2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE...

Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 5 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 5 1.4 PROJEKTDESIGN... 6 2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... 7 2.1 MOTIVATION... 7 2.2 VIDENSKABSTEORETISKE RAMME... 7 2.3 VIDENSKABSTEORETISKE BEGREBER... 10 2.3.1 Ontologi... 10 2.3.2 Epistemologi... 11 2.3.3 Metodologi... 12 2.4 HERMENEUTIK... 12 2.5 FILOSOFISK HERMENEUTIK... 13 2.5.1 Første metodiske princip... 14 2.5.2 Andet metodiske princip... 14 2.5.3 Tredje metodiske princip... 15 2.5.4 Fjerde metodiske princip... 15 2.6 DEN HERMENEUTISKE CIRKEL... 16 2.7 HORISONTSAMMENSMELTNING... 16 2.8 VIDENSKABSTEORETISK PROCES... 16 2.9 INDSAMLING AF EMPIRI... 17 2.9.1 Kvalitativ empiri... 17 2.9.2 Kvantitativ empiri... 18 2.10 INTERVIEW... 19 2.10.1 Det kvalitative interview... 19 2.10.2 Udarbejdelse af interview... 20 2.11 BEHANDLING AF EMPIRI... 21 2.11.1 Etik... 21 2.11.2 Reliabilitet... 22 2.11.3 Validitet... 22 2.12 BEGREBSAFKLARING... 23 2.13 AFGRÆNSNING... 24 2.14 KILDEKRITIK... 25 2.14.1 Empiri... 25 2.14.2 Teori... 26 3.0 CSR I EN DANSK KONTEKST... 28 3.1 HISTORISK PERSPEKTIV... 28 3.2 CSR KULTUR OG TRADITION... 29 4.0 VIRKSOMHEDEN... 32 4.1 DE FIRE ANSVARSDIMENSIONER... 32 4.2 STAKEHOLDERS... 35 4.2.1 Rapportering i forhold til stakeholders... 36 4.3 MICHAEL E. PORTER... 36 4.3.1 The four elements of competitive context... 37 4.4 STRATEGISK CSR... 38 4.5 LEGITIMITET... 39 5.0 TEORI... 42 5.1 REGULERING... 42 5.1.1 Hvad er regulering?... 42 2

5.1.2 Hvorfor regulering?... 42 5.1.3 Reguleringsstrategi... 43 5.1.4 Hård lov... 44 5.1.5 Informationsstrategi... 44 5.1.6 Incitamenter og konkurrencefordele... 44 5.1.7 Selvregulering... 45 5.1.8 Refleksiv ret... 45 5.1.9 Fastsættelse af reguleringsstandarder... 46 5.2 FOUCAULT... 47 5.2.1 Governmentality... 47 5.2.2 Praksisregimer... 48 5.2.3 Styringsregimer... 48 5.2.4 Panoptikon... 49 5.3 INSTITUTIONALISERINGSTEORI... 50 5.4 VERNER C. PETERSEN... 53 6.0 ANALYSE... 55 6.1 HANDLINGSPLAN FOR VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR... 55 6.2 99A... 58 6.3 REGULERING... 58 6.3.1 Hvordan 99a?... 59 6.4 GOVERNMENTALITY... 64 6.4.1 Analyse af 99a, som en panoptisk effekt.... 68 6.5 INSTITUTIONALISERING... 68 6.6 VERNER C. PETERSEN... 69 6.6.1 Frivillighed vs. regulering.... 70 7.0 DISKUSSION... 74 8.0 KONKLUSION... 78 9.0 PERSPEKTIVERING... 79 9.1 VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIVERING... 79 10.0 LITTERATURLISTE... 80 10.1 BØGER... 80 10.2 PUBLICERINGER... 83 10.3 HJEMMESIDER... 84 11.0 BILAG... 85 11.1 INTERVIEWGUIDE... 85 11.2 TRANSSKRIBERET INTERVIEW MED KARIN BUHMANN... 86 11.3 RESULTATER... 94 11.3.1 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar... 94 11.3.2 Fremgangsmåde CBS og Deloitte... 95 11.3.3 Efterlevelse af 99a 1.år og 2.år... 95 11.3.4 Kvalitative resultater 1.år... 95 11.3.5 Kvalitative resultater 2.år... 96 11.3.6 Kvantitative resultater 1.år... 97 11.3.7 Kvantitative resultater 2.år... 97 11.3.8 Forankring af CSR... 98 11.4 CSR MILTON FRIEDMAN WAS RIGHT... 99 3

1.0 Indledning Corporate Social Responsibility (CSR) er et begreb der, gennem de sidste årtier, i stigende grad har vundet indpas blandt virksomheder verden over. Det er i korte træk, et begreb der dækker over virksomhedernes arbejde med socialt ansvar. Begrebet CSR og diskussioner i forbindelse hermed, mener vi, er særlig interessant i en dansk velfærdsstatslig kontekst. Det sociale ansvar har i mange år har været defineret som en statslig opgave, og derfor er diskussionen om samfundets forventninger til virksomhedernes varetagelse af de sociale opgaver, opstået på baggrund af en relativ ny problematik. Begrebet er blevet mere og mere aktuelt i takt med den øgede globalisering og den konstante informationsstrøm. Politiske forbrugere og kritiske medier, får i stadig stigende grad indsigt i- og mulighed for at tjekke virksomhedernes etiske fodspor. De problemstillinger som virksomheder står overfor, bliver i højere grad kompliceret af outsourcing til lande hvor standarderne for miljø, og arbejdsforhold er anderledes end i den vestlige verden. Samtidig skaber den øgede handel på tværs af landegrænser og kontinenter, en øget udveksling af kultur. Den kulturelle forforståelse hos lokale befolkninger, regeringer og samfund i øvrigt, spiller derfor i højere grad ind når virksomhederne skal søge at imødekomme offentlighedens krav. I 2008 fremsatte den daværende VK regering Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, der havde til formål, at skærpe danske virksomheders CSR profil, og det generelle arbejde med samfundsansvar i danske virksomheder. I handlingsplanen fremhæves de økonomiske fordele regeringen mener, at virksomhederne kan drage ved at arbejde strategisk og konsekvent med CSR. Derudover fremhæver regeringen også de fordele, som det danske samfund kan opnå, ved at virksomhederne deltager som aktive og ansvarlige samfundsborgere. 1.1 Problemfelt I forbindelse med Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar blev 99a tilføjet i årsregnskabsloven. 99a gør det obligatorisk for de 1100 største danske virksomheder at rapportere hvilke politikker de har for samfundsansvar, hvorledes de forsøger at opfylde disse politikker og hvilke resultater de har opnået. Lovgivningen dikterer dog ikke, at alle virksomheder skal have en CSR profil, da virksomheder der ikke har en 4

sådan, blot skal rapportere dette. På den måde har regeringen altså forsøgt at fremskynde danske virksomheders arbejde med CSR ved hjælp af lovgivning (Regeringen, 2008). "Formålet med oplysningspligten er at tilskynde virksomheder og investorer til at forholde sig aktivt og konstruktivt til, hvordan deres kernekompetencer matcher de globale udfordringer, de står over for" (Regeringen, 2008) Regeringen ønsker altså tydeligt at fremme virksomhedernes strategiske arbejde med CSR, men vælger at udforme en lov, der ikke retter sig mod implementering, men tværtimod retter sig mod rapportering. Hvorfor vælger regeringen at lovgive med et rapporteringskrav, hvis de ønsker en øget implementering? Dette paradoks har medført, at vi undrer os over hvorvidt det er muligt at fremme implementering, ved hjælp af rammelovgivning. Er det muligt, blot ved hjælp af øget rapportering, at fremme danske virksomheders internationale omdømme? Ifølge vores forforståelse er det klart, at først når virksomhedernes sociale ansvar er implementeret strategisk og knyttet til kerneforretningen, vil deres internationale omdømme og konkurrenceevne forbedres. Derfor stiller vi os i gruppen undrende overfor, hvorvidt det er muligt ved hjælp af lovgivning om rapportering, at fremme virksomhederne strategiske implementering af CSR. 1.2 Problemformulering Hvilken påvirkning har tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven, haft på virksomhedernes implementering af strategisk CSR? 1.3 Arbejdsspørgsmål Hvad har regeringens hensigter været med indførslen af 99a? Hvordan kan 99a medvirke til, at virksomhederne øger deres fokus på samfundsansvar? Hvilke forventninger har offentligheden til de danske virksomheders arbejde med CSR? Er 99a en hensigtsmæssig metode til at fremme virksomhedernes arbejde med strategisk CSR? 5

1.4 Projektdesign 6

2.0 Videnskabsteori og metode 2.1 Motivation Gruppen blev skabt på baggrund af RUCs obligatoriske gruppedannelsesproces, ud fra en fælles interesse for emnet CSR. Fire ud af gruppens fem medlemmer har på 3. Semester gennemført specialkurset i virksomhedsstudier, hvilket har vakt et ønske om at skrive et projekt der beskæftiger sig med, afprøver og udfordrer dele af den nyerhvervet viden. I den indledende researchfase, blev vi i gruppen hurtigt enige om, at arbejdet med emnet ikke skulle foregå ved at fokusere på en given virksomheds interne implementering af CSR, og heller ikke hvordan CSR kan anvendes som brandingstrategi. Ikke sagt, at disse CSR områder ikke kan være spændende og relevante, men vi havde et klart ønske om, at angribe projektarbejdet fra et sted, hvor vi mente, at emnet manglede opmærksomhed. Efter at vi havde læst artiklen: CSR: Frivillighed, lovlydighed eller midtimellem? fra 2006 af Karin Buhmann (Kommunikationogsprog.dk), blev vi interesserede i at undersøge i hvor høj grad virksomhedernes frivillige CSR-aktiviteter er påvirket og påtvunget udefra. Med den efterfølgende research blev vi bekendte med Handlingsplan for Virksomheders Samfundsansvar fra 2008, der ud over at opfordre danske virksomheder til at arbejdet med CSR, også indfører lovgivning på dette område. Spørgsmålet som har rejst gruppens totale undren, samt dannet baggrund for problemformuleringen, har således været at undersøge hvorfor regeringen vælger at vedtage en lovgivning der retter sig mod CSR-rapportering, når det ønskede mål er CSRimplementering (Regeringen, 2008). 2.2 Videnskabsteoretiske ramme I det følgende afsnit, vil vi redegøre for projektets videnskabsteoretiske overvejelser og processer. Vi vil ligeledes uddybe den hermeneutiske metode, herunder den filosofiske hermeneutik, da det er denne videnskabsteoretiske tilgang vi har anvendt for at opnå indsigt i, og skabe forståelse for projektets problemstilling og problemformulering. 7

2.2.1 Videnskabsteori i praksis Videnskabsteori er en samlet betegnelse for en række discipliner, der har videnskabernes opfattelse af sand viden som deres genstand. Videnskabsteori handler om de grundantagelser om verden, samfundet, individet, erkendelsen, sproget, forholdet mellem teori og empiri m.v., der bestemmer væsentlige dimensioner i måden vi formulerer og angriber en problemstilling, og hvordan vi besvarer denne (Pahuus, 2010). På baggrund af Thomas Kuhns 1 paradigmebegreb, udlægger Egon G. Guba fire generelle paradigmer: Det positivistiske paradigme, Det neo-positivistiske paradigme, Det kritiske paradigme og Det konstruktivistiske paradigme. Paradigmernes syn på virkeligheden spænder fra en opfattelse af virkeligheden som noget reelt eksisterende og håndgribeligt, til illusioner eller fortolkninger, som mennesker kreerer, vedligeholder og forandrer (Darmer og Nygaard, 2005). Det er igennem de videnskabelige paradigmers ontologi, epistemologi og metodologi at distinktionen kan identificeres, da de tre begreber udgør paradigmets basale værdisæt, se figur 1 (Darmer og Nygaard, 2005). Vi er i denne rapport gået hermeneutisk til værks, da vi har ønsket at undersøge et fænomen, ved at forstå og fortolke et genstandsfelt. Vi har derudover været bevidste om det faktum, at vi har haft en forforståelse af problematikken, og vi mener ikke, at denne forforståelse kan ignoreres eller udelukkes fra arbejdet med problemstillingen, så derfor har vi valgt at arbejde filosofisk hermeneutisk. 1 The structure of scientific revolutions fra 1962 (Pederesen 2009) 8

Umiddelbart vil det være mest naturligt at placere den filosofiske hermeneutik inden for det konstruktivistiske paradigme, da virkeligheden ifølge dens stifter, Hans-George Gadamer (1900-2002), ikke eksisterer som noget, der kan indsamles og forstås udelukkende på baggrund af data, men som noget vi fortolker. Gadamer mener, at fortolkninger baseres på individuelle forforståelser og derfor altid vil være subjektive. Endvidere er det umuligt at adskille forståelsen fra vores undersøgte fænomen, og vores empiri vil derfor blive et produkt af os som undersøgere og det underøgte. Gadamer introducerer senere begrebet situation, der indenfor samfundsvidenskaben udgør et paradigmeskift for den filosofiske hermeneutik. Med situationsbegrebet gør Gadamer op med det konstruktivistiske perspektiv og nærmer sig i stedet den kritiske teori, da han anser situationen som afgørende for vores forforståelse og vores forståelseshorisont. Situationsbegrebet bliver derfor et udtryk for, at vi ikke kan forstå et fænomen uafhængigt af dets kontekst. Claus Nygaard sidestiller Gadamers situationsbegreb med den kultur og tradition vi fødes ind i. Kulturen og traditionen er en del af os, og den henvender sig konstant til os og betyder, at forståelsen altid vil være påvirket deraf. Nygaard præciserer Gadamers situationsbegreb med yderligere sociale forhold såsom uddannelse, arbejdssituation og familie. Samtlige af disse elementer af vores situation præger den måde, vi forstår fænomener på (Nygaard, 2005). Arbejdet med videnskabsteori i en projektrapport, kan være af vidt forskellig karakter. Der eksisterer ikke én rigtig tilgang til arbejdet med en given problemstilling, men den videnskabsteoretiske tilgang vi vælger er relevant, fordi den har konsekvenser for vores undersøgelsesmetode og konklusioner (Fuglsang og Olsen 2004). Forskeren, Kaare Pedersen (2009), fremlægger tre overordnede tilgange til arbejdet med videnskabsteori i en projektrapport: Videnskabsteori ad hoc, Videnskabsteori som udgangspunkt og Videnskabsteori som refleksion. Pedersen karakteriserer videnskabsteori som refleksion, som en konstant jagt efter de blinde pletter. Jagten kan i denne henseende ses som selve undersøgelsen, hvor de blinde pletter repræsenterer de resultater som endnu ikke foreligger. Så snart det vi anser for resultater viser sig, har vi opnået en ny forståelse, hvilket vil føre til en ny forforståelse og dermed skabes der nye blinde pletter som skal jages. Pedersen mener, at jagten på de blinde pletter i de anvendte teorivalg og analysestrategier, via videnskabsteorien, fintuner fornemmelsen for, hvad det er vi gør; hvad vi indirekte 9

siger, forudsætter og konkluderer. Det er afgørende at vi ikke bestræber os på at lokalisere alle de blinde pletter, men derimod blot gøre os bevidst om, at de eksisterer, og at vi i analysen reflekterer over tilvalg, fravalg, hvad der diskuteres og ikke diskuteres (Pedersen, 2009). I denne rapport har vi valgt at arbejde med videnskabsteori som refleksion, da vi har forsøgt at være bevidste om de valg, og ikke mindst fravalg, vi har taget i arbejdet med besvarelsen af problemformuleringen. Dette kan være alt fra de anvendte teorier, til måden hvorpå vi har valgt at formulere vores problemformulering. Vi har derudover også været bevidste omkring, at det ikke er alle begreber vi benytter, som vi har valgt at tage en videnskabsteoretisk diskussion af, og at vi har ladet visse forudantagelser ligge til grund for analysen. Vi har også forsøgt at være bevidste om, hvad der diskuteres, og hvad der ikke diskuteres i rapporten, og har forsøgt at reflektere over disse valg og fravalg. Vi har eksempelvis ikke diskuteret hvorvidt CSR er en fordelagtig virksomhedsstrategi, da vi mener, at der findes nok materiale der diskuterer dette, og at den diskussion derfor ikke er relevant at tage i forhold til vores problemstilling. Ved en samfundsvidenskabelig undersøgelse er der to aspekter, som har fundamental indflydelse på hvilken metode der benyttes. Det er henholdsvis den ontologi og den epistemologi man bekender sig til, hvilke også fremgår af figur 1. Disse udgør en lære der er essentiel at forholde sig til i arbejdet med videnskabsteori (Nygaard, 2005). 2.3 Videnskabsteoretiske begreber Under projektskrivningen har vi haft en række antagelser, som kan forekomme bevidst eller ubevidst, og vi arbejder således indenfor en forholdsvis konkret ontologi og epistemologi. Udfordringen er at blive bevidst om antagelserne, og reflektere over deres konsekvenser for undersøgelsesprocessen og -resultatet. Dette understreger ligeledes vores valg af videnskabsteori som refleksion. Viden akkumuleres ud fra den valgte ontologi og epistemologi, og disse skal derfor ekspliciteres i projektet, for at være i stand til at skabe åbenhed omkring vores undersøgelsesmetode samt -resultater (Nygaard, 2005). 2.3.1 Ontologi Ontologi er genstandens beskaffenhed og med dette forstås hvorledes noget forholder sig, eller som nævnt i figur 1 - den virkelighed vi ser verden fra. 10

For at kunne være i stand til at indgå en gyldig diskussion af den videnskabsteoretiske genstandsforståelse, må man tage udgangspunkt i den valgte videnskabsteoris ontologi (Pedersen, 2009). Da vi i dette projekt har valgt at beskæftige os med den filosofiske hermeneutik, har vores ontologiske udgangspunkt derfor været at undersøge den sociale verden, ud fra en forståelse af mennesket som forstående, fortolkende og aktivt handlende, hvorfor det må betragtes ud fra en specifik historisk kontekst (Fuglsang og Olsen, 2009). I vores projekt arbejder vi ud fra den antagelse, at virksomheder ledes af mennesker, og vi går derfor ud fra at det vi undersøger er aktivt handlende, forstående og fortolkende. Derudover redegør vi i projekt for, hvad vi mener en virksomhed er, med henblik på at få vores ontologiske udgangspunkt defineret, inden vi påbegynder undersøgelsen af problemstillingen. Ifølge Gadamer er fortolkning ikke en metode; fortolkning er en måde at være til på. Det betyder at anvendelse af metoder ikke nødvendigvis er ensbetydende med opnåelsen af sand viden eller sand erkendelse. Derfor er den hermeneutiske cirkel i den filosofiske hermeneutik et ontologisk princip. Fortolkning er derfor ikke blot en metode, men en uundgåelig handling (Fuglsang og Olsen, 2004). 2.3.2 Epistemologi Epistemologien handler om, hvorledes genstandsfeltet kan studeres (Fuglsang og Olsen, 2009). Den beskæftiger sig med, hvorvidt der eksisterer sand-, videnskabelig- og objektiv viden og hvordan vi kan vide os sikre på, at denne sandhed også er universel (Pedersen, 2009). I hermeneutikken skal genstandsfeltet studeres ud fra dets ontologi samtidig med, at der reflekteres over den menneskelige handling, der knytter sig til dennes kultur og kontekst. I vores undersøgelse vil vi forholde os forståelsesorienteret og fortolkende til det undersøgte, i håb om at få indsigt i bevæggrunden for de undersøgte handlinger. På baggrund af vores filosofisk hermeneutiske tilgang, ser vi det meningsfuldt at karakterisere vores epistemologi som værende perspektivistisk, da netop denne epistemologi understreger, at den eneste virkelighed, vi kan se, er en fortolket virkelighed, der er et produkt af det paradigme vi som undersøgere har bekendt os til (Pedersen, 2009). 11

Denne erkendelse betyder, at vi undlader at tale om et alment sandhedsbegreb, for i stedet at nå frem til en gyldig analyse gennem fortolkning. 2.3.3 Metodologi Begrebet metodologi bruges til at sammenfatte de øvrige videnskabsteoretiske begreber, og forstås som de videnskabsteoretiske elementer i en videnskabelig tilgang bestående af dens ontologi, epistemologi, sandhed, slutningsformer, metoder og forskningsteknikker (Fuglsang og Olsen, 2009). Indenfor metodologien skelnes der mellem metodologier/analysestrategier, metodikker og metode. Metodologier/analysestrategier handler om, hvilken fremgangsmåde man bør benytte i sin analyse, hvordan man genererer og afprøver teorier og efter hvilke kriterier. Metodikker er derimod de forskningsteknikker, der bruges i indsamling og analyse af data. Begrebet metode dækker over både metodikker og metodologi (Pedersen, 2009). Med udgangspunkt i empirien vil vi i denne rapport undersøge de foreliggende resultater og holde disse op mod vores problemstilling. For at være i stand til at udarbejde en valid analyse og senere foretage en gyldig diskussion, har vi derfor valgt, at holde empirien op mod en teoretisk referenceramme. I forhold til vores hermeneutisk filosofiske tilgang vil vi derfor i undersøgelsen sætte vores forforståelse i spil med empiri og teori, der i en vekselvirkning vil udfordre hinanden og resultere i en ny forståelse (Nygaard, 2005). Vi har derfor valgt at benytte os af den abduktive analysestrategi, da vores problemstilling og videnskabsteori i høj grad lægger op til, at vi ikke konkluderer ud fra hvad empirien åbenlyst fortæller os, men i et sammenspil med vores forforståelse og teorier, forsøger at identificere bevæggrundene bag tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven (Pedersen, 2009). Vores undersøgelse praktiseres i et tværfagligt felt bestående af virksomhedsstudier 2 og politologi. 2.4 Hermeneutik Hermeneutik kan oversættes til fortolkning og bygger på en opfattelse om, at forståelse og fortolkning er grundlaget for forklaring. Forskningen udøves på baggrund af forskerens forståelseshorisont, hvilket vil sige, at forskningen er afhængig af hvilke forståelser og forforståelse forskeren besidder. I ønsket om at forså 2 Her henvises til Roskilde Universitets studiebeskrivelse af specialkurset Virksomhedsstudier 12

meningssammenhænge, må man derfor udfordre iboende fordomme, med det for øje at åbne horisonterne (Højbjerg, 2009). I vores rapport foretages undersøgelsen i spændingsfeltet mellem tvungen rapportering og frivillig implementering af CSR aktiviteter, hvilket fra starten skabte en række antagelser og fordomme. Som motivationsafsnittet også udtrykker, har disse antagelser og fordomme været afgørende for vores valgte problemstilling og er en omstændighed som vi hverken kan, eller ønsker at se bort fra. Derfor vil vores undersøgelse være påvirket af en forforståelse som uundgåeligt vil komme til at påvirke resultatet af vores analyse. På baggrund af dette ser vi hermeneutikken som en relevant videnskabsteoretisk retning for vores projekt, da netop denne fordrer at forskerens forforståelsen sættes i spil (Højbjerg, 2009). 2.5 Filosofisk Hermeneutik Indenfor hermeneutikken skelnes der imellem en traditionel, en metodisk og en filosofiske retning. Ifølge Gadamer bygger al viden på en forståelse, der udbygges og artikuleres i en udlægning af det vi som undersøgere allerede ved noget om en fordom. Derfor vil vi, i forståelsesprocessen, medbringe en række fordomme, og hermed bliver hermeneutikken til en cirkularitet mellem forforståelse og forståelse (Nygaard, 2005). Det er ved at overskride den tidligere forståelse, at horisonten flytter sig, og selve overskridelsen sker når fordommene sættes på spil. Dette kaldes at gøre en hermeneutisk erfaring (Fuglsang og Olsen, 2009). Den filosofiske hermeneutik ser grundlæggende hermeneutik som: Forståelse, udlægning og applikation (Fuglsang og Olsen, 2009). Forståelsen opnås på baggrund af den empiri og teori der anvendes. Udlægningen vil komme til udtryk i undersøgelsens analyse og diskussionsafsnit, hvor empiri og teori vil blive sat i spil af vores forforståelse og omvendt. Applikationen vil manifestere sig i undersøgelsens konklusion, og vil igennem en horisontsammensmeltning af vores forforståelse, empiri og teori resultere i en intersubjektivitet, der har til formål at nuancere besvarelsen af vores problemformulering (Fuglsang og Olsen 2009). Vi har i projektet behandlet vores empiri og teori ud fra vores egen kontekst og situation, og vi har derfor valgt at benytte den filosofiske hermeneutik, da dette udgangspunkt er i overensstemmelse med den filosofiske hermeneutiks præmisser. 13

Claus Nygaard (2005) opstiller fire metodiske principper for en filosofisk hermeneutisk undersøgelse, som vi vælger at inddrage for at fremlægge hvordan vi metodisk har grebet vores problemstilling an. 2.5.1 Første metodiske princip Da vores forforståelse påvirker undersøgelsesprocessen, og dermed er med til at skabe vores forståelseshorisont, er det vigtigt, at vi forsøger at gøre os bevidste om vores forforståelse i relation til det undersøgende projekt. Det er derfor arbejdet med forforståelsen der er afgørende i dette metodiske princip. Det er vigtigt at være bevidste om den underliggende forforståelse, da den i høj grad præger arbejdet med problemstillingen. Derudover må man også være parat til at ændre opfattelsen når nye blinde pletter melder sig. Vores forforståelse er i høj grad et produkt af den situation vi befinder os i. I denne rapport kommer vores forforståelse blandt andet til udtryk, i vores opfattelse af begrebet CSR og social ansvarlighed. Vi ser social ansvarlighed som et retfærdige og naturlige krav at stille til virksomhederne. Dette skal ses på baggrund af vores fordomme der er opstået i kraft af vores opvækst i et velfærdssamfund, og derfor ser vi det som en naturlig del af virksomhedernes virke, at de tager hensyn til samfundet. Her henviser vi til afsnittet: Virksomheden. Ifølge Gadamer er fortolkning og forståelse et grundvilkår for den menneskelige eksistens, og ikke blot en metode til opnåelse af viden. Forståelsen består af forforståelsen og fordomme. Forforståelsen betyder, at der altid går en forståelse forud for vores nuværende forståelse, mens fordomme udgør den bagage, man har med sig i forståelsesprocessen af verden. Forståelsen er således en forståelsesbetingelse, mens fordomme er meningsgivende for forståelsen (Højbjerg, 2009). Gadamer forstår ikke fordomme som noget negativt der skal overvindes før fornuften kan sejre, men som noget der altid bør være til stede da den udgør en nødvendig betingelse for at kunne forstå (Nygaard, 2005). Som undersøgere er vi præget af vores kulturarv, samfund, familie, arbejde etc. som alt sammen påvirker måden hvorpå vi møder verden (Højbjerg, 2009). 2.5.2 Andet metodiske princip Det andet metodiske princip forskriver, at vi må sætte vores forforståelse på prøve ved at bringe vores forståelseshorisont i spil med andre horisonter. For at dette skal kunne lykkes, må vi være åbne for påvirkning, og dermed påvirker vi aktivt betingelserne og 14

mulighederne for forståelse. Her melder endnu en vanskelighed sig, for det gælder imidlertid for vores forforståelse som for vores situation og horisont, at vi ikke kan opnå fuld bevidsthed herom. En total fremstilling af vores forforståelse vil derfor ikke kunne lade sig gøre (Nygaard, 2005). 2.5.3 Tredje metodiske princip Hvor de to foregående principper fokuserede på vores forforståelse, har det tredje princip til formål at studere det andet subjekt, som udgøres af det fænomen vi undersøger. Med andre ord må vi betragte vores undersøgelsesobjekt som et subjekt (Nygaard 2005). For at kunne forstå hvad det andet subjekt skriver, siger eller gør, må vi forsøge at sætte os i den andens sted. Det kan være at horisontsammensmeltningen ikke forekommer hvis nu den anden hævder et forhold om virkeligheden, som vi ikke kan se. Den handling det er at sætte sig i den andens sted, bygger på den forforståelse, vi har af den anden. Med denne handling menes der ikke, at vi som undersøgere træder ud af vores egen situation, for derefter at indtræde i den andens, uden forbindelse til vores egen. Men tværtimod det faktum, at det er med vores egen forståelse, at vi sætter os i den andens sted (Nygaard, 2005). I dette projekt har vi på baggrund af såvel forforståelse, forståelse og teoretikere, forsøgt at undersøge hvilke incitamenter samt konsekvenser der f.eks. kan være i forbindelse med indførelsen af 99a. Vi har altså forsøgt at sætte os i den andens sted, vel vidende at vi er tolkende. 2.5.4 Fjerde metodiske princip Gadamer ser åbenhed som fundamental for hermeneutisk erfaring. Åbenheden viser sig ved, at vi stiller spørgsmål. Ifølge Gadamer kan vi ikke erfare uden at stille spørgsmål og indgå i dialog med det undersøgte. I forlængelse heraf skriver Claus Nygaard: Til et spørgsmål hører også svar, og relationen mellem spørgsmål og svar er kernen i hermeneutisk fortolkning. (Nygaard, 2005) Igennem vores undersøgelse i dette projekt, har vi kontinuerligt stillet spørgsmål. F.eks. i udarbejdelsen af vores problemformulering og processen med at klarlægge vores forforståelse. Vi har spurgt til vores teorianvendelse og vores brug af kvalitative og kvantitative empiri, og ikke mindst spurgt til forholdet imellem dem. I forhold til vores interviewguide er vi bevidste om, at spørgsmål har en bestemt struktur og en bestemt grad af åbenhed og lukkethed, men samtidigt at spørgsmålene ligger indenfor et bestemt 15

genstandsfelt, hvor nogle svar er mulige og andre ikke. Ved at stille spørgsmål og være åbne, gør vi det muligt at udvide vores forståelseshorisont (Nygaard, 2005). Vores overvejelser med hensyn til udarbejdelsen af vores interview der fremgår i afsnittet Udarbejdelse af interview. 2.6 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er et grundprincip indenfor hermeneutikken. Cirklen er et udtryk for den vekselvirkning der finder sted mellem del og helhed: Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delen (Højbjerg, 2009) Den filosofiske hermeneutik arbejder med vekselvirkningen mellem os som fortolkere og det vi undersøger. Det er dermed ikke muligt at fortolke det undersøgte fænomen på et objektivt plan. Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar udgør i vores undersøgelse den primære tekst og helhed, som består af dele, hvoraf tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven ses som en del af helheden. 2.7 Horisontsammensmeltning Begrebet horisontsammensmeltning dækker over hændelsen der opstår i mødet mellem fortolkeren og genstanden. Det er i selve mødet, meningen opstår og fortolkeren og genstanden kan derfor ikke betragtes uafhængigt af hinanden. Her adskiller den filosofiske hermeneutik sig fra den traditionelle hermeneutik der foreskriver at teksten læses på dens egne præmisser, hvorimod den filosofiske hermeneutik ikke mener, at dette er muligt, da vi som undersøger altid tager forforståelse med i fortolkningen (Fuglsang, 2009). Vi kan i projektet derfor kun udlægge mening af teksten, som et gensidigt samspil mellem det handlingsplanen meddeler, og den fortolkning vi tillægger den: Således har teksten en mening i sig selv, der giver og gives ny mening til enhver tid. (Højbjerg, 2009) 2.8 Videnskabsteoretisk proces Vi besluttede på et tidligt stadie i opgaveskrivningen at benytte kritisk realisme som vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Ud fra en kritisk tilgang og undren, stillede vi spørgsmålstegn ved forholdet mellem CSR og lovgivning. Vi ønskede derfor at belyse de dybere strukturer og mekanismer, der kunne ligge til grund for dette forhold. 16

Vi arbejdede med kritisk realisme, fordi vi i begyndelsen stillede os kritiske overfor hvorfor man valgte at lovgive på et område, som vi mente burde omhandle virksomhedernes frivillige aktiviteter. Vi ville gerne undersøge hvilke samfundsstrukturer og policyprocesser der lå bag incitamenterne til 99a. Dette ville vi gøre ved at indsamle og behandle empiri og holde dette op mod de valgte teorier, for gennem analyse at finde frem til de strukturer og mekanismer, der på det dybe niveau, kunne bidrage til at forklare forholdet. Det viste sig i løbet af projektprocessen og indsamling af empiri og teori, at regeringens incitamenter til 99a tydeligt fremgik i både artikler og Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Vi ønskede derfor i højere grad at undersøge, om 99a havde en positiv effekt på virksomheders implementering af samfundsansvar, og vi følte derfor det var mere relevant at lave et undersøgende projekt, der på baggrund af egen indsamlet empiri og regeringens handlingsplan, forsøgte at undersøge og skabe vores fortolkning af virkeligheden. På trods af at vi overvejende arbejder hermeneutisk er vi bevidste om at vi inddrager elementer af forskellige videnskabsteoretiske retninger. Vi benytter os blandt andet af kvantitativ empiri i analysen, på trods af at denne metode ofte bliver forbundet med den positivistiske tilgang. Derudover benytter vi os af teoretikeren Foucault, som af mange bliver betegnet som socialkonstruktivist. På trods af, at rapporten indeholder disse elementer, benytter vi dem dog fortolkende, og mener derfor stadig, at den hermeneutiske tilgang, er den optimale for vores projekt. 2.9 Indsamling af empiri I vores opgave har vi valgt at supplere vores undersøgelse med kvalitativ og kvantitativ data. Vi benytter empirien til at supplere teorien. I opgaven triangulerer vi vores kvalitative og kvantitative dataindsamling for at opnå et mere retvisende og nuanceret billede af det undersøgte fænomen (Neuman, 2011). 2.9.1 Kvalitativ empiri Kvalitative metoder vægter at beskrive og forstå socio-kulturelle fortolkningsskemaer, relationer og identitetsdannelse dette sker oftest uden at tilsigte generelle teorier. Typisk søger man til gengæld efter konstruktionen af idealtyper, dvs. modeller der kan forklare de fænomener, man iagttager og fortolker (Olsen og Pedersen, 2009). Overordnet kan man sige, at den kvalitative empiri er de særlige kvaliteter og egenskaber ved det 17

studerede (Rienecker og Jørgensen, 2008). Disse data kan være f.eks. være observationer, interviews osv. (Neuman, 2011). I forhold til vores projekt udgør Kvalitativt studie af førstegangsrapporterende virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99a 3, foretaget af CBS og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, en relevant del af den kvalitative empiri. Dette synes aktuelt, da der heri foreligger en komplet interviewguide, fremgangsmåde, samt en beskrivelse af undersøgelsesmetoden. I løbet af projektarbejdet har der rejst sig nogle spørgsmål, som vi mente vores daværende empiri svarede mangelfuldt på. Derfor kontaktede vi en uvildig ekspert, der kunne være med til at belyse området. Vi foretog et interview med Karin Buhmann, lektor på Københavns Universitet. Hun er uddannet Master of International Public Law samt har en Ph.d. (Law) fra Århus Universitet. Hendes primære arbejdsområder er blandt andet: CSR, virksomhedernes ansvar rettet mod menneskerettigheder, international menneskerettighedslove, governance og lovreformer, især i Kina og Vietnam (KU.dk). Herudover kontaktede vi Saxo Bank med henblik på endnu et interview. Saxo Bank har bevidst valg ikke at arbejde med CSR, og i den forbindelse udtaler de; ( ) at det var ægte social ansvarlighed at give folk et arbejde, så de er i stand til at betale skat til staten i det land, de er ansat i ( ) (Socialansvarlighed.dk). Derfor fandt vi det interessant at få afklaret hvilke bevæggrunde der ligger til grund herfor, og hvilke konsekvenser det har for en virksomhed at der ikke rapporteres om samfundsansvar. Grundet manglende konsultationstid fra Saxo Banks side, kunne det ønskede interview desværre ikke gennemføres. 2.9.2 Kvantitativ empiri Kvantitativ empiri er det, der kan erfares i form af hårde data f.eks. tal, mængde- og størrelsesforhold. Disse data kan behandles statistisk, og har til formål at sige noget generelt om det undersøgte fænomen (Rienecker og Jørgensen, 2008). Vores kvantitative empiri udgøres af tre udvalgte rapporter. Den første rapport er foretaget af revisionsfirmaet Deloitte: CSR forankring i danske virksomheder (2011). Undersøgelsen analyserer arbejdet med CSR blandt virksomhederne i Danmark, og 3 Rapporten er en del an større undersøgelse, som inddrages i den kvantitative metodebeskrivelse. 18

undersøger i hvilket omfang CSR er en integreret del af virksomhedernes overordnede forretningsstrategi. Herudover anvender vi to undersøgelser foretaget af CBS og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven og Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven. Undersøgelsesmetoden beskrives ligeledes i alle tre undersøgelser, hvilket legitimerer deres bidrag som vores kvantitativ empiri. I behandlingen af vores kvantitative data, har vi foretaget egne udregninger, for bedre at kunne sammenligne de to rapporter udarbejdet af CBS og Erhvervs- og Selvskabsstyrelsen. Disse udregninger fremgår i rapportens resultatafsnit. 2.10 Interview Vi har i forbindelse med interviewet med Karin Buhmann læst to af hendes artikler: Corporate social responsibility: what role for law? Some aspects of law and CSR og CSR-rapportering som refleksiv ret, med henblik på at kunne udarbejde en interviewguide, der ikke indeholdte spørgsmål som hendes publicerede materiale allerede kunne besvare. Vi anvendte det delvist strukturerede interview som ramme for interviewet. Det delvist strukturerede interview er kendetegnet ved at vi som interviewer besidder en vis teoretisk og praktisk viden om de fænomener vi studerer. Samtidigt er vi også åbne for nye synsvinkler og informationer, den interviewede må komme med (Andersen, 2009). Da der var en række områder vi gerne ville have belyst, udarbejdede vi en interviewguide, som skulle agere som rettesnor igennem interviewet. Fordelen ved det delvist strukturerede interview er, at fleksibiliteten tillader intervieweren at bevæge sig ud af en anden tangent, hvis en sådan skulle opstå under interviewet. Samtidigt bidrager interviewguiden til, at vi som interviewere får besvaret vores oprindelige spørgsmål. 2.10.1 Det kvalitative interview I kvalitativ dataindsamling udgør interviewet en central rolle, da der igennem samtalen opstår mulighed for at belyse forståelse, meningssystemer, kontekst, proceselementer, intentioner og billeder eller skiftende billeder af situationen. Det kvalitative interview skal hjælpe med både at påpege relevante faktorer og hvorledes et problem beskrives i virkeligheden (Olsen og Pedersen, 2009). 19

Kvale og Brinkmann (2009) karakteriserer interviewet med personer der er ledere eller eksperter, som eliteinterviews, hvilket interviewet med Karin Buhmann bar præg af. Elitepersoner er vant til at blive spurgt om deres meninger og tanker. Derfor bliver intervieweren nødt til at have et godt kendskab til emnet, mestre fagsproget og være fortrolig med interviewpersonens sociale situation og livshistorie (Kvale og Brinkmann, 2009). Formår en interviewer at demonstrere dette, vil vedkommende få respekt og være i stand til at opnå en vis symmetri i interviewsituationen. Fordi eksperter oftest er vant til at blive interviewet, kan de mere eller mindre have standardsvar eller indlæg der kan fremme de synspunkter de ønsker at kommunikere ud vha. interviewet. Disse standardsvar kræver betydelige evner fra interviewerens side at komme ud over. Lykkes dette, kan det føre til nye indsigter og opfattelser (Kvale og Brinkmann, 2009). Dette kom også til udtryk i vores interview med Karin Buhmann. I starten var det tydeligt at hun indtog eliterollen. Men som interviewet skred frem, genvandt vi respekten, forstået på den måde, at de stillede spørgsmål tog afsæt i hendes egne udgivelser samt anden relevant faglitteratur. Dette resulterede i et mere balanceret interview, der belyste nogle intentioner og kontekstsammenhænge der kunne være med til at præge vores forståelseshorisont. 2.10.2 Udarbejdelse af interview Formålet med interviewet var at få indblik i Karin Buhmanns syn på tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven, incitamenterne bag lovforslaget samt hvordan hun mener dette påvirker virksomhedernes arbejde med CSR. Vi er opmærksomme på at der kan forelægge et teoretiske bias i forhold til udvælgelsen af interviewperson. Med et sådan bias risikerer vi, at vores undersøgelse får en slagside, at enkelte elementer bliver tillagt større betydning end andre, og at vi tenderer mod at drage bestemte konklusioner. Vi er bevidste om det, men anstrenger os ikke for at komme dette bias til livs. Til det understreger Gadamer nemlig, at fordomme ikke er noget, der bør overvindes, for at fornuften kan sejre (Nygaard, 2005). For at belyse de forskellige udfordringer der er forbundet med at foretage et interview, udgør Kvale og Brinkmanns beskrivelse af de syv faser i en interviewundersøgelse et godt udgangspunk. 1) Tematisering, hvor formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema der skal undersøges formuleres. Vi opstillede en interviewguide med adskillige spørgsmål, inddelt 20

i tre emner: frivillighed, lovgivning og fremtidsperspektiver. 2) Design, hvor alle syv undersøgelsesfaser tages i betragtning. Denne fase designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden samtidigt med at der tages hensyn til undersøgelsens moralske implikationer (Kvale og Brinkmann, 2009). Dette gjorde vi ved at præcisere at det var paradokset mellem, frivilligheden i CSR begrebet og lovgivning på området vi ønskede at opnå viden omkring, for derved at være i stand til at sætte vores egen forforståelse i spil. 3) Interview, hvor interviewet foretages med en refleksiv tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation. Her var det særligt vigtigt at forholde os til Karin Buhmann, med henblik på at opnå et symmetrisk og balanceret interview. Det gjorde vi ved blandt andet at læse hendes artikler og sætte os ind i begreberne. 4) Transskription, hvor interviewet klargøres til analysen. Her omskrives materialet fra talesprog til skreven tekst. Da vi optog interviewet, var det her vigtigt at få præciseret samtalen til anvendelig skreven tekst, med henblik på benyttelse i analysen. 5) Analyse. Her afgøres interviewmaterialets karakter, på baggrund af undersøgelsens formål og emne, og det fastslås, hvilke analysemetoder der er anvendelige. Da vi fortolker ud fra en filosofisk hermeneutisk tilgang, var det her vigtigt at fastslå betydningen af den hermeneutiske cirkel, da den udgør vores ontologiske udgangspunkt som tidligere fastslået. 6) Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne. Reliabiliteten henviser således til hvor konsistente resultaterne er og validiteten til hvorvidt interviewundersøgelsen undersøger det, man ønsker undersøgt. 7) Rapportering, hvor undersøgelsen resultater og anvendte metoder kommunikeres i en form, der tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter (Kvale og Brinkmann, 1999). 2.11 Behandling af empiri I bearbejdelsen af vores interview, har vi primært fokuseret på at verificeringen af vores resultater. Her fokuseres på reliabiliteten og validiteten af resultaterne. Da vi interviewet var af en ekspert, der udtalte sig generelt om et konkret lovforslag, formodes de opnåede resultater at være generaliserbare ift. anvendelsen i vores opgave. Herefter fokuseres der på hvordan vi som hermeneutisk fortolkere, kan bearbejde og meningsfortolke vores resultater. 2.11.1 Etik I forhold til anvendelsen af udtalelserne i forbindelse med offentliggørelse af vores rapport, er der indgået en aftale med Karin Buhmann. I tilfælde af at rapporten udgives i 21

andre forbindelser end som studierapport, skal rapporten verificeres personligt at Karin Buhmann. 2.11.2 Reliabilitet Reliabilitet omhandler konsistensen og troværdigheden af forskningsresultatet. Her behandles spørgsmålet om, hvorvidt et resultat kan reproduceres på andre tidspunkter og af andre forskere. Uddybet, kan der stilles spørgsmålstegn ved om interviewpersonerne vil ændre deres svar i et andet interview, eller om de vil give andre forskere andre svar (Kvale og Brinkmann, 2009). Selv om det er ønskeligt at forøge reliabiliteten af interviewresultater med henblik på at modvirke en vilkårlig subjektivitet, kan for meget fokus på reliabilitet være med til at modvirke kreative fornyelser og variabilitet. Disse har bedre betingelser, når interviewere får lov til at følge deres egen interviewstil og improvisere undervejs for at følge op på lovende nye fornemmelser (Kvale og Brinkmann, 2009). Da vi interviewede en ekspert, må det antages at der er en høj grad af konsistens og troværdighed af forskningsresultatet. Derfor har vi i interviewet tilladt os at tillægge reliabilitet en mindre betydning, da vi anvender det delvist strukturerede interview, netop med fokus på at tillade os at følge op på lovende ny fornemmelser og antagelser, som vi på forhånd ikke var opmærksomme på. 2.11.3 Validitet Validiteten henviser til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. Hermed skal det forstås at et gyldigt argument er fornuftigt, velbegrundet, forsvarligt, stærkt og overbevisende (Kvale og Brinkmann, 2009). Validitet skal retfærdiggøre hvorvidt en metode undersøger det, den foregiver at undersøge. (Kvale og Brinkmann, 1999). I vurdering af validiteten af udsagnene i interviewet med Karin Buhmann, har vi sammenholdt dem med vores øvrige empiri og teori. Dette for at klarlægge, om slutningerne er korrekte i forhold til de præmisser vi undersøger temaet ud fra, og om der findes klare afvigelser. Vurdering af sandheden og rigtigheden i udsagnene synes i overensstemmelse med vores resterede empiri og teori på området. Samtidig har udsagnene bidraget til at bekræfte og supplere vores eksisterende viden. 22

2.12 Begrebsafklaring Begrebsafklaringen anvendes til at præcisere de begreber og fraser der ikke klart defineres i metode, redegørelse og teoriafsnit. Creative Compliance: Creative compliance er processen, hvor de regulerede subjekter f.eks. virksomheder eller borgere, undgår at bryde reglerne, ved at tilpasse deres handlinger præcis til det påkrævede, men heller ikke mere (Baldwin og Cave, 1999). CSR, social ansvarlighed og samfundsansvar: Disse begreber dækker over det samme fænomen, og grunden til at der anvendes flere betegnelser, retfærdiggøres af variation i sprogbrug, samt at forskellige instanser bruger forskellige udtryk til beskrivelse af et fælles fænomen. Implementering af CSR: Når vi bruger implementering af CSR, mener vi den korrekte form for Strategisk CSR i Michael E. Porters optik. Regeringen: Når vi bruger begrebet regeringen i opgaven mener vi den daværende VK regering (2001-2011), som har været initiativtager til tilføjelsen 99a og har fået dette vedtaget i folketinget. Velfærdsbyrden: At udgifterne til det omfattende velfærdssamfund overstiger indtægterne fra skatteydelser mm. Rapporteringsinitiativer: Følgende begreber nævnes, men anvendes ikke yderligere. Global Compact: Global Compact er et initiativ udarbejdet af FN. Det er overordnet ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. De ti principper fokuserer på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption. De ti principper Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde; Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og 23

Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse (Samfundsansvar.dk) Global Reporting Initiative (GRI): fokuserer på hvad selve rapporteringen skal indeholde. AA1000: er fokuseret på selve processen og anbefaler bl.a. oprettelse af et stakeholderråd. EMAS: fokuserer på miljøledelse og miljøsystemerne og disses ageren. Der skal her både rapporteres om den kommende indsats samt det opnåede resultat. ISO 14001: fokuserer på miljøledelse og miljøsystemerne og disses ageren dog undlades der oplysning omkring resultat. SAS 18001: fokuserer på arbejdsmiljø og risikoen for arbejdsulykker mv. 2.13 Afgrænsning Vi er bevidste om, at CSR begrebet har udviklet sig og kan opfattes flertydigt. Vi afgrænser os fra at definere og redegøre for flere betydninger af CSR begreber end Michael E. Porters udlægning af strategisk CSR. Vi har fokus på Porters første udgivelse. Da denne udgøre grundlæggende holdninger til implementering af CSR. Derfor afgrænser vi os fra hans senere udgivelser. Vi afgrænser os til at arbejde med CSR i en dansk kontekst. Dog er vi opmærksomme på, at arbejdet med CSR udspringer af forskellige traditioner, som vi redegør for i afsnittet CSR, kultur og tradition. Vi behandler ikke parametre for hvad konkurrenceevne er, og derfor behandler vi konkurrenceevne som et overordnet begreb der fremmer virksomheders vækst. Vi afgrænser os fra at diskutere om CSR er nødvendigt eller hensigtsmæssig i forhold til korrekt virksomhedsstrategi, da problemet og paradokset i opgaven 24

omhandler selve 99a, og hvordan denne tilføjelse til årsregnskabsloven påvirker danske virksomheders implementering af CSR. Der afgrænses endvidere fra at lave en komparativ analyse af vekselvirkningen af andre regulative strukturer, fx miljøstandarder, klimastandarder og arbejdstagerrettigheder. Vi har afgrænset os fra at foretage en case analyse af en virksomhed, da der i CBS-rapporterne fremgår ti kvalitative casestudier, der anses for at være retvisende og repræsentative for virksomhedernes erfaringer med lovforslaget. Vi begrænser os udelukkende til at arbejde med andre dele af årsregnskabsloven, end 99a. Refleksiv ret. Dette begreb er vi stødt på i forbindelse med vores interview af Karin Buhmann og i vores søgen efter agendaer til 99a. Derfor er det ikke vores hensigt at redegøre for dette begreb. Vi er bevidste om at det er et komplekst juridisk begreb, vi ikke har forudsætning for at redegøre for. Det bruges derfor udelukkende ud fra Karin Buhmanns forståelse og udlægning. 2.14 Kildekritik 2.14.1 Empiri CBS-rapporterne er foretaget som en stikprøveundersøgelse af 10% af de virksomheder der er omfattet af 99a. Udvælgelsesmetoden har fulgt et lodtrækningsprincip, og har derfor været tilfældig. Styregruppen som foretog undersøgelserne består af repræsentanter fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, CBS samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styregruppen gennemgik hver af de udvalgte årsrapporter med et spørgeskema, indeholdende 19 dimensioner/spørgsmål der forholder sig til lovkravet samt almindelig praksis for rapportering. I rapporterne fremlægger rapporten en fyldestgørende interviewguide, og det har derfor været muligt for os, at undersøge hvorledes undersøgelsen er foretaget. Der er uoverensstemmelse de to CBS-rapporter imellem, da antallet af adspurgte virksomheder har ændret sig fra 1. til 2. år. Kritikken bunder i at disse to rapporter sammenlignes direkte, uden at påpege denne forskel. Derudover kan der foreligge en vis usikkerhed i datamaterialet, da det ikke er en uafhængig instans der har fortaget 25

undersøgelserne af virksomhedernes rapporteringskrav. Det er regeringen, der i samarbejde med CBS CSR institut, undersøger efterlevelsen af lovkravet. Et lovkrav som regeringen selv har været med til at indføre, og derfor kan der være incitamenter til, at de vil have det til at fremstå som om, at rapporteringskravet ikke kun fremmer rapportering. 2.14.2 Teori Regulering Det er væsentligt at påpege at Baldwin og Cave (1999) behandler regulering på et meget overordnet plan. Ligeledes er det relevant at hæfte sig ved, at bogen er udgivet i 1999, hvorfor visse forhold kan have ændret sig siden. Dermed menes at, der f.eks. som Buhmann påpeger, ikke indgår en form regulering der kan sammenlignes med idéerne og principperne i refleksiv ret, hvilket må siges at være en mere præcis beskrivelse af den anvendte reguleringen i 99a. Dog synes den stadig relevant ift. at danne et overblik over regulering som begreb. Governmentality Der er visse usikkerheder man skal tage hensyn til i forhold til benyttelsen af governmentalityteorien. For det første er det ikke en primær kilde der benyttes, til at redegøre for teorierne. Det er en oversættelse af Mitchel Deans fortolkning af begrebet governmentality. Tager man udgangspunkt i hermeneutikken vil denne tekst derfor både være blevet fortolket, af Dean, da han skrev sin bog, men derudover vil oversætterens fortolkning måske også have spillet ind, i redegørelsen af teorien. For det andet, blev teorien oprindeligt benyttet til at forklare, hvorledes moderne velfærdsstater forsøger at styre befolkningen. Dette kan skabe en vis usikkerhed, da vi benytter teorien til at forklare hvorledes staten forsøger at styre virksomheder og ikke individer. Institutionaliseringsteori Ved institutionaliseringsteorien er der en usikkerhed forbundet med, at dette ikke er en primær kilde. Vi er dog bevidste om denne usikkerhed, og har i redegørelsen af teorien taget højde for, kun at udlede generelle dele af teorien, og ikke dele hvorpå der i forvejen er blevet fortolket. 26