Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere) Operative mål - fokus på læsning og matematik samt trivsel: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Elevernes trivsel skal øges Der er tale om læringsmålstyret undervisning (bedre undervisning) Med nye forenklede fælles mål bestående af kompetencemål og færdigheds og vidensmål 2
Tidligere og nyere forskning viser, at ledelsen af skolen er altafgørende Den effektive skole kvalitet i skolen er præget af (2004-2010) 1. Klare mål og klar retning, som styrker dialogen mellem politikere/forvaltning og skole samt skoleledelsens arbejde på skolen og dennes dialog med lærerne kvalitetsrapporten har været et værktøj til at styrke dialog og retning 2. Pædagogisk visionær ledelse styrker det faglige og sociale miljø på skolen og øger lærertrivslen 3. Ledelsens løbende dialog med lærerne samt ledersupervision er afgørende for lærerne 4. Et miljø der er præget af høje (positive) forventninger til hinanden fra ledelse til lærere og fra lærere til elever styrker lærer og elevpræstationer 5. Linjeuddannede og velforberedte læreres undervisning styrker elevernes opmærksomhed og koncentration
Ledelsen er afgørende for implementeringen af skolereformen Skoleledere, der er gode til at kommunikere en klar vision for skolen, og som er gode til at rose lærerne for gode resultater og god indsats, har lærere, der opfatter arbejdstidsreglerne som understøttende frem for kontrollerende Den ledelsesform, hvor lederen tydeliggør organisationens visioner og mål, synes at virke bedst, når der er vis grad af enighed mellem medarbejdere og ledelse om de grundlæggende prioriteringer for organisationen. Ledelsesrummet bliver for tiden udvidet med mere fleksible regler, og rigtigt mange ledere arbejder systematisk på at dygtiggøre sig. Det taler for, at ledelse får en større betydning på skolerne i fremtiden. 4
Forskning om folkeskolereformen peger i retning af: MÅL: Et flertal af kommuner har i 2013/14 arbejdet med resultatmål, der skaber retning og dialog Resultatmål med fokus på elevtrivsel, resultater i de nationale test Et flertal af kommuner har derfor også positive holdninger til de nye nationale resultatmål og forventer de vil understøtte den faglige udvikling Kvalitetsrapporten opfattes fortsat som en godt redskab for dialog og retning og løbende kvalitetsudvikling KOMPETENCEUDVIKLING: Der er allerede en massiv kompetenceudvikling i gang i forhold til ledelse og ledelsesteam på skolerne 5
Refleksioner???? Skolernes kvalitetsrapporter og lærernes opgaveoversigter bliver de centrale styringsredskaber for mål og retning? Er der andre værktøjer? Dialogen mellem de forskellige aktører bliver derfor vigtig hvordan udformes den i praksis? Vil skolernes forskellige faglige niveauer blive cementeret så vi får større forskelle? Vil der fortsat kunne tales om et fælles skolevæsen i en kommune? Vil lærerne (fortsat) opleve en faglig frihed/ eller hvordan sikres dette? Jill Mehlbye, KORA
Kommunernes styring, implementering og kapacitetsopbygning 7
Kommunernes styring, implementering og kapacitetsopbygning Kommunernes styring Hvilke konsekvenser får folkeskolereformen for kommunernes styring af folkeskoleområdet Implementering Graden og måden hvorpå kommunerne har gennemført de styringsmæssige initiativer i reformen Kapacitetsopbygning Kommunernes og skolernes organisatoriske parathed til at implementere reformen
Kommunernes styring via resultatmål Et flertal af kommunerne angiver, at de allerede arbejder med resultatmål, men forventer med folkeskolereformen at få tilført yderligere viden med de nationale resultatmål Langt færre kommuner har erfaring med at bruge resultatmål når det kommer til mål for elevernes faglige niveau, trivsel, andel af dygtige elever Lidt flere kommuner har erfaring med resultatmål med udgangspunkt i elevernes resultater i de nationale test. Resultatmål betragtes mere som et ledelsesredskab på skoleniveau end et redskab til kontrol Information om elevernes faglige resultater bruges af et flertal af kommuner i høj grad eller meget høj grad til dialog med skolerne om deres udvikling og i nogen eller i høj grad til at sætte nye mål eller justere eksisterende mål for skolernes faglige niveau. Langt færre kommuner bruger denne viden i den økonomiske styring Forventninger til styring: De nationale resultatmål (i skolereformen) vil kunne give nyttig information om kvaliteten på kommunens skoler (som vi ikke havde i forvejen) 9
Graden af decentralisering I - Vi har i høj grad decentraliseret undervisningsfaglige beslutninger vedr. skolens drift til skolernes ledelser Hvordan fastsættes elevernes undervisningstimetal på den enkelte skole i din kommune? 10
Graden af decentalisering II Skoleledelsen har primært indflydelse på (prioriteret rækkefølge): Hvilke lærere som ansættes Hvor mange lærere der ansættes Fastsættelse af undervisningsmetoder Fastsættelse af faglige mål for eleverne 11
Vurdering af styringen Hvordan vil du beskrive skolernes styring i kommunen i det foregående skoleår? 12
Styring og afbureaukratisering Flere kommuner er enige end uenige i, at eksisterende regler og procedurer gør, at arbejdsgange ifht. skolerne bliver mere omstændige for forvaltningen, end de behøver at være og oplever dem som tidskrævende. Et flertal af kommunerne mener, at de eksisterende regler og procedurer for skoleområdet primært er fastlagt centralt via lovgivning m.m. Flere kommuner forholder sig enten neutralt til eller er enige i, at de statslige regler understøtter leverancen af serviceydelser lokalt på skoleområdet Samtidig mener et flertal også, at deres kommune har gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdsgangene på skoleområdet 13
Implementeringsopgaven Det har primært været skolerne, der har stået for forberedelse og implementering af reformen 14
Implementering foreløbige resultater Kommunerne budgetterer med øget undervisningstid for lærerne i et omfang som svarer til reformens forudsætninger En stor del af den eksisterende variation i de kommunale undervisningstimetal i den fagopdelte undervisning er bevaret. Kommunernes budgetmæssige forudsætninger vedr. lærernes varetagelse af understøttende undervisningstid er mere ens. 8 ud af 10 kommuner har bindende retningslinjer for skolernes anvendelse af de nye arbejdstidsregler. For de fleste kommuner med bindende retningslinjer handler disse om lærernes tilstedeværelse på skolen og udformning af opgaveoversigter 15
Kapacitetsopbygning: Styringsmodel Ledelsesperspektiv Managerial logik Professionel logik Tid Brug af resultatbaseret styring Instrumentel brug (Resultater bruges som og i fbm. ledelsesinformation, feedback til lærere, elevplaner, kvalitetsrapporter mv.) Konstitutiv påvirkning (Brug af resultater i styringen ændrer holdninger, ideer, positioner og skolen som kulturel og organisatorisk enhed) 16
Refleksioner Hvilke konsekvenser får det for at drive skole, at man skal styre på og arbejde ud fra mere præcise resultatmål? Set fra skoleniveau Set fra det politiske og administrative niveau Hvad er de største muligheder og barrierer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen? Kommer vi til at se en ny styringsmodel på folkeskoleområdet? Og er der med denne bedre muligheder for at styrke alle børns læring og trivsel? 17