Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse
Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan undersøge interesserne (3)Hvordan fortolke, perspektivereog implementere resultaterne Ilulissat januar 2011 2
Vi spurgte førkonferencen om Sp. 1: ØNSKER Sp. 2: BESLUTNINGER Sp. 3: BARRIERER Sp. 4: TILTAG tror vil ske inden for 5-10 år og efterlyste BEGRUNDELSER Ilulissat januar 2011 3
1: Hvad viser analysen? 2: Hvilke dilemmaer rejser den?
Analysen har to spor: Målorientering (Hvad vil vi ha?) Værdiorientering (Hvordan skal det ske?) Ilulissat januar 2011 5
MÅLORIENTERING: Der ønskes KVANTITET dvs. flere Uddannelsessøgende. Uddannelsesinstitutioner uddannelser. Lærere.. Kollegiepladser. Lærlinge-/Praktikpladser. Vejledere. Penge KVALITET dvs. bedre (og mindre frafald) byggeri niveau dygtigere til forskellige målgrupper Uddannelsesfundament dygtigere Ilulissat januar 2011 6
Besvarelserne peger på mere uddannelse kvantitativt og kvalitativt I ønsker mere fokus kan flyttes til andre grupper, der ikke har haft sånem adgang til uddannelsessystemet, som tidligere I ønsker, at andre og nye grupper prioriteres: de unge fra bygderne, de arbejdsløse, mellemgenerationen Ilulissat januar 2011 7
Beslutninger Nedsættelse af udvalg Økonomi IT Byggeri Praktik og lærlinge Sprogpolitik Lærere vejledere Implementering af reformer Opkvalificerings-udvalg Igangsættelse af holdningsændringer hos Studerende, familier og i lokalsamfundene Lærere Politikere Administratorer Nationalt og internationalt niveau Ilulissat januar 2011 8
Citater 1 Ikke flere udvalg vi er klar Det er vigtigt ikke kun at satse pået område indenfor uddannelse. Vi kører i Grønland en kampagne for at de unge skal tage en uddannelse måske burde der tilføjes at man skal huske at tage telt med!!!!!! Ilulissat januar 2011 9
Citater 2 der bør afsættes midler til ogsålærlingene får såmegen tro påegen formåen, at de dels tager ansvar om egen læring og eget liv eller med andre ord ansvar. Men det er meget vigtigt, at det er lærlingenes egen beslutning. FORDI det har vist sig, at det er en meget vigtig faktor, at eleverne selv tror på, at de kan. Derfor er det meget vigtigt med at etablere forløb, som styrker elevernes tro påegen formåen og derved deres selvværd og selvtillid. Ilulissat januar 2011 10
Citater 3 -----------------------Der skal træffes en beslutning om at prioritere de universitære uddannelser for at landet kan udvikle sig henimod større selvstændighed. Hvis ikke vil landet til stadighed være betydeligt afhængig af veluddannet arbejdskraft fra Danmark og udlandet. Ved at styrke universitetets uddannelser, sikre større internationalisering, sikre en stadig udvikling af universitetet vil der være langt større mulighed for at egne og gæstestuderende holder sig til, at vore studerende gør kandidatuddannelserne færdige og gør det lettere for universitetet at rekruttere dygtige underviserer og forskere Ilulissat januar 2011 11
Dilemma 1 Beslutningerberor påen forventningsafklaring: Hvilke værdier skal karakterisere uddannelseskulturen? Hvad vil vi kendes på? Hvad går vi efter på uddannelsesfronten? Hvilke normer? Ilulissat januar 2011 12
Barrierer Enkle Komplicerede og komplekse ØKONOMI internetpriserne Boliger Kollegier Skolehjem praktikpladser Ansøgningspres Prioriteringspres Magtkampe Kompetencestridigheder Anarki Ilulissat januar 2011 13
TILTAG Der tænkes MEST på Folkeskolen Kollegier og skolehjem Råstofsområdet Udvikling og uddannelsesudvikling Overgange Erhvervs-og professionsuddannelser Der tænkes MINDST på Pædagogisk udvikling Landbrugsuddannelser arbejdsløse Ilulissat januar 2011 14
Hvordan ser VÆRDIORIENTERINGEN ud? UDDANNELSE, UDDANNELSE, UDDANNELSE der er intet alternativ til uddannelse men der er delte meninger om det skal være top down eller bottom up Ilulissat januar 2011 15
Dilemma 2 Hvilke ønsker skal prioriteres - alle eller nogle? Hvilke værdier -hvilket menneskesyn skal være gældende i processen? Ilulissat januar 2011 16
Dilemma 3 Hvordan vil vi måle uddannelse? ved at tælle eller ved at tænke i helheder eller ved at gøre begge dele Ilulissat januar 2011 17
hvad nu hvis virkeligheden ikke kan styres og kontrolleres?
Dilemma 4 Hvem skal beslutte? - Hvem skal ikke beslutte? Hvem skal høres? -Hvem skal ikke høres? Hvem skal have indflydelse? - Hvem skal ikke have indflydelse? Ilulissat januar 2011 20
Dilemma 5 Hvilke krav kan vi stille til de forskellige aktører i uddannelsesdebatten? Hvilke rettigheder og pligter har den studerende, lærerne, lærlingene, uddannelsesinstitutionerne, vejlederne, arbejdsgiverne, politikerne, forvaltningen? Ilulissat januar 2011 21
Dilemma 6 DEMOKRATI OG/ELLER UDVIKLING? Politikere contra eksperter contra netværk? Hvilke barrierer kan løses lovgivningsmæssigt? Hvilke med ekspertviden? Hvilke med netværk? Ilulissat januar 2011 22
Dilemma 7 Næste generation stiller højere krav til uddannelse end vi selv gør/gjorde. -Hvordan skal disse krav indfries, således at de unge bliver i Grønland eller kommer hjem efter endt uddannelse i udlandet? Ilulissat januar 2011 23
Dilemma 8 Hvordan kan forskellige ønsker og forskellige betingelser kombineres hensigtsmæssigt? eller: hvordan kombinere teori og praksis? Fx kan de ældre håndværkere bruges til at undervise de nye? Hvordan? Kan der skabes praktikpladser gennem at være med til at bygge sit eget kollegium? Hvordan? Ilulissat januar 2011 24
Dilemma 9 Mens vi bygger institutioner: -kan IT anvendes i undervisningen, fx således at man ikke behøver undervisningslokaler for at blive undervist? -kan IT anvendes til at kommunikere med sin lærer, vejleder, mentor eller andre? Ilulissat januar 2011 25
Dilemma 10 Når fokus flyttes fra måltil værdier, ændres beslutningsprocessen fra at være enkel til at være kompliceret eller kompleks. Hvordan kan vi bedst muligt beslutte omkring problemer, der er komplekse og komplicerede? Ilulissat januar 2011 26