Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern evaluering. Alsidige personlige udvikling: Vi har arbejdet med børnenes venskaber, fordi vi tror på at barnet udvikler selvværd og troen på sig selv, og gode venskaber styrker barnet i sin identitetsdannelse. Vi har arbejdet med vore daglige samlinger, ved at børnene skulle markere sig for at få lov til at sige noget, så alle fik lov til at ytre sig. Vi brugte materialet fra Fri for mobberi i samlingen og arbejdede med begreberne stop op, lyt, lær. Vi fandt ud af at det ikke var den bedste løsning at holde samling i den store gruppe, og begyndte i stedet at opdele gruppen i mindre enheder. Det betød at samlingen blev mere rolig og det blev mere nærværende for det enkelte barn. Vi lavede også en pige og en drenge gruppe, fordi vi så at der begyndte at opstå mobning i gruppen. For at komme mobningen til livs opfordrede vi børnene til at sætte ord på egne følelser. Børnene skulle fortælle, hvad det betød for dem at blive drillet. Der opstod nogle rigtig gode dialoger, hvor børnene bød ind med deres tanker og følelser. Vi arbejdede også med at råde og vejlede børnene i konfliktsituationer, og lader børnene selv løse konflikten, med den voksne som støtte og guide. Sprog: Vi har arbejdet med at sætte ord på børnenes handlinger og er i den forbindelse meget opmærksomme på måden vi kommunikere på. Børnene har fx kommenteret at de voksne ind i mellem kommer til at sige bandeord, og vi har lavet en aftale med børnene om, at hvis de voksne kommer til at bande igen, så koster det slikkepinde til hele stuen. Det har skabt stor opmærksomhed på kommunikationen. Vi har i flere omgange arbejdet med historiefortælling og har også lavet historierne om til skuespil. I disse forløb er der både dialogiske oplæsning, oplæsning med betoning og vi har også leget historierne. At vi har arbejdet så meget med fri for mobberi kufferten har betydet, at børnene er blevet meget bedre til at aflæse hinandens kropssprog, og kan nu sætte ord på hinandens og egne sindsstemninger. Det har konkret betydet, at vi nu ser langt færre konflikter, fordi børnene nu sprogligt bedre er i stand til at forhandle 1
og løse situationerne. Vi er blevet meget opmærksomme på at udvikle børnenes skriftsprog, og vi kan se at det giver børnene succesoplevelser og selvværd at de løbende kender og kan skrive flere bogstaver og på et tidspunkt også deres eget navn. Natur og naturfænomener: Vi har arbejdet med årets gang i naturen ved at tage børnene med i arbejdet i vores blomsterhave, urtehave og drivhus. Vi har sammen med børnene etableret en æblelund en jord ovn og et jord køleskab. Vi startede også op med at etablere en sansehave på legepladsen, dette tiltag vil vi arbejde videre med fremover. Ved at arbejde i naturen ville vi styrke samarbejdet og fællesskabsfølelsen. Børnene giver udtryk for at de er begyndt at få forståelse for årstidernes forskellige arbejdsopgaver og kendetegn. Fx de frø vi såede i foråret forrige år blev til blomster, som igen selv satte frø og såede sig selv igen året efter. Nogle af dem ændrede endda farver året efter. Det var grund til mange gode dialoger, og børnene kan huske og se sammenhænge. Vi arbejdede i en periode med kompost og snakkede med børnene om hvilket affald der kan blive til jord igen og hvad der skal i skraldespanden. Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Vi har børn med specielle behov, og vi sætter den pædagogiske praksis op, så den giver mulighed for at inkludere børnene i gruppen, ud fra de enkelte børns behov og forudsætninger. V i guider barnet igennem konfliktsituationer, og skaber mulighed for forståelse i resten af gruppen. I forhold til børn med særlige behov, tilknytter vi i en periode en fast primærvoksen. Vi er tydelige voksne, der sætter nogle tydelige grænser Vi laver aftaler i resten af huset for at alle støtter op om de tiltag, vi ser virker. Vi bruger begrebet Time Out, som en mulighed for en tænkepause. Naturen er et godt redskab for børn med specielle behov, fordi her er højt til loftet og plads til alle. Tegn: Så vi de tegn vi gerne ville se, og hvilke resultater har vi nået? Tolerance: At børnene accepterer/tolererer forskelligheder i børnegruppen. Vi har i gruppen en dreng der meget gerne vil lege med dukker, og det gav i starten problemer, fordi han tydeligt havde andre interesser end de andre drenge her i børnehaven. Det at vi har arbejdet med børnenes forskelligheder og har sat ord på følelser har betydet at der er nu skabt en større tolerance i gruppen, og der er nu accept af at han er, som han er. Han er nu blevet et aktiv for børnegruppen og har fået en høj status. Det har givet drengen et 2
langt større selvværd og nu tør han stå forrest i en gruppe og vise skuespillet De tre bukke bruse til en forældrekaffe, hvilket var utænkeligt for nogle få måneder siden. Respekt: At børnene tager hensyn til alle i gruppen. AT være en god kammerat/ven Vi har gennem refleksion over praksis arbejdet med at redefinere børn, som vi ubevidst var kommet til at definere negativt. Det har betydet at vi ved at se anderledes på børnene, det har betydet at vi ser børn reagere helt anderledes end før. Vi kunne se stor fordel i at vi i vores naturprojekt med at bygge jord ovn og jord køleskab lavede blandede grupper hvor børn fra alle aldersgrupper deltog. Det var med til at de store børn fik mulighed for at øve sig i at kunne give plads til de små, og de små kunne se de store som forbilleder. Omsorg: At børnene udviser interesse, medfølelse, hjælpsomhed overfor både de jævnaldrende og de yngre. Vore tiltag har også givet så meget til det enkelte barn at de nu kan vise omsorg over for de mindre børn, og udviser tydelig glæde når de fx får til opgave at følge et mindre barn på en gåtur. De bliver betroet forskellige opgaver, fx at passe blomsterne og vande dem. De får på den måde anerkendelse for at være de store. De store drenge kunne også nyde anerkendelse i forbindelse med at grave hullet til vores jord ovn. De havde kræfter til at grave og var på den måde en inspirationskilde og en bærende del af fællesskabet Mod: At børnene kan sige til og fra og markere egne grænser, og kan sige til når de ser børn der overskrider andres grænser Vi kan se at børnene har stor gavn af vores måde at løse konflikter på, og vi ser nu børn der helt konkret tager vore ord og bruger dem selv i konfliktløsning. Eksempel: To børn er i en konflikt og et tredje barn kommer hen til de to og stopper konflikten, ved fysisk at trække de to børn fra hinanden og siger til dem, at man ikke må slås i børnehaven, fordi man bliver rigtig ked af det, når man er grim ved hinanden. En voksen bryder ind og siger til drengen, at det er rigtig flot af ham at stoppe konflikten, og at han er en rigtig god ven. Her bruger han sproget til at løse en konflikt i stedet for at bruge næverne. Justering: Hvad skal vi have justeret til næste gang? Når vi får den nye gruppe førskolebørn d. 1. maj vil vi være hurtigere til at observere, og finde børnenes nærmeste udviklingszone, så vi hurtigere han komme i gang med at sætte praksis op, så den stemmer overens med børnenes behov. 3
Udvikling og læring: Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Evaluering ekstern: Evaluering ekstern: Sprog: Vi har i en periode ikke arbejdet så målrettet med vore sprogformiddage og vi vil vende tilbage til at køre vore to sprog formiddage og her også tænke den skriftsproglige udvikling ind fra starten. Det var tankevækkende hvor stor en forskel det gjorde, at vi redefinerede enkelte børn, både for os selv og for børnene. Det er en ny viden vi vil tage med os og bruge igen. Vi har også set værdien af de voksnes nærvær, hvilket blev tydeligt i de små grupper, at færre børn i gruppen skaber mere rum for nærvær, og dermed også mulighed for en stor sproglig udvikling. Overfor forældrene. Vi har løbende taget billeder af de forskellige tiltag som er blevet vist på skærmen ved indgangen, og flere af vore tiltag er beskrevet og underbygget med billeder på vores hjemmeside. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra forældrene på stemningen i huset og vores daglige kontakt til forældrene. Forældrene er også glade for at oplever noget af det børnene laver i dagligdagen, i kraft af de små opvisninger til forældrekaffe. Vi har på opfordring af forældrene lavet en folder, der fortæller om de gensidige forventninger forældre og personale imellem. Den har vi fået positiv respons på og vi bruger den ved forældresamtaler, hvilket betyder at vi taler samme sprog. Overfor forvaltningen: Vi medsender enkelte praksisfortællinger, når læreplanen indsendes efter slutevalueringen, som viser eksempler på børnenes læring inden for de enkelte temaer. 4
Bestyrelsesmedlemmernes underskrifter som godkendelse af evalueringen af læreplanen. Dato: Underskrift. 5