Referat af REUs Møde nr. 110 Onsdag den 1. februar 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 109 den 9. december 2016 Formanden bød velkommen til møde nr. 110 i REU, og dagsordenen samt referatet fra REUs møde nr. 109 den 9. december 2016 blev godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om, at hun er blevet udpeget som formand for ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse. Det er naturligvis spændende, men det er samtidig en stor udfordring. Heldigvis er der mange gode samarbejdspartnere og dermed en stærk ramme for arbejdet. Formanden orienterede yderligere om, at der i sidste uge blev afholdt DM i Skills, som fortsat giver dygtige elever mulighed for at vise deres evner og fag frem til omverdenen. Det sætter spot på, hvad håndværk af virkelig høj kvalitet kan føre til lige meget om det gælder en sosu-assistent eller en maskinsnedker. Og man kan ikke overdrive vigtigheden heraf blandt andet i forhold til erhvervsuddannelsernes prestige. Ejner K. Holst, LO, ønskede formanden tillykke med hendes nye post og bemærkede, at de faglige udvalg har gjort et fantastisk arbejde i forbindelse med DM i Skills, som er et særligt vigtigt arrangement til promovering af erhvervsuddannelserne. Jannik Bay, DA, tilsluttede sig rosen til de faglige udvalg i forbindelse med DM i Skills og bemærkede, at det var fantastisk at se, at så mange mennesker deltog i begivenheden. Det er positivt at DM i Skills tiltrækker så mange også unge mennesker. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet orienterede om, at der fredag den 27. februar blev afholdt aftalekredsmøde, og at det store lovforslag, som følger af trepart er i høring hos ordførerne. Det forventes, at lovforslaget kommer i ekstern høring i slutning af uge 5, og det drejer sig både om de dele, som omhandler erhvervsuddannelsesloven. og den del, der udmønter den praktikpladsafhængige AUB. Det er et relativt stort og teknisk lovforslag. Ministeriet forventer, at der bliver cirka tre ugers høringsfrist, og at det fremsættes ultimo marts. Høringsfristen forventes derfor at blive i uge 8. Givet at det er et stort og teknisk lovforslag, forventes det, at det i høringsperioden vil være nødvendigt at justere i lovforslaget. 1
Undervisningsministeriet orienterede yderligere om, at ministeriet skal deltage i et toårigt projekt i Vietnam, som netop er blevet sat i gang. Danida har omlagt en del af deres støttemidler og tilbyder i stedet myndighedssamarbejde, hvor Vietnam er en af modtagerne. Vietnam har i den forbindelse peget på, at der ønskes rådgivning om det danske duale erhvervsuddannelsessystem. Derfor skal ministeriet bidrage med rådgivning på dette område, og fokus bliver særligt, hvordan Vietnam kan få en bedre kobling mellem erhvervslivet og virksomhederne og undervisningen på skolerne. Undervisningsministeriet informerede endvidere om, at de store punkter på aftalekredsmødets dagsorden var opfølgning på statusredegørelsen og drøftelse af euv. På aftalekredsmødets dagsorden var også status på implementering af trepartsaftalen, hvor særligt lovforslaget, der nu sendes i høring, blev drøftet. Endelig blev tilgangen til sosu-området og udfordringerne angående aktiviteten drøftet. Den formelle dagsorden på aftalekredsmødet omhandlede også en drøftelse af videnscentrene på det merkantile område, men der blev ikke truffet endelig beslutning. Undervisningsministeriet informerede yderligere om processen for dimensioneringen for 2018 og for udmelding af videnscentrene. Det har været målet fra ministeriets side, at dimensioneringen skulle udmeldes inden sommerferien. Ministeriet må dog erkende, at det ikke kan lade sig gøre at melde ud allerede efter første kvartal i år. Dette skyldes, at der skal findes en proces for hvilke retningslinjer, der skal være for kvoteberegningerne. Det må samtidig forventes, at REU vil få ret kort tid til rådets behandling, hvis udmelding skal ske inden sommerferien. Ministeriet håber, at det for næste år vil være muligt med en hurtigere udmelding. Vedrørende videncentrene, er der er blevet afholdt to møder i arbejdsgruppen angående disse. Ministeriet regner fortsat med at kunne udmelde videnscentrene inden sommerferien. Der er endnu ikke blevet truffet en beslutning angående de merkantile videnscentre, og ministeriet ønsker at køre alle processer parallelt med hinanden, hvis det bliver muligt. I arbejdsgruppen har et fokus været, hvordan antallet af ansøgninger ikke bliver for overvældende, hvilket bl.a. skal sikres ved afholdelse af informationsmøder for de skoler, der ønsker at søge. Ministeriet behandler pt. yderligere spørgsmål om tekniske forhold i forbindelse med videncentrene. I forhold til formålet med videnscentrene er det klart, at der er et fokus på udstyr, men det er afgørende, at arbejdet i videnscentrene og den viden, der opnås på de forskellige områder, skal formidles ud til alle, der arbejder med uddannelserne. Vedrørende organisering af videncentrene har bl.a. de faglige udvalgs rolle og samarbejdet mellem skolerne været drøftet, og ministeriet arbejder bl.a. med at udvikle en samarbejdsmodel, som skolerne kan tage udgangspunkt i for at reducere nogle af de mulige økonomiske barrierer, f.eks. hvis elever skal flyttes mellem skoler. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at det er vigtigt at fokusere på, hvordan et forpligtende samarbejde mellem institutionerne sikres bedst muligt, og det er vigtigt at fastholde fokus på udstyr. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, påpegede, at det er vigtigt, at det er uddannelsernes videnscentre og ikke skolernes. Det betyder, at man i de konkrete samarbejder har en forpligtelse til at inddrage alle institutioner, som udbyder de pågældende uddannelser. Angående udstyr og udvikling af nye metoder til løsning af problemstillingen om at flytte eleverne fra skole til skole, er det en af de meget svære problemstillinger. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at der er mange gode overvejelser, men pegede samtidig på to udfordringer i forhold til videncentrene. For det første er det vigtigt med en økonomimodel, der kan neutralisere de taksametermæssige udfordringer i konstruktionen, og for det andet er det vigtigt, at der ikke sker en dublering af videncentrene, men at der i stedet er fokus på, hvor de kan supplere hinanden f.eks i forhold til lærerkræfter. 2
Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, bemærkede, at videnscentrene er en god og logisk ide, men er defineret på en platform, som kan være svær at håndtere. Skolerne vil yde sit og bidrage til at få tænkt ideen igennem, men man skal være opmærksom på, at på den ene side har skolerne deres egen økonomi, men på den anden side skal de dele elever med andre skoler til samfundets bedste. Dermed er der nogle udfordringer, som dog nok skal komme til at fungere på trods af disse udfordringer skolerne imellem. Formanden konkluderede og opsummerede, at der bliver sendt et stort teknisk lovforsalg i høring i uge 5 med frist i uge 8. På aftalekredsmøde er der blandt andet blevet drøftet statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen og euv, som også skal drøftes i REU senere på dagens møde. Og for videnscentrene er der en opfordring til at tænke modellen godt igennem med henblik på at imødegå de nævnte udfordringer bl.a. i forhold til forpligtende samarbejder m.v. Ad dagsordenens pkt. 4 Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Formanden pegede på, at det fremgår i den politiske aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at en årlig statusredegørelse offentliggøres på Undervisningsministeriets hjemmeside og sendes til Folketinget og REU. Redegørelsen skal danne baggrund for en løbende vurdering af målopfyldelsen og behov for justeringer. Det er således første gang, at REU skal behandle statusredegørelsen, og blandt mange interessante oplysninger er en hovedudfordring søgningen til erhvervsuddannelserne. I 2016 ønskede 18,4 procent af eleverne en erhvervsuddannelse som første prioritet direkte efter 9. eller 10. klasse. Søgningen i 2016 er stort set på samme niveau som i 2015, og den nedadgående tendens, der tidligere har kendetegnet søgningen til erhvervsuddannelserne, ser måske ud til at være stabiliseret. Der er dog endnu et stykke vej tilbage, før målet om, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, er nået. Derfor skal fokus fremadrettet fortsat være på søgningen både i 2017 men også i de kommende år. Formanden orienterede yderligere om, at formandskabet planlægger en temadrøftelse om søgning på REUs møde i april, hvor det forventes, at de nye søgetal foreligger. Formanden bad på den baggrund om rådets bemærkninger til redegørelsen. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at statusredegørelsen er en god måde at følge erhvervsuddannelsesreformen tæt, hvilket er vigtigt. Det er positivt, at trivslen har udviklet sig positivt, da det bidrager til et godt læringsmiljø. Det vigtigste resultat er, at beskæftigelsen er stigende og udvikler sig positivt, da dette er det væsentligste formål med erhvervsuddannelserne. Der er et opmærksomhedspunkt angående tilgangen erhvervsuddannelsernes grundforløb både blandt unge og voksne, da det ikke er på det ønskede niveau. Det er godt at få en drøftelse af dette. Yderligere er frafaldet på grundforløbets anden del vigtigt at følge tæt. Angående overgangskravene er det væsentligt, at eleverne ikke blot påbegynder en uddannelse, men også at der er mulighed for at færdiggøre den. Talentsporene skal komme til at fungere, og der skal laves robuste samarbejder om disse. Det er endvidere meget vigtigt at få data formidlet ud til de faglige udvalg, også selvom datagrundlaget ikke er stabilt, da der fortsat er tale om en ny reform. Jannik Bay, DA, bemærkede, at statusredegørelsen er et godt værktøj til at følge den samlede status på de klare mål. Udviklingen i tallene for trivslen er positiv, men det centrale er søgningen til erhvervsuddannelserne, hvor der er nogle udfordringer. Mulige tiltag kunne her for eksempel være en styrket udskoling og et øget fokus på erhvervsuddannelserne i folkeskolen. Fokus på de klare mål er ikke nok i sig selv, der skal også være fokus på løsninger og eventuelle handlinger. Talentsporerne synes 3
i øvrigt at væredruknet i debatten, og der skal rettes fokus mod disse igen, og i den forbindelse skal man huske, at eux ikke er et talentspor. Jan Bauditz, KL, bemærkede, at KLs bestyrelse er særligt opmærksom på at arbejde i retning af de klare mål. Det er vigtigt at påpege, at resultater af reformen ikke kan ses med det samme. Dog er der gået et par år, hvor reformens tiltag angående søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra 9. og 10. klasse har været ikraft, men dette viser sig desværre ikke i tallene. KLs opfattelse er, at der ligger et ansvar hos folkeskolen og udskolingen angående søgningen. Angående overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne er KL således også i dialog med Danske Erhvervsskoler og arbejder på et udspil på dette område. Vedrørende fuldførelsesprocenten er det dog tydeligt, at der er et stort frafald på erhvervsuddannelserne. KL har diskuteret at særligt ved at undgå frafaldet på erhvervsuddannelserne, ville man kunne flytte på udbuddet af faglært arbejdskraft. Spørgsmålet om søgning skal dermed fortsat være centralt, men frafaldet på erhvervsskolerne skal også være i fokus. Claus Rosenkrands, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, gjorde opmærksom på, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver er enige i manglen på data i de faglige udvalg, som nævnt af LO. Yderligere er der en efterspørgsel fra de faglige udvalg om kurser i datavarehuset. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at eleverne bliver omtalt som en nødvendig arbejdskraft, men denne retorik er ikke nødvendigvis en, som tiltrækker flere elever. Der laves en stærk kobling mellem en erhvervsuddannelse og efterfølgende beskæftigelse, som er en naturlig kobling, men som kan påvirke elevernes interesse i uddannelserne negativt. Derfor er der behov for en ændring af italesætningen heraf. Vedrørende statusredegørelsen viser den også, at der er en fagtrængsel bl.a. på det merkantile område, og der er fag, hvor der er niveauer, der ikke kan nås, hvilket bør adresseres. Om institutionsstrukturen må det konstateres, at selvom der er vilje fra både VUC erne og erhvervsskolerne til at få elever, som ikke er klar, ind på erhvervsuddannelserne, så lykkedes det ikke. Det er ikke naturligt for de, som tager kurser på VUC, at blive optaget på en erhvervsuddannelse, selvom initiativerne fra skolernes side er på plads. Dette bør undersøges. Sissel Kondrup, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan erhvervsskolerne bliver ved med at være et relevant tilbud for alle elevgrupper, også de 18-25 årige. Det er positivt, at der er en diskussion af euv, og hvordan flere elever søger direkte fra 9. og 10. klasse, men der skal også holdes fast i hvordan erhvervsuddannelserne er et realistisk tilbud for alle de andre elever, som søger. Og her ses der at være store udfordringer i forhold til de 18-25 årige. Ejner K. Holst, LO, roste kommunerne og regionerne for at have taget opgaverne angående søgningen på sig. Det er vigtigt at undersøge, hvordan der skabes en tættere kobling mellem de, der har ansvaret for udskolingen i folkeskolen og overgangen til erhvervsuddannelserne. Hvordan dette forhold kan styrkes i overgangen bør diskuteres og undersøges. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Bestyrelserne, oplyste, at det måske er en mulighed i forbindelse med REUs temadrøftelse om søgning at orientere lidt mere om de drøftelser om initiativer på udskolingsområdet, der er i gang mellem KL, Danske Erhvervsskoler og Undervisningsministeriet. Det er samtidig nødvendigt også at have fokus på eleverne over 18 år, da det er den elevgruppe, som har den største nedgang i antal af elever. I den forbindelse ønskes data for de elever, som kommer direkte på grundforløbets anden del kontra de, der starter på grundforløbets første del. Skolerne oplyser om et massivt større frafald på grundforløbets anden del for de elever, som kommer direkte ind, men der savnes data for, hvordan udviklingen reelt er. 4
Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, bemærkede, at der er et politisk begrundet fokus på de helt unge, men der skal være et balanceret fokus på alle aldersgrupperne. Nedgangen i søgningen for de over18 årige er bekymrende. Gymnasiereformen har ikke givet et værktøj til omfordeling af eleverne mellem ungdomsuddannelserne, hvilket er negativt, og det har muligvis en stagnerende effekt på udviklingen indenfor erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeren har udtalt, at parathedsvurderingen skal have et bredere grundlag, og det kan Dansk Industri støtte. I den forbindelse skal der være fokus på, hvem det er, som vurderer, og hvad der vil blive vurderet i forhold til. Det kunne frygtes, at eleverne bliver vurderet i forhold til det, som er kendt, og vurderingerne derfor kunne blive unuancerede. I forhold til søgningen kan kommunerne være med til at skabe dette bredere grundlag ved at oprette erhvervsrettede udskolingslinjer, og endvidere kan rekrutteringen til erhvervsuddannelserne styrkes ved at 10. klasse i langt højere grad bliver lagt på erhvervsskolerne. Peter Bols Thomsen, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, bemærkede at der desværre også er et fald i elevtallet til produktionsskoler, hvilket er bekymrende. Jeppe Rosengård Poulsen, Danske SOSU-skoler, bemærkede, at det er vigtigt at undersøge, om eleverne kan gennemskue de tilbud erhvervsskolerne præsenterer. Det er meget unge mennesker, der er tale om, og det skal være gennemskueligt for dem, hvad de går ind til. Derfor opfordres der til et gennemsyn af, hvordan retningerne og erhvervsuddannelsesforløbene bliver præsenteret, og hvordan de kan simplificeres. Ronald Karlsen, Gymnasieskolernes Lærerforening, påpegede, at det ikke kan forventes, at reformen har haft mærkbare resultater endnu. Alle var dog klar over, at optagelseskravene ville få konsekvenser og ramme en gruppe af potentielle elever, og der er en stor gruppe af disse elever, som er blevet tabt i overgangen til ungdomsuddannelserne. Et eksempel er, at 40 procent af de elever, som har sendt en ansøgning, ikke dukker op til optagelsesprøverne. Det er bekymrende, da disse elever muligvis har opgivet at få en uddannelse. Undervisningsministeriet bemærkede, at ministeriet vil undersøge muligheden for flere kurser i datavarehuset for de faglige udvalg. Ministeriet er yderligere ved at undersøge elevernes overgang fra VUC erne til erhvervsuddannelserne, men der er nogle datamæssige udfordringen. Undervisningsministeren mener, at den måde, der kommunikeres til de unge er helt centralt. Der skal skelnes mellem, hvornår der tales om behovet for faglært arbejdskraft, og de initiativer det giver anledning til, og hvornår der kommunikeres til de unge, forældre osv. Ministeren vil i dette tilfælde gerne ligge vægt på ungdomsuddannelsesmiljøet på erhvervsuddannelserne og eux, samt den fleksibilitet, der er i uddannelserne. Jonas Thisted, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, bemærkede, at det er vigtigt at have fokus på kompleksiteten i erhvervsuddannelsessystemet. Der er mange elever, der oplever at være usikre på, hvad de kan og skal, fordi det er meget svært at forstå. På det merkantile område føler eleverne sig pressede og demotiveret i forhold til grundforløbet. Der er lange undervisningsdage, for at kunne nå det de skal på grundforløbet, hvilket påvirker elevernes motivation negativt. Der skal mere fokus på, hvordan det sikres, at eleverne lærer det, de skal under grundforløbet, men samtidigt hvordan de undgå at blive presset. Formanden konkluderede, at REU er glade for den årlige statusredegørelse, og at der i rådet er opbakning til temadrøftelsen om søgning. Dog skal der være opmærksomhed på alle aldersgrupper også de 18-25 årige. Derudover kan det være væsentligt at drøfte udskoling, når rådet sætter søgning til erhvervsuddannelserne på dagsordenen. 5
Ad dagsordenens pkt. 5 Erhvervsuddannelse for voksne drøftelse af udfordringer og problemstillinger Til brug for drøftelsen havde Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne og Danske SOSUskoler efter ønske på rådsmødet i december udarbejdet et notat om, hvor skolerne konkret ser udfordringerne, hvilket formanden indledte med at takke for. Formanden takkede endvidere for, at en række faglige udvalg også havde udarbejdet notater m.v. om det samme emne dækkende 79 ud af de i alt 104 erhvervsuddannelser. I forhold til potentielle udfordringer vedrørende euv fremhævede formanden, at EVAs statusnotat fra november 2016 pegede på, at virksomhedernes kendskab til euv er bekymrende. Således fremgår det bl.a., at kun 19 procent af de virksomheder, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen, havde kendskab til euv. Og Undervisningsministeriet peger endvidere i statusredegørelsen på blandt andet følgende udfordringer: De individuelle afkortninger betyder, at de voksnes uddannelsesforløb får forskellige varigheder, det udfordrer skolernes tilrettelæggelse og mulighed for holddannelser. Den lovbestemte maksimale grænse på to år for praktikuddannelsen opleves som problematisk for de lange erhvervsuddannelser og for de elever, der har en gymnasial baggrund. Tilgangen af voksne elever er faldet. Ejner K. Holst, LO, takkede for de gode indspil og input til drøftelsen. LO har nogle forslag til løsning af nævnte problemstillinger blandt andet, at realkompetencevurderingen skal være et særskilt modul uden for selve erhvervsuddannelsen, sådan at den voksne fra starten ved, hvad der begyndes på. Yderligere må forsørgelsesgrundlaget være en almindelig del af veu-godtgørelsen, da det er det, som får det hele til at hænge sammen. Det er vigtigt at få skabt nogle rammer sådan, at erhvervsskolerne kan oprette kortere forløb i dansk og matematik sådan, at de voksne på baggrund af en realkompetencevurdering kan få nogle kortere forløb med henblik på at kunne nå optagelseskravene. Det er også centralt at undersøge, om skolerne har mulighed for at lave ekstra undervisning, for at eleverne kan nå overgangskravene. Desuden skal der åbnes op for, at overgangskravene ikke behøver at være nået ved starten af hovedforløbet. Angående spørgsmålet om merit sparer man ikke penge ved den nuværende ordning. I stedet kunne man overveje at fylde merithullerne ud med f.eks. undervisning på et højere niveau. Yderligere er det ikke al viden, som eleven har tilegnet sig tidligere, som kan overføres til en ny, påbegyndt uddannelse. Angående standardmeritten er der meget stor forskel på længden af erhvervsuddannelserne. Derfor er det vigtigt at overveje, om det giver mening at forkorte på samme måde for alle uddannelser. Det er yderligere en udfordring angående deltagerbetaling bl.a. på det merkantile område, at man skal lægge ud for at nå de krævede niveauer, og der er man nødt til at ændre. Det handler om at give mennesker mulighed for at blive faglærte, og det er et vigtigt signal at sende til de voksne. Jannik Bay, DA, takkede for input fra skolerne og de faglige udvalg og bemærkede, at det er vigtigt at se på dette felt, da det er en af vejene til at få flere faglærte. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige perspektiver, der skal tages i betragtning bl.a. både virksomhed-, skole- og elevhensyn. Der er ikke nødvendigvis tale om modstridende hensyn, men det er vigtigt at holde sig for øje. En af de grundlæggende problemstillinger på dette område er kompleksiteten. Der er stadig udfordringer for bl.a. både elever og virksomheder i at gennemskue, hvad euv handler om, hvilket er et dårligt 6
udgangspunkt. Det er vigtigt at huske, at det skal være til at håndtere administrativt for skolerne, og derfor er det svært at tage hensyn til individuelle kompetencer og forløb, men det skal heller ikke være fuldstændig standardiseret. Det er vigtigt at undersøge den to års grænse for praktik, da det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt for alle uddannelser. Realkompetencevurderingen er også et sted at sætte ind, og det skal undersøges om VUC og erhvervsskolerne kan tale mere sammen, og om erhvervsskolerne kan tilbyde suppleringskurser. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, takkede for nogle gode indlæg og bemærkede, at set fra lærerside, er der en tendens til at tale om de voksne som en særlig ensartet gruppe. Men også de voksne bør betragtes som en differentieret gruppe af mennesker, som netop understøttes i deres uddannelsesprojekt ved at blive betragtet som mennesker med individuelle behov. De skal have tid til at vænne sig til læringsmiljøet igen, da mange af dem har været væk fra uddannelsesområdet længe. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan arbejdsdelingen er og bør være i forbindelse med euv-problemstillingerne. De faglige udvalg har således stor viden på det faglige område, mens skolerne har den pædagogiske indsigt. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, påpegede, at det er kompleksiteten, som skal fjernes, og udfordringerne kan ikke gøres til et spørgsmål om gennemførsel af informationskampagner. Skal der uddannes flere, kan der være en pointe i at give merit, da det vil forkorte uddannelsestiden, men kompleksiteten skal også håndteres i forhold til virksomhedernes muligheder for at planlægge anvendelsen af arbejdskraftressourcerne. Når virksomheder tegner uddannelsesaftaler med eleverne, bærer de samtidig ansvaret for, at eleverne bliver klar til svendeprøven, og derfor er grænsen på de to år et stort problem. En del virksomheder tør ikke tro på, at eleverne kan lære det, de skal på de to år. Endvidere er det vigtigt, at man på euv-området kommer væk fra tvang til muligheder, idet målgruppen for euv er meget differentieret. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, bemærkede, at man skal passe på med at tillægge merittankegangen for meget værdi i denne sammenhæng. Det handler om at genaktivere det eleven kan. Hvis man i det enkelte uddannelsesforløb fjerner alt det, som eleven husker og kan på forhånd, bliver det svært at genaktivere disse kompetencer, når eleverne ikke får et trygt læringsmiljø fra begyndelsen. Jeppe Rosengård Poulsen, Danske SOSU-skoler, bemærkede, at der er stor forskel på erhvervsuddannelsernes krav til eleverne. Derfor er det ikke sikkert, at det er smart at have den samme tilgang til alle forløb. Louise Pihl, Dansk Byggeri, bemærkede at det er en kæmpe barriere for virksomhederne, at praktiktiden kun må vare to år. Det afholder mange virksomheder fra at tage elever, der f.eks. er faldet fra i gymnasiet og de elever, som ikke har særlig meget erfaring. Formanden takkede for en god drøftelse og bemærkede, at formandskabet har stor tillid til, at ministeriet i den fremadrettede dialog med skolerne og parterne vil have et skarpt øje til REUs input. Ad dagsordenens pkt. 6 Nedsættelse af en referencegruppe til trepartsaftalens initiativ om it-understøttelse af praktikpladsformidlingen 7
Undervisningsministeriet har anmodet om, at REU udpege 6-8 medlemmer af referencegruppen for etablering af en ny samlet national portal til praktikområdet, og formanden gjorde opmærksom på, at REUs formandskab havde foreslået, at medlemmerne udpeges således: 2 medlemmer udpeget af arbejdstagersiden i REU 2 medlemmer udpeget af arbejdsgiversiden i REU 2 medlemmer udpeget af skolelederorganisationerne i REU 2 medlemmer udpeget af elevorganisationerne i REU. Formanden orienterede yderligere om, at der tillige nedsættes en pilotbrugergruppe bestående af den kommende portals kommende brugere. Gruppen vil skulle bidrage med input til design og test af portalen. Formanden spurgte på denne baggrund, om der var bemærkninger hertil, og konstaterede, at rådet tilsluttede sig forslaget fra formandskabet. Ad dagsordenens pkt. 7 Indstilling vedrørende ændringsønsker fra de faglige udvalg 2017 Formanden konstaterede, at rådet tilslutter sig ændringsønskerne fra de faglige udvalg for 9 erhvervsuddannelser, Ad dagsordenens pkt. 8 Evt. 8