Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & & & & & & 48888& Kasper&Laursen&& & & & & & & & & & 48918& Marc&Alexander&Jønsson&& & & & & & & & & 49769& & & Vejleder:&Susanne&Kjærbeck& & Antal&anslag:&156.697&

Indholdsfortegnelse- 1.INDLEDNING 4 1.1PROBLEMFELT 4 1.2PROBLEMFORMULERING 6 1.3AFGRÆNSNING 6 2.METODE 8 2.1VIDENSKABSTEORI 9 2.2VALGAFCASES 10 2.3VALGAFJOURNALISTER 11 2.4SEMISTRUKTURERETTELEFONINTERVIEW 12 2.5INTERVIEWGUIDE 12 2.6ARTIKELSØGNING 13 3.REDEGØRELSEOGTEORI 15 3.1DEDANSKEMEDIERSUDVIKLING 15 3.2MEDIALISERING 17 3.3MEYROWITZ TREMEDIEMETAFORER 20 3.3.1MEDIERERKANALER 21 3.3.2MEDIERERSPROG 22 3.3.3MEDIERERMILJØER 23 3.4HVADERFACCEBOOK? 24 3.5INGERSTØJBERGOGÖZLEMCEKIC OFFICIELLEFACEBOOKJSIDE 26 3.5.1POLITIKERSTØJBERGELLERPRIVATEINGER? 27 3.5.2POLITIKERCEKICELLERPRIVATEÖZLEM? 29 3.6DERETORISKEAPPELFORMER 31 3.6.1ETHOSAPPEL 32 3.6.2LOGOSAPPEL 34 3.6.3PATHOSAPPEL 35 3.7DEFEMNYHEDSKRITERIER HVADERENGODNYHED? 36 4.ANALYSE 37 4.1KOMMUNIKATIONSSITUATION 39 4.1.1KOMMUNIKATIONSSITUATIONCINGERSTØJBERG 39 4.1.2KOMMUNIKATIONSSITUATIONCÖZLEMCEKIC 42 4.2DESPROGLIGEVIRKEMIDLERISTATUSOPDATERINGERNE 44 4.2.1HVORNÅRLÆRERIATOPFØREJERORDENTLIGT? 44 4.2.2FISHJEMMEDJER 48 4.3NYHEDSKRITERIERISTATUSOPDATERINGERNE 52 4.3.1INGERSTØJBERGSOPDATERING 52 4.3.2ÖZLEMCEKIC STATUSOPDATERING 53 4.4TVÆRMEDIALEREAKTIONERPÅSTATUSOPDATERINGERNE 54 4.4.1REAKTIONERPÅSTØJBERGSSTATUSOPDATERING 54 4.4.2REAKTIONERPÅCEKIC STATUSOPDATERING 58 4.4.3DELKONKLUSION 60 4.5ETJOURNALISTISKPERSPEKTIVPÅBETYDNINGENAFPOLITIKERNESBRUGAFFACEBOOK 60 4.5.1FACEBOOKELLERTWITTER? 61 1

4.5.2HVORFORBRUGESTATUSOPDATERINGERSOMBÆRENDEKILDEIPOLITISKENYHEDER? 62 4.5.3JOURNALISTERSHÅNDTERINGAFPOLITISKESTATUSOPDATERINGER 64 4.5.4ERMEDIEFORMENVIGTIG,HVISAFSENDERENERENPROMINENTPOLITIKER? 67 4.6DELKONKLUSION 70 5.DISKUSSION 71 5.1STRATEGISKEPOLITIKEREOG/ELLERUKRITISKEJOURNALISTER? 71 5.2FLERFUNKTIONELLE,STRATEGISKESTATUSOPDATERINGER 72 5.3HVILKENVEJBLÆSERVINDEN? 73 5.4MEDIALISERINGENSINDFLYDELSEPÅDETOPRAKSISSER 74 5.4.1HVADMENERJOURNALISTERNESELV? 76 5.5HVADBETYDERMEDIALISERINGENFOROFFENTLIGHEDEN? 77 5.5.1TOSIDERAFSAMMESAG 78 5.5.2HVADERNYHEDSVÆRDIIETMEDIALISERETSAMFUND? 79 6.PERSPEKTIVERING 80 6.1METODEREFLEKSION 81 7.KONKLUSION 83 8.LITTERATURLISTE 84 9.BILAG 89 9.1BILAG1JINTERVIEWGUIDE 89 9.2BLIAG2 INTERVIEWMEDNYNNEHEINMØLLER 90 9.3BILAG3 INTERVIEWMEDRASMUSDAMNIELSEN 100 2

Abstract ThisprojectexamineshowtwospecificpostsonFacebookwrittenbyDanishmembersof ParliamentIngerStøjberg(V)andÖzlemCekic(SF)aredevelopedwiththeintentionof includingnewscriteria.furthermoreitexamineswhichconsequencesthisrathernew practiceofpoliticiansusingfacebookpostsasachannelfortheirpoliticalmessageshaveon thejournalisticworkprocess.finallyitdiscusseswhichinfluencethemediatizationofpolitics hasontheprofessionalrelationshipbetweenpoliticiansandjournalists. TostudytheabovementionedwefindourtheoreticalstandinDanishmediaresearcherStig Hjarvard stheoryregardingthemediatizationofpoliticsandsocietyingeneral.wealso employthethreemediametaphorsdevelopedbyamericanprofessorofcommunications JoshuaMeyrowitz.Theseprimarilyservetonuanceourunderstandingofmedia.Weconduct twoqualitativeinterviewswithjournalistsfromdanishmediainstitutionsekstrabladetand Politiken.ThesearespecificallyselectedsinceEkstraBladetrepresentthetabloidpressand PolitikenrepresenttheomnibuspressinaDanishunderstandingofmedia.Theproject containsacomparativecasestudyofthepostsonfacebookmadebydanishpoliticians StøjbergandCekiconwhichweapplyarhetoricalanalysis.Thepostscanbecomparedina numberofwayswhereasthemostobviousthingtheyhaveincommonisthattheybothhave generatedseveralarticlesacrossthebroaddanishnewsmedia. Basedontherhetoricalanalysisandthequalitativeinterviewsweconcludethatthe politiciansusepostsonfacebookinastrategicmatter.theanalysisshowsthatboth Støjberg sandcekic postscontainseveralofthefivetraditionalnewscriteria.additionally wefindthatthepoliticiansuseoffacebookasachannelforpoliticalmessageshavecauseda changeinthejournalisticworkprocess,whichwethinkhaveconsequencesonthecredibility ofnewsregardingpolitics.finallyweconcludethatthemediatizationofpoliticshave influenceontheprofessionalrelationshipbetweenpoliticiansandjournalists.ifthe politiciansmasterfacebookanditsoptionstheyhavetheopportunitytoavoidthecritical filterofjournalists.thereforetheyhaveprerequisitestogaincontroloftheflowof communicationbeforejournalisticinterference. 3

1.-Indledning- 1.1-Problemfelt- Politikernebenytteristigendegraddesocialemediertilatkommeudmedsinebudskaber. EnundersøgelseforetagetafDanskJournalistforbund,derinkluderer58afFolketingets179 medlemmerviser,at80%afdeadspurgteerafdenopfattelse,atdesocialemedierervigtige forderespolitiskekommunikation.hele90%afdeadspurgtepolitikeresvarer,atdeer bevidsteom,atdetdeskriverpåfacebookellertwitter,kanblivebragtiandremediersåsom aviserellerfjernsynet(lind&johannesen,2013).dettyderpå,atpolitikerneønskeratnåud tilendnufleremenneskerenddem,somfølgerdempådesocialemedier.dettestiller imidlertidnoglekravtil,hvordanenstatusopdateringellerettweetskaludformes,før historienblivergrebetafenjournalist. Andenforskningviser,attraditionellemediertilstadighederdeetableredepolitikeres foretruknekommunikationskanaler(skovsgaard&vandalen,2013).detteskyldes øjensynligt,atdererstørreeksponering,ogdermedogsåstørremulighedforatkommeud medsitbudskabtilfleremenneskerifjernsynetelleriaviser,selvomomtrent3millioner danskereejerenfacebookcprofil(danmarksstatistik,2014).vejentilpolitiskenyhederskeri højgradgennempublicserviceradiocogtvcinstitutionernedrogtv2.80%afdanskerne svarer,atdeblivergjortopmærksompåpolitiskenyhedergennemdissemedier.hertilsvarer 40%,atdefinderpolitisknyhederinationaleaviserellerpådereshjemmesider,mens25% følgermedpådesocialemedier.hvadangårdanskernespolitiskeinteresser,svarer41%af danskeonlinenyhedsbrugere,atdeharenstorinteresseforpolitik,ogyderligere41% svarer,atdeerjævntinteresserede.14%svarer,atdeikkeersærligtinteresserede,ogkun4 %svarer,atdesletikkeerinteresserede(schrøder&nielsen,2014:26c27). Desocialemedierspilleraltsåenstadigtstigenderollehvadangårdanskernesnyhedsforbrug. Deterimidlertidikkekunstørrenyhedsmedier,somdelernyhederpåFacebook.Når politikernelaverenstatusopdateringsendesetbudskabudtilderesfølgerepåfacebook.de digitaleplatformefungerersomformidlereafdemokratiskdebat,hvorfor52%svarer,atde harbrugtinternettettildemokratiskaktivitetindenfordetsenesteår(schrøder&nielsen, 2014:28).Desocialemediermuliggørsomudgangspunktkontaktmellempolitikereog 4

borgere,hvilketisærgørsiggældendepåfacebook,hvormanikommentarfeltetkangivesin meningtilkende, synesgodtom og/eller dele opslaget. Selvomdesocialemedierspopulariteterstadigtstigende,erdetraditionellenyhedsmedier stadigvækdenforetruknekanalforpolitikernetilatfådanskernesopmærksomhed(ørsten, 2013:96).Detteskyldessomtidligerenævnt,atdererlangtflerelæsereogseereafde traditionellepublicservicecmedier,enddererfølgerepåderesfacebookcprofiler.vivedsom sagt,atstortsetallepolitikereerbevidsteom,atdetdeskriverpådesocialemedierkanblive bragtiandremedier.derfortydermegetpå,atdesocialemedierbliverbrugtstrategisk.iden forbindelsefindervidetinteressant,atvidensenestetidharlagtmærketil,atfacebookc opdateringerskrevetafpolitikereistigendeomfangindgårinyhedsartikler,hvilketmåsiges atværeennyjournalistiskpraksis. MedFacebookharpolitikernealtsåikkeblotetmedie,hvorigennemdekannåudtilderes følgere,menfacebookertilsyneladendeogsåetsted,hvorjournalisternehenterderes historier.mediernebliveridanmarkofterefererettilsomværendedenfjerdestatsmagtud fradenopfattelse,atmediernesrolleeratholdeøjemedatpolitikereogmagthavendeikke handleruretmæssigt(medieogkommunikationsleksikon1).mediernespillerderforen væsentligrolleivoresdemokrati.dennerollestillerimidlertidnoglekravtil,atjournalisterne forholdersigkritiskogobjektivt.detvilværeskadendefordenjournalistiskekvalitet,hvis journalisterneistigendegradhentersinehistorierdirektefrapolitikernesfacebookcsider.en undersøgelsefra2010,omhandlendepolitisknyhedsjournalistikstroværdighedblandt borgerne,placererdanmarkensmuleoverspanienogengland,sombeggeharhistorisklav troværdighedfrabefolkningen,nårdetkommertilpolitisknyhedsjournalistik(ørsten,2013: 109),hvilketdennemuligetendensnæppehjælperpå. Detdanskemediebilledehargennemdesenesteårtiergennemgåetenudvikling,hvor modtagerorienteringerifokus,hvilketblandtandetkantilskrivesenøgetprofessionalisering ogkommercialiseringafmedierne.hervedforstås,atmediernesomenhveranden virksomhedleverafatsælgeproduktertilforbrugerne.spørgsmåleterimidlertid,om politikerneskommunikationpådesocialemediermedfører,atjournalisternebliverukritiske 5

isinomgangmedindlæggene,sålængedeblotleveroptildegængsejournalistiske nyhedskriterier. 1.2-Problemformulering- ProjektetviltageudgangspunktitocasesiformafFacebookCopdateringer,somhardet tilfælles,atdebeggeerskrevetafpolitikere,ogatbeggeopslagefterfølgendeerblevetgrebet afjournalisterfraadskilligedanskenyhedsmedier.denenecaseomhandlervenstresinger Støjberg,somskrevetFacebookCindlægomendårligbiograftur,ogdenandenomhandlerSFs ÖzlemCekic,somhavdeendårligoplevelsevedBellaCentret.Meddetocasesønskerviat belyse,hvordandetopolitikerehartilrettelagtderesindlægsamtatgiveetbudpå,hvorforog hvordanindlæggeneblevgrebetogvidereformidletafjournalister.gennemenretorisk analyseafdeudvalgtestatusopdateringer,reaktionerpådissesamtanalyseafartiklerog interviews,vilvianalyserefølgendeproblemstillinger: HvordanerudvalgtepolitikeresindlægpåFacebooktilrettelagtmedhenblikpåat havenyhedspotentiale? HvilkekonsekvenserharpolitikeresbrugafFacebookfordenjournalistiske nyhedspraksis? Efterathaveanalyseretpåovenståendevilvihaveforudsætningerneforatbesvareden overordnedeproblemformulering: Hvilkenindflydelseharmedialiseringenpåforholdetmellempolitikereog journalister? 1.3-Afgrænsning- Ifølgendeafsnitvilviredegøreforrelevanteafgrænsningsvalg,viharmåttetgørei forbindelsemedvoresundersøgelsesdesign. Facebook FacebookCmedietindbefattermangefunktioner,somviserbortfraivoresundersøgelse.Vi afgrænseroshervedfraalleøvrigefunktionerendstatusopdateringsfunktionen,dadeter 6

dennefunktionpåfacebook,derkankanaliseremestindhold.til statusopdateringsfunktionenknyttersigtresupplerendefunktioner,delec, synesgodtom C ogkommentarfunktionen,ogdissevilbliveinddraget,nårdetfindesrelevantiforholdtil analytiskepunkter. Kommentarfunktionenindbydertilatundersøgemodtagerperspektivetiformafeksempelvis enreceptionsanalyse,dakommentarfeltetunderpolitiskestatusopdateringeroftest indeholderenmarkantmængdeempiri,mendetteundersøgelsesperspektivharvimåttet afgrænseosfraivoresundersøgelse.doginddrageskommentarc,dele,og synesgodtom C funktionerneietvisomfang,dadisseelementerharenvismålbarhed eksempelviskan mængdenaf synesgodtom påetopslagopfattessomparameterforpopularitet. Overordnetafgrænserviosaltsåfraatanalysereøvrigestatusopdateringerfrapolitikere,som harskabtoffentligdebatogharfundetvejtilnetavismediet. Twitter TwitterharifølgerepræsentanterneforEkstraBladetogPolitikenogsåindflydelsepåden journalistiskepraksis,mentwitterharikkeendominerenderolleiforholdtilaleneatdanne grobundforpolitiskenyhedsartiklerisammegradsomfacebookcopslag.detteer hovedsageligttilfældetpågrundaftegnbegrænsningenpå140tegn,ogfordimedietikkeer særligtudbredtidanmark.derforharvivalgtatsebortfradenkommunikation,derforegår mellemjournalisterogpolitikerepåmediet,selvomdetteaspektogsåharenindflydelsepå journalisternesarbejdsgang. Enkeltetweetsvildogbliveinddraget,nårviundersøgerhvilkereaktioner,henholdsvis StøjbergsogCekic statusopdateringerforårsagedeblandtbrugerneaftwittercmediet. Nyhedsmedier Vibeskæftigerosiprojektetmedtoforskelligedagblade,hvilketerhenholdsvisPolitikenog EkstraBladet.IundersøgelsenafFacebooksindvirkningpådenjournalistiskepraksis forholdervioskuntilnetavisudgaverneafdetoovennævntedagblade.detvilsige,at papirudgaverneafdagbladeneikkeindgårivoresundersøgelse,hvilketprimærtskyldes,atvi 7

erinteresseredeiatkiggepåpolitiskenyheder,dernetopikkeerdybdegående,somdet typiskertilfældetmedartikleripapirudgaverneafdagbladene. Andredagbladesnetavisudgaverinddrageskunsupplerendeicasestudiet,nårviundersøger, hvilkereaktionerstatusopdateringernefrastøjbergogcekicforårsagedepåtværsaf forskelligenyhedsmedier. JoshuaMeyrowitz VibrugertoteorierafmedieforskerenJoshuaMeyrowitz,hvorafdenene, Treparadigmeri medieforskningen (1997),hovedsageligtbrugestilatgiveenforståelseforforskellige medieopfattelser.denneteoribidragergrundlæggendetilatlæggeetanalytiskfokus,samttil atunderbyggehvilkemedieforståelsermøllerognielsentrækkerpåideresbeskrivelseraf FacebookCmediet. IforholdtilMeyrowitz andenteori NoSenseofPlace (1989),hvorfravihentermiddle regioncbegrebet,afgrænserviosfraatbrugedetteisamspilmedervinggoffmansfrontcog backstagecbegreber,damiddleregioncbegrebetivoresundersøgelsehovedsageligtskal brugestilatbeskrive,hvordanpolitikernepositionerersigselvsomafsendereafhalvt politiskeoghalvtprivatestatusopdateringer. 2.-Metode- Ifølgendeafsnitvilviredegøreforprojektetsmetodiskeogempiriskeovervejelser.Iafsnittet vilviførstredegøreforvoresoverordnedemetodiskeogvidenskabsteoretisketilgang. Dereftervilviredegøreforprojektetsvalgafcasesoginterviewedejournalister,hvorefterder følgerenredegørelseforprojektetsinterviewmetode,interviewguideogartikelsøgning. Vihariprojektetbådeeninduktivogdeduktivtilgang,hvorafhovedvægtenlæggespåden deduktivetilgang.detinduktivebeståri,atdetiprojektetsindledendefasevaringer Støjbergsstatusopdatering,derfordredeenundren,hvorfordenneharværetbestemmende forvoresvalgafteori.deinduktiveprincippergørsigligeledesgældendeibearbejdelsenaf casestudiet,derudgøresafingerstøjbergsogözlemcekic statusopdateringer,davipå 8

baggrundafempiriskedataforsøgeratkonkluderefranogetspecifikttilnogetgenerelt (Andersen&Boolsen,2012:41).Dettetilladeros,atvigennemenanalyseafdeto opdateringervilkunnegiveetkvalificeretbudpå,hvilkeelementerdererispilgenerelt,når enstatusopdateringskrevetafenpolitikerdannergrundlagfornyhedsartikler. DaviefterfølgendefinderprojektetsteoretiskeforståelsesrammeiStigHjarvards medialiseringsteorisamtjoshuameyrowitz medieteori,arbejderviherefterudfraen deduktivtilgang,hvorforvigårfrateoritilempiriskundersøgelse(andersen&boolsen,2012: 41).DetteafspejlersigblandtandetideefterfølgendeinterviewsmedRasmusDamNielsen ognynneheinmøller,hvorvoresforståelseafmedierogmediesammenhængeerfundereti detoførnævnteteorier,hvilketsætterenrammeforinterviewet.undersøgelsenafden journalistiskepraksisudspringersåledesafegenforforståelseogafiforvejenlæstteori. DavoresinterviewpersonerrepræsentererhenholdsvisEkstraBladetogPolitiken,kanviikke sigenogetom,hvordanallenyhedsmedierbrugerpolitikeresopdateringerideres journalistiskearbejde.vivilimidlertidgennemartikelinddragelsepåvise,atdenne nyhedsjournalistiskepraksisikkekungørsiggældendeforekstrabladetogpolitiken. 2.1-Videnskabsteori- Vifindervoresprimærevidenskabsteoretiskeståstedihermeneutikken,daprojekteti overvejendegraderbaseretpåtekstfortolkning.vifortolkersåledesstatusopdateringeraf henholdsvisingerstøjbergogözlemcekic,reaktioneriformafkommentarer,relaterede artikleroginterviewsmedjournalisternerasmusdamnielsenognynneheinmøller.vi arbejderindenfordenhermeneutiskecirkel,somanskuerfortolkningsomenustandselig bevægelsemellemdeloghelhed.enkeltdelemåforståspåbaggrundenafhelheden,og helhedenmåforståspåbaggrundafenkeltdele: For%at%kunne%forstå%og%få%mening%ud%af%et%enkeltstående%udsagn%bliver%man%nødt%til% at%se%udsagnet%i%forhold%til%den%sammenhæng,%det%indgår%i.%samtidig%må%man%forstå% den%bredere%sammenhæng%ud%fra%et%enkeltstående%udsagn.%del%og%helhed% forudsætter%hinanden. %(BergCSørensen,2012:221).% 9

Overordnetforstårvidelenesomvoreskvalitativeempiri,hvorhelhedenudgøresafden teoretiskeforståelsesrammeiformafhjarvardsbegrebmedialisering.foratværeistandtil atforståhelheden,måvialtsåanalyserepåenkelteelementeridenenkeltetekst.nårvi undersøgeretgiventfænomen,harvienbestemtforforståelse,hvorforvimåsefænomeneti enstørresammenhæng,hvilketendeligtførertil,atvimåreviderevoresforforståelse. Fortolkningsprocessenerderforpotentieltenuendeligproces(BergCSørensen,2012:223). Udoverdenhermeneutisketilgangfindesderiprojektetnogleantagelser,somudspringeraf densocialkonstruktivistiskevidenskabstradition.somsocialkonstruktivisteranskuervi virkelighedensomen,derbliverskabtisocialekonstruktionergennemsproget(collin& Køppe,2003:248C249).Medialiseringereksempelvisenmåde,hvorpåvisommennesker italesættermediernesøgedeindflydelsepåpolitikken,mendeterimidlertidikke ensbetydendemed,atmedialiseringerensandhedisigselv.derfindesikkeetobjektivt udgangspunktatanskueenproblemstillingfra,hvorforvirkelighedsopfattelsenafhængeraf perspektiv.dettegørsigligeledesgældende,nårvikiggerpåjournalisternespraksis. Samspilletmellempolitikerogjournalistharændretsigitaktmedmedialiseringen,da Facebookfordrerenforhandlingmellemdetoførnævnteaktører. Viantagerderudoveroverordnetset,atpolitikerneskriverderesstatusopdateringermed henblikpå,atdissebliverbragtinyhedsmedier,hvorforintentionenfrapolitikerenssideer, atjournalisternegriberdereshistorier,hvormedderespolitiskebudskaberkanopnåstørre eksponering. 2.2-Valg-af-cases- Projekteterbaseretpåetstudieaftocases,somudgøresaftoFacebookCopdateringeraf henholdsvisvenstrecpolitikereningerstøjbergogsfcpolitikerenözlemcekic.ifølge samfundsforskerbentflyvbjerggivercasestudietdenformforkontekstafhængigviden,som forårsager,atmenneskerkanudviklesigfrabegynderetileksperter(flyvbjerg,2010:466). Voresinteresseopstodsomsagt,daStøjbergden3.februar2015skrevenstatusopdatering omendårligbiografoplevelse.ideefterfølgendedageblevsagentagetopafenbredvifteaf danskemedieinstitutioner.adskilligeaviserbrugtestatusopdateringensomkildeideres artikler,ogdetteledtetilenundrenover,hvorfordennestatusopdateringfiksåmarkant eksponeringidedanskenyhedsmedier.viindledteensøgningpåetlignendetilfælde, 10

hvoreftervifaldtoverenartikelpåpolitikenmedtitlen Overblik:Hererdemest skelsættendestatusopdateringerfrapolitikerne (Martensen,2015).Pådennelistefigurerer IngerStøjberg,JoachimB.Olsen,SørenPind,MortenMesserschmidt,AndersSamuelsenog slutteligtözlemcekic.efterenspontananalysefandtvi,atsidstnævntesopdateringligner Støjbergspåendelpunkter,hvorforvihargrundlagforatforetageetkomparativtcasestudie. Aflighedspunkterfandtvi,at: 1.Beggeopdateringererskrevetaffremtrædendepolitikere 2.Beggehavdeføltsiggeneret 3.Beggebeskriverenoplevelse 4.Beggeopdateringerskabtedebat 5.Beggeopdateringerblevgrebetafjournalister 6.Beggeopdateringerblevanvendtsomkilderinyhedsartikler VidefinerervorescasestudieudfraFlyvbjergsstrategierforvalgafcases.Herfindervi selektionstypen ekstreme/atypiske%cases,hvisformåler: % At%opnå%information%om%usædvanlige%cases,%som%kan%være%særligt% gode/succesfulde%eller%særligt%problematiske%i%en%mere%snævert%defineret%forstand. % (Flyvbjerg,2010:475).% Vorescasesfremstårekstremeelleratypiske,davianskuerstatusopdateringernesom særtilfælde,fordidetlangtfraeralleopdateringer,somendermedatdannegrundlagforen politisknyhedsartikel.viviliprojektetargumenterefor,atstatusopdateringerneivores perspektivsynesathaveværetsuccesfuldeforstøjbergogtildelscekic,menatvisamtidig finderdetproblematisk,atjournalistergavstatusopdateringerneomfangsrig opmærksomhed. 2.3-Valg-af-journalister- ForudendenkvalitativedatabeståendeafStøjbergsogCekic statusopdateringpåfacebook, udgøresprojektetsempiriskegrundlagaftointerviewsmedtoudvalgtejournalister.denene errasmusdamnielsenfrapolitiken,ogdenandenernynneheinmøllerfraekstrabladet.vi 11

harvalgtjournalisterfranetopdissemedier,daekstrabladetrepræsenterertabloidaviser,og Politikenrepræsentereromnibusaviser(medieogkommunikationsleksikon2).Derudoverer EkstraBladetogPolitikendehenholdsvisandenogfemtemestanvendtenyhedsmedier online(schrøder&nielsen,2014:17).vigjordeforudforinterviewsituationenjournalisterne opmærksommepå,atvigerneså,atdesvaredesomrepræsentanterforderestilknyttede nyhedsmedie. 2.4-Semistruktureret-telefoninterview- Foratfåindsigtidenjournalistiskepraksisharviforetagettosemistrukturerede telefoninterviews.atviergåetsemistrukturerettilværksbetyder,atinterviewetfølgeret,af os,påforhåndbestemtformål,ogderforfølgernogleoverordnedespørgsmål,somviønsker besvaret.dogtilladerdennefremgangsmådeenvisspontanitetiinterviewsituationen,da interviewerenfårmulighedforatstilleopfølgendespørgsmålafhængigtaf,hvad interviewpersonensvarertildetindledendespørgsmål.dermedkanvipåvissetidspunkteri interviewetforfølgedet,sominterviewpersonenermestoptagetafatfortælle(brinkmannog Tanggaard,2010:38). Beggeinterviewsblevforetagetafdensammepersonforatsikre,atfremgangsmådenvarens, hvorforviderforharforudsætningerforatsammenligneinterviewpersonernessvar.begge interviewsblevoptaget,hvormedvisikrede,atvikunneforetageendirektetransskription. Derblevsomudgangspunktsatenhalvtimeaftilhvertinterview,hvilketvistesigatvære tilstrækkeligt. TilatstrukturereinterviewformentogviudgangspunktiHalkiers Tragtmodel (Halkier, 2008:41C43),davimeddennespørgerammebådekanstilleåbnespørgsmål,derindbydertil diskussion,samtmerespecifikkespørgsmål,somsøgerklare,direktesvar.vivilsenereunder afsnittet Metoderefleksion påside81tageetkritisk,refleksivtperspektivpådenanvendte interviewform. 2.5-Interviewguide- Somtidligerenævntharvivalgtatgåsemistrukturerettilværks,hvilketvoresinterviewguide bærerprægaf.detgørvi,daviindledningsvistkanfåenmereellermindregenerelforståelse afdenjournalistiskepraksis,hvorvigradvistgenneminterviewetstyrerinterviewetsfokusi 12

enretning,viønskeratbliveklogerepå.vilæggerderforudmedatspørgetiljournalistens dagligegangpåarbejdspladsen: Kan%ud%fortælle%os%lidt%om%din%stilling%og%din%hverdag%på%arbejdet?% Herefterbevægervioslidttættereindpåemnet,hvorvedvistilleruddybendespørgsmål,der læggersigopad,hvadjournalisterneharsvarethidtiliinterviewet: Hvor%ofte%anvender%du%disse?%(sociale%medier%i%arbejdssammenhæng,%red.)% Slutteligtspørgervipåetheltspecifiktplan,ogeksempelvisbederviinformanterne genrebestemmeforskellenmellemenstatusopdateringogenpressemeddelelse: Hvordan%opfatter%du%en%statusopdatering%eller%et%tweet%frem%for%en%traditionel% pressemeddelelse?% Forindenerjournalisterneblevetintroducerettil,hvilkenforståelsesrammeinterviewet befindersigi.foratlæsesamtligeinterviewspørgsmålsebilag1. 2.6-Artikelsøgning- Foratafgrænseomfangetafartiklerrelaterettilvorescasesharviforetagetlettere avanceredesøgningerpågoogle.herharvikunnetdragegavnaf,atsøgemaskinenpågoogle erfølsomoverforforskelligealgoritmer,hvilketbevirker,atviharkunnetforetage afgrænsedesøgningerefterartikler,derindeholderflereforskelligekombineredenøgleord. Desudenhardetivorestilfældeværetnyttigtatbruge*Ctegnetisøgningerefterrelevante artikleriforholdtilbeggecases,dadettetegnbevirker,atdétord,tegnetknyttestil,kanhave flereforskelligeendelser. IindkredsningenafartiklermedrelationtilStøjbergCsagenbrugtevidissesøgeformularer: C StøjbergANDFacebook*ANDbiograf*ANDEkstrabladet C StøjbergANDFacebook*ANDbiograf*ANDPolitiken 13

Beggesøgningergavover90.000resultater.DogkategorisererGooglelinksefterderes væsentlighediforholdtildesøgeord,debenyttedesøgeformularerindeholder,ogsåledes kunnedeartikler,viskulleanvendeiprojektet,findespådeførstefemsidermedresultater frabeggesøgninger. SøgningenefterartiklerrelaterettilCekic statusopdateringsketepånogenlundesamme facon.hertogviogsåudgangspunktiudvalgtenøgleord,ogisamtligesøgningerfremgikatter Facebook*.Vimåttedogsande,atdetvarmestfrugtbartatbenytteflere søgeordskombinationer,enddetvistesignødvendigtiresearchenafstøjbergcsagen,og såledesendtevimedatbrugedissesøgeformularer: C ÖzlemANDFacebook*ANDOutlet*ANDEkstrabladet C ÖzlemANDFacebook*ANDBella*ANDEkstrabladet Detgørsigværdatbemærke,atvibevidstbrugerÖzlemCekic fornavnibegge søgeformularer,daekstrabladethovedsageligtomtalersfcpolitikerenözlem,hvilket eksempelvisafspejlesidenneoverskrift: OutletCdirektør:HidsigÖzlemfårikke særbehandling (Ishøy,2014). Genereltharvibrugtmangefleresøgninger,endvilisterher,daovenstående søgekombinationererdespecifikkeartikelsøgninger,viharbenyttet,nårviharønsketat findeartiklerfranetopdetomedier,vihovedsageligtbaserervoresundersøgelsepå.ekstra Bladeterisamtligesøgningerskrevetsométord,dadetoordersammenhængendeiEkstra BladetsdigitaleartiklersURL. Iforlængelseherafmådetogsånævnes,atvi,uansetsøgeformular,ikkeharkunnetfinde artiklerpåpolitiken,deromtalercekiccsagen,udoverén,% Overblik:%Her%er%de%mest% skelsættende%statusopdateringer%fra%politikerne (Martensen,2015),hvilkeneretoverblikover opsigtsvækkendeogdebatskabendestatusopdateringerfradanskepolitikere.atpolitiken ikkevælgeratskriveomcekic turtiloutletmessenibellacentret,mensekstrabladetskriver adskilligeartikleromdennesag,kantolkessometudtrykfor,atviharmedtoforskellige nyhedsmedieratgøre.dettevilsenerebliveberørtidiskussionenfraside71. 14

3.-Redegørelse-og-teori- Foratkunneplacereprojektetienudvidetforståelsesrammefindervidetformålstjenligtat giveenkortredegørelseafmediebilledetsudviklingidanmark.derefterfølgerenredegørelse afdendanskemedieforskerstighjarvardsbegrebmedialisering(hjarvard,2008:28). 3.1-De-danske-mediers-udvikling- MediebilledetiDanmarkhargennemgåetenmarkantudviklingoverdesidstemangeår.Da politiskepartierislutningenaf1800ctallettagersinform,udgavdefirestorepartierisamme ombæringhversinavismeddetformålatoplyseborgerneomderespolitiskedagsorden. Avismedietfungeredederforsometpolitiskredskabforpartierne,hvorforderrefererestil denneperiodesompartipressen.hveravissigtedesåledesmodetbestemtpolitisksegment, hvilketmedåreneforårsagedeetmættetmarked(drotner,1996:46). Etopgørmedpartipressenkanspores,daHenrikCavlingi1905blevchefredaktørpå Politiken.Hanigangsatteenomlægningafavisensindhold,hvilketvarensbetydendemedet størrefokuspåprofessionellereportager,nyhederogkulturstof.detteskullesikre,atavisen repræsenteredeenstørredelafbefolkningen.flereaviserfulgteimellemkrigstiden Politikenseksempel.Pressenblevmerejournalistiskfunderet,ogrettedesignuikkelængere modenbestemtpolitisklæserskare.dennepressehistoriskeperiodeomtales omnibuspressen.omnibuskommeraflatinogbetyder foralle (Drotner,1996:46C47). Partipressenfikitidenefter1.verdenskrigyderligerekonkurrencefradenannoncestyrede såkaldtesmudscogsensationspresse.fordissemedierhandlededetomattjenepengeved salgogannoncering,hvorfordennetypepresseerafmerekommercielkarakter.dissemedier satsedepåeksotiskeogdramatiskehistorier,somdeflesteandreaviserundlodatbeskæftige sigmed.ifølgedrotnerskulledissemediervisesigathavefatidenlangeende,hvilketfor alvorvistesig,dab.togekstrabladeti1960 ernefikstorsuccessomsåkaldte sensationsaviser(drotner,1996:46). Omnibuspressensetableringtrækkeravisenienretning,somgørdentilenselvstændig kulturinstitution,hvordenførvarendelafenpolitiskinstitution.detbetødblandtandet,at 15

medievirksomhedenblevmereprofessionaliseret,ogatjournalistikkenvandtfremsom professionmedegenuddannelse,hvilketgavdenenvisautonomi: Centralt%i%journalistikkens%egenforståelse%er%således%dens%uafhængighed%af% politiske%og%kommercielle%interesser,%herunder%den%armslængdes%afstand,% journalister%bør%holde%til%deres%kilder. (Hjarvard,2008:36). Hvormediernetidligerefungeredesomformidlereafpolitik,indtagerdesenereen undersøgenderolle.pressenblivermereselvstændigikraftafradiocogtv etsfremgangidet senemonopol,hvordenpolitiskearenaharjournalisteniencentralogkritiskrolle.idenne periodetilpasserpolitikernesigistigendegradmedierneslogikker,hvilketblandtandetkan sesiformafafholdelserafpressemødersamtbrugafpressemeddelelsersomenfast bestanddelafdenpolitiskeformidling(hjarvard,2008:67). MonopoletpåradioogTVbrydesislutningenaf1980 erne,ogdermedskabesderetstørre udbudpådetdanskemediemarked.karakteristiskfordenyemedierer,atdefungerersom kommerciellevirksomheder,hvorsalgafmedieprodukterstyresmedfokuspåegen forretning,ogaltsåikkesomtidligereafhensyntilkulturelogpolitiskalmenhed(hjarvard, 2008:67).Etoplagteksempelidenneforbindelseergratisavisernesindtognær årtusindskiftet,somhurtigtgjordedemtildemestlæsteaviser.derudovertagerteknologien fart,hvorinternettetsogmobiltelefonensfremkomstskaberennyverdenafkommunikation, somihøjgraderprægetafinteraktivitetogbrugerstyring.isammeombæringretter massemediernefokusmodmodtageren,hvorserviceringafbrugernebliverdencentrale styringslogik.politikkenoprusterisammeperiodederesmedieekspertisesåledes,atdebedre kanstyrederesoffentligeomdømmegennemmedierne(hjarvard,2008:67c68).medierne spillerenstørredeliudformningenafpolitikken,daderesdagsordenercentralforvælgernes kontaktmedpolitikken.mediernefårenfunktionsomopinionsindustri,hvorpolitikerne strategiskønsker,atderesdagsordenfåropmærksomhedimedierne: Kampen%om%den%politiske%dagsorden%foregår%også%mellem%valgene,%fordi%dén,%der% kan%præge%dagsordenen%mellem%valgene,%vil%have%gødet%jorden%for%den%afgørende% valgsejr. (Hjarvard,2008:68). 16

IfølgeHjarvardunderlæggerpolitikkensigidenneperiodeistigendeomfangmediernes logikker enproces,hankaldermedialisering. 3.2-Medialisering- Projektetplaceresienforståelsesramme,dereksistereriStigHjarvardsbegrebmedialisering. Medialiseringforståshersomenproces, hvor%samfundet%i%stigende%grad%underlægges%eller% bliver%afhængigt%af%medierne%og%deres%logik (Hjarvard,2008:28).Medialiseringkendetegner ikkeallesamfund,menerisærenudvikling,deridensidstedelafdet20.århundredehar fundetstedimodernevestligesamfundsåsomeuropa,usa,japanogaustralien.iprocessen eksistererendobbelthed,idetmediernepådenenesideintegreresiandreinstitutioneri samfundet,mensdesamtidigselvstændiggørsigsomsamfundsinstitution(hjarvard,2008: 29C30).Medialiseringskalikkeforvekslesmedmediering,menskalforståssom selvstændiggørelsesprocessenafsinrolleidenpolitiskemeningsdannelse.mediernekan bådeprægedenpolitiskedagsordensamtoffentlighedensholdninger,dadeterdem,dereri kontrolover,hvilkepolitiskeemnerognyhederderfåromtale. Denpolitiskemedialiseringskabergrundlæggendeændringeridenpolitiskekommunikation, hvilkethjarvardopdelerifempunkter: 1. Somopinionsindustristrukturerermediernekontaktenmellempolitikereog befolkning:debidragertilatsættedenpolitiskedagsordenogskabesamtykketil politiskebeslutninger 2. Somopinionsindustriudgørmedierneenarenaogplatformforpolitiskintervention; 3. Medierneslogikændrerpådenpolitiskekommunikationsformer,hvorikkemindst synlighedimedierneogbemestringafbestemteudtryksformerblivervigtige ressourcer; 4. Medierneslogikkanpåvirkeiretningafendemokratiskpopulisme;hvorpopulismen tidligerehavdeetpolitiskudspring,erdenidagogsåetresultatafmediesystemets virke; 17

5. Medierneslogikbidragertilatopdeleoffentligheden,såforskelligedeleaf befolkningenblivereksponeretforbestemtepolitiskeemnerogsynspunkter (Hjarvard,2008:70). Ad1C2) Vedmediernesetableringsomopinionsindustriforstås,atmediernebidragertiloghar indflydelsepådenoffentligemeningsdannelse.meningsdannelsenbliverindustrialiseretsom følgeafprofessionalisering,kommercialisering,masseproduktion,øgetarbejdsdeling, teknologiskinnovationm.m.(hjarvard,2008:68).mediernebliverderaf,systematiskog rutinepræget,producenterafopinion,uafhængigtafdepolitiskeinstitutionersegetvirke. Medierneindtagerderforencentralrolleforpolitikerneskontaktmedborgerne,hvilketer essentieltfor,atderfrapolitisksidekanskabeslegitimitetogopbakning.ietgenremæssigt perspektivgælderopinionsstoff.eks.ledere,læserbreve,debatindlægogblogs.gennemdisse genrerkanderespektivemedierietvistomfangpåvirkedagsordenen,dapolitisk interventionsomudgangspunkterkendetegnendefordissegenrer.itaktmedat nyhedsmedierneerblevetselvstændigeinstitutionerisamfundet,kanjournalisterbetragtes somenslagspolitiskeaktører,derikkeblotformidlerpolitiskrelevantinformation,men ligeledesbidragertilkonstruktionenafdenpolitiskedagsorden(hjarvard,2008:71). Ad3) Medierneslogikkerharindflydelsepå,hvordandenpolitiskekommunikationformes,hvor pressekonferencerogpressemeddelelsersomtidligerenævntvardiscipliner,somhurtigt blevendelafdenpolitiskekommunikation.politikernebliverimidlertidogsånødttilat kunnebegåsigifjernsynetelleriradioen,ligesåvelsomdesocialemedier,dadevia mediernekanpræsenteresigforoffentligheden(hjarvard,2008:67).somvisenerevil kommeindpåvedhjælpafmedieforskerjoshuameyrowitz,agererpolitikerneien middle region,hvorderesprivatcogarbejdslivbliverblandetsammen ikkebareafmedierne,men ogsåafdemselv.deterher,atdeudvalgtecaseserudtrykfor,atensåkaldtbemestringaf medierervigtigeressourcer,somdette,tredjepunktindikerer. 18

Ad4) Mediernesammenknytterdepolitiskeinstitutionerogbefolkningenietkommunikativt kredsløb,menblandtandetharkommercialiseringenafmedierneogsåforårsagetetøget fokuspåmodtagerstyring.deterdogikkeensbetydendemed,atmodtagernefår,hvadde ønsker,menselveomstillingenharændretrationaletforproduktionogcirkulation,hvor mediernenuihøjeregradertilbøjeligetilatladesitindholdstyreafmodtagerfremfor afsender(hjarvard,2008:108).mediernebidragermedenlogiksomgør,atmennesker, institutionerogdermedsamfundetkankommunikerepåkrydsogtværsafsocialelag. Mediesystemetkandog,ifølgeHjarvard,ogsåskabepopulisme.Populismeharsompolitisk strømningeksisteretimangeår,ogbyggerpåenprotest,hvorfolketfølersigsatudenfor indflydelseafeliten,altsåpolitikerneogmagthavende,derikkeinteresserersigforfolketog detsønsker.grundlæggendeskyldesantagelsenommedieskabtpopulisme,at nyhedsmedierneharsatkravetomnærhediforholdtilmodtagerenhøjerepåbekostningaf dettraditionellevæsentlighedskriterium(hjarvard,2008:109).isærindenfortvcmedietblev nærhedfraslut90 erneencentralnyhedsværdi.drmarkedsførtesigsomobscfjernsyn,som stodfor OplysningtilBorgerneomSamfundet.TV2giktilkampmoddette,oglavedei stedet OplysningtilSamfundetomBorgerne.DRogandrenyhedsmedierharsenerefulgt TV2seksempelogopprioriteretnærhedsomnyhedskriterium.Denneudviklingskaberen nyhedsformidling,derprægesafmodstillingmellemfolketogsystemverden,hvori journalistikkenansersigsomværendefolketsadvokat(hjarvard,2008:111c113). Ad5) Modtagerorienteringenijournalistikkenvilsomoftestmedføresegmentering,hvorfor mediernesindholdhenvendersigtilbestemtelæsercellerseertyper.selvompartipressen officieltikkeeksistererlængere,såbekenderavisernesigstadigtilpolitiske hovedstrømninger.citaterfraavisernesegnehjemmesiderhævdersåledes: Jyllandsposten%er% et% uafhængigt%liberalt%dagblad Politiken%og%Ekstra%Bladet%ledes%som%uafhængige%radikaltR socialliberale%blade%og%organer%for%dansk%frisind (Hjarvard,2008:80).Itaktmedden føromtaltemodtagerorienteringsynesdetderformuligt,atdetjournalistiskestofbærerpræg afpolitiskoverbevisning,omendmedietikkefungerersomdirektetalerørforpartierne. Artiklen Læserne%vælger%parti%efter%farve fra2011viserblandtandet,atpolitikensogekstra 19

Bladetslæserehovedsageligtstemmerrødt,mensJyllandsCPostensogBerlingskeslæsere hovedsageligtstemmerblåt(winther,2011). 3.3-Meyrowitz -tre-mediemetaforer- JoshuaMeyrowitz(1949)giverisinartikel Tre%paradigmer%i%medieforskningen (Meyrowitz, 1997:56C69)trebudpåparadigmerforforståelsenafmedier.Meyrowitzargumenterer indledningsvistfor,atmedieforskeretypiskundersøgeropfattelsenaffolkimedierne,hvorfor hanvilvendedetypiskemedierelateredespørgsmålpåhovedet,ogsnarerevilhanfokusere påfolksopfattelserafmedierne(meyrowitz,1997:56). Detremetaforer,MeyrowitzopererermedisinmetaCmetaforiskeanalyse,erhenholdsvis: MedieCsomCkanal,medieCsomCsprogogmedieCsomCmiljø(Meyrowitz,1997:57C58).MedieC somckanalogmediecsomcmiljømetaforernevilværededominerendemetaforerforvores opfattelseafmedier,dadeneneharindholdicentrum,ogdenandenserpåmediers kendetegnsamtrelationenmellemmedier(meyrowitz,1997:63).dasamtligetremetaforer hverforsigignorererligesåmeget,somdeundersøger,sættermeyrowitzstregunder,at: En% gennemført%undersøgelse%af%ethvert%medierelateret%emne%kræver%derfor%en%undersøgelse%af% spørgsmål,%som%vokser%ud%af%alle%tre%opfattelser%af%medier. (Meyrowitz,1997:66). Meyrowitz ovennævnteartikelersombekendtfra1997,ogdainternetmedietpådaværende tidspunktikkevarsærligtaktuelt,forholdermeyrowitzsigikketildennemedieform.vifinder dogalligevelmediemetaforerneinteressanteiforholdtilatopfatteinternetmediet,da metaforernesfokuspunkterkanflyttesframedietilmedie iartiklenbenyttermeyrowitzselv blandtandretryktemedier,radiomedietogfjernsynsmedietieksempler(meyrowitz,1997: 61). Idefølgendeafsnitbeskrivesdetremediemetaforerikortetræk.Slutteligt,ibehandlingenaf hvermetafor,vilviopsummerendekortlægge,hvorledesdenspecifikkemedieopfattelsekan værenyttigiforholdtilatindskrænkeopfattelsenaffacebooksamtmedietsrelationtilandre medier. 20

3.3.1-Medier-er-kanaler- Kanalmetaforener,ifølgeMeyowitz,denlangtmestanvendteopfattelseafmedier.Indenfor denneforståelseopfattesmediersomenslags%kanal,derlevererindhold(meyrowitz,1997: 58).Kanalmetaforenerderforsærligtoptagetafbudskaber,hvilketMeyrowitzpåpeger,erdet første,vireagererpå,nårvibetragterethvertmedie(meyrowitz,1997:58). Detdominerendefokuspåindholdminimererbetydningenafmedierssæregnenatur,og indenfordenneopfattelseerdetmereellermindreunderordnethvilketmedie,somsender engivenbesked.ianalysesammenhængforeslårmeyrowitzetfokuspåblandtandet budskabetsindhold,indholdetsvirkninger,medieindholdetstroværdighed,forskellige publikummersfortolkningerafindholdsamthvilkesociale,politiske,økonomiske, organisatoriskeogideologiskeindflydelserpåudviklingenogopfattelsenafindhold (Meyrowitz,1997:58C59). Meyrowitznuancerer,atmedierCsomCkanalmetaforenundersøgerdeelementer,derrelativt ubesværligtkanflyttesigframedietilmedie,fravirkelighedensinteraktiontilmedie,ogfra medietilvirkelighedensinteraktion(meyrowitz,1997:58).herforståsdet,athvisvi eksempelvisgårglipafennyhedifjernsynet,kanvisedensammenyhedpåennetavisuden attillæggemedieformennogenbetydeligrolle.etandetscenariekanvære,atviendnuen gangglipperenudsendelseifjernsynet,forsåatbedeenvenellervenindefortælle hvadder skete,altsåindholdetafdengivnefjernsynsudsendelse(meyrowitz,1997:58c59).af elementer,meyrowitzmenerkanflyttesrundtmellemforskelligemedierogvirkelighedens interaktion,nævnerhanblandtandet: ideer;%temaer;%emner;%information;%værdier;%ideologier;%appeller;%omgivelser;% objekter;%figurer/roller;%handlinger/adfærd;%fortællinger,%genrer%(defineret%som% temaer%eller%emner);%( )%motivationer%for%producenter%af%indhold;% medieindustriens%strukturs%indflydelse%på%indhold;%økonomiske%og%politiske% indflydelser%på%indhold;%( ) %(Meyrowitz,%1997:%58).% Meyrowitzbeskriverendvidere,atforskere,derstudererindhold,blandtandetundersøger underliggendekulturelleværdisystemer,samthvordanmedieindholdformesafpolitiske, psykologiske,økonomiskeogorganisatoriskefaktorer(meyrowitz,1997:59). 21

IforholdtilFacebooksåudgøresenvæsentligmængdeafindholdetpåmedietaf statusopdateringer.ianalysenafstatusopdateringererdetoplagtatstudereindholdetogdets budskab,samtenmassefaktorerafforskelligslags,somharindflydelsepåproduktionenog opfattelsenafindholdet.deterdesudencentraltatkiggepådeelementer,derkanrykkesfra Facebookogtiletandetmedie.Iforholdtilvoresundersøgelseerkanalmetaforensopfattelse ogtilgangtilindholdformålstjenstligt,davifordetførsteønskeratgåidybdenmed,hvadder gørnetopcekic ogstøjbergsstatusopdateringerinteressante.fordetandetvilviundersøge, hvaddergør,atindholdetinetopdetostatusopdateringerkanflyttesfrafacebooktil eksempelvisekstrabladetsogpolitikensnetaviser. 3.3.2-Medier-er-sprog- Sprogmetaforenbliver,somnævntiindledningen,ikkeenligesådominerendeforståelsefor medieriforholdtildeøvrigeto,dadenneforståelseharetforetrukketfokuspådet, Meyrowitzkalder grammatiske%variabler (Meyrowitz,1997:60C61).Grammatiskevariabler kanoversættestilproduktionsvariabler,somersæregneforenbestemttypemediecafdenne grunderdenneforståelsesærligtformålstjenstligiforholdtilfilmstudier. Produktionsvariablertagersignaturligvisforskelligtudfraforskelligetyperafmedier,oget studieafeksempelvistryktemediervilleføretilenundersøgelseafbrugafkursiv/fed, tegnsætning,farver,papiretsstørrelsesformat,samspilmellemtekstoggrafikogsåvidere (Meyrowitz,1997:60C61). Grammatikanalytikereserpåmedietsplasticitet,oghvordandetforandrerpræsentationenog betydningenafindholdselementer(meyrowitz,1997:60).hermådergøresopmærksompå, atmeyrowitzpåpeger,atmansomforskerikkekunkanbetragtegrammatiskevariableruden ogsåatbeskæftigesigmedindholdietvistomfang(meyrowitz,1997:60). Sprogmetaforenkiggerianalysesammenhængmerenøjagtigtpå,hvilkegrammatiske variabler,derertilrådighedindenforetspecifiktmedie,samtpåhvilkevirkninger manipulationmedvariablerkanafføde.imodsætningtilkanalmetaforensomharen tilbøjelighedtilatkiggepåelementer,derkanflyttesframedietilmedieogtilvirkelighedens interaktion,sersprogmetaforenpådevariabler,derkunfungererindenforetbestemtmedie (Meyrowitz,1997:60). 22

Selvomsprogmetaforensforståelseformedierikkeregnesligesåvæsentligsomdeandreto, indeholderdennemetafordogfokuspunkterogspørgsmål,derervæsentligeiforholdtil blandtandetatforståhvilkegrammatiskevariabler,henholdsvisstøjbergogcekicharhafttil rådighedunderudarbejdelsenafdetostatusopdateringerpåfacebook.detvilaltsåvisesig væsentligtatfokuserepå,hvadmanipulationenafvariablerkanforårsageafforskellige virkningerpåoffentlighedensopfattelseafindholdetceksempelvisstøjbergsbrugaf spørgsmålstegnogcekic ukorrektetegnsætningogbrugafbillede. 3.3.3-Medier-er-miljøer- Miljømetaforensforståelseformedierfindesihøjeregradpåmakroniveau,endideøvrigeto, dametaforenfordreretfokus,derserudoverindholdogproduktionsvariabler.meyrowitz beskriverindledningsvistmiljømetaforenigenerellevendinger: Et%tredje%svar%på%spørgsmålet%>>Hvad%er%medier?<<%er,%at%hvert%medie%er%en%type% >>miljø<<%eller%>>omgivelser<<%eller%>>sammenhæng<<,%som%har%kendetegn%og% virkninger,%som%overskrider%variationer%i%indhold%og%manipulation%med% produktionsvariabler. (Meyrowitz,1997:63). ViderebeskriverMeyrowitz,atetsynonymtilmiljømetaforener medieanalyse,samtat forskere,dertrækkerpådenneforståelse,måundersøgederelativtfastetrækvedethvert medie(meyrowitz,1997:63).iandrevendingerbørforskereundersøge,hvaddergøret giventmedietiletsærprægetkommunikationsværktøj,samthvordandettemedieadskiller sigfraandremedierogpersonliginteraktion(meyrowitz,1997:63c64). Ianalysesammenhængerdetvæsentligtblandtandetatkiggepåmedierskendetegn,dergør etbestemtmediefysisk,psykologiskogsocialtforskelligtfraandremedier uanset indholdsmæssigeoggrammatiskevalg.etandetforeslåetfokuseratundersøgehvilkesociale, politiskeogøkonomisketræk,somfremmerbrugenafetspecifiktmediefremforandretyper medier(meyrowitz,1997:63).somnævntuddybermeyrowitzmangefokuspunktervedat stillespørgsmål,ogmangeafdissevirkerformålstjenstligeatovervejeisammenhængmed voresundersøgelse.herkanblandtandetciteresto: 23

R%Hvordan%ændrer%fremkomsten%af%nye%medieformer%sociale%roller%og%institutioner,% hvis%struktur%og%funktioner%på%en%eller%anden%måde%var%afhængig%af%hidtidigt% fremtrædne%mediers%kendetegn?% R%Hvorledes%ændrer%tilføjelsen%af%et%nyt%medie%til%de%allerede%eksisterende%medier%de% ældre%mediers%funktion%og%brug? (Meyrowitz,1997:63). Iundersøgelserafmediersmiljømæssigekendetegnerdetendviderecentraltatsepå kommunikationscoginformationsformen(meyrowitz,1997:64).herbørmansomforsker blandtandetundersøge,omkommunikationenerenvejs,tovejs,ellerflervejs,hastighedenaf indkodning,udbredelseogafkodningsamtgradenogkarakterenafmenneskelig manipulation(meyrowitz,1997:64). Iforholdtilvoresundersøgelsefungerermiljømetaforentilatlæggeetfrugtbartperspektiv på,hvordanmediebilledetsudvidelsemedetsocialtmediesomfacebookharfåetindflydelse påbådepolitikernesogjournalisternespraksissamtmagtforholdetmellemdeto.da Meyrowitzpåpeger,atstudierudelukkendeafindholdsmæssigeoggrammatiskevariabler implicitbehandlermiljømæssigekendetegn(meyrowitz,1997:64),findervidet formålstjenstligtatarbejdeefteretoverordnetfokusinspireretafmiljømetaforensforståelse formedier,hvilketligeledesafspejlesivoresproblemformulering. 3.4-Hvad-er-Faccebook?- StifterenafFacebookMarkElliotZuckerbergerfødtd.14.maji1984.Detsocialemedie Facebooktjentei2004detformålathjælpenyeHarvardCuniversitetsstuderendemedatlære hinandenbedreatkende.blotfåugerefterskabelsenaffacebook,havdemereendhalvdelen afdebachelorstuderenderegistreretsigsombrugerepådettemedie.dergikderforikke længefør,atfacebookhavdeudvidetsigtiluniversiternestanford,columbiaogyale,hvor Facebookopnåedesammepopularitet(Faktalink1). IdagerFacebookformangegenerationerblevetendelafnormalenistoredeleafverden.Her erdetnærmestatypiskikkeathaveenfacebookcprofil.iseptember2006stegantalletaf danskebrugerestærktpåfacebook,ogalleredeioktober2010havdehverandendanskeren 24

FacebookCprofil.Facebookermedsinemilliardbrugereverdensstørstesocialemedie (Faktalink1C2). PåetsocialtmediesomFacebookerdetbrugerne,deroptrædersomdedominerende aktører.brugerneerdermedskribenter,ogdeharendvidereubegrænsetmulighedforat skabeindholdviaord,billeder,lyde,videoerogsåvidere.detsærligeveddettemedieer netopdetdynamiskekommunikationsforum,somertilgængeligtforalleindividermed adgangtilcomputere,tablets,smartphones,somharinternetforbindelse. Medietgiverogsådemangebrugeremulighedenforatdeleindhold,skabeinteraktionerog opnåenmasseinformationer,ogfacebookerunderkonstantudvikling. Medietsesikkeblotsomenenvejskommunikationsplatform,dabrugernekaninteragere, kommentereogdeleindhold,somdeønsker.facebookernetopbyggetsåledesop,atden enkeltebrugeropfordrestilatagereaktivt. Brugerneoptræderofteunderegetnavn,ogdukansombruger,irealiteten,selvskabedin identitetudfraetprofilbillede,personligeoplysninger,statusopdateringerogdemange netværksgrupper,somdukanbliveendelaf.denprimærekommunikationpåfacebook tjenerdetformål,atdusombrugerskalfodredinesocialerelationercogsamtidigskabenye. Facebookermedtilateffektiviseremenneskersrelationer,idetvipåenomkostningsfrimåde kanholdekontaktmedandremennesker,somikkebefindersigindenforrækkevidde (Faktalink1). Imodsætningtilentraditionelhjemmesideerinteraktionendetcentraleelementpå Facebook.Derkaninteragerespåstatusopdateringer,billeder,linksogmegetmere. Udoverdemangepersonligeprofilereksistererderogsåofficiellesider,somtilegnes virksomheder,organisationer,kendtepersoner,politikereogmangeflere.disseofficielle siderkankommunikerebredtud,dadeoftestharadskilligefølgere.dissesideradskillersig fradepersonligesidervedatopnå likes istedetforvenner. 25

Idetteprojekttjenervidetformålatundersøge,hvordandetopolitikere,CekicogStøjberg, benytterogdesignerderesfacebookcside.deterderfordetopolitikeresofficiellesider,som vilværegenstandforvoresanalyse. Facebookstilleringenkravtilbrugernesintelligensellersåkaldtesprogligeformidling.Du kanfritformidlenyhedertilvenner,ellerdem,duønsker,skalvide,hvadduhardupåhjerte. DogadskillerFacebooksigudfraeksempelvisTwitter.PåFacebookkanduindskrænkedin profil,sådetkunerdevenner,dutillader,derkanfølgemedidinenyheder.påtwitter tilladerduderimodpotentieltheleverdenatfølgemedidinetweets.twitterfungerersomet åbenttalerør,ogdetteharmedført,atviserenmereprofessionelogformeltone.påfacebook ertonengenereltmereuformel,hvilketkanskyldes,atbrugerbasenikkeerhomogenpå sammemåde,somdetertilfældetfortwitter. PåFacebookkanduanmodeomatblivevennermedenpågældendeperson,hvordupå Twitterselvvælger,hvemduønskeratfølge.Herkrævesingengodkendelse,somderskal anmodesompåfacebook.twitterkanidennesammenhængsammenlignesmeddeofficielle siderpåfacebook,damansombrugerikkeskalgodkendes. Ettweetmåmaksimaltfylde140tegn,ogdetteerinklusivlinktilartiklerogbilleder.Detkan derforantages,atduskalværesprogligtskarp,hvisduønskerattrumfemedetbudskab. Slutteligt,sågiverFacebookmerepladstil,atbrugernekanudtrykkesig,ogdekanderved letterebringeenhistorieellernyhedmedmeresubstans. EfterathavebeskrevetFacebookCmedietskarakteristikaikortetræk,venderviperspektivet mod,hvordansærligtpolitikerekanbrugedettesocialemedietilatpositioneresigsom afsenderidet,meyrowitzbeskriversommiddle%region. 3.5-Inger-Støjberg-og-Özlem-Cekic -officielle-facebookqside- VifinderdetrelevantatanvendeHjarvardsbeskrivelseafmedieforskeren,JoshuaMeyrowitz revideretudgaveafervinggoffmansteoriomsocialfærden.hjarvardintroducererderes teorieriforlængelsemedmedialiseringen,somtidligereerblevetbeskrevetpåside17.vivil brugemeyrowitz teori,middleregion,tilatbeskrivevoresudvalgtepolitikersrolle,nårde 26

optræderonline.pådenmådekanvibegrebsliggørepolitikernesselvfremstillingogopnåen bedreforståelseafderessocialepositioneringpåfacebookcmediet. SociologenErvingGoffmanintroduceredeforførstegangfrontstageogbackstageCteorieni 1959.Denneteoriomhandlerdemåder,hvorivitilpasservoresopførseltilengivensituation, oghvordanvisocialtpositionererosiforholdtilhinanden.dogtagergoffmankunfati individersfysiskemødeogreferererheriblandttilteateranalogien.hvisvioversætter frontstageogbackstage,såfårdissebegreberdennebetydning;påscenenogbagkulissen,der ipraksiskaldesoffentligcogprivatsfæren.disserollererskarptadskiltemenpåsammetid tætforbundne.goffmanharethøjtprioriteretfokuspåsocialtrollespil.herforklarerhan, hvordanengivenpersonkanindtageenrolle,somentenbevægersigindenfordenoffentligec ellerprivatesfære.(hjarvard,2008:96)selvomgoffmansteoriomsocialtrollespiler anvendeligtiforholdtilatbeskrivepolitikernessocialefærdenpåfacebook,ønskerviat brugeenrevideretudgaveafteorien,nemligmeyrowitz udvidelsemedmiddleregion (Hjarvard,2008:96). MedieforskerenJoshuaMeyrowitzharmedsitværk NoSenseofPlace fra1986udvikletpå Goffmansovenståendeteori,hvorMeyrowitzinddragertvCmedietstilstedeværelsei hverdagen.dennenyeinddragelsemedførernyeformerforsocialadfærd,hvordetfindes nødvendigtatblandedenprivatecogoffentligekarakter.heroptræderfrontstagecog backstagerollernepåsammetid,såadfærdenbliverbådeformeloguformel.vifindernetop dettebegrebinteressant,davikanbeskrivetoppolitikernes,henholdsviscekic ogstøjbergs, officiellefacebookcsider,idetdegennemdissekanudvisebådeprivatesiderafdemselv, samtidigmedatdekanudtrykkesinepolitiskemærkesager(hjarvard,2008:96c98). 3.5.1-Politiker-Støjberg-eller-private-Inger?- DenpolitiskeordførerforVenstre,IngerStøjberg,ergenereltaktivpåsinFacebookprofil, hvorforvifinderhyppigeopdateringer.ikkealledisseopdateringerbevægersigindenforen politisksfære,hvorderrefererestilseriøsepolitiskediskuterbareemner.ofteflyderdenne nemligsammenmedprivatsfæren,hvorstøjbergfortællerompersonligehændelserellerblot ønskerbefolkningengodjul.nårdissetoelementerflydersammenbefinderhunsigimiddle region. 27

Den24.decemberposterStøjbergnedenståendebillede.Hervælgerhunatpositioneredet personlige,ogpolitikkenbliverskubbettilsideforenkortstund.middleregioncpositionen giverhéretindtrykafhendebådesompolitikerogsomprivatperson. Hunønskergodjultilalle.Samtidigkandetantages,atbilledetsandsynligvisertageti Støjbergsegethjem,hvorforprivatsfærenbliverforstærket.Detervigtigt,atStøjbergopnår tilslutningogforståelseframodtagerne.derforfortællerhundisse,atenstolttraditionsom julidengradogsåbliverpraktiseretihendesegethjem. Rigtig%glædelig%jul%til%jer%hver%og%én,skriverStøjbergtilbilledet.Støjbergønskerikkeat fremstå forvigtig tilatønskebefolkningenglædeligjul,ogdadennehøjtidansessomen vigtigtradition,derpraktiseresafdeflestedanskefamilier. Støjberggørendvidereigenbrugafdetpersonlige,nårhunfortællersinefølgere,athunikke altidbefindersigpåchristiansborg.påbilledetnedenfor,somerpostetden11.marts2014, fortællerærligtsinefølgereomsitfravær. 28