Københavns sommeruniversitet

Relaterede dokumenter
Malling Skole 8. august Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Digital dannelse og eleven som producent

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Undervisningsdifferentiering og it

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Pædagogisk dag 5. november 2014

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Kompetencemålstyring

FRA RAMMESÆTNING OVER LÆRINGSMÅL TIL KLASSERUMSPRAKSIS

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU)

Didaktisk design i dansk

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

Digital skriftsprogsudvikling

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015

Store idedag. Svendborg 21. marts God didaktik: læringsformer og læringsmidler

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU)

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet

Dansk 2017/ kl.

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Mål for forløb På tur i vildmarken

Dansk kl.

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

Målstyret undervisning

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Guide til elevnøgler

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

MatematiKan og Fælles Mål

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Målstyret undervisning Dansk udskoling

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

Skabelon for læreplan

Transkript:

Københavns sommeruniversitet 4. august 2014 Udskolingen i folkeskolereformen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Stil spørgsmål! Gå ind på http://www.it-didaktik.dk/udskolingog skriv spørgsmål Opret en bruger (brugernavn, e-mail, kodeord) for at stemme spørgsmål op.

Manchet Skolereformen har mange mål og delmål og består i mange indsatser. I dette foredrag fokuserer Jeppe Bundsgaard på ønsket om at undervisningen skal være mere rettet mod innovation og entreprenørskab, inddrage mere it og samtidig være mere fagligt opdateret og have fokus på sproglig udvikling hos eleverne. Jeppe Bundsgaard giver bud på hvordan de længere skoledage og den understøttende undervisning kan anvendes til at eleverne i højere grad samarbejder selvstændigt på mere virkelighedsnære projekter, så de kan udvikle deres faglige, projektorienterede og sociale kompetencer.

En tendens: Nye refleksioner over hvad eleverne skal lære Assessment and teaching of 21st Century Skills Partnership for 21st Century Skills Description and Selection of Key Competencies (DeSeCo) 21st-Century Learners Faglighedsrapporter ne (KOM-rapporten, FNU-rapporten) Osv.

Interdisciplinære temaer weaving 21st century interdisciplinary themes into core subjects Global awareness Financial, economic, business and entrepreneurial literacy Civic literacy Health literacy Environmental literacy

Trends i forhold til undervisning Hvad ønsker UVM og KL? Læs OECD: The nature of learning! Autentiske læringsforløb, Fokus på elevernes egenproduktion og elevinddragelse, Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning. Varieret og løbende følgen med i og opfølgning på elevernes ind- og udvikling ( evaluering ) Fremme af undervisningsdifferentiering og inklusion It-fagdidaktik

En mere alsidig skoledag Den nye skoledag giver mulighed for mere varieret undervisning, der kobler teorien med virkeligheden. Det skal blandt andet ske gennem mere tid til motion og bevægelse, understøttende undervisning og inddragelse af lokalområdet. Den varierede og virkelighedsnære undervisning skal styrke alle elevers læring. Kilde: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/udvikling-afundervisning-og-laering/en-mere-alsidig-skoledag

Forenklede Fælles Mål Kompetenceorienterede Målet er at eleverne udvikler kompetencer til at håndtere udfordringer i situationer

Hvad skal man egentlig kunne Hvilke situationer skal vores elever kunne håndtere nu og når de kommer ud af skolen? Lad os undersøge prototypiske situationer

Prototypiske situationer med udfordringer i videns- og netværkssamfundet Ansigtsløs kommunikation Informationssøgning Læsning på skærm af ikoner, layout, design, hypertekst osv. Kommunikationskritisk kompetence Søgeord, vurdering af søgeresultatside, vurdering af fundne sider Læsning af multimodale tekster Konflikt i e-mail, digital mobning, samarbejde osv. Integrerede reklamer, gamification, vurdering af tekstproducenters interesser og mål osv. Produktion af multimodale tekster Hjemmesider, pjecer, plakater osv.

Prototypiske situationer med udfordringer i videns- og netværkssamfundet II Borger og forbruger i netværkssamfundet Varekøb og finansiering Hvad er mine økonomiske muligheder? Hvad skal jeg vælge? Deltagelse i politisk debat Valg af mobilabonnement, kviklån Privatøkonomisk planlægning Digitale fodspor, data mining, digital borgerservice, deltagelse i digitale offentlige rum osv. Vurdering af statistik og økonomiske argumenter Teknologikritik og -forståelse Vurdering og valg af teknologi

Til overvejelse Hvilke af disse situationer bør vi forberede eleverne bedre på? Hvilke kompetencer fordrer det? I hvilket omfang kan vores/de andre fag bidrage til det?

Det bedste spørgsmål! Hvorfor skal vi lave dette? Ugyldige svar: Når du skal til eksamen!, Det står i Fælles Mål, Det skal du bare!. Et gyldigt svar: Du kan kan bruge det, når du skal... Derfor: Når vi planlægger hvad der skal undervises i: Lad os tage udgangspunkt i de situationer eleverne står i og kommer til at stå i Når vi underviser: Lad os tilrettelægge meningsfulde situationer

At være noget Scenariebaseret didaktik Journalist Filmskaber Forfatter Rådgivende ingeniør Kommunikationsrådgiver TV-producer Lærer Virksomhedsejer Politiker Økonomichef Forlagsredaktør It-supporter Turistchef...

Inquiry based science education

Produkterne LÆSES/SES/HØRES Eleverne læser hinandens rapporter, wiki-sider, fagbøger, formidlingsfilm osv. Elevernes produkter vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen Venskabsklassen arbejder videre med emnet Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. Og de giver feedback Og produkterne vises frem til et forældrearrangement

Autentisk kommunikation Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

I forløbet indgår Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse Informationssøgning og fokusering og problemformulering Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Skrivning og gensidig responsgivning Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge

Hvad skal læreren forholde sig til?

Hvem gør hvad, hvornår? Hvilke delfaser består en arbejdsopgave af i et projekt? Hvad gør en videnskabsperson, journalist, forfatter, turistchef, kampagnemedarbejder, innovatør osv.? Hvad skal man gøre i hver enkelt fase?

Hvem gør hvad, hvornår? Hvem skal gøre noget i et projekt? Hvordan fordeler vi opgaverne imellem os? Så vi skaber et fælles projekt, ikke en række individuelle dele...

Hvem gør hvad, hvornår? Hvor lang tid tager det? Hvordan bliver vi klar til tiden? Hvordan koordinerer vi?

Og hvad skal der komme ud af det? Hvad er forventningerne til et produkt? Hvordan bliver produktet bedre? Hvordan lærer eleverne noget?

Hvad skal læreren (dog) gøre? Hvordan sikrer læreren at eleverne arbejder konstruktivt? (Klasseledelse) Hvordan følger læreren med i elevernes arbejde? Hvordan underviser læreren?

Og... Hvordan differentierer læreren?

Summe Hvordan forholder vi os til disse udfordringer? Skriv spørgsmål og kommentarer på http://www.it-didaktik.dk/udskoling

Det er svært! Men der er ingen vej uden om

PISA 2012 Målte elevernes komptencer til kreativ problemløsning Et individs evne til at engagere sig i kognitive aktiviteter for af forstå og løse problemsituationer, hvor en løsningsmåde ikke ligger lige for. Det inkluderer villigheden til at engagere sig i sådanne situationer for at demonstrere sit potentiale som en konstruktiv og reflekterende borger.

Problemløsnignens processer Undersøge og forstå information, der introduceres sammen med problemet. Repræsentere og formulere: Konstruere grafisk, tabularisk, symbolsk eller verbal repræsentation af problemsituationen og formulere hypoteser om de relevante faktorer og relationer mellem dem. Planlægning og udførelse: Etablere en plan ved at sætte mål og delmål og udføre de sekventielle trin,der er identificeret i planen. Monitorere og reflektere: Monitorere fremgang,reagere på feedback og reflektere over løsningen, den information, der leveres med problemet, eller den strategi, der er valgt.

Eksempler på opgaver http://cbasq.acer.edu.au/index.php?cmd=toproblemsolving

Læremidler til Praksissimulering

Strukturering og organisering

Faglighed i processen

Redskaber fra praksis

Tilgængelige delprodukter

Styrk stærke sider og udfordr underudviklede Udfordringsdifferentiering Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse Inddrager elever i tilrettelæggelse

Udfordringsdifferentiering Læreren og læremidlerne kan i samarbejde med eleverne: Strukturere arbejdsprocesser Organisere samarbejde Organisere og strukturere delopgaver Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.

Turistchef Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv.

Strukturere og organisere

Undersøg lokalområdet

Tilrettelæg information

Producer video

Collage om kunst på Lyø

Skab et website om Lyø

Arbejd med delprodukter

Evaluer og reflekter

Forenklede Fælles Mål Kompetenceorienterede Målet er at eleverne udvikler kompetencer til at håndtere udfordringer i situationer Der er masser af faglighed i projektorienteret arbejde!

Der er mange faglige delmål i projektarbejde her Fremstilling i Dansk Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Eleven kan selvstændig t formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemfor mulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven har viden om spørgetekni kker og observation smetoder Eleven kan udarbejde reflekterend e og argumenter ende tekster Eleven har viden om samspil mellem sprogets form, indhold og funktion Eleven kan responder e på argumenta tions- og fremstilling sformer Eleven har viden om argumenta tions- og fremstilling sformer Elever kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunika tionen Eleven har viden om formidlingsf ormer Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktions planlægnin g, roller, faser, opgavetype r og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktione r Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduk tion Eleven kan responder e på sproglig stil Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodal e produktione r Eleven har viden om PR og lancering Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillings processer Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet. Eleven har viden om målrettede dispositionsog formidlings metoder. Eleven kan fremstille sammenhæ ngende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksform er målrettet forskellige målgrupper. Eleven kan responder e på forholdet mellem produktion og genre Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætni ng og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstilling sprocesser Eleven har viden om evaluerings metoder

Matematiske kompetencer - efter 9. klasse Problembehandling Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser. Eleven kan vurdere problemløsningsprocesser. Eleven har viden om elementer i problemløsningsprocesser. Eleven har viden om problemløsningsprocesser. Modellering Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk model. Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering. Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen. Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering. Eleven kan vurdere matematiske modeller. Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske modeller.

Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene

Summe Hvordan kommer vi videre her fra? Skriv på: http://www.it-didaktik.dk/udskoling