Få forandringen til at fryde En kreativ metode til forandringsprocesser i daginstitutioner
Der er altid en forandring men det er ikke altid, den fryder Pædagogiske personalegrupper befinder sig ofte lige midt i et forandringsfelt. Personalet er katalysator for små og store forandringer - det er en del af arbejdet. Men som ledelse ved I, at personalet ikke altid ønsker forandringer. Især når forandringen er et udefra pålagt krav kan utryghed og modstand brede sig. Så bliver sammenlægninger, læreplaner m.v. en slidsom opgave for jer som ledelse. En konstruktiv proces Denne folder præsenterer en metode, der hjælper jer til at vende forandringsprocessen til en håndterbar og konstruktiv proces for personalet. Metoden inddrager personalegruppen samtidig med, at I som ledelse både går foran og sammen med personalet ind i forandringsprocessen. Ved at bruge metoden kan I få alle medarbejdere med, vende forandringen til nye muligheder og skabe tryghed frem for utryghed.
Det behøver ikke være svært Metoden er lige til at gå til. Den går ud på at værdsætte de værdier og følelser, der er forbundet med det gamle. Gennem leg, drama, fortælling og refleksion forbindes det gamle med det nye. Undervejs skal I dokumentere processen. Processen skal planlægges og evalueres løbende for at sikre, at I holder kursen. Det kan I læse om På de følgende sider kan I læse om vigtige trin og overvejelser, ligesom der er konkrete råd og eksempler på, hvordan metoden er blevet brugt. Måske genkender I flere af begreberne, da metoden er inspireret af Den Integrerende Baggrund en pædagogik for børn. Vigtige begreber som spor, narrative forbindelsesstrukturer og dokumentation er blevet videreudviklet herfra til brug for voksne i forandringsprocesser.
Ledelsens forberedelse Uklarhed og forvirring skaber utryghed og tilfældigheder i forandringsprocessen mens klarhed og åbenhed skaber tryghed og vished blandt personale. Derfor skal en forandringsproces forberedes. Som ledelse skal I gøre jer klart, hvilke ønsker, forventninger og mål, I selv har. Samtidig skal I vide, hvilke tanker, forestillinger, meninger og følelser, personalet har i relation til den forestående forandring. Når I ved, hvor personalegruppen er, og når I kender egne mål og ønsker, kan I gå både foran og sammen med personalegruppen i forandringsprocessen. Konkret betyder det, at I skal: Opstille succeskriterier for processen Finde jeres rolle som ledelse i forandringsarbejdet. Skal I f.eks. klare processen selv - eller skal I have en ekstern konsulent? Afsætte et passende antal personaledage og personalemøder, hvor I sætter fokus på forandringsprocessen Finde en startdato og en slutdato I en proces, hvor to institutioner skal lægges sammen, er det et succeskriterium, at personalet, på personalemøder og lign., henvender sig til hinanden på tværs af de tidligere personalegrupper.
Brug jeres kreativitet! Når man arbejder med æstetiske udtryksformer som f.eks. drama, maling, fortælling og leg bliver forandringsprocessen tilført energi, vitalitet og glæde. De æstetiske udtryksformer er derfor en vigtig del af metoden. De rummer muligheder, som det almindelige talesprog ikke har. De taler til kreativiteten og gør det lettere at se det gamle i det nye og det nye i det gamle. Desuden kan alle være med på én gang. Konkret betyder det, at I skal: Vælge udtryksformer og symbolik, der matcher den givne udviklingsproces Bruge spor, narrative forbindelsesstrukturer og dokumentation Arbejde seriøst med disse udtryksformer ved f.eks. altid at varme op, når I skal benytte det symbolske sprog I en sammenlægningsproces bruges sociometriske lege, dvs. gruppelege, der fremmer det sociale fællesskab. De benyttes for at få personalet til at arbejde sammen tværs af de gamle personalegrupper.
Få personalets spor med Personalet skal have sine spor med i forandringsprocessen. Spor er det, hver enkelt i personalegruppen finder værdifuldt i sit nuværende arbejdsliv. Sporene er en ressource, både for den enkelte person og for hele gruppen/institutionen. Via de medbragte spor får medarbejderen lavet en forbindelseslinje mellem dét, der skal forlades, og dét, der skal arbejdes hen imod. Det giver medindflydelse og skaber tryghed. Den givne forandringsproces og den givne personalegruppe er afgørende for, hvilke spor der skal medbringes. Det betyder, at det skal præciseres, hvilke slags spor der skal med. De spor, personalet herefter vælger at tage med, afspejler ønsker, behov og potentialer i gruppen.
Konkret betyder det at: Personalet tager sine spor med på en p-aften/p-dag Sporene medbringes enten i form af en genstand, der er et symbol på sporet, eller som et nøgleord/kort nøglesætning I skal på forhånd beslutte i hvilken form, sporene medbringes I en sammenlægningsproces er de spor, som personalet skal tage med, værdier i personalesamarbejdet. De skal tages med som genstande/symboler. Én tager f. eks. tage en gul papirssol med orange stråler med som symbol på glæde ved personalesamarbejdet.
Kreativitet der forbinder I en forandringsproces skal noget nyt opstå, men ikke ud af den blå luft. Gamle mønstre skal bindes sammen med nye. Narrative forbindelsesstrukturer kan bruges til at forbinde det, der skal forbindes, eller det man gerne vil skabe en sammenhæng ud af. Forbindelsen dannes gennem kreativitet i en proces, hvor man bruger æstetiske udtryksformer. De narrative forbindelsesstrukturer, man benytter, skal matche den givne forandringsproces. Konkret betyder det, at man bruger narrative forbindelsesstrukturer til at: Forbinde personalets spor via f.eks. en fælles fortælling, hvor alle sporene bliver væsentlige elementer i fortællingen Udtrykke processen i en rammefortælling, der på det symbolske plan rummer de forskellige aspekter i forandringsprocessen I en sammenlægningsproces er rammefortælling en rejse. Symbolikken afspejler problemstillingen: Ud over at man på en rejse bevæger sig fra det kendte til det ukendte, møder man også fremmede kulturer = den anden personalegruppes kultur. Sporene er værdier i personalegruppen. De bliver forbundet i grupper. Grupperne laver et dramastykke, der forbinder sporene. Grupperne består af medlemmer fra begge personalegrupper.
Dokumentation er vigtig hele vejen igennem Dokumentation bruges til at fastholde de processer, der finder sted. Den er samtidig et afsæt til videre udvikling og skal være med helt fra begyndelsen, både på p-dage/p-aftener og i institutionens hverdag. Dokumentationen skal være som en levende organisme - i bevægelse og i vækst. Herved fremmer den implementeringen af det nye i institutionen. Konkret betyder det at: Dokumentationsmåder skal tilrettelægges allerede i planlægningsfasen Dokumentationen skal være synlig Dokumentationen skal være tilgængelig Dokumentationen skal bruges af alle i personalegruppen Dokumentation bruges til løbende evaluering af processen Dokumentation kan være: En personalets bog eller hjemmeside, hvor enhver kan skrive iagttagelser, tanker m.v. omkring forandrings- processen. Billeder af relevante emner og processer, som sættes op på centrale steder. Udstilling af medbragte spor/genstande.
Om projekt Personalegrupper i forandringsprocesser Lone Birgitte Ladekarl (autoriseret cand. psych.) står bag ide og metodeudvikling. Metoden har fundet sin form igennem projektet Personalegrupper i forandringsprocesser. Ungdommens Hus Vuggestue og Ungdommens Hus Børnehave (nu Børnehuset Ungdommens Hus) har deltaget i projektet i forbindelse med en sammenlægning af de to institutioner.
Projektgruppen bestod af ledelsen af det nye Børnehus samt Lone Birgitte Ladekarl. Personalet har deltaget i processen, og flere har deltaget i den løbende evaluering samt slutevalueringen. Projektet Personalegrupper i forandringsprocesser har modtaget projektstøtte fra SL s og BUPL s forsknings- og udviklingsfond. Læse mere i rapporten Personalegrupper i forandringsprocesser på www.bupl.dk/fonde Rapporten kan desuden rekvireres for et mindre beløb ved at sende en e-mail til Lone Birgitte Ladekarl på lone@ladekarl.net
ontakt Børne- og Kulturforvaltningen Roskilde Kommune Ringstedgade 16 4000 Roskilde Tlf: 46 31 40 05 bkf@roskildekom.dk www.roskildekom.dk www.ggp.dk 260801