Lokal udviklingsplan 2015-2016 1
1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst... 4 2.3 Vores lokale indsatsområder... 4 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet... 5 3.1 Indsats under strategien rummelighed Børns sociale kompetencer og børnefællesskabet... 6 3.2 Indsats under strategien forældresamarbejde forældrefællesskaber... 7 3.3 Indsats under strategien personale faglige og sociale fællesskaber for medarbejderne i Skødstrup Dagtilbud... 9 3.4 Indsats under strategien ledelse faglige og sociale fællesskaber for ledelsen i Skødstrup Dagtilbud... 11 2
2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Grenåvej Øst og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over 2016-2018 skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3
Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Grenåvej Øst på følgende punkter: Professionalisering af det pædagogiske arbejde Tidlig indsats herunder forebyggelsesstrategien Forældresamarbejde 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Medarbejdersygefravær. Tilsynspunkt Fællesskaber for børn, forældre, medarbejdere og ledelse. Udviklingspunkt Børns sociale kompetencer. Udviklingspunkt Forældresamarbejde. Udviklingspunkt Medarbejdere og ledelse. Udviklingspunkt I det efterfølgende vil vi beskrive, hvorledes vi vil arbejde med dagtilbuddets udviklings- og tilsynspunkter. Vi vil ligeledes gøre rede for, hvordan vores prioriterede indsatsområder og dagtilbuddets øvrige praksis understøtter såvel bydækkende som de områdebaserede indsatser. Medarbejder sygefravær Det er en forudsætning, at vi får nedbragt medarbejdernes sygefravær, når vi skal arbejde målrettet med udviklingen af dagtilbuddet og arbejde med professionaliseringen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddets afdelinger. Under strategierne personale og ledelse beskriver vi, hvordan vi vil nedbringe sygefraværet ved at styrke det faglige og sociale fællesskab, arbejde med involverende processer og skabe synlighed mellem politiske og ledelsesmæssige beslutninger og det udførende led. 4
Fællesskaber for børn, forældre, medarbejdere og ledelse Overskriften for den udvikling, der sættets lys på og udarbejdes strategier for er fællesskaber på alle niveauer i Skødstrup Dagtilbud. Derfor planlægger og gennemfører vi i samarbejde med pædagogisk afdeling et lokalt projekt Fællesskab for Alle. Et projekt, der involverer børn, forældre, medarbejdere og ledere i alle dagtilbuddets afdelinger. Børns sociale kompetencer og børnefællesskaber Ved at fokusere på såvel små som store børnefællesskaber vil vi få en øget opmærksomhed på børnenes forskellige deltagelsesbaner og deres forskellige forudsætninger for at indgå i et fællesskab. Vi vil få en større bevidsthed ift. at give alle børn de bedste muligheder for læring og udvikling, så børnene kan blive så dygtige, de kan. Opmærksomheden på børnefællesskaberne vil også sætte fokus på den tidelige opsporing og muligheden for at iværksætte en tidlig forebyggende indsats. Under strategien Rummelighed beskriver vi, hvordan vi vil arbejde med at styrke børnenes sociale kompetencer. Forældresamarbejde og forældrefællesskaber Forældrene har en afgørende betydning såvel i forholdet til deres eget barns læring og udvikling som i forhold til de fællesskaber, børnene kommer til at indgå igennem deres opvækst. Derfor vil vi fortsat fokusere på forældresamarbejdet. Vi vil blive tydeligere i vores forventning til forældrene og tydelig ift. det, forældrene kan forvente af dagtilbuddets afdelinger. Vi vil endvidere have øje for den ressource, der ligger i et godt forældresamarbejde. Vi vil inddrage forældrene i løsning af konkrete problemstillinger såvel i forhold til eget barn som i forhold til det eller de fællesskaber, barnet er en del af. Vores innovationsprojekt: Åben Legeplads 8541 er et eksempel på, hvordan vi vil lade forældrene være med til at skabe og styrke fællesskabet for børn og forældre i Skødstrup. Under strategien forældresamarbejde beskriver vi, hvordan vi vil udvikle forældresamarbejdet. Medarbejdere og ledelse det faglige og sociale fællesskab Medarbejdere og lederes trivsel har stor indflydelse deres tilgang til arbejdsopgaverne. Hvis dagtilbuddets medarbejdere og ledere skal lykkes med at professionalisere det pædagogiske arbejde, er der behov for at arbejde med det faglige og sociale fællesskab. Under strategierne Personale og ledelse beskriver vi, hvordan vi vil arbejde med fællesskabet og trivslen i dagtilbuddet. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet I forhold til bearbejdningen af vores indsatsområder har vi taget udgangspunkt i Børn og Unges ni strategier. Vi har prioriteret indsatser under strategierne Rummelighed, Forældresamarbejde, Personale og Ledelse. Vores fokus på disse fire indsatser betyder ikke, at vi alene forholder os til disse strategier, men det er udtryk for, at vi på disse områder har et særligt fokus indtil vi ser, om de har den ønskede effekt. 5
3.1 Indsats under strategien rummelighed Børns sociale kompetencer og børnefællesskabet E: Den ønskede effekt Vi ønsker, at alle dagtilbuddets børn er en del af et fællesskab, samt at deres forældre også oplever, at barnet indgår i fællesskabet med de øvrige børn i dagtilbuddet. Vores ambitioner er: at give alle børn de bedste muligheder for læring og udvikling ved at tilrettelægge fællesskaber, der tager hensyn til børnenes forskellige forudsætninger. at relationsskemaer og børneinterview viser, at børnene har mindst én god ven. at forældrene viser forståelse for børnenes forskellige forudsætninger problemerne tages i opløbet, og klager over andres børn falder. at der etableres flere legeaftaler, hvor der tages hensyn til at børnene har forskellige forudsætninger. at forældrene er tilfredse med og anerkender medarbejdere og lederes indsats ift. arbejdet med børnefællesskaberne. Dokumentation: Ved næste kvalitetsrapportering ønsker vi at øge forældretilfredsheden på følgende områder: Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad mener, at deres barn indgår i fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet er steget til mindst 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad mener, at deres pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle er steget til mindst 73 %. Andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at begrænse mobning er steget til mindst 85 %. Y: De planlagte ydelser Vi vil udbrede ressourcepersonernes viden og erfaringer til alle dagtilbuddets afdelinger (ressourcepædagoger / inklusionsvejledere / sprogvejledere). Afdelingerne holder temaaftner om børnefællesskaber hver andet år. Vi vil tydeliggøre, at vi også arbejder med at begrænse mobning, når vi arbejder med at udvikle børnenes sociale kompetencer, og når vi arbejder med børnefællesskaber. Vi vil benytte relationsskemaer og afholde børneinterview, og vi vil formidle, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi tilrettelægger og gennemfører dagtilbuddets projekt: Fællesskab for Alle (se indsatsen under strategien personale). I sensommeren / efteråret 2015 holder vi et forældremøde for alle dagtilbuddets forældre, hvor vi beder Jens Andersen eller anden foredragsholder om at holde oplæg om børnefællesskaber, og hvordan, man såvel som institution, som forældre, kan være med til at forebygge og begrænse mobning. 6
O: Organisering af indsatsen Ressourcepersonerne afholder to årlige temamøder for relevante medarbejdere fra alle dagtilbuddets afdelinger der vælges en pædagogisk leder, der er tovholder ift. planlægning og gennemførelse af møderne. Den pæd. leder sørger for planlægning af temaaftner om børnefællesskaber i egen afdeling. I den daglige dialog med forældrene på temamøder, cafémøder, fyraftensmøder og ved information på børneintra vil vi tydeliggøre arbejdet med børnefællesskaber og indsatsen for at begrænse mobning. På lederteamøder udveksler lederne erfaringer med brugen af relationsskemaer, sociogrammer og børneinterview. Vi tilrettelægger projekt Fællesskab for Alle i Skødstrup Dagtilbud (se under indsatsen personale). Dagtilbudslederen tilrettelæger forældremødet i samarbejde med bestyrelsen. R: Konsekvenser for ressourcer Der skal afsættes tid til ressourcepersonernes forberedelse og tid til medarbejdernes deltagelse. Den pædagogiske leder prioriterer tid til forældreaftner, hvor temaet er børnefællesskaber en gang hvert andet år rekrutterer evt. hjælp fra konsulenter fra pædagogisk afdeling i Børn og Unge. Vi afsætter midler på budget 2015 til køb af ekstern kommunikationsrådgivning til lederteamet. På budget 2015 afsættes der midler til foredragsholder. 3.2 Indsats under strategien forældresamarbejde forældrefællesskaber E: Den ønskede effekt Vi ønsker, at forældrene har en klar opfattelse af, hvilke forventninger dagtilbuddet har til dem, samt hvad de kan forvente af dagtilbuddet. Vi ønsker ligeledes, at forældrene har tillid til dagtilbuddet og overordnet er tilfredse med samarbejdet med dagtilbuddet. Vi ved, at forældrenes oplevelse af dagtilbuddet har stor indflydelse på børnenes trivsel, udvikling og læring. Vores ambitioner er: 7
at have en god og åben dialog med forældrene om børnenes trivsel, læring og udvikling en dialog der synliggør, hvordan der bedst muligt samarbejdes om at støtte børnene i deres udvikling. hvad kan /skal institutionen gøre, og hvad kan/skal forældrene gøre. at problemer tages i opløbet. at forældrene værdsætter hverdagslivet i dagtilbuddet samt giver følgeskab til de aktiviteter, der arrangeres. at forældrene ytrer sig, når de har noget på hjertet, samt at de er respektfulde i dialogen med institutionerne, også når de har kritik. at forældre er gode rollemodeller. at forældrene støtter op om og er samskabende ift. fællesskabets værdier og aktiviteter - at forældre er opmærksomme, inkluderende og imødekommende overfor andre og hjælper tilflyttere ind i fællesskabet. at vi lykkes med vores innovationsprojekt Åben legeplads 8541. Dokumentation: Ved næste kvalitetsrapportering ønsker vi at øge forældretilfredsheden på følgende områder Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem skal stige til mindst 60 %. Andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem og pasningstilbud og hjem alt i alt skal stige til mindst 87 %. Y: De planlagte ydelser Vi vil være tydelige i vores kommunikation, når vi formidler forventninger til forældrene samt være tydelige i kommunikationen, når vi fortæller forældrene, hvad de kan forvente af os. Medarbejderne udarbejder relationsskemaer, der viser, om der er behov for en særlig indsats ift. at opbygge en god relation mellem afdelingen og det enkelte forældrepar. Der afholdes forskellige former for forældremøder, hvor der sættes aktuelle og relevante temaer på dagsordnen. Ledere og medarbejder skal være anerkendende og tydelige i den daglige kommunikation i afdelingen og i kommunikationen på Børneintra. De pædagogiske ledere coacher medarbejderne, så de bliver præcise, anerkendende og direkte i deres kommunikation med forældrene. Vi vil synliggøre, implementere og efterleve de Fælles værdier for Børn og Ungeinstitutioner i Skødstrup 0 18 år og indgå i de fælles tiltag, der iværksættes af distriktsgruppen. O: Organisering af indsatsen 8
Når der holdes introsamtaler med nye forældre, skal de gensidige forventninger sættes på dagsordnen f.eks. forventninger vedr. praktiske forhold, syge børn o. lign. Lederne deler viden ift., hvordan de planlægger og gennemfører forskellige former for forældremøder. Dette dagsordensættes på lederteammøder. Der organiseres tid og rum til coaching og feedback. Den pædagogiske leder sætter forældresamarbejdet og relationen mellem afdelingen og det enkelte forældrepar på dagsordnen på personalemøder. Distriktsgruppen planlægger forskellige events ift. implementering af de Fælles værdier for Børn og Unge institutioner i Skødstrup uge 41 bliver i fremtiden en fælles trivsels uge, hvor de fælles værdier er i fokus i hele Skødstrup Lokaldistrikt. R: Konsekvenser for ressourcer Lederne bruger hinanden ift. at udvikle deres individuelle kompetencer ved at give hinanden sparring på planlægning, deltage i møder, evaluere og give feedback. Dagtilbuddet bidrager med økonomi til markedsføringen af de Fælles værdier for Børn og Unge- institutioner i Skødstrup. 3.3 Indsats under strategien personale faglige og sociale fællesskaber for medarbejderne i Skødstrup Dagtilbud E: Den ønskede effekt Vi ønsker at dagtilbuddets medarbejdere oplever, at de har en attraktiv arbejdsplads med en høj social kapital. Vores ambitioner er: at den enkelte medarbejder er bevidst om og arbejder målrettet ift. til løsningen af kerneopgaven at der opleves en stigende arbejdsglæde og stolthed ift. arbejdet at det faglige og sociale fællesskab øges at sygefraværet falder Dokumentation: Ved næste trivselsmåling ønsker vi at øge trivslen på følgende områder. Mindst 73 % af medarbejderne vurderer, at deres arbejdsplads er attraktiv. Medarbejderne vurderer, at dagtilbuddets sociale kapital er steget til mindst 76 %. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt ligger under 17,8 dage. 9
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage ligger under 6 dage. Y: De planlagte ydelser Kerneopgaven skal defineres og gøres tydelig i alle dagtilbuddets afdelinger Der skal være stram styring af sygefraværet. Der skal fortsat arbejdes med implementeringen af den viden, medarbejderne erhvervede sig ifm. det fælles kompetenceudviklingsforløb: En anerkendende og inkluderende pædagogisk praksis Pædagogikken i centrum. Der arbejdes med teamudviklingsmål eller personlige udviklings- og læringsmål. Der tilrettelægges et lokalt projekt Fællesskab for Alle i Skødstrup Dagtilbud. Et rotationsprojekt, der tilfører viden, skaber videndeling og kendskab til hinandens praksis. En gang årligt gøres der i de enkelte afdelinger status over afdelingens positive resultater - vi fejrer succeserne. Status over resultaterne anvendes internt og samles efterfølgende, så de giver en fælles status på dagtilbudsniveau. Ud over den kompetenceudvikling, der ligger i det lokale projekt Fællesskab for Alle vurderer og prioriterer den pædagogiske leder afdelingens aktuelle behov for kompetenceudvikling. O: Organisering af indsatsen Den pædagogiske leder tilrettelægger et personalemøde, hvor definitionen af kerneopgaven sættes på dagsordnen - alle medarbejdere inddrages /involveres i processen. Der kan hentes inspiration i Anders Senecas bøger: Hvad leder du efter og Kend din kerneopgave. Sygefraværssamtaler afholdes af den pædagogiske leder, der sammen med medarbejderen udarbejder en plan for nedbringelse af sygefraværet. Dagtilbudslederen inddrages, hvis fraværet ikke falder. Det er dagtilbudslederen, der indkalder og afholder den næste samtale den pædagogiske leder deltager også i denne samtale. Medarbejdernes personlige udviklings- og læringsmål eller teamenes udviklingsmål sættes på dagsordnen på personalemøder og der følges op ved MUS eller TUS samtaler. Der nedsættes en styregruppe, der udarbejder projektbeskrivelse og konkret planlægning af projekt Fællesskab for Alle i Skødstrup Dagtilbud. (Styregruppen: Dagtilbudsleder, pæd.leder, inklusionsvejledere, ressourcepædagog, psykolog) - Forberedelse vinter 2014 / forår 2015 - projektstart september 2015. Fælles fagligt / socialt arrangement med intro til forløbet forår 2015. Den årlige status udarbejder den pædagogiske leder i samarbejde med medarbejderne og dagtilbudslederen i samarbejde med de pædagogiske ledere. 10
Den enkelte medarbejders kompetenceudviklingsplan drøftes i forbindelse med afholdelse af MUS- samtaler. R: Konsekvenser for ressourcer Dagtilbudslederen og den pædagogiske leder afsætter tid til afholdelse af MUS eller TUS mindst en gang hvert andet år. Inklusionsvejledernes og ressourcepædagogernes kompetencer og tid sættes i spil i forhold til planlægningen og gennemførelsen af dagtilbuddets Fællesskab for Alle. Der trækkes også på konsulentbistand ( vores ppr. psykolog og konsulenter fra pædagogisk afdeling). I budget 2015 og 2016 prioriteres der midler til projekt Fælles skaber for Alle i Skødstrup Dagtilbud Den pædagogiske leder prioriterer tid til den årlige status ift. succeserne i egen afdeling. Dagtilbudslederen prioriterer efterfølgende tid til en fælles opsamling på et lederteammøde. Den pædagogiske leder vurderer, hvor stor en andel af afdelingens driftsmidler, der skal / kan afsættes til intern kompetenceudvikling. 3.4 Indsats under strategien ledelse faglige og sociale fællesskaber for ledelsen i Skødstrup Dagtilbud E: Den ønskede effekt Vi ønsker, at dagtilbuddets ledere oplever, at de har en attraktiv arbejdsplads, med en høj social kapital. Vores ambitioner er: at den enkelte leder er bevidst om og arbejder målrettet ift. til løsningen af kerneopgaven. at skabe synlighed ift. lederteamets opgaver, roller og processer. at lederteamet fremstår som et højt ydende team. at der opleves en stigende arbejdsglæde og stolthed ift. arbejdet. at det faglige og sociale fællesskab øges. Dokumentation: Ved næste trivselsmåling ønsker vi, at ledernes trivsel er øget på følgende områder: Mindst 80 % af lederne vurderer, at deres arbejdsplads er attraktiv. 11
Mindst 85 % af lederne vurderer, at dagtilbuddets ledergruppe har en høj social kapital Y: De planlagte ydelser Der udarbejdes en teamudviklingsplan, der beskriver lederteamets opgaver, lederroller og lederteamets processer. Inden der igangsættes nye tiltag drøfter lederteamet opgaven: Hvem der skal have hvilke roller, hvilke processer der skal sættes i gang og hvem der har beslutningskompetencen. Der udarbejdes en procesplan, der giver et overblik over implementeringen, samt beskriver hvordan medarbejderne involveres og orienteres om tiltaget. Delegationsplanen for dagtilbuddets ledelse drøftes og synliggøres. Der udarbejdes fælles funktionsbeskrivelser for dagtilbuddets forskellige stillingsbeskrivelser. Der arrangeres to årlige trivselsarrangementer for ledergruppen. O: Organisering af indsatsen Status på og implementering af nye og igangværende tiltag skal være et fast punkt på dagsordnen på lederteamets møder. Delegationsplanen for dagtilbudsleder og pædagogisk ledere sættes på dagsordnen på et teammøde den gennemgås og det undersøges, om der er behov for justeringer. Lederteamet samler alle afdelingernes funktionsbeskrivelser og bruger dem som inspiration ift. udarbejdelse af fælles funktions beskrivelser. Der arrangeres to årlige trivselsarrangementer for ledergruppen - der vælges to trivselsambassadører, der tilrettelægger arrangementerne. R: Konsekvenser for ressourcer I forlængelse af teammøderne afsættes der tid til, at de pæd. ledere kan hjælpe hinanden med konkrete implementeringsopgaver. Der afsættes tid til udarbejdelse af teamudviklingsplanen samt tid til dialogen med områdechefen. Der prioriteres midler til to årlige sociale arrangementer for lederteamet. 12