Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden: http://virklund.skoleporten.dk. Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Implementering af Virklund Skoles Digitaliseringsstrategi: Vores vision er, at der bliver en høj grad af teknologisk Vi har: Arbejdet målrettet på at sikre, at lærerne kan stole på, at IT virker og lokaler er Lærerne inddrager i høj og stadig stigende grad og tør basere deres undervisning på digitale læremidler
tidssvarende digitalisering ensartet udstyret inden for skolens Åbnet op for BYOD for Mange elever medbringer kerneopgaver i undervisnings alle elever egen pc eller tablet. I 8.- 9. og fritidsdelen samt de Prioriteret indkøb af faktisk alle administrative processer, der digitale læremidler knytter sig hertil. Således at fremfor bøger den øgende digitalisering Holdt pædagogiske Evalueringen af Pædagogiske understøtter naturlig læring dage med fokus på dage var usædvanlig positiv og samarbejde i forbindelse digital didaktik og og gav et yderligere boost med alle aktiviteter i praktisk inspiration folkeskolen, herved Prioriteret De diplomuddannede lærere medvirker digitaliseringen til diplomuddannelser i tør gå forrest og vise vejen at give den enkelte elev et mediepædagogik optimalt udbytte af Har oprettet Medie- Lærere og elever oplever det undervisningen. Patruljer i alle klasser som en hjælp Dyrket og dyrker net- På elev-, lærer- og værkssamarbejde via lederniveau hentes inspiration Microsoft lokalt, og energi i netværket nationalt og globalt Forberedt prototypen Prototypen er i gang med stor Digital Udskoling energi og positiv opbakning Satset på ipads i fra elever og forældre indskoling og SFO og Indskolingen summer af IT i prioriteret dette i både undervisnings- og indkøb fritidsdel Skabt mulighed for og Lærere og pædagoger deler animeret til viden og støtter hinanden. videndeling og Man holder ikke længere kollegial inspiration idéerne for sig selv. Skolen har arbejdet med: Dialogspindet Inklusion (rummelighed) Dialogspindet Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Disse tre spind er blevet gennemarbejdet i pædagogisk råd, i Skolebestyrelsen og i ledelsen. Endnu en gang kan vi konstatere, at den lokale dialog om egen praksis er mere interessant end det visuelle resultat. Vi har valgt alene at arbejde med de tre politisk anviste spind. Dialogspindene er knyttet fint til den gamle skolepolitiks fokuspunkter. Nu ser vi fremad. En ny Lærings- & Trivselspolitik er nu vores grundlag og en Folkeskolereform venter. Vi forestiller os, at det er sidste gang vi har arbejdet med spindene i denne kendte form. Fremtiden vil vise om dialogspindene tilpasses den nye politik og får ny mening? Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside: http://virklund.skoleporten.dk
. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Læringsmiljø & Inklusion I forlængelse af vores kompetenceløft med KRAP vil vi fortsat udvikle medarbejdernes kompetencer med henblik på at kunne skabe gode, inkluderende læringsmiljøer. Alle pædagogiske medarbejdere kommer på et tre dages kursus i Cooperative Learning i efteråret/foråret 0/ Vi har nået målet når: Elevplaner og samtaler om elever er baseret på en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang Cooperative Learnings strukturer og metoder er en del af alle team s organisering af læringsmiljøet Samtidig vil vi på det rent fysiske plan skabe bedre forhold Skabe bedre muligheder for holddannelse og variation ved etablering af foldedøre i størst muligt omfang. Tre lokaler skal forsynes med glaspartier mod gangen for at skabe transparens, så de er mere velegnede til selvstændigt arbejde i hold Når disse ændringer er skabt og bliver udnyttet At blive klar til folkeskolereformen.8.0 med Virklund Skoles model for fremtidens skole Skabe lokale dialogprocesser, der involverer medarbejderne mest muligt Sikre at de mange elementer af fremtidens skole, som vi allerede i forskellige projekter har realiseret, kommer med og får fylde i fremtiden Give plads til nytænkning, kreativitet og innovation Bevare fokus på det gode arbejdsmiljø Vi er i mål når: Vi i juni måned 0 ser tilbage på et konstruktivt forløb Der er udbredt tilfredshed med den måde, vi sammen har designet fremtidens skole Medarbejdere og ledelse ser frem til at komme i gang med det nye. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Folkeskolen står overfor historisk forandring. Folkeskolereformen og de nye muligheder for at arbejde med lærernes arbejdstid skaber hidtil usete muligheder for at komme ud af industrisamfundets skoles spændetrøjer. Der er mulighed for og grund til nytænkning i et omfang, vi aldrig før har haft. Hvis vi skal lykkes med nytænkning, nyskabelse og nybrud, er det vigtigt, at vi som fagprofessionelle gives rum til at skabe fremtidens skole og mulighed for konstant at bevare det fokus. Derfor er det afgørende, at der bliver mere tillid end kontrol. Det
er vigtigt, at vi kan koncentrere os om kerneydelsen og ikke skal bruge kræfterne på et nyt dokumentationstyranni. En anbefaling til Byrådet skal således være: hav tillid til de fagprofessionelle. Når ledelsen i skoleårets planlægning har lagt de rette ressourcer ud til de enkelte årgange, bør det være dokumentation nok for, at fag og elever får de ressourcer, de ifølge folkeskoleloven skal have. Herefter er det de fagprofessionelles ansvar indenfor det professionelle råderum at bruge ressourcerne rigtigt og optimalt i forhold til den enkelte elevs mulighed for at udfolde sit potentiale. Lad ikke et nyt timetælleri afløse det gamle. I et moderne, innovativt læringsrum kan tiden ikke gøres op, som vi gjorde i industrisamfundets skole! Alle politikere og borgere synes enige om, at skole og uddannelse er utrolig vigtig, hvis vore unge og landet skal kunne begå sig i den globale verden. Den anden anbefaling er: Lad denne erkendelse og enighed slå igennem i de vilkår, som man byder folkeskolen, så der kommer bedre balance mellem forventninger/krav og ressourcer. Forventningerne ER allerede høje. Lad ressourcerne følge.. Ressourcer Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 87 Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs. Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. IT-strategi: Se venligst afsnit Se Budget 0 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 8 lærere, børnehaveklasseledere, 9 pædagoger, pædagogmedhjælpere, 7 administrative medarbejdere og ledere og / ITmedarbejder. Vi bruger vore kursusmidler målrettet på de områder, hvor vi ser behovet. Vi har haft børnehaveklasselederne på et toårigt kursusforløb for at styrke den tidlige læseindlæring, vi har to lærere af sted på en fire- årig AKT-uddannelse, vi har haft tre af sted på diplommoduler i social inklusion og en på AKT, to har fået Mediepædagogisk diplomuddannelse for at styrke den digitale didaktik og pædagogik og vi sender nu yderligere to lærere af sted på Mediepædagogisk diplomuddannelse. Disse to er udset til efter uddannelsesåret at starte de to kommende førsteklasser, så den digitale didaktik udfoldes målrettet fra starten. Videre videreuddannes en lærer med linjefaget dansk, en tager diplommodul i neuropædagogik og
endnu en får praktikvejlederuddannelsen. Endelig er en lærer i gang med andet år på matematikvejlederuddannelsen og en anden er startet på læsevejlederuddannelsen, så vi får to læsevejledere. Fælles kurser har handlet først og fremmest om kompetenceløftet vedrørende Inklusion, hvor vi som skole er meget tilfredse med, at vi fik lov til at vælge en fælles grunduddannelse i KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik), da dette tankesæt og den tilgang til børn, der her tilbydes er det vi gerne vil leve op til, og det udfolder det kommunale MindSet i konkrete handlinger. I marts 0 afholdt vi en pædagogisk weekend for hele det pædagogiske personale og ledelsen. Her var emnet digital didaktik og brugen af ipads i undervisningen. Mere til glæde for det fælles skolevæsen har en lærer taget Ledertalent-forløbet og endnu en er lige startet. Konkluderende kan man konstatere, at vi har haft og har gang i historisk meget kompetenceudvikling af medarbejderne. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal, vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Virklund Skole ligger generelt med et tilfredsstillende læseresultat. Resultatet for både. årgang og. årgang 0/ viser; at vi på skolen har ca. 95 % af elever med resultaterne i kategorien A, B og C og kun 5-7 % af eleverne der ligger med et bekymrende resultat. Da skolen til stadighed ønsker at optimere elevernes læseudvikling og deraf følgende læsestandpunkt er følgende tiltag iværksat: Skolens læsepolitik blev vedtaget i skoleåret 0 og heraf følger retningslinjer for materiale valg, test og evaluering af læseresultaterne. I skoleåret 0/ indføres nye test for børnehaveklassen. Ledelsen afholder teamsamtaler med alle årganges lærerteams, hvor der er fokus på elevernes faglige og sociale udvikling. Børnehaveklasselederne har gennem to år deltaget i et særligt tilrettelagt kursus omkring den tidlige læseindlæring herunder børnestavning, hvilket nu giver resultater i forhold til elevernes kompetencer. Kommende dansklærer har timer i børnehaveklassen fra skoleårets start. Vi arbejder til stadighed på at skabe sammenhæng og kontinuitet i læseindlæringen. Således er der i tidligere skoleår investeret i nye og tidssvarende danskmaterialer til børnehaveklassen og. klasse. Disse investeringer har vi i fulgt op i år og har således
nu materialer til mellemtrinnet også. Materialer kombinerer traditionelle bogsystemer med det digitale medie. Der er på baggrund af sidste års udviklingsarbejde i børnehaveklassen omkring elevernes anvendelse af ipads i undervisningen i forhold til grundlæggende træning og understøttende færdigheder i forhold til læseudviklingen netop investeret i ipads til hver anden elev, således at der kan arbejdes systematisk og kontinuerligt med elevernes læring via digitale medier. Vi har en udvidet indskolingsmodel således, at der i udstrakt grad kan holddeles og målrettet arbejdes med elevernes motorik og sanseudvikling. Der anvendes støttende og kompenserende digitale læse-skrive programmer, således at disse er en integreret del af undervisningen. Vi søger at tilgodese elevernes forskellige læringsstile blandt andet gennem en systematisk og faglig brug af vores udeskole. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: http://www.uvm.dk/service/statistik/folkeskolen og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes her: http://virklund.skoleporten.dk/sp/file/f9f67d79-c-8d-87dc-8c7666ad 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0: http://virklund.skoleporten.dk/sp/file/ebad05f-b5b-f-986-f785807a6d Skolebestyrelsen tilslutter sig skolelederens anbefalinger.
Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.
Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler,7,8 Forventnings- /rolleafklaring,5 Elevsamtaler,7,5 Elevplaner,7,7 Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet
Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau,7,8 Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling,,7 Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning,5,9 Udvikling,5,6 ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Udvikling af elevers læseniveau Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen
Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand,9 AKT,7 Undervisningsmiljø,,9 Inklusion,,9 Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Inkluderende læringsmiljøer: De fysiske rammer kunne optimeres. Lærerne gør hvad der er muligt under de eksisterende. Integration af børn med anden etnisk baggrund: Skolen har ikke erfaringer på området og det er ikke aktuelt. Skulle det blive det, vil vi gøre det fornødne. Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab