Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet med en række både populære og også tankevækkende værker. Ligeledes er genren blevet vedkommende også som dokumenterende værktøj, da det er blevet nemmere via den teknologiske udvikling og gennem de sociale medier, at producere små dokumentarfilm, hvor vi får mulighed for at dokumentere vores eget liv. Faglige mål Relevansen ved at beskæftige sig med dokumentarfilm ligger i, at genren netop udvikler kerneområderne inden for danskfaget, dannelsesområdet og kundskab og færdighedsområdet i folkeskoleloven. I folkeskolens formålsparagraf står beskrevet Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (stk. 2) Fællesmål for danskfaget 2009: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. 1
Trinmål for dansk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler vise indsigt i genrers særpræg udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder Dokumentarfilmen Til Far af Mathias Broe Hvad kan eleverne bruge dette materiale til? Undervisningsforløbet Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug af Hans- Christian Christiansen og Gitte Rose giver eleverne mulighed for at debattere, analysere og diskutere ud fra valgte dokumentarfilm, og derved få et indblik i dokumentarfilmens form, stil og undergenrer. Efterfølgende vil eleverne gennem produktion få mulighed for at sætte denne viden i spil og dette kan bidrage til at at udvikle elevens forståelse for det faglige indhold gennem en kreativ filmproces. Dette sker gennem elevens arbejde med dokupenneprøver, som munder ud i egenproduktion af en kort dokumentarfilm. Først vil vi se nærmere på dokumentarfilmen som genre. 2
Dokumentarfilmen som genre og virkelighedsskildring Ifølge den intuitive opfattelse bør en dokumentarfilm være objektiv, sand og en ikke-manipuleret afspejling af virkeligheden. Dokumentarfilmen skal forholde sig så lidt udvælgende, bearbejdende og redigerende til den verden og de virkelige forhold, der fortæller den. I denne sammenhæng vil den ideelle dokumentarfilm eksempelvis være optagelse fra et overvågningskamera, hvilket ikke vil være seværdigt eller betragtet som en dokumentarfilm. Spørgsmålet er om en dokumentarfilm om virkeligheden kan undgå at være baseret på udvælgelse, bearbejdning og redigering. Det kan den næppe og i de fleste definitioner betones da også at dokumentarfilm altid også er et udtryk for en holdning. Og når en dokumentarfilm altid forudsætter udvælgelse og redigering af virkeligheden, vil den så nogen sinde kunne være en objektiv, ikke-manipuleret afspejling af virkeligheden? Nej, mener de fleste og netop arbejdet med dokumentarfilm giver os denne mulighed for at give os indblik i filmens muligheder for at iscenesætte, manipulere og forstå film og mediers måder at kommunikere som mediebrugere. Den danske dokumentarfilms fader, Theodor Christensen, formulerede det på følgende måde: Dokumentar er ikke virkelighed. Der er ikke billeder af handling, men handling i billeder Dokumentarfilmens formål var ikke kun at beskrive eller gengive noget, den skulle også fortælle historier på en ny måde. Instruktør og dokumentarist Jørgen Roos definerede dokumentaren som virkelighed oplevet gennem et temperament. Sammenholder man de to ovenstående beskrivelser, vil man kunne karakterisere dokumentarfilmen, som en film der henter sit indhold i virkeligheden, men præsenterer det ud fra en personlig optik eller holdning. Denne definition kan godt virke meget bred, når man skal arbejde med genren, og derfor vil en opdeling af forskellige undergenrer være en hjælp. Dokumentargenren er således en meget bred genre med en række undergenrer. Generelt sammenblander dokumentarfilm flere dokumentariske formater, dog oftest med hovedvægten på et af formaterne. Læs mere om de forskellige formater i Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug af Hans- Christian Christiansen og Gitte Rose I det følgende gives eksempler på forskellige dokumentarformer som præger også den moderne dokumentarfilm og der fortælles om hvordan man gennem arbejdet med filmproduktion kan skabe bevidsthed omkring ikke kun dokumentargenren, men også om hvordan vi gennem levende billeder bearbejder og fortolker virkeligheden. Undervisningsforløb Om forløbet Grundtanken i dette læremiddel er, at eleverne, gennem egenproduktion af dokupenneprøver (små dokumentar- øvelser), vil få et indblik i dokumentargenren og et indblik i filmproduktion som en skabende proces og et håndværk. Afsluttende skal eleverne producere en kort dokumentarfilm (maks. på 5-6 minutter), hvor de demonstrerer færdigheder og kendskab til denne filmgenre. 3
Rammer Eleverne skal arbejde i grupper af tre-fire personer. De skal kunne optage filmene og redigere dem med eget udstyr eller udstyr de låner af skolen. Kompetencerne til at redigere film og filme med kamera er forudsætninger for at kunne arbejde med dette forløb. Ellers vil det være nyttigt at eleverne gennemgår et lille redigerings-/filmeforløb inden dokumentarforløbet. I de små dokupenneprøver vil en smartphone være et fint værktøj, men i produktionen af den afsluttende korte dokumentarfilm, vil et digitalt videokamera være optimalt. Forløbet strækker sig over ca. 9 lektioner, hvor man først producerer 3 små dokupenneprøver fordelt på produktionsgrupperne. Disse formidles i en samlet fremvisning. Herefter produceres den korte dokumentarfilm. Bænken af Svendborg 10.klasse 4
Dokumentarfilm som læremiddel Den personlige dokumentarfilm Fortællerkendetegn Alle dokumentarfilm er præget af instruktørens intention og synsvinkel. I den performative dokumentarfilm understreges fortællepræget, og instruktøren involverer sig selv eller går meget tæt på emnet. Instruktøren er synlig, enten i billedet, gennem billedvalg eller gennem en voice-over. Filmen er en subjektiv beskrivelse af verden. Filmene tager ofte udgangspunkt i den private eller personlige historie i modsætning til mere generelle temaer eller emner. Eksempler: Videodagbøger, hvor instruktøren fortæller om sig selv eller om andre menneskers liv og hverdag. Film, der tager udgangspunkt i en menneskeskæbne eller en personlig historie. Filmeksempler: SuperSize me M. Spurlock 2004, Bowling for Columbine Michael Moore 2002, Smiling in a War Zone Simone Aaberg Kern 2005 Genrekendetegn Filmskaberen medvirker selv i filmen Problematisering af filmen som sandhedsvidne Tydelig iscenesættelse Filmøvelse 1 Øvelse 1: Den personlige dokumentarfilm A) I skal optage en lille dokumentarfilm, hvor I skal overholde følgende krav: Filmen varer højest to minutter Billedliggør et personligt dilemma /et problem som du synes er vedkommende. Et dilemma kunne være: Ny i klassen eller din kæreste er blevet forelsket i en anden. 5
Filmens fortæller skal være tydeligt eksponeret i filmen som person, som voice over eller lignende. B) Kort redigering af filmen C) Fremvisning og evaluering af dokupenneprøverne Se dokupenneprøverne i fællesskab og evaluer ud fra følgende punkter. Evalueringspunkter - Hvordan oplever I filmen passer formatet og stilen til indholdet? - Har gruppen efterlevet kravene? - Hvordan har man brugt de filmiske virkemidler? Optagelser af performativ penneprøve - Svendborg 10.klasse 6
Den observerende dokumentarfilm (Fluen på væggen - at vise uden at forklare) Fortællerkendetegn En observerende dokumentarfilm lader tilskueren selv tage stilling til filmens emne frem for at forklare dette. Fluen på væggen dokumentaren benytter en observerende fortælleform. Fortælleren skal være usynlig og det skildrede fremstår som en rå virkelighed. Det er en dokumentarform, der udspringer af et ønske om at afsløre den sande virkelighed, en registrerende filmform der ikke moraliserer. En observerende dokumentarfilm i den reneste form benytter hverken kunstig belysning eller underlægningsmusik. Kameraet er typisk håndholdt og følger i hælene på personerne. Derfor kan billederne fremkomme rystede og måske også være lidt uskarpe, hvilket giver den naturlige og autentiske effekt. Mange observerende film giver tilskueren indblik i andres dagligliv eller måder at leve på. En observerende dokumentarfilm benytter sjældent voice-over og interview. Filmeksempler: Lars Engells Natlæger og Pigerne på Halmtorvet Genrekendetegn Fluen på væggen Kamera er en slags vindue til verden Lange indstillinger Kun musik fra handlingsplan Ingen voice over, mellemtekster eller interview-sekvenser Filmøvelse 2 Øvelse 2: Den observerende dokupenneprøve I skal optage en kort dokumentarfilm, hvor I skal overholde følgende kriterier - Filmen varer højest to minutter - Prøv at skildre et miljø med mennesker (en gade, en skolegård etc.) men forsøg at undgå at folk bliver påvirket at kameraet. - Lange indstillinger/sekvenser 7
Fremvisning og evaluering af dokupenneprøverne Se dokuprøverne i fællesskab og evaluér ud fra følgende punkter. Evalueringspunkter - Hvordan oplever I filmen- passer stil og form til indholdet? - Har gruppen efterlevet kravene? - Hvordan har man brugt de filmiske virkemidler? Den klassiske dokumentarfilm (Den forklarende dokumentar) Fortællerkendetegn En tydelig fremstilling og præsentation af et emne gennem fx voice over (som vi fx kender det fra undervisningsfilm). Der stilles ofte klare spørgsmål, som filmen løbende forsøger at besvare ved f.eks. at påpege et problem for derefter at foreslå løsninger. Undergenren benytter typisk en voice-over, der formidler opklarende oplysninger og kommentarer om, hvad der er vigtigt at lægge mærke til på filmens billedside. Filmen er alvidende fortalt. Der indgår ofte interviews af fx eksperter eller kommentatorer. Mange ældre dokumentarfilm benytter den klassiske fortælleform, men den bruges også i dag både i dokumentarfilm, i nyheder og i andre journalistiske genrer. Genrekendetegn Voice of God fortælling med direkte henvendelse til tilskueren Voice over forankrer billeder (dvs. er den bærende kraft i udsagnet) Interviews bruges til at understøtte budskab Didaktisk formidling (dvs. fortælleren betones i formidlingen) Filmeksempler: Robert Flahertys Nanook of the North (1922) og John Griersons Drifter (1929) Filmøvelse 3 Øvelse 3: Den klassiske dokupenneprøve I skal optage en kort dokumentarfilm, hvor I skal overholde følgende kriterier 8
- Filmen varer højest to minutter - I filmen indgår interviews - Prøv at fremstil dit tema gennem sigende billeder Fremvisning og evaluering af dokupenneprøverne Se doku-prøverne i fællesskab og evaluer ud fra følgende punkter. Evalueringspunkter - Hvordan oplever I filmen- passer formen og stilen til indholdet - Har gruppen efterlevet kravene? - Hvordan har man brugt filmiske virkemidler Dokumentarfilmen Verdens Lykkeligste Folk af Inaam Abou- Khard og Alaa Abdol-Hamid 9
Produktion af dokumentarfilm Når I skal producere en dokumentarfilm, skal I som det første finde frem til, hvad grundideen/formålet med filmen skal være. Man kan godt være inspireret af en oplevelse fra dagligdagen. Oplever man, at der bliver lavet sort arbejde i ens nabolag, eller bliver der bevidst snydt med priserne nede i ens købmand? Kunsten er herefter at fremstille problemet simpelt og realistisk, alt imens den skal være interessant og vække nysgerrigheden. Brug nedenstående idefigur til at finde frem til den gode ide Formål med dokumentaren Underholde, fortælle, overbevise, informere? Beskriv den problemstilling I ønsker at undersøge Tag udgangspunkt i virkeligheden (dit lokale miljø, problemer der berører bekendte) Grundide for dokumentaren Vælg noget der interesserer jer- har relevans for jer 10
Filmproduktion Efter at have fundet frem til grundideen, skal I arbejde i forskellige faser der ligger til grund for produktionen af en dokumentarfilm på 5-6 minutter. Selvom der ikke findes decideret forkerte måder at arbejde med film, vil nedestående progression være meget nyttig for at alle opgaver bliver løst, hvorved fokus kan lægges i at skabe en velproduceret dokumentarfilm. Præproduktion Produktion Postproduktion Hver fase indeholder punkter, der kort vil blive gennemgået i det følgende. Præproduktion I præproduktionen skal I skabe et tydeligt billede af jeres ide, samt hvilke indgangsvinkler, I ønsker at undersøge. I skal derfor bruge tid på research, for at klarlægge hvilke indgangsvikler, der er mulige, og hvordan dette skal kommunikeres ud. Brug biblioteket, nettet eller interviews for at finde frem til disse. Formuler derefter hvilken dokumentarform I ønsker som den grundlæggende, men husk at en dokumentarfilm er tit en blanding af genrens undergenrer. I præproduktionen skal I 1. Formulere idéen i en til to korte sætninger. 2. Overveje hvilken indgangsvinkel, stil og dokumentarform I ønsker 3. Researche omkring din problemstilling og udarbejde et storyboard. Brug evt. bølgemodellen til at fremstille fortællingens forløb 4. Overveje locations, startbillede og medvirkende 11
5. Finde en arbejdstitel Bølgemodel - komposition I præproduktionen skal I have en fornemmelse for, hvordan I vil bygge dokumentarfilmen op, før I går i gang med at filme. Følger I en opbygning der lægger sig op ad fx bølgemodellen, skal I være opmærksomme på, hvordan I tænker filmiske virkemidler, interviews samt handlingen ind i en række dybdegående episoder med mellemspil. I bølgemodellen sker der ikke en voldsom konfliktoptrapning, som i berettermodellen. I stedet er udsvingene i spændingsniveauet nedtonet og handlingen skrider frem i en række uddybende episoder eller mellemspil, der mere roligt fører historien fremad mod klimaks. 12
Produktion I produktionsfasen skal påbegynde optagelserne til jeres dokumentarfilm. Derfor er der yderst vigtigt, at I har fundet frem til, hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver. Rollerne kunne være Instruktør: Har det overordnet ansvar for det der filmes. Skal have styr på storyboard! Fotograf: Filmer dokumentaren Interviewer: Filmens ankerperson Lydmand: Skal sikre at mikrofonen modtager den optagede lyd. Finde musik og effektlyde, hvis det er nødvendigt Klipper: Klipper filmen sammen I produktionen skal I 1. Aftale rollefordeling og aftaler 2. Fremstille billedmateriale - optag gerne for meget, da det gør det nemmere at redigere 3. Sørge for at variere kameravinkler 4. Sørge for at man kan høre lyd og dialoglyd+ optag gerne baggrundstøj (reallyd) 5. Overvej musik til dokumentarfilmen 6. Brug flere kameraindstillinger ved interview 7. Vær opmærksom på lys/modlys og overvej hvilken virkning det kan have 8. Ved interview: stil åbne spørgsmål og forbered dig grundigt Postproduktion Når I er færdige med at filme, skal I i gang med postproduktionen. I denne fase er det hovedsagelig instruktøren og klipperen, der klipper filmen sammen. I postproduktionen skal I 1. Organisere råfilmen og inddele materialet i segmenter som I finder relevant 13
2. Sørge for at filmens forløb/handling giver mening/har en rød tråd 3 Vær konsekvent i vurderingen af hvad der virker. Hvis et godt interview-klip ikke fungerer i filmens helhed så undlad at bruge det, eller som man siger Kill Your Darlings 4. Nedton brugen af speak/ voice -over ud fra devicen: Don't tell it - show it! Evaluering af dokumentarfilmen Efter I har produceret jeres dokumentarfilm og set de forskellige produktioner, vil følgende punkter kunne hjælpe jer i gang med en god evaluering af produktet. Evaluering 1. Hvordan blev indholdet fremstillet, fremstår formålet og budskabet klart? 2. Hvordan egner dokumentarformen sig til indholdet og budskabet, ville en anden form have været nyttig? 3. Vurdering af processen, har samarbejdet fungeret, kunne en måde at strukturere forløbet på have været bedre? 4. Hvad har I lært gennem forløbet? Litteraturliste Christiansen, Hans- Christian m.fl. (2010) Læring med levende billeder Christian, Hans Christian & Rose, Gitte Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug Grobal, Torben (2007) Filmoplevelse en indføring i audiovisuel teori og analyse Kjærland, Synnøve og Blankholm (2001) Fat om dokumentaren Forlaget Samfundslitteratur AVU-Medier Forlaget Samfundslitteratur Det Danske Filminstitut 14