Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering

Relaterede dokumenter
Lisbjerg indskolingsmodel

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

KRAI - Lisbjergskolen

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Information om den nye struktur i indskolingen

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

0. årgang på Auning Skole

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne Sammenfatning af interview med 2 voksne i de blå galakser December 2016

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Buskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.

Hyldgård Ny folkeskolereform

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen

Velkommen til Rundhøjskolen

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

Principper for skolehjemsamarbejdet

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

ØRKILDSKOLEN, EN SKOLE FOR ALLE HVOR FORSKELLIGHEDEN ER EN STYRKE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB. Velkommen til vores skolestart-raket.

Spørgsmål og svar om den nye skole

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Orienteringsmøde VELKOMMEN!

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Princip for undervisningens organisering:

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Skolestart marts Grønvangskolen

En fælles bestræbelse

Spørgsmål og svar om den nye skole

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Indskolingen. - velkommen i skole

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

SKOLEREFORM forældreinfo

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Alle børn skal lære mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Velkommen til konference om

Reformens hovedindhold.

Generelt om klasse(indskoling)

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Værdigrundlag og principper

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Buskelundskolen og visionen

Spørgsmål & Svar Som er opstået under oplægget i Hallen -

Helhedsskole på Issø-skolen.

En sammenhængende skolestart

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Fleksibel skole hvorfor?

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Projekt Gjessøs Børn

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Så er vi ved at være i mål..!

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Skolebestyrelsens principper

Scenarier mht. aldersintegreret undervisning, Slagslunde skole

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Transkript:

Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1

Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid -Fælles temaer Obligatoriske hold -Eks. dansk -Eks. matematik Hjemme Ude Selvbestemte sociale grupper -Samvær -Leg Tilbudshold Interessehold Selvbestemte rum Selvbestemt Lyst 2

Skolens rum - uddybning Indskolingsordningen er en helhedsskoleordning. Indskolingsordningen er funderet på de dannelsesidealer- og mål og deres organisatoriske udmøntning, som er formuleret i skolens pædagogiske platform. Organisering i børnehøjde sigter mod at skabe en indskolingsordning, hvor der er balance mellem den nødvendige stabilitet og konsolidering og den optimale læring og udvikling. Det betyder, at indskolingen må organiseres sådan: At der skabes kendte, trygge og stabile hjemmerum i samspil med differentierede og fleksible udfordrende ude-rum At der skabes passende balancer mellem forpligtende, ydre bestemte og voksenstyrede læringsog udviklingsrum og de lyst- og interessebestemte selv- og børnestyrede rum. Den aldersintegrerede sociale hjemmeenhed Det ydre styrede, voksenbestemte hjemmerum er basis-hjemmegruppeenheden. Det er den sociale enhed barnet tilknyttes ved indrulning, og som fastholdes som det enkelte barns sociale enhed gennem hele indskolingsforløbet. Her oplever barnet børne- og voksenkontinuitet gennem hele sit indskolinsforløb. Basis-hjemmegruppeenheden og den større aldersintegrerede klasseenhed danner også ramme for børnegruppens etablering af selvbestemte sociale samværs- og legegrupper. 3

Skolens rum - uddybning De obligatoriske udfordrende ude-rum Her tegner sig de fagopdelte og de fagintegrerede, tematisk beskrevne læringsrum i den obligatoriske undervisningstid. Undervisningen i indskolingsforløbet er differentieret i temaundervisning med de alderintegrerede faste klassenheder som organisatorisk ramme og holdundervisning, hvor eleven er placeret på grundlag af kompetencer og på grundlag af fordybelsesinteresse. Holddannelse og indplacering på hold i dansk og matematik med etablering af et 0.-holdniveau i fagene. Her ud over holddannelse, som tilgodeser differentiering og placering på grundlag af fordybelsesinteresse bl.a. i musisk-æstetiske fagområder. De børnemedbestemte udfordrende ude-rum Et bredt spektrum af mulige lærings- og udviklingsrum: Fra voksenbestemte og voksenetablerede tilvalgs- og tilbudsakticiteter til børneetablerede og børnestyrede rum. Primært med indhold fra det musisk-æstetiske fagområde. Men også eksempelvis lektiecafe og andre tilbud i den planlagte SFO tid. 4

Ramme-betingelser Mulighed for skolestart 2 gange årligt: august, januar Indrulning i aldersintegrerede basis-hjemmegrupper Et barn kan være i indskolingsforløbet max. 3½ skoleår og min. 2½ skoleår Udrulning til 3. årgang 1 gang årligt ved skoleårets slutning 5

Ramme-betingelser - uddybning Skolestart på baggrund af rådgivning af forældre ved status- og udviklingssamtalen i børnehaven. Digital indskrivning i efteråret forud for det efterfølgende skoleår. Proceduren tilpasses eventuel forældrebeslutning om skolestart senere end august (et spørgsmål om, hvornår barnet deltager i skolens indskrivningsritual). De aldersintegrerede basis-hjemmegrupper er den stabile struktur og ramme, som nye børn ruller ind i. Det er skolens opgave at sikre, at alle potentielle børn i distriktet er sikret en plads, uanset indrulningstidspunkt. 6

Basis-hjemmegrupper 0. 2. basis-hjemmegrupper max. 14 elever 1 primær voksen 2 basis-hjemmegrupper danner: max. 28 elever 2 primære voksne 1 aldersintegreret klasseenhed 1 lærer, 1 pædagog Aldersintegreret klasseenhed basis gr. basis gr. Lærer 1 Pæd. 1 7

Basis-hjemmegrupper - uddybning Den stabile og kontinuerlige grundenhed er basis-hjemmegruppen, som børnene kontinuerligt ruller ind i og ud af ved skoleårets afslutning. Grundprincippet for basis-hjemmegruppen er aldersintegration. Det er konstruktionen, der er stabil med hensyn til indhold, rammer, oplevelse af socialt fællesskab og voksentilknytning nye børn bevæger sig ind i en stabil etableret struktur, de skal bidrage til den fortsatte stabilitet, men den er der, når de kommer. Den aldersintegrerede klasseenhed (2 basis-hjemmegrupper) danner enhed og ramme for en del af den obligatoriske undervisning. 8

Voksenkontinuitet - uddybning Indskolingsteamet arbejder som et selvstyrende team af lærere og pædagoger, hvor der arbejdes mod størst mulig autonomi. Det betyder, at teamet har som opgave at løse den beskrevne opgave i obligatorisk tid og her ud over at bidrage til at løse opgaven i den frie SFO tid. Der tildeles ressourcer til teamet, så de kan løse opgaven. SFO pædagogerne i teamet varetager undervisningsopgaver i samarbejde med lærere og selvstændigt. Lære varetager undervisningsopgaver i den obligatoriske tid og i et vist omfang i planlagt tid. Primær voksen opgaven er at støtte det enkelte barn i dets læring og udvikling og at samarbejde med det enkelte barns forældre. Den primære voksen gennemfører således elevsamtaler og skole-hjem samtaler og har ansvaret for udarbejdelse og opdatering af det enkelte barns elevplan. Det enkelte barn har en fast tilknyttet primær voksen gennem hele indskolingsforløbet. 9

Obligatorisk undervisning Tid i den aldersintegrerede klasseenhed Hjemmetid (differentieret i basis-hjemmegrupper) Fagindhold fra dansk, mat, krist, nat/tekn, engelsk, billedkunst, musik, idræt, dans Tematisk opbygget Holddannelsestid Dansk, matematik (fagligt niveaukriterie for placering på hold) Fagspecifik fordybelses- og mestringsdifferentiering i forlængelse af temaer Interessedifferentiering Andre holddannelseskriterier 10

Obligatorisk undervisning - uddybning Det bærende princip for indhold i den obligatoriske undervisning er kompetencedifferentiering koblet med aldersintegration. Den obligatoriske undervisningstid er fleksibelt fordelt på: Tid i basis-hjemmegruppen Tid i den aldersintegrerede klasseenhed Tid på hold på tværs af klasseenheder med forskellige kriterier for holddannelse. Tid i basis-hjemmegruppen Hjemmetidsaktiviteter med fokus på selvfortælling/ selvevaluering, dokumentation (portefølje), vejledning og fællesskabende aktiviteter (livsemner). Styret og ledet af den primære voksne. Den øvrige undervisningstid og øvrigt undervisningsindhold er fordelt mellem tid i den aldersintegrerede klasse enhed og holddannelsestid. Det samlede øvrige undervisningsindhold lever op til målkravene i de obligatoriske fag på indskolingsniveauet. 11

Obligatorisk undervisning - uddybning Tid i den aldersintegrerede klasseenhed Fagindhold fra alle fag i den obligatoriske fagrække Undervisningen opbygges tematisk med indhold fra ét eller flere af fagrækkens fag. Det tematiske indhold er cirkulært organiseret, så et barn i indskolingen kun møder et specifikt tematisk indhold én gang i sit indskolingsforløb. Det faglige indhold vælges, så det giver gode muligheder for en differentiering, der tilgodeser elevernes forskellige alder og forskellige færdigheds-, videns- og indsigtsniveauer. Undervisningsindhold på hold Holddannelse markerer en fagligt differentieret progression gennem indskolingsforløbet. Holddannelse i dansk og matematik med etablering af et 0. holdniveau i dansk og matemtik. Dansk: A, B, C, Mat: 1, 2, 3, 12

SFO tid Planlagt tid og fri tid i SFO Voksenplanlagte lærerige aktiviteter i differentierede samværsgrupper Selvbestemte, selvskabte lærerige legerum Selvbestemte samværsgrupper 13

SFO-tid - uddybning Den planlagte SFO-tid markerer den del af skolefritiden, hvor der er tilbud om aktiviteter planlagt af det selvstyrende indskolingsteam. Et væsentligt element i den planlagte SFO-tid er hjemmetid i basis-hjemmegrupper. Her er hovedvægten på fællesskabende aktiviteter. Den planlagte tids indhold er planlagt i sammenhæng med den obligatoriske undervisnings indhold. Planlagte aktiviteter kan tilbyde fordybelsesmuligheder både i forhold til temaundervisning og i forhold til holdundervisning. Indskolingsteamet bidrager af sin samlede ressource til dækning af den frie SFO tid, som er rammesat på tværs af indskoling og 3.årgangs SFO-tid. 14