Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov er foranderligt, hele tiden under påvirkning. Den globale udvikling, ny viden og nye typer af kandidater påvirker i sig selv kompetencebehovet på arbejdsmarkedet. For universitetsuddannelserne, der er karakteriseret ved deres forskningsbasering og dermed tætte tilknytning til forskningen, er relevansen af uddannelsen yderligere knyttet til den nyeste forskning. Forskningen kan således pege på behov for en ny uddannelse før dette anerkendes af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er nærmest pr. definition konservativt i sin efterspørgsel efter kvalifikationer. Dette afspejler sig blandt andet i, at dimittender fra nye uddannelser gennemgående bruger længere tid på at få fodfæste på arbejdsmarkedet end for dimittender fra etablerede uddannelser, fordi det tager tid før arbejdsgiverne bliver bevidste om hvad disse nye typer kandidater kan bidrage med. Dette billede understøttes også af erfaringen fra Akademikerkampagnen 1. Mange små og mellemstore virksomheder har ikke erkendt at have behov for akademisk arbejdskraft. De virksomheder, der lod sig overtale til at forsøge med denne nye type arbejdskraft oplevede et kompetenceløft, og ønskede efterfølgende, for en overvejende dels vedkommende, at fastansætte akademikeren. Dette taler for at betragte relevans som et dynamisk begreb. Fremtidspanelet har bedt om, at det skriftlige oplæg forholder sig til hvilke kompetencer fremtidens videnmedarbejder skal besidde. Dette er naturligvis et centralt spørgsmål, hvis man accepterer, at der kan etableres en arketype på fremtidens videnmedarbejder. Men hvis man i stedet anlægger en mere mangfoldig tilgang til en vurdering af fremtidens kompetencebehov, som en pulje af kompetencer, er det nok endnu vigtigere at få adresseret spørgsmålet, hvorledes vi sikrer, at fremtidens behov for videnmedarbejdere, højtuddannet arbejdskraft eller talenter, om man vil, bedst tilgodeses? Dette spørgsmål vil blive behandlet i det følgende. Udfordringer Uddannelsessystemet, og i særdeleshed universiteterne, udgør krumtappen i samfundets talentudvikling. Men med globaliseringen, vokser erkendelsen af, at talenter også udvikles uden for landets grænser og at internationale kompetencer til stadighed får mere afgørende betydning for danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Udenlandske talenter kan nemlig bidrage med andre perspekti- 1 Fælles projekt mellem Beskæftigelsesministeriet, Videnskabsministeriet og AC i årene 2003 2007, der har haft til formål at give små og mellemstore virksomheder et kompetenceløft ved at ansætte nyuddannede kandidater fra universiteterne.
ver, anderledes ideer og forskellige erfaringer i forhold til deres danske kollegaer. Dermed er internationale kompetencer ikke kun at betragte som alternativ til nationale kompetencer, men udgør deres egen vigtige andel i en samlet pulje af kompetencer. Udfordringen bliver således på den ene side at udvikle talenter på de danske universiteter, men også at tiltrække udenlandske talenter i form af dygtige udenlandske studerende. Denne erkendelse er vi ikke alene om at være nået frem til i Danmark. Den globale kamp om talenterne er allerede i fuld gang. Tiltrækning af udenlandske studerende og højtuddannet arbejdskraft er samfundsmæssigt for vigtigt et område alene at overlade til uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Udfordringen bliver derfor også at få etableret en sammenhængende talentpolitik, med koordination mellem de relevante ministerier og aktører. Der er behov for at koble uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken sammen. Dette kræver, at regeringen sætter sig foran en nationalt forankret internationaliseringsindsats i forhold til at tiltrække udenlandske studerende og højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Det politiske / administrative system og institutioner skal i højere grad spille sammen og skabe synergi gennem en koordineret indsats og ikke mindst sikre de nødvendige investeringer til strategiens realisering. Visioner Fremtidens pulje af kompetence skal understøttes af en talentpolitik, der bygger på en tæt kobling mellem uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. De danske universiteter skal profileres som attraktive udbydere af forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau samtidig med at Danmark profileres som et attraktivt karriereland. En talentpolitik har to overordnede hensyn. De danske universiteter befinder sig i stigende grad i en international konkurrencesituation med udenlandske universiteter om de dygtigste studerende, forskere og undervisere. Et vilkår der er mere reel end nogensinde. Universitetspolitikken skal derfor sikre, at vores universiteter også fremover kan deltage i det globale videnkapløb til gavn for det danske samfunds fortsatte konkurrenceevne. Uddannelsespolitikken skal samtidig tage højde for, at universiteternes kandidater, udenlandske som nationale, fortsat udgør den vigtigste videnkanal for universiteternes forskning til dansk erhvervsliv og samfund i det hele taget. Uddannelsespolitik skal derfor også sikre de brede universitetsuddannelsers kvalitet og relevans i en tæt kobling mellem forskning og uddannelse. Visionen opererer inden for to spor, med følgende underliggende indsatsområder: 1. Tiltrækning af udenlandske talenter til det danske arbejdsmarked Arbejdskraftstipendier til dygtige udenlandske studerende Uddannelsesstipendier til dygtige udenlandske studerende 2. Danske universiteters bidrag til samfundets talentudvikling Eliteforløb for særlig dygtige studerende Sikring af et højt uddannelsesniveau 2/5
Spor 1: Tiltrækning af udenlandske talenter til det danske arbejdsmarked Arbejdskraftstipendier til dygtige udenlandske studerende Universiteterne skal bruges langt mere offensivt i rekrutteringen af udenlandske talenter til det danske arbejdsmarked. Ved at give udenlandske studerende deres uddannelse i Danmark får dansk erhvervsliv adgang til en unik højtuddannet arbejdskraft, der samtidig kan være kulturel brobygger til eksportmarkederne. Sideløbende med uddannelsesstipendierne til dygtige udenlandske studerende, skal der gøres en særlig indsats i forhold til at sikre udenlandske talenter til udvalgte dele af det danske arbejdsmarked. Til det formål skal der oprettes en ny arbejdskraftstipendieordning, der målrettes de akademiske uddannelser, der oplever særlig arbejdskraft-mangel. Stipendierne uddeles af universiteterne og gives til dygtige udenlandske studerende. Efter afsluttet kandidatuddannelse skal dimittenden forpligte sig til at arbejde i Danmark i for eksempel to efterfølgende år. Såfremt den udenlandske dimittend ikke ønsker at blive og arbejde i Danmark i to år, er stipendiet at betragte som et studielån, der tilbagebetales til den danske stat. Uddannelsesstipendier til dygtige udenlandske studerende Vores universiteter skal gives ordentlige vilkår i forhold til at kunne understøtte samfundets behov for internationale kompetencer. Der er behov for en anderledes investeringsvillighed fra statens side med hensyn til at skabe de nødvendige rammer for at opbygge internationale studiemiljøer med dygtige udenlandske studerende. Tiltrækning af dygtige udenlandske studerende har en selvforstærkende effekt, fordi dygtige studerende tiltrækker dygtige undervisere og forskere. Uddannelsesstipendier er et væsentligt instrument til at tiltrække dygtige udenlandske studerende til danske universiteter. Det er positivt, at stipendierne bliver gjort fleksible, således at universitetet kan vælge at dele stipendiet mellem flere studerende og på den måde få mere konkurrencedygtige priser på uddannelserne i konkurrencen med udenlandske universiteter. Men der er behov for et helt anderledes volumen i stipendierne, således at instrumentet kan bruges fuldt ud til gavn for uddannelsernes internationale kvalitet. Derfor skal der afsættes midler til en 10- dobling af det nuværende stipendieantal, således at stipendierne kan få den kvalitetseffekt for universitetsuddannelserne som er ønskelig. Spor 2: Danske universiteters bidrag til samfundets talentudvikling Eliteforløb for særlig dygtige studerende For at bevare vores internationale konkurrenceevne, må vi til stadighed være parat til at optimere rammerne for universitetsuddannelserne i forhold til den globale udfordring. Historisk set har vores universiteter bevæget sig fra at være eliteuniversiteter for de få til masseuniversiteter for de mange. Den udvikling har været rigtig og nødvendig. Men med globaliserings stigende konkurrence om de dygtigste hoveder, er der behov for justeringer. Målsætningen om, at flere skal have en videregående uddannelse er fortsat rigtig og vigtig, men den er ikke længere tilstrækkelig. Vi skal fastholde kvaliteten i bredden, samtidig med, at vi også skal gøre noget særligt for eliten, hvis vi skal ruste os til globaliseringens udfordringer. I dag har universiteterne ikke mulighed for at tilbyde noget ekstra til de særlig dygtige studerendes. Derved får vi ikke udnyttet den fulde talentmasse som de studerende repræsenterer. Der skal derfor gives plads til, at universiteterne kan give særlig dygtige studerendes mulighed for faglige udfordringer, der går ud over den almindelige studieordning, ved at give mulighed for at erstatte fagelementer fra 3/5
den ordinære uddannelse med særligt krævende og udfordrende moduler. Man kan kalde det differentieret undervisning i en universitær kontekst, der udfordrer og udnytter de studerendes forskellige potentialer fuldt ud. Sikring af et højt uddannelsesniveau De danske universiteter er unikke institutioner, hvor forskning og uddannelse er samlet både institutionelt og i de videnskabeligt ansattes opgaveportefølje. Denne konstruktion muliggør en tæt sammenhæng mellem forsknings- og uddannelsesaktiviteten, ideelt set til gavn for såvel forskningen som uddannelserne. Rettes blikket ud på den internationale universitetsverden, erfarer man, at et universitet som institutionstype er knap så entydigt et begreb. I de angelsaksiske lande operer man med begrebet forsknings-universitet for at understrege, at institutionen har to kerneopgaver, forskning og uddannelse. Et universitet er i udlandet ikke nødvendigvis en institution, der både bedriver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse, men kan godt være en ren uddannelsesinstitution. Det er en styrke og en konkurrencefordel, at vores arbejdskraft er bedre uddannet på universitetsniveau end i mange andre lande. I de seneste år har Danmark placeret sig i toppen af World Economic Forums liste over verdens mest konkurrencedygtige nationer. En væsentlig grund hertil, er netop, at vi har en veluddannet befolkning, der gør os i stand til at konkurrere internationalt på viden og kompetencer. Danmark har som led i den europæiske Bologna proces, indført den 3årige bachelorgrad efterfulgt af en 2årig kandidatgrad. Formålet med en fælles studiestruktur er at gøre det nemmere for danske og andre europæiske studerende at tage studeophold på tværs af de europæiske landegrænser samt at markedsføre Europa som et samlet uddannelsesområde over for tredje verdens studerende. 3+2-strukturen ændrer ikke ved, at universitetsuddannelsen som altovervejende hovedregel er et 5årigt forskningsbaseret studieforløb, der afsluttes på kandidatniveau. Netop dette giver Danmark et forspring i forhold til udlandet. Dilemmaer I forhold til målet om at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende er der et dilemma i, at de udenlandske studerende åbenlyst vil være bærere af en efterspørgselskultur, hvor forholdet mellem kvalitet og pris nøje vejes op mod hinanden i den uddannelsessøgendes beslutningsproces. En beslutningsproces, hvor de danske universiteter vil blive genstand for en sammenligning med andre udenlandske universiteters uddannelsestilbud. Institutionerne vil derfor i langt højere grad skulle forholde sig til studerende, der ganske berettiget forventer en kvalitet, der modsvarer betalingselementet. Det være sig i form af krav til undervisningen, studiemiljøet, herunder de fysiske rammer og de medstuderendes niveau samt uddannelsens relevans i forhold til beskæftigelsesmuligheder. Det kan føre til overvejelser om, hvorvidt de udenlandske studerende skal tilgodeses i særlig grad og i realiteten have bedre forhold og muligheder end de danske studerende. Et væsentligt formål med at tiltrække dygtige udenlandske studerende er imidlertid, at de i kraft af det internationale element tilfører de danske uddannelser et nødvendigt kvalitetsløft. Forudsætningen herfor er, at de udenlandske studerende integreres med de danske studerende både i den konkrete undervisningssituation og i studiemiljøet i øvrigt. Udfordring består dermed i at sikre, at uddannelserne på de danske universiteter generelt har et tilstrækkeligt højt niveau til, at det er attraktivt 4/5
for udenlandske studerende at vælge et dansk uddannelsestilbud. Talenterne skal plejes, hvis man vil fastholde de dygtigste studerende i det danske uddannelsessystem. Men når man styrker eliten, rejser der sig automatisk et dilemma med hensyn til, hvordan man undgår, at det sker på bekostning af de ordinære studerende. Der er en udfordring i at sikre, at der ikke går ressourcer fra bredden til eliten. Det er først og fremmest et spørgsmål om, at den fornødne finansiering er til stede. Samtidig må man også forholde sig til andre aspekter, som f.eks. konsekvenserne af, at de dygtigste og mest engagerede undervisere fremover vil bruge en større del af deres tid på at tilrettelægge eliteforløb og på at undervise og vejlede den mindre gruppe af elitestuderende. Når eliteforløbene tilrettelægges, er det afgørende, at det sker på en sådan måde, at det får en afsmittende virkning på de ordinære universitetsuddannelser. Det forudsætter, at der er et samspil mellem de elitestuderende og de øvrige studerende. Målet må være på en og samme tid at fastholde og udfordre talenterne og samtidig tilføre de ordinære uddannelser et generelt kvalitetsløft. Forskningsbaseringen er afgørende for de danske universitetsuddannelsers høje niveau. De forskningsbaserede uddannelse er kendetegnet ved, at uddannelserne er udviklet af aktive forskere, og at de studerende undervises af aktive forskere. Derigennem bliver uddannelsernes faglige indhold kontinuerligt opdateret med den nyeste viden på området. Samtidig sikrer forskningsbaseringen, at de studerende udover at tilegne sig indsigt også bliver i stand til selv at producere systematisk ny viden. Der er imidlertid et dilemma i, at dygtige forskere ikke nødvendigvis også er dygtige undervisere. Hvis de danske universitetsuddannelser og de danske kandidater skal stå stærkt i den internationale konkurrence, er der behov for et større fokus på kvaliteten af undervisningen. For at fastholde de danske universitetsuddannelsers høje niveau, er det nødvendigt at værne om forskningsbaseringen, men der er samtidig en udfordring i at styrke det universitetspædagogiske arbejde på universiteterne. Det indebærer blandt andet mere pædagogiske (efter)uddannelse af underviserne, og at der bliver udviklet og implementeret incitamentsstrukturer, der understøtter det universitetspædagogiske aspekt og dermed bidrager til, at undervisningen opnår samme status som forskningen. 5/5