune vil alt andet lige blive meget hårdt økonomisk ramt fordi kommunen har relativt mange på overførelsesindkomster og varigheden af personer i forsørgelsestilbud er relativ lang. Refusionsomlægningen forventes gradvist indført over en længere periode, hvor der samtidig foretages ændringer i tilskuds- og udligningssystemet for at reducere det byrdefordelingsmæssige tab for kommunerne. 19

6. Effektivisering og besparelser Der budgetteres med en ramme til effektivisering og besparelser på 38,271 mio. kr. i 2016, 56,021 mio. kr. i 2017 samt 75,601 mio. kr. i 2018 og fremover for at realisere de økonomiske målsætninger og udvise rettidig omhu i forhold til en økonomisk ansvarlig politik. Dermed vil der være relativ god tid til, at der i løbet af 2015 vil kunne udarbejdes og drøftes forslag til gennemførelse af konkrete effektivisering og besparelser med virkning fra 2016. Tabel 8: Effektivisering og besparelser Budget Andel af Ramme til udmøntning Beløb i 1.000 kr. 2016 budget 2016 2017 2018 Teknik- og Miljøudvalg 58.836 4,4% 2.587 3.795 5.122 Byggeri og fast ejendom 6.815 4,4% 300 440 594 Natur og Miljø 1.756 4,4% 77 113 153 Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed 9.547 4,4% 420 616 831 Vintertjeneste 8.542 4,4% 376 551 744 Kollektiv trafik 16.309 4,4% 717 1.052 1.420 Vej, Park og Natur driftsafdeling 15.866 4,4% 698 1.023 1.381 Skole- og Dagtilbudsudvalg 345.903 3,9% 13.527 19.721 26.614 Folkeskoler 168.290 3,6% 6.103 8.952 12.081 SFO 10.196 4,4% 448 658 888 Ungdomsskole og særligt tilrettelagt uddannelse 19.774 3,7% 737 1.081 1.458 Vidtgående specialundervisning 28.463 3,5% 998 1.464 1.975 Dagpleje og daginstitutioner 119.179 4,4% 5.241 7.567 10.212 Kultur- og Fritidsudvalg 47.166 3,9% 1.861 2.729 3.683 Idræt og folkeoplysning 24.356 4,4% 1.071 1.571 2.120 Kultur 7.179 4,4% 316 463 625 Folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver 11.913 2,4% 285 417 563 Musikaktiviteter inkl. Musikskolen 3.719 5,1% 189 278 375 Sundheds- og forebyggelsesudvalg 30.831 3,6% 1.116 1.638 2.210 Tandpleje 10.831 3,0% 322 473 638 Kommunal genoptræning 9.309 3,6% 338 496 669 Sundhedspleje 3.702 4,0% 149 218 294 Forebyggelse og sundhed 6.989 4,4% 307 451 608 Ældreudvalg 235.893 3,7% 8.814 12.929 17.447 Plejecentre 83.014 3,9% 3.267 4.792 6.467 Rehabilitering og demens 25.788 3,6% 940 1.378 1.860 Syge- og hjemmepleje 76.094 4,3% 3.267 4.792 6.467 Pleje og omsorg fællesområder 49.759 2,6% 1.286 1.886 2.545 Køkkener 1.237 4,4% 54 80 108 Social- og Familieudvalg 204.053 2,1% 4.305 6.314 8.521 Foranstaltninger for børn og unge 69.433 3,4% 2.329 3.416 4.610 Foranstaltninger for voksne handicappede 134.620 1,5% 1.976 2.898 3.911 Beskæftigelsesudvalg 33.448 2,9% 964 1.414 1.908 Integration 4.092 0,2% 9 13 18 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 29.356 3,3% 955 1.401 1.890 Erhvervs- og Udviklingsudvalg 4.004 4,4% 149 218 294 Lokale erhvervs- og udviklingstiltag 2.504 4,4% 110 162 218 Turist- og erhvervsservice 878 4,4% 39 57 76 Økonomiudvalg 236.765 3,1% 7.239 10.617 14.328 Politisk område 6.174 3,0% 188 276 373 Beredskab 7.396 1,5% 113 166 224 Direktion og administrative afdelinger 120.610 4,3% 5.161 7.571 10.217 Tværgående udgifter og projekter 58.950 1,7% 995 1.460 1.970 Lønpuljer m.v. 43.635 1,8% 780 1.145 1.545 Bruttobesparelse i alt 1.192.894 3,4% 40.184 58.822 79.381 Mistede indtægter, fratrædelsesomkostninger m.v. -0,2% -1.914-2.801-3.780 Nettobesparelse i alt 3,2% 38.271 56.021 75.601 20

Sparerammen er teknisk beregnet ud fra budgettets størrelse for de styringsrelevante konti indenfor servicerammen opdelt på fagudvalg og målsætningsområder. Det foreslås, at de enkelte fagafdelinger udarbejder konkrete forslag til udmøntning af sparerammen indenfor deres respektive fagområder senest 1. februar 2015 med henblik på præsentation af foreløbigt bruttokatalog til effektivisering og besparelser ved byrådsseminaret i februar/marts 2015 (ikke endelig fastlagt). Bruttokataloget færdiggøres herefter med henblik på foreløbige drøftelser i fagudvalgene i marts 2015 (1. runde). Fagafdelingerne har i april 2015 mulighed for at udarbejde alternative forslag og nærmere afklaringer på baggrund af de foreløbige drøftelser i fagudvalgene. Fagudvalgene drøfter herefter sparekataloget endnu en gang i maj 2015 (2. runde) med henblik på indstilling af konkrete forslag til udmøntning af sparerammen indenfor det pågældende udvalgsområde. Fagudvalgenes indstilling og prioritering vil indgå som en del af det samlede budgetmateriale til 1. behandling af budget 2016, som færdiggøres i august 2015 og udsendes i høring i september 2015. På dette tidspunkt kendes også resultatet af økonomiaftalen for 2016. Analysen af nøgletal 2014 har været drøftet i fagudvalgene og hovedudvalget i foråret 2014 og vil kunne indgå som inspiration i arbejdet med at udarbejde konkrete forslag til effektivisering og besparelser. Desuden vil der formentligt være behov for supplerende eksterne konsulentanalyser og konsekvensberegninger i forhold til strukturændringer og serviceniveau m.v. Forslag til besparelser vil også kunne omfatte reduktion af fællespuljer og fælleskonti, herunder puljer afsat med henblik på øget kvalitet og serviceniveau m.v. Den del af sparerammen, hvor der ikke kan peges på konkrete initiativer foreslås udmøntet som en generel rammereduktion (procentreduktion) af budgettet på konti indenfor det pågældende fagudvalgsområde. Der afsættes en pulje på 9,719 mio. kr. i 2015 som der kan søges fra til investeringer og afledte udgifter i forbindelse gennemførelse af effektivisering og besparelser i overslagsårene. Der foretages en tværgående prioritering af puljen ud fra projekter med størst effektiviserings- og besparelsespotentiale. Puljen vil også kunne anvendes til finansiering af supplerende eksterne konsulentanalyser og konsekvensberegninger i forhold til strukturændringer og serviceniveau m.v. Desuden afsættes en årlig pulje på 5% af bruttobesparelsen til dækning af mistede indtægter fra forældrebetaling, fratrædelsesomkostninger og feriekort m.v. Der er ikke afsat økonomisk råderum til driftsønsker og eventuelle driftsudvidelser i forbindelse med politisk aftale om budget 2015. Puljen på 9,719 mio. kr. i 2015 vil derfor blive reduceret med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i den politiske aftale. Tilsvarende vil rammen til effektivisering og besparelser i 2016-2018 blive forhøjet med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i overslagsårene. 21

7. Anlægsudgifter og -indtægter ANLÆGSUDGIFTER Der er budgetteret med anlægsudgifter på 63,0 mio. kr. i 2015, 63,0 mio. kr. i 2016, 63,0 mio. kr. i 2017 og 63,0 mio. kr. 2018 (heraf frigivelse af deponerede midler 27 mio. kr., kvalitetsfondsmidler 11 mio. kr. og vækstpakke 11 mio. kr.). Tabel 9: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 6.000 6.000 6.000 6.000 Byggemodningsaftale NFS 2.500 2.500 2.500 2.500 Bygningsvedligeholdelse, pulje 3.500 3.500 3.500 3.500 Landsbyforskønnelse 0 0 0 0 Statslig pulje til istandsættelse og nedrivning 0 0 0 0 Transport og infrastruktur 1.178 7.700 5.000 0 Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet 0 5.000 5.000 0 NFS- Investeringsplan 1.178 0 0 0 Facaderenovering og torvet i Nyborg (fondsansøgning) 0 2.700 0 0 Undervisning og kultur 6.500 7.800 8.700 8.700 Modernisering af folkeskoler 5.000 5.000 5.000 5.000 Pulje til idrætsanlæg 1.500 1.500 3.700 3.700 Renovering af tag på Mads Lerches gård 0 1.300 0 0 Sociale opgaver og beskæftigelse 3.000 3.000 3.000 3.000 Modernisering af daginstitutioner 3.000 3.000 3.000 3.000 Fællesudgifter og reserver m.v. 46.322 38.501 40.301 45.301 Overførelse af uforbrugte bevillinger fra 2014 0 0 0 0 Anlægsreserve 32.322 24.501 26.301 31.301 Anlægsfond, salg af Nyborg Elnet 14.000 14.000 14.000 14.000 I alt 63.000 63.000 63.000 63.000 Byggemodningsaftale NFS En kommune må ikke uden lovhjemmel yde støtte til eller modtage støtte fra de kommunale forsyningsvirksomheder. Organiseringen af forsyningsområdet i et selvstændigt aktieselskab ændrer ikke grundlæggende ved reglerne om adskillelse af økonomien. De enkelte forsyningsområder skal via taksterne finansiere hele deres virksomhed, og en kommune må ikke yde tilskud til nedbringelse af taksterne. Efter lånebekendtgørelsen har en kommune mulighed for at optage lån til køb af jord til jordforsyning og til eventuelle interne forsyningsvirksomheders investeringer. I forbindelse med udskillelsen af forsyningsområderne i et selvstændigt aktieselskab fratages kommunens mulighed for lånoptagelse på forsyningsområderne. Selskabet vil i stedet have mulighed for at finansiere anlægsinvesteringer ved låneoptagelse og dermed sikre selskabet likviditet. Eventuelle tilgodehavender og gæld mellem det brugerfinansierede område og det skattefinansierede område skal forrentes med markedsrenten. Når en kommune selv forestår udstykning af byggegrunde afholder kommunen (jordforsyningen) forlods alle byggemodningsomkostninger, herunder etableringen af underordnede forsyningsanlæg. Det er således den, der tager initiativet til udstykningens gennemførelse, der skal bære den økonomiske risiko for at udstykkede parceller bliver solgt. 22

Nyborg Kommune har 17. januar 2012 indgået aftale med NFS A/S vedrørende udlæg i op til maksimalt 10 år i forbindelse med afholdelse af udgifter til byggemodning på forsyningsområdet. NFS A/S s udlæg vedrørende tilslutningsbidrag til regn- og spildevand og byggemodningsbidrag tilbagebetales over en 10- årig periode, hvor Nyborg Kommune løbende afdrager på restgælden, uanset at grundene ikke er solgt, samt at i tilfælde af salg af grundene, udover afdraget, betales hele beløbet til NFS A/S i det enkelte år. 10-års perioden er således den maksimale periode, at tilgodehavendet udestår. NFS A/S s udlæg i perioden forrentes med den til en hver tid værende kassekreditrente i NFS. Renteudgifterne afholdes af Nyborg Kommune (jordforsyningen) som bærer risikoen for at grundene bliver solgt. Aftalen indebærer, at der til NFS A/S skal afregnes 2,5 mio. kr. i 2015, 2,5 mio. kr. i 2016, 2,5 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. i 2018. Bygningsvedligeholdelse (pulje) Der er afsat 3,5 mio. kr. årligt til den løbende udvendige bygningsvedligeholdelse indenfor bl.a. folkeskoler, daginstitutioner, plejecentre, sociale institutioner, administrationsbygninger m.v. Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet Der er afsat 5,0 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i 2017 til etablering af flere parkeringspladser m.v. i Nyborg, som følge af projekt om Slottet. NFS-investeringsplan Der er afsat 1,178 mio. kr. i 2015 til afledte kommunale merudgifter i forbindelse med NFS-investeringsplan. Beløbet afsættes til følgeudgifter i forbindelse med NFS s investeringsplan på Lindevej, Nymarksvej, Fjordvej, Ludvig Hansensvej og dele af Knudshovedvej. Udgifterne vedrører blandt andet nye vejbrønde og stikledninger. Facaderenovering og torvet i Nyborg (fondsansøgning) Der er afsat 2,7 mio. kr. i 2016 til facaderenovering af Nyborg Rådhus og renovering af torvet i Nyborg svarende til forudsætninger i fondsansøgning vedrørende projekt om Slottet. Moderniseringer af folkeskoler Der er foretaget store anlægsinvesteringer på skoleområdet i forbindelse med den ny skolestruktur m.v. og fremrykning af renoveringsprojekter. Der er afsat en ramme på 5,0 mio. kr. årligt fra 2015 til modernisering og vedligeholdelsen af folkeskoler. Midlerne kan også anvendes til udendørs faciliteter ved skolerne. Vedligeholdelse af idrætsanlæg (pulje) Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i 2016, 3,7 mio. kr. i 2017 og 3,7 mio. kr. i 2018 til vedligeholdelse af idrætsanlæg i hele kommunen. Der er i 2014-2015 anvendt en del af puljen til færdiggørelse af projekt vedrørende idrætsanlæg i Nyborg. Renovering af tag på Mads Lerches gård Der afsættes 1,3 mio. kr. i 2016 til renovering af tag på Mads Lerches gård. 23

Modernisering af daginstitutioner Der er foretaget en række større anlægsinvesteringer i forbindelse med strukturændringerne på daginstitutionsområdet. Der er afsat en ramme på årligt 3,0 mio. kr. fra 2015 til modernisering af daginstitutioner. Anlægsfond og anlægsreserve Indtægterne fra forsyningsområdet vedrørende salget af Nyborg Elnet A/S og salget af aktier i DONG Energy A/S er anvendt til finansiering af det historiske høje anlægsniveau og en lang række forskellige anlægsprojekter. Strukturændringer på skole- og daginstitutionsområdet Overtagelse af gadelys fra NFS Renovering af Svanedamskvarteret Samling af materielgård på Alsvej Landsbyforskønnelse Energibesparende investeringer på skoler (gæld til NFS) Byggemodningsaftale el-delen (gæld til NFS) Cykelstier/forbedrede trafikforhold ved skolerne Udvikling af midtbyen Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Kampsportens Hus Byggemodningsaftale NFS Grundkapitalindskud til almene boliger Torvet og facaderenovering i Nyborg Flere parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet Cykelsti ved Langå (medfinansiering) Cykelsti Frørup-Ørbæk (medfinansiering) Sti bag om Præstevænget (statstilskud 0,6 mio.kr.) Støjvolde (medfinansiering) Renovering af lystbådehavnen Nyt idrætsanlæg i Nyborg Renter og afdrag på nye lån Der er afsat anlægsreserver på 46,322 mio. kr. i 2015, 38,501 mio. kr. i 2016, 40,301 mio. kr. i 2017 og 45,301 mio. kr. i 2018, som endnu ikke er disponeret til øremærkede anlægsprojekter. 24

ANLÆGSINDTÆGTER Budget 2015 med overslagsårene 2016-2018 Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 8,0 mio. kr., heraf 5,337 mio. kr. vedrørende salg af grunde ved Jagtenborg. Som følge af prisnedsættelse på salg af grunde med 20% er indtægtsbudgettet nedsat tilsvarende. Tabel 10: Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Jagtenborg - udstykning -5.735-5.735-6.707-6.707 Ravnekærlund, etape 3 - udstykning -700-700 0 0 Kirsebærhaven - udstykning -536-536 -536-536 Toftemarken Ellinge - udstykning -216-216 -216-216 Mejerivænget - udstykning -272-272 0 0 Erhvervsområde, Romsøvej -541-541 -541-541 Indtægter i alt -8.000-8.000-8.000-8.000 Jagtenborg Der budgetteres med anlægsindtægter på 5,337 mio. kr. i 2015, 5,337 mio. kr. i 2016, 6,707 mio. kr. i 2017 og 6,707 mio. kr. i 2018 vedrørende salg af grunde i udstykningen Jagtenborg. Priserne varierer mellem 500.000 kr. til 900.000 kr. pr. grund. Ravnekærlund, etape 3 Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,7 mio. kr. i 2015 og 2016 vedrørende salg af grunde i udstykningen Ravnekærlund, etape 3. Kirsebærhaven, Ullerslev Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,536 mio. kr. vedrørende salg af grunde i udstykningen Kirsbærhaven. Toftemarken, Ellinge Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,216 mio. kr. vedrørende salg af grunde i udstykningen Kirsbærhaven. Mejerivænget, Ørbæk Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,272 mio. kr. i 2015 og 2016 vedrørende salg af grunde i udstykningen Mejerivænget. Erhvervsområde Romsøvej Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,541 mio. kr. vedrørende salg af grunde i erhvervsområdet Romsøvej. Derudover har Nyborg Kommune erhvervsjord til salg følgende steder: Damsgårdvej i Ullerslev, Industrivej i Ørbæk og Lundevænget 14 i Frørup. 25

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Gæld i 1.000 kr. (ultimo) Budget 2015 med overslagsårene 2016-2018 8. Renter og finansielle poster Der budgetteres med følgende udgifter til renter og finansielle poster. Tabel 11: Renter og finansielle poster Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Renter -2.398-1.599-899 -899 Afdrag på lån 33.625 33.625 33.625 33.625 Lånoptagelse 0 0 0 0 Øvrige finansforskydninger -5.397 1.963 1.963 1.963 Salg af aktier i DONG Energy A/S -13.426-13.426-13.426-13.426 Salg af Nyborg Elnet A/S -13.716-13.716-13.716-13.716 I alt -1.312 6.847 7.547 7.547 Lånoptagelse og afdrag på gælden Det er forudsat, at der ikke optages nye lån i budgetperioden og at der samtidig sker en nedbringelse af kommunens langfristede gæld med 33,625 mio. kr. årligt. Gælden vil dermed være afviklet i 2020, hvor frigivelse af deponerede midler bortfalder. Afvikling af gælden frigør midler fra sparede renter og afdrag på lån fra 2021 svarende til bortfald af ekstraordinære indtægter fra deponerede midler Figur 2: 400.000 Afvikling af langfristet gæld 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Afdrag på 33,625 mio. kr. årligt Der er i perioden 2009-2013 optaget nye lån til fremrykning af anlægsinvesteringer og energibesparende investeringer. Kommunale nøgletal viser, at Nyborg ligger i top 15 over kommuner med lavest gæld pr. indbygger. 26

Bilag 1 Budgetloven for staten, kommuner og regioner Loven betyder, at der fastsættes en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Lofterne vedtages af Folketinget og gælder 4 år frem. De første udgiftslofter bliver fastlagt for perioden 2014-2017 i foråret 2013. Hovedelementerne i Budgetloven er: 1) Implementering af finanspagten i dansk lovgivning, dvs. krav om de offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud. 2) Forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der ikke er udsigt til balance. 3) Nyt styringssystem med udgiftslofter: Tre udgiftslofter skal sætte rammerne for udgifterne i henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages af Folketinget. Udgiftslofterne skal understøtte, at de finanspolitiske målsætninger føres ud i livet. Lofterne gælder for en løbende 4-årig periode. Budgetter og regnskaber i stat, kommuner og regioner skal hvert år holde sig inden for udgiftslofterne. Nye initiativer finansieres ved omprioriteringer inden for lofterne. Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i staten. Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i kommuner og regioner. Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere finans- og udgiftspolitikken. Det kommunale udgiftsloft omfatter serviceudgifterne, som allerede i dag er omdrejningspunktet for forhandlingerne om kommunernes økonomi. Ca. 70 pct. af de kommunale udgifter er dermed omfattet af udgiftsloftet. Danmark har tilsluttet sig finanspagten og skal således leve op til bestemmelserne heri. Det indebærer en række krav til den fremtidige finans- og udgiftspolitiske styring. De offentlige budgetter skal være i balance eller udvise overskud (balancekravet). Det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser må max. udgøre 0,5 pct. af BNP. Der skal indføres en korrektionsmekanisme, der automatisk aktiveres i tilfælde af betydelige afvigelser fra balancekravet. Korrektionsmekanismen indebærer, at finansministeren hvert år i august måned skal foretage en opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår. Hvis der forventes et væsentligt større strukturelt underskud end 0,5 pct. af BNP, skal der gennemføres foranstaltninger, der reducerer underskuddet. 27

Balancekravet og korrektionsmekanismen skal indføres i national lovgivning svarende til en dansk budgetlov. Budgetloven implementerer finanspagtens bestemmelser. Loven er således det centrale instrument til at understøtte overholdelsen af de rammer for den mellemfristede udvikling i de offentlige finanser, som fastlægges med afsæt i den nye europæiske aftale om finanspolitikken. Sanktioner ved overskridelse af de aftalte rammer i budgetterne Den nuværende sanktionslovgivning, som har været gældende siden 2009 indebærer, at 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud er betinget af, at kommunerne overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Sanktionsmekanismen indebærer, at der sker en kollektiv modregning i kommunernes bloktilskud, hvis kommunernes budgetter overstiger den aftalte udgiftsramme. Den nuværende sanktionsmodel er suppleret med en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren til at gøre en eventuel modregning helt (100 pct.) eller delvis (50 pct.) individuel, hvis kommunernes budgetter overskrider den aftalte ramme. Såfremt en modregning gøres helt eller delvis individuel, orienteres Finansudvalget om den valgte modregningsmodel. Sanktioner ved overskridelse af aftalte rammer i regnskaberne Kommunernes regnskaber er omfattet af sanktionslovgivning, som indebærer, at en eventuel modregning ved overskridelse af de aftalte rammer i regnskaberne vil blive fordelt med 60 pct. i de kommuner, som har overskredet deres budgetter, og 40 pct. kollektivt i samtlige kommuners bloktilskud. Overførelser mellem årene Grundlæggende er principperne i forhold til styringen af kommunerne som før budgetloven. Sanktionerne i forhold til budgetoverholdelse ændrer således ikke ved, at de decentrale kommunale institutioner kan få mulighed for at spare op og overføre eventuelt uforbrugte midler til senere brug. Den enkelte kommune kan således fortsat indrette sin styring af institutionerne på en måde, der understøtter en hensigtsmæssig økonomisk adfærd i den enkelte institution og dermed undgå benzinafbrænding i slutningen af året. Den samlede serviceramme og udgiftsloft skal imidlertid fortsat overholdes i både budgetter og regnskaber, hvilket fortsat kræver tæt styring og opfølgning for at sikre gennemførelsen af kompenserende besparelser, hvis driftsopsparingen samlet set bliver mindre end i foregående regnskabsår. Ramme på 150 mio. kr. til skatteforhøjelser Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for 2015. 28

Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. Tilskud til skattenedsættelser i 2015 For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 150 mio. kr. For 2015 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2016 og 2017 og 25 pct. i 2018. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Men hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 150 mio. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Hvis en af de omfattede kommuner i perioden 2016-2018 igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. 29

Bilag 2 Ændring til serviceudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Tilpasning af budget til nuværende beredskab -300-300 -300-300 Falck-kontrakten -200-200 -200-200 Strukturændring beredskabsområdet (økonomiaftalen) 0 413 413 413 Befordring af elever 1.000 1.000 1.000 1.000 Pulje til styrkelse af IT på skoleområdet 399 848 0 0 Modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn -2.000-2.000-2.000-2.000 Demografi folkeskoler -917-940 -868-909 Demografi dagtilbud 1.287 1.662 1.784 1.471 Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) -218-218 -218-218 VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) 139 139 139 139 Erhvervsuddannelser UUO (DUT) -133 437 464 464 Nyborg Svømme- og Badeland (mindreindtægter) -1.500-1.500-1.500-1.500 Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense -614-207 -183-183 Demografien sygehuse og sygesikring -40-25 -207-3.064 Demografien tandpleje (udmøntes ikke decentralt) 119 273 353 417 Demografien sundhedsplejen -75 37 64 96 Demografien genoptræning (0,75 normering ekstra) -300-300 -300-300 Omstillingspulje finansierer tandpleje og genoptræning 136-18 -98-162 Pulje til styrkelse af sundhed og forebyggelse (økonomiaftale) -1.400-1.400-1.400-1.400 Pulje til samarbejde med almen praksis (økonomiaftale) -500-500 -500-500 Statstilskud til kvalitet på ældreområdet (1 mia. kr. puljen) 6.957 7.147 7.290 7.436 Udgifter til kvalitet på ældreområdet -6.957-7.147-7.290-7.436 Demografien syge- og hjemmeplejen -193-180 -149-778 Døgninstitution Sølyst - lukning af afdeling Fjordhuset -93-93 -93-93 Døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder -4.376-4.376-4.376-4.376 VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) 304 304 304 304 Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) 218 218 218 218 Flere myndighedsopgaver på voksenområdet (konto 6) -450-450 -450-450 Konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde -300-300 -300-300 Lov- og cirkulæreprogram (DUT) -200-600 -600-600 IT-fællesudgifter og betalingsaftaler m.v. 2.000 2.000 2.000 2.000 Indfrielse af leasingkontrakt Svanedammen 2.975 3.966 3.966 3.966 Vederlag til politikere, lønstigning pr. 1/7 2014-465 -465-465 -465 Administrationsbidrag Udbetaling Danmark 56 147 152 341 Strategi om borgerinddragelse -300-300 -300-300 I alt -5.941-2.927-3.649-7.269 Ændring til overførelsesudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Reduktion af bloktilskud til overførelsesudgifter (økonomiaftale) 17.753 25.370 22.288 19.954 Refusionsomlægning af beskæftigelsesområdet???? I alt 17.753 25.370 22.288 19.954 Ændring til anlægsudgifter og -indtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Afledte udgifter til NFS-investeringsplan -472 0 0 0 Anlægsreserve og forhøjelse af anlægsramme -30.942-21.606-8.242-8.242 Prisnedsættelse på 20% ved salg af grunde -3.043-3.043-3.043-3.043 I alt -34.457-24.649-11.285-11.285 Ændring til finansielle poster Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Renter 0 0 0 0 Afdrag på lån -3.914-4.414-4.914-4.914 Lånoptagelse 0 0 0 0 Øvrige finansforskydninger - Tarco afviklingsselskab 4.600 0 0 0 I alt 686-4.414-4.914-4.914 30

Bilag 3 Fordeling af ramme til effektivisering og besparelser Effektivisering og besparelser Budget Andel af Ramme til udmøntning Beløb i 1.000 kr. 2016 budget 2016 2017 2018 Teknik- og Miljøudvalg 58.836 4,4% 2.587 3.795 5.122 Byggeri og fast ejendom 6.815 4,4% 300 440 594 Natur og Miljø 1.756 4,4% 77 113 153 Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed 9.547 4,4% 420 616 831 Vintertjeneste 8.542 4,4% 376 551 744 Kollektiv trafik 16.309 4,4% 717 1.052 1.420 Vej, Park og Natur driftsafdeling 15.866 4,4% 698 1.023 1.381 Skole- og Dagtilbudsudvalg 345.903 3,9% 13.527 19.721 26.614 Folkeskoler 168.290 3,6% 6.103 8.952 12.081 SFO 10.196 4,4% 448 658 888 Ungdomsskole og særligt tilrettelagt uddannelse 19.774 3,7% 737 1.081 1.458 Vidtgående specialundervisning 28.463 3,5% 998 1.464 1.975 Dagpleje og daginstitutioner 119.179 4,4% 5.241 7.567 10.212 Kultur- og Fritidsudvalg 47.166 3,9% 1.861 2.729 3.683 Idræt og folkeoplysning 24.356 4,4% 1.071 1.571 2.120 Kultur 7.179 4,4% 316 463 625 Folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver 11.913 2,4% 285 417 563 Musikaktiviteter inkl. Musikskolen 3.719 5,1% 189 278 375 Sundheds- og forebyggelsesudvalg 30.831 3,6% 1.116 1.638 2.210 Tandpleje 10.831 3,0% 322 473 638 Kommunal genoptræning 9.309 3,6% 338 496 669 Sundhedspleje 3.702 4,0% 149 218 294 Forebyggelse og sundhed 6.989 4,4% 307 451 608 Ældreudvalg 235.893 3,7% 8.814 12.929 17.447 Plejecentre 83.014 3,9% 3.267 4.792 6.467 Rehabilitering og demens 25.788 3,6% 940 1.378 1.860 Syge- og hjemmepleje 76.094 4,3% 3.267 4.792 6.467 Pleje og omsorg fællesområder 49.759 2,6% 1.286 1.886 2.545 Køkkener 1.237 4,4% 54 80 108 Social- og Familieudvalg 204.053 2,1% 4.305 6.314 8.521 Foranstaltninger for børn og unge 69.433 3,4% 2.329 3.416 4.610 Foranstaltninger for voksne handicappede 134.620 1,5% 1.976 2.898 3.911 Beskæftigelsesudvalg 33.448 2,9% 964 1.414 1.908 Integration 4.092 0,2% 9 13 18 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 29.356 3,3% 955 1.401 1.890 Erhvervs- og Udviklingsudvalg 4.004 4,4% 149 218 294 Lokale erhvervs- og udviklingstiltag 2.504 4,4% 110 162 218 Turist- og erhvervsservice 878 4,4% 39 57 76 Økonomiudvalg 236.765 3,1% 7.239 10.617 14.328 Politisk område 6.174 3,0% 188 276 373 Beredskab 7.396 1,5% 113 166 224 Direktion og administrative afdelinger 120.610 4,3% 5.161 7.571 10.217 Tværgående udgifter og projekter 58.950 1,7% 995 1.460 1.970 Lønpuljer m.v. 43.635 1,8% 780 1.145 1.545 Bruttobesparelse i alt 1.192.894 3,4% 40.184 58.822 79.381 Mistede indtægter, fratrædelsesomkostninger m.v. -0,2% -1.914-2.801-3.780 Nettobesparelse i alt 3,2% 38.271 56.021 75.601 31

Bilag 4 Investeringsoversigt Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 6.000 6.000 6.000 6.000 Byggemodningsaftale NFS 2.500 2.500 2.500 2.500 Bygningsvedligeholdelse, pulje 3.500 3.500 3.500 3.500 Landsbyforskønnelse 0 0 0 0 Statslig pulje til istandsættelse og nedrivning 0 0 0 0 Transport og infrastruktur 1.178 7.700 5.000 0 Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet 0 5.000 5.000 0 NFS- Investeringsplan 1.178 0 0 0 Facaderenovering og torvet i Nyborg (fondsansøgning) 0 2.700 0 0 Undervisning og kultur 6.500 7.800 8.700 8.700 Modernisering af folkeskoler 5.000 5.000 5.000 5.000 Pulje til idrætsanlæg 1.500 1.500 3.700 3.700 Renovering af tag på Mads Lerches gård 0 1.300 0 0 Sociale opgaver og beskæftigelse 3.000 3.000 3.000 3.000 Modernisering af daginstitutioner 3.000 3.000 3.000 3.000 Fællesudgifter og reserver m.v. 46.322 38.501 40.301 45.301 Overførelse af uforbrugte bevillinger fra 2014 0 0 0 0 Anlægsreserve 32.322 24.501 26.301 31.301 Anlægsfond, salg af Nyborg Elnet 14.000 14.000 14.000 14.000 I alt 63.000 63.000 63.000 63.000 Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Jagtenborg - udstykning -5.735-5.735-6.707-6.707 Ravnekærlund, etape 3 - udstykning -700-700 0 0 Kirsebærhaven - udstykning -536-536 -536-536 Toftemarken Ellinge - udstykning -216-216 -216-216 Mejerivænget - udstykning -272-272 0 0 Erhvervsområde, Romsøvej -541-541 -541-541 Indtægter i alt -8.000-8.000-8.000-8.000 32

Torvet 1 5800 Nyborg www.nyborg.dk 33