Læreplan for Mølleløkkens private Vuggestue Skoleåret 2015/16

Læreplan for Mølleløkkens private Vuggestue Skoleåret 2015/16 Læreplanen for Mølleløkkens private Børnehave & Vuggestue, skal give et reelt indtryk af den dagligdag vi har og den udvikling vi ønsker at støtte op om hos børnene. Det er vigtigt for os, at indholdet af læreplanen er et genkendeligt billede af den pædagogiske praksis man møder som barn og forældre, og at det er disse mål der skinner igennem når vi skaber aktiviteter med børnene i hverdagen. Ligeså er det vigtigt for os, at mål og indsatser i læreplanen afspejler værdigrundlaget FRISTED. I Mølleløkkens private Vuggestue dokumenteres på hvert enkelt barn, henholdsvis i februar, juni/ august og november. I læreplanen er de specifikke mål sat op i skema, således at læseren får indtryk af metoden for dokumentation. Evaluering og etablering af ny læreplan følger skoleåret, da dette giver mening i forhold til husets øvrige faglige planlægning. Læreplanen og evaluering godkendes af bestyrelsen i forlængelse og fremsendes til politisk orientering på forespørgsel. Læreplanen indeholder desuden temarelevante betragtninger på læringsmiljø. Læreplanen indeholder ikke specifikt afsnit for børn med særlige behov. Da et givent særligt behov ikke på forhånd er kendt, og den særlige pædagogiske indsats dermed ikke kan defineres. Mølleløkken vil derfor fortsat bruge individuelle udviklingsplaner, som skabes i det særlige omstændigheder for et barn bliver os bekendt målet er overordnet at alle børn oplever udvikling og udbytte af deres tid i Mølleløkken, det kan være meget individuelt hvordan det enkelte barn udvikler sit potentiale, og hvilken type af særlig indsats barnet styrkes ved. Læreplanen og evaluering af samme, indeholder ikke specifikt mål som fastsættes som politiske fokuspunkter. I Mølleløkken har vi valgt at forholde os til disse i et særskilt værktøj kvalitetstrapper, som ligeledes bruges af Kerteminde kommune. Gennemgået af bestyrelsen og godkendt, dato ; Formandens underskrift; Leders underskrift; 1

Tema: Kultur og kulturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. Målene i dagtilbuddet er: Tegn: - At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. - At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. - At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. - Børnene vil gerne udtrykke sig kulturelt og kunstnerisk - Børnene er nysgerrige på materialer og kreative udfordringer - Børnene er nysgerrige på den verden de er en del af Mål i Mølleløkken; Kulturelle udtryksformer i vuggestuen er bl.a. dagligdagens fastlagte aktiviteter, traditioner, historiefortælling og højtlæsning af gode børnebøger. Det er musik som skabes eller lyttes til, sang, dans, bevægelse og kunstneriske udtryk af forskellig slags som at tegne, male og selv være kreativt skabende med mange materialer. Delmål; Vi vil give børnene mulighed for at få god indsigt i den nutidskultur, de lever i Vi vil styrke børnenes evne til at finde oplysninger om den kultur de er en del af Vi vil medvirke til, at børnene får kendskab til og evner at bruge forskellige kreative udtryksformer Vi vil give børnene kendskab til gamle, danske kulturtraditioner Handlinger; Ved tilrettelæggelse af dagen ugen måneden året, tages højde for temaets udfoldelse. De voksne præsenterer og ansporer til at røre ved og bruge forskellige materialer Sang og sanglege inddrages i dagens aktiviteter, ligeså bruges rim, remser og rytmik i hverdagen Læringsmiljø; Vuggestuens lokaler er indrettet således at der prioriteres plads til at samles på forskellig og fleksibel vis, tumle, danse og lege. Store møbler har hjul og mængden af fast inventar er begrænset. Rummenes og møblernes farver er neutrale, således at det er materialer og børnenes aktiviteter der sætter kuløren og bliver synlige. Vi prioriterer punkt- og stemningsbelysning som en del af den pædagogiske praksis påvirkning af adfærd og aktiviteter. Møbler er i børnenes højde, således at egen bevægelse, aktivitet og mobilitet styrkes og udvikles. Materialer er placeret synligt og til inspiration for børnene. Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden og billeder i barnets bog, udstillinger, produkter. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved overgang til børnehave. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 2

Dokumentationsskema - Barnets navn; Tema; Kultur og kulturfænomener 0-12 mdr Dato Dato Dato Samlet % Kan lide musik Kan lide at synge 13 24 mdr Dato Dato Dato Samlet % Begynder at deltage aktivt i afholdelse af forskellige traditioner som jul, påske og fastelavn Eksperimenterer med forskellige sanselige materialer som farver, maling, gips, ler, fjer osv. 1 Kan lide at høre historie 2 Kan lide rim og remser 3 25-36 mdr Dato Dato Dato Samlet % Begynder at kende og genkende forskellige traditioner Kan lide at synge og deltager i sanglege Fortsætter og udvider sin eksperimenteren med sanselige materialer, og mere synlige resultater fordres 4 Kan lide at deltage i ture som eksempelvis til Johannes Larsen, Fjord & Bælt, biblioteket mm. 5 1 Rykket fra 0-12 mdr. 2 Tilføjet som en ekstra, da vi mener historielæsning er vigtigt. 3 Rykket fra 25-36 mdr. 4 Rykket fra 13-24 mdr. 5 Tilføjet som en ekstra, da vi mener det er vigtigt at kunne deltage i arrangerede turer. 3

Tema: Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Målene i dagtilbuddet er: - At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. - At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. - At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Tegn: - Børnene har venner og kammerater - Børnene er glade og tilfredse i mødet med andre - Børnene tager ansvar i små og store fællesskaber Mål i Mølleløkken: Sociale kompetencer udvikles og udvides gennem hele livet, men i barndommen dannes basale sociale mønstre. Dette sker, når barnet knytter sig til andre mennesker, samarbejder og sætter sig i andres sted. Herigennem lærer barnet at se, analysere og forstå forskellige sociale samspil, og det lærer at indgå i dem, at forandre dem eller forlade dem. Delmål: Børnene lærer at lytte, at give udtryk for behov og ønsker, at de lærer at sige til og fra, at de lærer at og lytte til andre behov og hjælpe. Børnene skal i institutionen have mulighed for at føle og udtrykke forståelse og indlevelsesevne At alle børnene får mulighed for at indgå i leg og etablere fællesskaber med andre Vi er samtidig særligt opmærksomme på at støtte og opmuntre børn, der ofte leger alene, til at skabe venskaber og/eller legerelationer. Handlinger: Vi taler med børnene om hvordan de oplever forskellige situationer, hjælper dem med at sætte ord/ udtryk på deres oplevelser og følelser for derigennem at give dem indsigt i de relationer, de er i og tilbyde dem andre løsninger og handlemåder. Vi taler med børnene om deres og andres adfærd i forskellige situationer. De voksne viser vejen for børnene ved den måde, vi er sammen på; eks. at vi tager ansvar for det, vi siger; vi accepterer og respekterer, at vi er forskellige; hos os er det i orden, at vi er tydelige i forskellige roller. Vi bruger babytegn og anerkendelse af nonverbal kommunikation Vi tager initiativ til aktiviteter, som understøtter venskaber/legerelationer, og skaber fysisk rum til disse. Vi respekterer de relationer, som børnene etablerer på eget initiativ, og vi indretter vores hverdag, så der er mulighed for det. I de faste pædagogiske aktiviteter sætter vi særlig fokus på de børn, som har ekstra brug for hjælp til etablering af legerelationer. I enkelte tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at inddrage forældrene, i forhold til barnets samvær med andre børn i fritiden vi omdeler telefon- og adresselister. 4

Læringsmiljø; Vuggestuens lokaler er indrettet således, at der prioriteres plads til at samles eller lege alene på forskellig vis. Vi arbejder med babytegn og nonverbal kommunikation som understøtning af børnenes indbyrdes kommunikation og samvær. Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved overgang til børnehaven. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. Dokumentationsskema Barnets navn Tema; Sociale kompetencer 0-12 mdr Dato Dato Dato Samlet % Kan lide at være sammen med andre Udviser tryghed ved de voksne Leger alene, efterligner hvad de har set andre gøre og lege 13 24 mdr Dato Dato Dato Samlet % Viser lyst til venskaber, og forsøger at skabe kontakt til andre børn og voksne Begynder at kunne vente på tur Begynder at kunne deles 25-36 mdr Dato Dato Dato Samlet % Kan klare sig i større grupper Kan indgå venskaber Kan udtrykke/ kommunikere følelser og begynder at kunne se og forstå andres behov Kan klare modgang og skuffelser Begynder at kunne forhandle og samarbejde om fælles mål, f. eks. i legen 5

Tema: Sprog og kommunikative kompetencer Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Målene i dagtilbuddet er: - At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. - At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. - At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Tegn: - Børnene bruger sproget aktivt - Børnene leger med sproget - Børnene eksperimenterer med at skrive tal og bogstaver Mål for Mølleløkken; Vuggestuebarnet er kendetegnet ved at være et socialt og kropsligt væsen, der konstant stræber efter samvær og kommunikation. Det er ikke bare kroppe i bevægelse, men også kroppe som kommunikerer, - sproglige kroppe. Først er kommunikationen kropssproglig, senere verbalt sproglig og hen mod børnehavealderen tilføjes et skriftsprog udtrykt som billedsprog og legeskrivning. I vuggestuen har vi særligt fokus på den kommunikative udvikling, da vi anskuer denne kompetence som grundlæggende for mange andre væsentlige kompetencer. Delmål: Styrke børnenes sproglige kompetence i forhold til kropssprog, tegn og anden nonverbal kommunikation Styrke børnenes talte sprog, udtale og ordforråd, og evnen til at kunne udtrykke sig, lytte og kommunikere med andre. At lære børnene hvilken betydning sproget og kropssproget har for, hvordan vi har det med hinanden, og hvordan man bliver opfattet. At børn med sproglige udfordringer støttes i at opnå det bedst mulige udviklingsresultat. Handlinger: Historielæsning og -fortælling, børnedigtning, sange, rim og remser, hvor vi også leger med ordene og snakker om ordenes betydning. Bruge babytegn, kropssprog, piktogrammer og det talte sprog. Tydeliggøre bogstaver i børnenes navne. Tegne og finde ord til at genfortælle oplevelser. Vi hjælper børnene med at finde oplysninger og svar på spørgsmål, de stiller. Vi lærer børnene om pæne ord og grimme ord, om hvad det vil sige at være en god gæst og en god kammerat o.s.v. Vi hjælper dem med at sætte ord på oplevelser og følelser og hjælper i konfliktløsning med at få børnene til at lytte og forstå hinanden. Vi øver børnene i, at aflæse og reagere på andres kropssprog. Vi samarbejder med den kommunale talepædagog Læringsmiljø; Vuggestuen har opsat vægspejle, således, at barnet kan iagttage sit eget kropslige sprog/ udtryk. Piktogrammer er synlige for børnene, til egen orientering og til kommunikation. Vi bruger synligt 6

bogstaver og tal i rummene. Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved overgang til børnehave. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. Dokumentationsskema Barnets navn Tema; Sproglige og kommunikative kompetencer 0-12 mdr Dato Dato Dato Samlet % Efterligner lyde Bruger fagter og peger Udvikler forståeligt sprog/ kommunikation Reagerer på eget navn Forstår enkle ord 13 24 mdr Dato Dato Dato Samlet % Begynder at danne sætninger (min sut, min bamse) Begynder at forstå begreber som op/ ned, ud/ ind Ved at hver genstand har et navn Forstår og kan følge med i små historier Forstår enkle beskeder og kan følge enkle anvisninger 25-36 mdr. 6 Dato Dato Dato Samlet % Ordforrådet er på ca 25 ord Bruger 4 5 ordsætninger Har god sprogforståelse Har brug for særlig støtte / fokus Bruger tal tæller 6 Sætningen Bevidst om alfabetet... er slettet, da det ikke kan forventes at børn kender alfabetet inden 36 mdr. 7

Tema: Krop og bevægelse, barnets motoriske og fysiologiske udvikling. Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Målene i dagtilbuddet er: - At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. - At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. - At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Tegn: - Børnene er fysisk aktive - Børnene er åbne over for nye udfordringer og tør prøve nye ting - Børnene er nysgerrige overfor hvad der sker omkring dem Mål i Mølleløkken; Vuggestuebarnet lærer ved at bruge sin krop og ved at føle, røre, se og dufte. På den måde tilegner barnet sig nye færdigheder. Børn skal have mulighed for, at opleve glæde ved fysisk og sansemotorisk udfoldelse. Børn skal have mulighed for at opnå en forståelse af egne fysiske behov og kroppens mange funktioner. I vuggestuen har vi særligt fokus på krop og motorik, da vi anskuer denne kompetence som grundlæggende for mange andre væsentlige kompetencer, herunder sproget. Delmål; Vi vil give børnene glæde ved at bevæge sig Børnene skal udvikle forståelse for kroppen og skal blive fortrolige med berøring Børnene skal styrke deres mestring ved at erfare og lære gennem mange forskellige sansekanaler Handlinger; Institutionen og hverdagen er indrettet, så der er plads til både vild og stille fysisk udfoldelse og væren, og vi bruger vores omgivelser udenfor som et ekstra rum til at bevæge sig i Legepladsen giver gode muligheder for udfoldelse Vi giver børnene varierede sanseoplevelser, eksempelvis ved at lade dem opleve kulde og varme, at være med til madlavning, brug af forskellige materialer og massage. Vi lader børnene føle sult og tørst indenfor rimelighedens grænser Vi kombinerer sang, musik og bevægelse, bl.a. i sanglege og motoriske lege Finmotorikken styrkes bl.a. ved at smøre mad, tegne, spille spil, klippe og klistre, lave perler Læringsmiljø; Vuggestuen har opsat vægspejle således, at barnet kan iagttage sit eget kropslige sprog/ udtryk. Rummene er fleksibelt indrettet således, at forskellige aktiviteter kan foregå uden hindring. Der er legetøj og materialer særligt egnede til motorisk udfoldelse, forskelligt formede madrasser, hoppedyr, bolde, balanceudstyr og gynger. Møblerne er i børnenes højde således, at egen bevægelse og mobilitet anspores. Legepladsen er indrettet i varieret terræn og med forskellige sansestimulerende beplantning, f.eks. labyrint, urter og duft- og nytteplanter. 8

Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved overgang til børnehave. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. Dokumentationsskema - Barnets navn Tema; Krop og bevægelse, barnets motoriske og fysiologiske udvikling. 0-12 mdr Dato Dato Dato Samlet % Kommer fra rygliggende til siddende og omvendt Bevæger sig rundt i rummet/ kravler Sidder sikkert Rejser sig ved ting Sikker give- og tage funktion Sikkert pincetgreb Rækker frem ved påklædning Står få sekunder alene Vil gerne kastes rundt/ tumle Putter genstande ind i hinanden - stabler Kan klappe Begynder at spise selv Hjælper til med at holde om sit krus Viser hengivenhed ved kram/ kys Kan beroliges ved berøring 13 24 mdr. 7 Dato Dato Dato Samlet % Kravler op og ned af møbler Retningsbestemt gang falder sjældent Går op og ned af trapper støttet i hånd Kan sparke til en bold Kan kaste en bold (retningsbestemt) Kan spise pænt med kniv/ gaffel spilder sjældent Kan puste (lys ud) Kan bygge tårn af 6 7 klodser Tegner buede streger frem og tilbage Kan se og peger på fjerne genstande Vender billeder rigtigt Vil gerne hjælpe med praktiske ting som borddækning Kender mange legemsdele ved navn 7 Sætningerne Løber lidt stift... og samler til i benstilling er slettet, da det ikke bidrager til det samlede billede af barnets motoriske udvikling. 9

25-36 mdr Dato Dato Dato Samlet % Kan køre på trehjulet cykel Kan gribe en stor bold ind mod brystet Kan hoppe på flad fod med støtte Går op og ned af trapper uden støtte, men med begge ben på samme trin Kan bruge sugerør og puste bobler Kan samle simple puslespil Kan skelne farver og figurer Begynder selv at tage tøj på 10

Tema: Almene personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Målene i dagtilbuddet er: - At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. - At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. - At skabe mulighed for, at børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Tegn: - Børnene er åbne og nysgerrige efter at prøve nye ting - Børnene er aktive og siger til og fra både i aktiviteter og relationer - Børnene tager hinanden med i fællesskaber Mål i Mølleløkken; Vi vil medvirke til at udvikle børnenes almene personlige kompetencer, så de på den baggrund kan leve, lære og udvikle alle øvrige kompetencer. Når vi taler om barnets alsidige og almene udvikling, skal barnet have mulighed for, at være aktivt sammen med andre i et mangfoldigt miljø, der taler til kroppen, sproget, de sociale relationer og de praktisk- musiske kompetencer. På den måde skabes et alsidigt læringsmiljø for det enkelte barn, så muligheden for den personlige udvikling fremmes. Delmål: Børnenes selvværd skal støttes og styrkes og børnenes selvtillid skal udvikles Børnenes selvhjulpethed støttes, og børnene skal blive fortrolige med deres egen væren og kunnen og have indsigt i egne styrker og begrænsninger, uden at det virker hæmmende for deres aktiviteter Børnene skal lære også at glædes over det, andre kan Børnene skal lære, at verden ikke kun byder på succes og sjove oplevelser, de skal lære at erkende og håndtere modgang eller en afvisning på en fornuftig måde Børnene skal opleve at være noget i sig selv, opleve at blive set og hørt på deres præmisser og at blive respekteret og anerkendt Handlinger: Vi arbejder på baggrund af en grundlæggende værdi om anerkendelse Vi arbejder ud fra den tanke, at der skal være en balance mellem, at børn får lov at være helt unikke og særlige og følge egne idéer og behov og samtidig at børn er deltagere i et forpligtende fællesskab Vi sætter ord på de situationer, som børnene magter samt giver og viser dem succesoplevelser derigennem Voksne går foran men holder sig i baggrunden så børnene selv får lov Vi lader børnene gøre de praktiske ting, de selv kan, og hjælper og vejleder efter alder og behov Vi giver børnene ansvar og plads Institutionen er fysisk indrettet, så børnene har mulighed for selv at tage initiativer, og opmuntrer børnene til forskellige aktiviteter Vi behandler børnene forskelligt, fordi de er forskellige Læringsmiljø; Materialer og legetøj er placeret så de kan nås og inspirere børnene, med udgangspunkt i deres egne interesser og udtryk. Børnene bliver hørt og inddraget i planlægning og aktiviteter. Møbler og indretning ansporer børnene til at kunne og ville selv. 11

Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved overgangen til børnehave Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. Dokumentationsskema Barnets navn Tema; Almene personlige kompetencer 0-12 mdr Dato Dato Dato Samlet % Barnet hører og følger med i hvad andre siger og gør, og bliver inspireret til at agere selv Udviser interesse og opmærksomhed overfor andre børn Barnet leger ved siden af andre, parallelleg. Barnet er grundlæggende trygt og lader sig trøste 13 24 mdr Dato Dato Dato Samlet % Vil gerne hjælpe til Udviser tegn på selvstændiggørelse Mærker sig selv, ked af det/ glad/ vred Accepterer et nej Beder om hjælp Modtager ris og ros Kan klare adskillelse/ afsked Kan deltage i struktureret, regelstyret sammenhæng (Rundkreds, spisning, aktivitet) 25-36 mdr Dato Dato Dato Samlet % Kan lege simple rollelege Danner venskaber Tør at prøve nye ting Tør at tage initiativ Tror på egen formåen Tør at være i centrum Kan modtage og agerer på en besked Kan håndtere regler/ krav 12

Tema: Barnets udvikling af forhold til naturen Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene i dagtilbuddet er: - At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. - At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. - At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Tegn: - Børnene vil gerne være ude - Børnene undres i naturen, (og bruger naturens materialer) - Børnene viser ansvar for og i naturen Mål i Mølleløkken; Børn skal have mulighed for, at bruge naturen som oplevelsesrum og som ramme for sociale, fysiske og kundskabsmæssige udfordringer. Det er vigtigt, at også mindre børn lærer naturen at kende, og de får mulighed for at opleve årstiden skifte. I takt med nye oplevelser og erfaringer begynder de at få naturkendskab. Delmål; Børnene skal mærke årets gang i naturen. Børnene skal udfordres og udvikles motorisk i naturen. Børnene skal opleve planter og dyr i naturen. Vi bruger havens spiselige produkter. De fysiske rammer og udfordringerne i haven er tilpasset til aldersgruppen. Handlinger; Vi bliver ikke inde og kigge på vejret men går ud og mærker det hver dag Børnene sover ude eller i krybbelæ ( der sidestilles med udeophold) Vi rydder op efter os selv i naturen Vi tager naturen ind, både levende og dødt, og bruger naturens produkter; laver saft og sylter o.s.v. Naturen råder mange steder på legepladsen Læringsmiljø; Dagen ugen måneden tilrettelægges således at børnene får mulighed for at være ude og omkring i lokalområdet. Der er direkte adgang til udeområdet, som består af både gårdområde og legeplads med naturlige omgivelser. Planter, jord, vand og andre naturmaterialer og fænomener er inddraget på legepladsen. I legepladsens indretning er taget højde for læ for sol og regn. Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved overgangen til børnehave Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 13

Dokumentationsskema Barnets navn Tema; Barnets udvikling af forhold til naturen 0-12 mdr Dato Dato Dato Samlet % Har udeophold hver dag Får gode oplevelser i naturen Har lyst til at færdes ude 13 24 mdr Dato Dato Dato Samlet % Opdager at der er meget at undersøge i naturen, blomster at plukke, små dyr at kigge på osv. Bruger naturen som legeredskab 25-36 mdr Samlet % Kender vejrfænomener sol, regn, vind, sne Er opmærksom på at der er årstider med varme og kulde Kender vandpytter og ved at de kommer når det har regnet meget Ved at der om vinteren kan ligge sne, at det er koldt Udtrykker for ønske om at være ude Lærer at begå sig i naturen og passe på den 8 8 Tilføjet som ekstra, da vi mener det er en vigtig del af barnets forhold til naturen. 14