Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen
Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Reformen af folkeskolen er baseret på tre overordnede indsatsområder: 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få, klare mål og regelforenklinger
Ved lovændring indføres en længere og varieret skoledag: Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin.
Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven og kommunens styrelsesvedtægt. Skolebestyrelsen har en række pålagte opgaver ifølge folkeskoleloven og skal gennem principper sætte retning for skolen virksomhed. Her kan nævnes principper om: Skolens værdier Elevernes trivsel, herunder: Ordensregler, Antimobbestrategi Undervisningsmiljø
Hvad laver en skolebestyrelse? Samarbejdet mellem hjem og skole, herunder bl.a.: Forældremøder Skole/hjem-samtaler Information til forældrene om hvordan deres barn klarer sig i skolen, både fagligt og socialt (elevplaner) Skolebestyrelsen skal også godkende skolens budget. Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed.
Nye opgaver for skolebestyrelsen Skolebestyrelsen KAN fastsætte principper for samarbejdet med omverden. Skolerne skal indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst-og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Skolebestyrelsen SKAL fastlægge principper for holddannelse. Holddannelsesreglerne foreslås ændret ved, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), ophævet for 4.-10. klassetrin. Skolebestyrelsen SKALfastsætter principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder principper om forældrenes ansvar i samarbejdet.
Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng? Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat. Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.
Indtil nu har der stået i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen skulle lave et princip om: samarbejdet mellem skole og hjem. I den nye lov som følge af folkeskolereformen bliver formuleringen ændret, så skolebestyrelsen skal lave et princip om: samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Den nye formulering i loven betyder, at skolebestyrelserne nu skal spørge sig selv: Hvilke forventninger er der henholdsvis til skole og forældre, som er forudsætningen for, at det gode skole hjem samarbejde faktisk realiseres.
Som forældre ved vi godt, at: vi skal sikre os, at vores børn er udhvilede de har en sund madpakke i tasken de rigtige bøger og idrætstøjet med vi skal læse med dem 20 minutter, hver dag. det er vores ansvar Men hvem har ansvar for: at børnene lærer noget? de trives i skolen? Er det forældrenes ansvar, eller er det skolens ansvar?
Det kan være spørgsmål som: Hvilke forventninger har vi her på skolen til forældrenes deltagelse i forældremøder og i faglige og sociale aktiviteter? Hvilke mål har vi for, hvad skolen og forældre skal have ud af skole hjem samtalerne? Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn har forståelse for almindelige normer for god opførsel? Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn er undervisningsparat, når det møder i skolen?
Hvor meget kan forældrene forvente, at skolen tager hensyn til, at familier er forskellige? Hvor godt kan man forvente, at skolen er klædt på til at håndtere, at nogle børn har vanskeligheder i hjemmet? Hvilke krav kan forældrene stille til skolens information om deres barns og dets klassens faglige og sociale udvikling. Hvordan og hvor meget skal skolen informere om målene for det enkelte barns læring?
Hvor meget og hvordan kan man forlange, at forældrene støtter op om deres barns læring ved selv at bruge tid på læringsaktiviteter i hjemmet. Spørgsmålene er mange, og svarene kan være mindst lige så mange! Skolebestyrelsens princip, skal kunne rumme mange situationer og samtidig være tydeligt, så skole og forældre ved, hvad de kan forvente af hinanden. Det bliver ikke en nem opgave, men det bliver en spændende opgave.
Læs mere om skolereform i Solrød på: www.solrod.dk