KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

STAVTRUP

INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Stavtrup dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Skanderborgvej. Stavtrup dagtilbud består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 6 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 96 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 190 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 3 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 10 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Stavtrup dagtilbud Højvangsvej 1 A Tlf.: 29204447 Dagtilbudsleder: Annemarie Dahlgaard E-mail: anda@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Præsentation af Stavtrup Dagtilbud. Stavtrup Dagtilbud er beliggende tæt på Århus, i et afgrænset lokalområde med ressourcestærke forældre og børn. Familierne bor i villaer, andelsboliger og lejeboliger. I Stavtrup er der 2 skoler. Århus Friskole der er privat, og Højvangskolen der er en kommuneskole. Det er fortrinsvis Højvangskolen vi sender vores børn videre til, og der er etableret et godt samarbejde omkring overgangen fra daginstitution til skole. I Stavtrup er der ansat en distriktsmedarbejder der fungere som bindeled mellem dagtilbuddet og skolen. Dette samarbejde er med til at sikre barnet en så god start i skolelivet som muligt. Stavtrup Dagtilbud er beliggende i naturskønne omgivelser nær skov og Brabrand søen/stien, hvilket betyder, at der mange gode muligheder for at komme ud i naturen. Stavtrup dagtilbud består af 7 afdelinger. 6 institutionsafdelinger og 1 dagplejeafdeling, som tilsammen passer godt 300 børn i alderen 0-6 år. Visionen er at udvikle: 1) glade og sunde børn med et højtselvværd. 2) personligt robuste, livsduelige og kreative børn. 3) børn der er rustet til at møde fremtidens udfordringer. Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Stavtrup Dagtilbud er værdierne: Respekt - Troværdighed - Engagement - Omsorg - Udvikling - Medansvar. Disse værdier er retningsgivende for det daglige pædagogiskearbejde, og er fastlagt af bestyrelsen, forældrerådene samt personalet. Vi ser barndommen som en værdi i sig selv og vægter legen og relationen højt. Vi planlægger aktiviteter der kan inspirerer og udvikle børnene med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Vores motto er: Hver dag skal være en god dag for alle! 4 KVALITETSRAPPORT

SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Modtagelse af nye børn og deres familier. 2. Forældresamarbejdet - med fokus på kommunikationen. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Vi har arbejdet med modtagelse af nye børn på forskellige niveauer. Vi har lavet et nyt og forbedret materiale der bliver sendt til nye forældre. Vi har arbejdet med modtagelse af nye børn på personalemøderne, i forældrerådene og bestyrelsen. På møderne har der været fokus på at få nye forældre til at føle sig velkommen selv i en travl hverdag. 2. Vi har haft fokus på vigtigheden af der kommer nyhedsbreve ud i alle institutionsafdelinger. Og der er blevet arbejdet på at gøre familieintra bedre (det arbejder vi stadig på) Ligeledes har forældrerådenen været involveret, så de har kunnet give forældre perspektivet på den gode kommunikation RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 1. Vi oplever forældrene er rigtig glade for den velkomstmappe de får tilsendt, der er mange informationer som kan tages frem igen hvis der opstår spørgsmål. Personalet er rigtig gode til at tage imode nye børn og der bliver hele tiden fokuseret på hvordan vi kan skabe tillid og tryghed for forældrene, så de trygge kan gå på arbejde. 2. I de afdelinger hvor der ikke tidligere kom nyhedsbreve ud fast, har forældrene udtrykt begejstring for tiltaget. Vi kan ikke måle vores succes på familieintra endnu, da det stadig er meget nyt at flere afdelinger har åbnet for familieintra. Afdelingerne har i forældrerådene arbejdet med at gøre den kommunikation der foregår via opslag bedre og der er flere steder opsat skærme der viser billeder fra dagens aktiviteter, dette til stor glæde for forældrene, men i høj også for børnene. 5 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... I Stavtrup Dagtilbud er vores mål for forældresamarbejdet, at sætte fokus på det fælles ansvar for børnenes trivsel og udvikling. Vi forventer, at vi sammen tager vare på det enkelte barn og også for gruppen som helhed. Vi lægger vægt på, at vi gensidigt informere hinanden i hverdagen om ting der har betydning for børnenes trivsel. Vi afholder opstartssamtaler og Staus og Udvilklings Samtaler (SUS), her udover bliver der afholdt forældresamtaler efter behov. For at alle kan få en tilknytning, vil vi sammen etablere legegrupper og spissammen aftener, så både børn og forældrene får kendskab til en bredere kontaktflade. Børnene skiftes til at tage på besøg hos hinanden og derved få en større relationsflade. Forældrene laver mad i institutionen og mødes til fællesspisning. Som resultat ser vi, at... I dagtilbuddet har vi en forældregruppe der rigtig gerne vil være aktive i, at vi i fællesskab skaber den bedste dag for børnene. Forældrene arrangere flere arrangementer og er de ansvarlige i afvikling af arrangementerne, det er resultatet af et åbent og anerkendende forældresamarbejde. Fx. legegrupper og spissammen aftener: Vi ser børnene, får øje på kvaliteter hos børn, som de ellers ikke ville opsøge, de får øje på nye mulige venskaber. Forældrene får mulighed for for at lære hinanden at kende og kan også få mulighed for at tale om hvordan deres børn trives, i en uformel ramme. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på begge initiativer. 6 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: 2009 2011 Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 70,0% 72,3% 75,5% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...:...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 49,8% 55,3% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 83,0% 84,7% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 86,1% 82,0% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Al læring sker i aktiviteter, i bevægelse og i sociale sammenhænge. gennem handling sker der erkendelses og erfaringsprocesser for barnet og det medfører læring. Barnet er aktiv i sin læring. Den måde børnene bl.a. lærer gennem legen og legen får en central rolle. det vil sige, at der skal være plads, tid og et inspirerende miljø for at legen blomstre. Den voksne har ansvar for at der skabes rammer som motiverer og inspirer barnet, og at det kontinuerligt udfordres med afsæt i NUZO. Her har den voksne særlig fokus på at skabe rum og rammer med gentagelser og tid til at øve sig Som resultat ser vi, at... I ser vi børnene øve sig i og blive dygtige til at deltage og færdes i socialesammenhænge. Børnene bliver gode til at lytte, vente på tur, tage hånd om hinanden og sige til og fra. Med fokus på læringsstile, gentagelse og tid oplever vi at endnu flere børn bliver inkluderet og kan tage del i differentierede fællesskaber og aktiviteter. Vi skal hele tiden holde fokus på den læring der er i hverdagens små og store aktiviteter, at lære at tage hjemmesko på, dække bord, ect. er den læring vuggestue-, dagpleje- og børnehavebørn særligt skal udfordres på i deres daginstitutions- og dagplejeliv. 9 KVALITETSRAPPORT

Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Børnene skal lære at udfolde sig som selvstændige og alsidige mennesker, der selv kan tage initiat Vi giver barnet plads og rum til at udvikle sig i sit eget tempo. Vi møder børnene med tillid og opmærksomhed, også når deres løsninger er anderledes end vores. Vi stiller krav efter barnets nærmeste udviklingszone. Vi støtter og anerkender barnet, når det har klaret en ny udfordring. Vi ser barnet og siger goddag til barnet, når det møder om morgenen. Personalet vedkender sig opgaven som medopdrager. 2. at børnene kan tage vare på egen personlig integritet Vi skaber en hverdag der er genkendelig, giver børnene mulighed for at blive sikre i hverdagens rutiner og vaner, og skaber mulighed for at børnene kan udforske resten af huset i det tempo barnet kan håndtere. Børnene bliver opfordret til og får mulighed for at klare det de kan magte, selv om det tager tid. Børnene tager del i praktiske opgaver i løbet af dagen. 3. at børnene er psykiske robuste. Børnene bliver opfordret til og får mulighed for at klare det, de kan magte, selv om det tager tid. Vi hjælper børnene med at aflæse hinandens kropssprog, tage hensyn og tage del i hinandens glæder og sorger. Give plads og acceptere at andre er forskellige. Børnene skal f.eks. lære at vente på tur og lytte til hinanden. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : 2009 2011 Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 63,0% 67,7% 73,2% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 77,0% 79,2% 82,0% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. 11 KVALITETSRAPPORT De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. Børnene skal lære at kommunikere både verbalt og nonverbalt. Vi benævner alt hvad vi foretager os - alt efter hvilket barn det handler om. Vi lærer børnene værktøjer til at aflæse signaler. Her har vi succes med at alle skal kunne se forskel på glad, ked af det, vred, trist, vi arbejder både med billeder og med at aflæse hinandens ansigtsudtryk eller kropsholdning. Vi skaber en god sprogkultur, hvor børnene bliver gode til at mestre en samtale og bliver gode til at lytte til hinanden. Vi skaber et miljø der støtter børnene i at udvikle nysgerrighed for tal, bogstaver og symboler. 2. Børnene skal udvikle et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd. Vi har succes med at tale om det der foregår. Fx hvis vi sidder og spiser fisk, så taler vi om hvilken slags fisk det er. Når børnene skal have tøj på, så benævner vi hvad tøjet hedder og hvilken kropsdel det skal på, og snakker om at vi skal have forskelligt tøj på alt efter årstiden. Dialogisklæsning bruges også med succes. Ligesom vi aktivt bruger begrebene i leg med børnene. (fx. foran, bagved) 3. Børnene skal lære at være aktivt deltagende i fællesskabet. Vi har succes med at lære børnene at invitere til en leg og også det er ok at sige nej tak. Vi er også meget bevidste om at sproget gør noget ved os og at sproget skaber virkeligheden. Så vi gør meget ud af at tale pænt til hinanden. Vi er indimellem udfordret at sprogbruget og arbejder derfor kontinuerligt med dette i samarbejde med forældrene. Vi holder samlinger sammen med børnene, her øver børnene at fortælle om oplevelser, vente på tur og deltage i samtaler fx. om hvad det er at være en god ven.

Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 9 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 81 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 12 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 93.9% 92.8% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 65.6% 30.3% 13 KVALITETSRAPPORT

KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er... 1. at børnene skal have mulighed for at være kreativ og skabende. Vi giver barnet mulighed for at opleve forskellige udtryksformer og genrer. F.eks. rolle-, regellege, teater, musik, kunst, synge, danse, rim, remser, gåder, vitser, høre/fortælle eventyr og historier Vi tilbyder aktiviteter, materialer og redskaber, der kan give oplevelser og bidrage til børnenes skabende aktiviter. 2. at børnene oplever kultur i form af fx traditioner. Vi fejrer højtider og holder fast i traditioner. F.eks. markedsdag i Stavtrup, jul og fastelavn. Vi giver barnet en oplevelse af at være en del af et kulturelt fællesskab. 3. at børnene oplever egen og andres kreative udfoldelser Vi arrangerer besøg på forskellige museer ( mest for de større børn) f.eks. Aros og Naturhistorisk museum, og ture til biblioteket, hvor der er mulighed for at læse i bøger, se film, arbejde ved computeren. Vi arbejder med I pads, til spil, kreative processer og til at opsøge ny viden med. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : 2009 2011 Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 74,0% 83,8% 82,9% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. fokus på energi i børnehøjde Hele har i arbejdet med energi som særligt indsatsområde. Vi samarbejdede med Birthe Buhl og lånte energi kasserne der er fyldt med gode ideer, både til aktiviteter, lege og bøger der er gode at læse. Vi havde stor succes med at lave forsøg med vinden ved bl.a. at lave små vindmøller, flyve med poser. Desuden snakke og tegne og synge og læse om sol energi, den energi vi selv bruger når vi bevæger os ect. 2. at få fokus på affald Ved at sanse og undersøge hvordan naturen fungerer og lever sit eget liv, tilegner børnene sig en viden og forståelse for naturen, dyr og planter, som er hensigtsmæssig i forhold til at udvikling af ansvarlighed for naturen. Vi har haft stor succes med at have en skraldebil på besøg. Desuden er der blevet samlet skrald, snakket om at skrald skal i skraldespanden. Der er blevet lavet kunst af det skrald der er blevet fundet. Der er lavet forsøg med hvor lang tid det tager før forskelligt skrald rådner. 3. at få fokus på hvordan vi bruger energi Der har været succes med at inddrage børnene i måling af fx hvor meget strøm vi bruger, om vi husker at slukke lyset, lukke for vandet, lukke døren så varmen ik Vi har haft fokus på den energi vi har i os selv, til at kune lege, bevæge os ect. vi har snakket om at vi skal have sund mad og søvn for at have energi. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på I Stavtrup Dagtilbud har vi særlig fokus på kosten. Vi har bl.a. en kostpolitik der anbefaler 0 sukker til de mindste og minimum sukker til de ældste børn. Forældrene har også valgt at have køkkenledere ansat i alle institutionsafdelinger (Pt. ikke i Vestermarken, der bor i midlertidige lokaler) så der bliver serveret et sundt og nærende frokostmåltid for børnene hver dag. Trivsel og sundhed handler også om venskaber og kropslighed, vi har derfor særlig fokus på en pædagogik der appelere til bevægelse med afsæt i at styrke barnets grundmotorik. Vi bruger også massage og mindfullness i flere afdelinger. Vi arbejder med et motto der hedder: Hver dag skal være en god dag for alle. Som resultat ser vi, at... Vi ser børn med bevidsthed om hvad der er sundt og usundt. Børnene spiser meget varieret og får stor kendskab til forskellige typer af råvarer. Børnene oplever der bliver lavet mad, de både dufter, ser bliver nysgerrige og smager. Vores særlige fokus på motorikken giver børnene større glæde ved at bevæge sig, da der er stor fantasi blandt personalet til at lave mange sjove lege og nye måder at få øvet sig i det motoriske på, så alle kan være med.ved fokus på barnets grundmotorik oplever vi børnene bliver styrket i at indgå i differentierede fællesskaber. Børnenes evne til at udvise empati bliver styrket. Vi gør meget ud af at alle skal have mindst en ven. det at have en god kammerat, eller helst flere, øger trivslen væsentlig og er hele tiden et særligt fokus område i vores pædagogiske arbejde. Arbejdet med massage, sansemotorik og mindfullness oplever vi også er med til at mindske drilleri og mobning. 16 KVALITETSRAPPORT

BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At styrke børnenes grundmotorik Gennem leg og udfordrende aktiviteter afprøve børnene sin kunnen i forhold til bevægelse. Børnene undersøger, eksperimenter og øver sig på forskellige bevægelser.børnene skal føle sig værdifulde, opleve selvværd og kunne mestre sin krop. Det styrker barnets sundhed og velvære at bruge kroppen, og det giver større energi og bedre koncentration. Vi bruger forskellige lege, massage og inspirerende voksne, der udfordre børnenes motorik. Vi har uddannet 3 motorikvejledere i. 2. At børnene er selvhjulpen i hverdagen Vi giver børnene tid og plads til egne bevægelses eksperimenter. Vi opfordrer, støtter og guider børnene i, og giver børnene mulighed for selv at klare udfordringer, også selvom det tager tid.vi benævner barnets initiativer, handlinger og bevægelser, du kravlede op, foden skal ned i støvlen, du sidder ved siden ad, det smager surt, dufter dejligt osv.vi opfordrer barnet til selv at kravle op og ned af pusleborde, krybber o.l., ligesom vi støtter børnene i selv at klarer på og af klædning alt efter barnets udvikling. 3. At børnene er kropsbevidste Vi arbejder med kroppen som tema. Vi læser bøger, tegner os selv, synger sange om kroppen og eksperimentere med hvad vi kan med kroppen fx. ved gymnastik, dans, fodbold, løbeture, massage. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 2,6% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 2,9% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: 2009 2011 Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 91,3% 95,4% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Den anerkendende indgangsvinkel til vores arbejde som pædagoger, medhjælpere og dagplejere skaber en rummelig kultur, hvor det er vores pligt at fremhæve alle personers ressourcer. Vi arbejder bevidst på at lære børnene, at vente på hinanden, vente på tur, lytte til hinanden, fortælle for hinanden, disse elementer arbejder vi med i alle dagens aktiviteter. Nogle af de metoder vi bruger er bl.a. Trin for trin. Vi arbejder med inklusion i.f.m. Fællesskab for alle i. Der er kommet større fokus på hvordan vi inkludere alle børn i dagtilbuddet. Personalet har bl.a. haft et fælles personalemøde omkring dette emne. Som resultat ser vi, at... Langt de fleste børn bliver rigtig gode til at være rummelige og inkluderende. Vi oplever at selv vuggestue- og dagplejebørn er rigtig gode til at være en god kammerat, være med til at lytte til hinanden i samlingen, synge sange sammen, vente på tur ect. Langt de fleste børnehavebørn bliver gode til at forstå hinandens følelser og tage hensyn til hinandens forskellighed. 20 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At børnene kan etablere og fastholde venskaber Vi skaber gode og udfordrende læringsrum, med plads til den gode leg. Vi respekterer legen og giver barnet fred og ro til fordybelse og udforskning i legen. Vi skaber legegrupper med fokus på både bedste venner og på at skabe nye relationer. Vi laver fælles arrangementer for at styrke fællesskabet i afdelingen. Men også samling med gruppen(stuen, teamet, spisegruppen) hvor der kan skabes fællesskab gennem sang, historielæsning ect. 2. At børnene kan indgå i samspil med andre Vi holder samling med børnene, så børnene får mulighed for at øve sig i at kommunikere med andre og børnene skal opleve fællesskabet som noget rart og givende. Vi skaber rammen for at børnene får mulighed for, fortælling, sjove historier, vittigheder, at fortælle om ferien ect. 3. At børnene kan handle i sociale fælleskaber Vi skaber en tryg atmosfære og nogle genkendelige leveregler om hvordan vi omgås hinanden. Personalet er synlige og gode rollemodeller for børnene ved, at vise hvordan vi taler til hinanden, løser konflikter, ikke acceptere drillerier og mobning. Gennem leg øver vi børnene i at søge fælles løsninger og kompromisser. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 77,3% 80,1% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed). 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 84,0% 86,3% 88,8% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 70,4% 74,3% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: 2009 2011 Kommunen...indsats for at begrænse mobning 71,0% 71,9% 74,1% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

SBESTYRELSENS UDTALELSE Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Kvalitetsundersøgelsens overordnede resultat Den generelle og overordnet tilfredshed med børnenes trivsel i er steget, hvilket er rigtig motiverende for både forældre og medarbejdere i hele. Der er dog punkter, hvor vi er faldet i kvalitetsundersøgelsen for. Det er bestyrelsens antagelse, at disse fald i undersøgelsen skyldes en eller flere af nedenstående faktorer: Der har været en turbulent periode i en af afdelinger ift. medarbejdere, hvilket har bevirket at tilfredsheden hos forældrene i denne afdeling er faldet og dermed trukket det samlede resultat for hele ned. Der er kommet styr på medarbejdersituationen og forældrene i denne nævnte afdeling har også givet udtryk for, at der er en rigtig god stemning igen. Resultater i sådanne undersøgelser vil altid svinge op eller ned. Det er et øjebliksbillede når man laver undersøgelsen. Derudover er der i dele af forældregruppen en opfattelse af, at for positive svar i kvalitetsundersøgelsen ville bekræfte Aarhus Kommunes tro på, at nedskæringerne på Børn og Unge området ikke påvirkede kvaliteten af s ydelser. Argumentationen var, at en positiv kvalitetsvurdering ville være forældrenes blåstempling og accept af nedskæringerne. Stavtrup er generelt beboet af forældre med stort engagement i deres børns trivsel og velvære. Den negative side af dette store engagement kan være, at forventningerne til s ydelser bliver for høje og dermed ikke kan indfries indenfor de af Kommunens givne rammer Forældresamarbejdet er faldet, til trods for det har været fokusområde de sidste par år. Der er dog allerede igangsat nye tiltag, da der i flere afdelinger er påbegyndt lege- og spisegrupper. Nuværende kvalitetsniveau og forventninger til næste kvalitetsvurdering Det er bestyrelsens holdning, at kvaliteten i Stavtrup Dagtilbud i dag er højt, hvilket også kan ses på den generelle tilfredshed der ligger meget højt, og vi synes det er et flot resultat, som skyldes en masse dygtige og engagerede medarbejdere i hele. Det er bestyrelsens forventning, at resultatet af næste kvalitetsundersøgelse vil ligne denne undersøgelse meget, da niveauet er meget højt, og det kan være svært at rykke de sidste procent decimaler op. 24 KVALITETSRAPPORT