Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1
Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på 1. - 4. klassetrin. Der indgår også resultater fra en privat skole i kommunen. Jeg har modtaget resultater fra kommunens normalklasser, og undersøgelsen er lavet på baggrund af disse. Når man laver en gruppelæseprøve, vil der være børn, for hvem den alderssvarende test vil være alt for svær. Disse elever beskrives som ikke prøvet og er indregnet i gruppen af elever. Vurderingen laves igen i år på baggrund af læsekonsulenternes landsforenings landsnorm, der blev fastlagt i efteråret 2010. I denne norm skelnes mellem tre grupper på alle klassetrin. Jeg har tilpasset vore resultater landsnormens opgørelse til trods for, at der kan gemme sig elever, der ikke er i gruppen af usikre afkodere. Ud over denne samlede vurdering, har 4 skoler i juni 2013 fået en skriftlig vurdering af skolens resultat i gruppelæseprøverne, mens jeg har været til møde om resultaterne med læsevejleder og ledelse på 5 af kommunens skoler. Formålet med disse møder har været at få drøftet fremadrettet indsats i forhold til enkelte årgange/klasser/elever. På de fleste skoler formidler læsevejlederen gruppeprøveresultaterne og på mange skoler deltager læsevejlederen i en klassekonference om læsning eller på teammøder med foks på læsning. Konklusion: kommune ligger omkring landsnormen på samtlige klassetrin. Dette resultat er - til trods for mange dygtige lærere og læsevejledere - under det mål, vi har som kommune. Der kan beskrives flere mulige sammenhænge for dette faktum. I den sammenhæng er det vigtigt, at der fremover kommer fokus på den faglige udvikling på skriftsprogsområdet generelt. 2
Læseundersøgelsen maj 2013: I det følgende er opstillet læseresultater for kommune sammenholdt med landsnormen. 1. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS64 maj 2007-2013 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 520 elever er prøvet. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt 1. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm 2003 56 19 25 2007 74 13 13 2008 77 13 10 2009 79 11 10 2010 82 10 10 Landsnorm 2010 77 12 11 2011 86 7 7 2012 83 9 9 2013 78 11 11 Usikkert og Vurdering: På 1. klassetrin ligger vi omkring landsnormen, hvilket er signifikant dårligere end de seneste års læseresultat. Den negative udvikling er sket i forhold til alle elevgrupper og vore elever ikke er kommet godt fra start i forhold til tidligere år. 3
2. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS120 maj 2007-2013 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 575 elever er prøvet. 2 elever er ikke prøvet. Hurtigt og sikkert Langsomt og sikkert 2. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm 2003 62 21 17 2007 78 11 12 2008 75 14 11 2009 76 15 9 2010 75 14 13 Landsnorm 2010 75 13 12 2011 78 11 11 2012 79 11 10 2013 76 9 16 Usikkert og Vurdering: Også på 2.klassetrin ligger kommuneresultaterne generelt signifikant dårligere end de foregående år specielt hæfter jeg mig ved, at kun gruppen af sikre læsere ligger omkring landsnormen, mens der er signifikant færre langsomme læsere samtidig med flere usikre læsere. 3. klasse: Tabellen viser opgørelse for SL60 maj 2007-2013 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 555 elever er prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt evt. Noget usikkert og upræcist evt. Usikkert og 3. klasse A,B C D E,F Landsnorm 71 18 3 7 2003 2007 85 10 1 4 2008 86 9 2 4 2009 84 11 2 3 2010 84 11 2 5 4
Hurtigt og sikkert Langsomt og Usikkert sikkert A,B C D,E,F Landsnorm 2010 83 11 6 2011 87 10 3 2012 87 7 6 2013 83 11 6 Vurdering: Resultatet af læseundersøgelsen viser, at eleverne på dette klassetrin læser som landsnormen. 4. klasse: Tabellen viser opgørelse for SL40 maj 2007-2013 samt landsnormer. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 522 elever er prøvet. 1 elev er ikke prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt evt. Noget usikkert og upræcist evt. Usikkert og 4. klasse A,B C D E,F Landsnorm 70 16 3 11 2007 75 11 6 9 2008 71 14 7 8 2009 76 10 7 7 2010 73 16 6 7 Sikkert og hurtigt Langsomt og Usikkert sikkert A,B C D,E,F Landsnorm 2010 72 15 13 2011 75 11 14 2012 72 16 12 2013 73 15 13 Vurdering: Eleverne på 4. klassetrin i kommune læser stort set som gennemsnittet på landsplan. 5
Samlet vurdering: Ønsker vi at se nærmere på resultaterne, må vi gøre os klart, hvad det er, den enkelte prøve måler og sammenholde det med, hvad vi ved om den almindelige læseudvikling. Samtidig må vi være klar over, at det målbare ikke altid er det vigtigste for den enkelte elevs læseudvikling. Læseudvikling er en livslang proces, og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a. afkodningsstrategier, evnen til at kunne forstå stadigt mere komplekse sætninger, at kunne huske, at kende mange ord og begreber, at have viden om verden, at have viden om forskellige teksttyper, at kunne læse tekster på forskellig måde og at have evnen til at kunne indleve sig i en given tekst. Endelig skal man kunne vælge og anvende sin viden hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle tekst. Dette betyder, at det er nødvendigt, at fokus i undervisningen flytter sig afhængig af, hvor den enkelte elev og gruppen samlet set er i denne udviklingsproces. Der er ligeledes progression i prøvernes kompleksitet. De første prøver, eleverne møder er OS-prøverne. Disse prøver består i afkodning/læsning af enkeltord. Senere i skoleforløbet øges kompleksiteten i prøverne gradvist, så læseopgaven i prøven SL40 både består i afkodning af ord og det at kunne huske og forstå lange og komplekse sætninger. Det er altså ikke det samme, vi måler med prøverne på de yngste og de ældre klassetrin. Dette betyder, at en elev udmærket kan være dygtig til at læse ord og klare sig godt i ordlæsningsprøven og alligevel klare sig dårligere i en sætningslæseprøve eller omvendt. Denne viden bruger lærerne i planlægningen af læseundervisningen, idet en læseprøve først og fremmest er et pædagogisk redskab for lærerne. Samlet set viser resultaterne i år, at noget kan tyde på, vi ikke længere er så gode til at give eleverne det væsentlige fundament for læring i alle fag, nemlig læsning. Om det er en tendens eller om det handler om turbulens i en periode med store omstillinger vil tiden vise. Jeg er dog specielt bekymret for den store gruppe usikre læsere i 1. og 2. årgang. Samlet fokus på læsning er af stor betydning. Resultatet af National Test i læsning for 2. klase har ændret sig fra at være signifikant bedre end gennemsnittet til at ligge omkring gennemsnittet. Forskningen kan give ideer til mulige sammenhænge mellem adfærd, vanskeligheder, muligheder og miljø som er en forudsætning for at kunne vælge de mest hensigtsmæssige indsatser overfor den enkelte elev: 6
Børn har forskellige behov. Der er generelle tiltag, som styrker elevens tidlige læseudvikling: guided reading, træning i fonologiske færdigheder med afsæt i det skrevne sprog, træne flow i læsningen og undervisning i læseforståelsesstrategier. Der er en mangfoldig empirisk dokumentation for, at forskellige programmer giver effekt, hvis de er systematiske og tilstrækkeligt intensive med en til en - undervisning i komprimerede forløb. Praktiske læse- og skrive-test viser, at det er altafgørende med en tidlig indsats, idet de elever, der ligger dårligst i begyndelsen af 2. klasse har en dårligere udvikling i læsning end de, der ligger middel og derover. Netop dette at ligge som klassens gennemsnit eller over - er vort mål med læseskub i 1. klasse. Desuden indeholder læseskubundervisningen alle ovenstående elementer undtagen undervisning i læseforståelsesstrategier. Tendensen i vores kommune har de seneste år været, at læseskub blev udsat samtidig med, at forløbene ikke altid er så komprimerede. En ændring på dette felt vil uden tvivl resultere i bedre resultater i læseundersøgelsen. På 3. og 4. klassetrin ligger vore resultater omkring landsnormen med et fald i læsere, der kan karakteriseres som sikre og hurtige. Sammenligner vi resultatet med National Test i læsning i 4. klasse, viser det sig her, at vi har skoler, hvor der er plads til forbedringer på såvel sprogforståelse, afkodning som tekstlæsning. I forhold til gruppen af usikre afkodere, vurderer jeg, det er væsentligt, at vi arbejder på to fronter. Der bør dels være fokus på øget anvendelse af it-kompenserende redskaber og digitale materialer i den daglige undervisning, dels bør der stadig være fokus på, at de elever, der har fonologiske vanskeligheder, får adgang til en it-rygsæk og særlig tilrettelagt undervisning med opfølgning i hjemklassen gennem tilknytning til den kommunale læseklasse (IKT-klassen). Hvor er vi så med læseindsatsen i Kommune? På Pædagogisk Center har vi i indeværende skoleår haft aktiviteter i samarbejde med Mikroværkstedet omkring Skoleaftale+, som vi har fået kommunelicens på. Kurserne har dels været i brugen af de indkøbte programmer på bla. Læseområdet, dels i det itkompenserende program CD-Ord. Med disse programmer har vi nu en enestående mulighed for at integrere it som en naturlig del af den daglige undervisning, så eleverne kan få indlært nogle gode vaner i arbejdet med it. Mit håb er, at disse arbejdsmåder vil være medvirkende til en større inklusion af elever i store skriftsprogsvanskeligheder. Ud over disse tilbud har vi i år også et tilbud om at arbejde mere med det itkompenserende program CD-Ord, ligesom der er et længerevarende tilbud for de 7
lærere, som ønsker grundig indføring i den kommunale it-rygsæk samt viden om at inkludere elever med kommunal it-rygsæk. Vi afholder i dette skoleår også et opfølgningskursus i læselyst samt et længere forløb i faglig læsning læsning i alle fag hvor lidt kan jeg nøjes med? på Pædagogisk Center. I forhold til undervisning i læseforståelsesstrategier arbejder vi på en systematisk indsats i forhold til ordkendskab og fonologiske færdigheder i børneuniverserne for at videreføre arbejdet med sprogpakken i dagtilbuddene. Vi har - efter afprøvning sidste skoleår - netop indført en sprogvurdering i begyndelen af børnehaveklassen for at have et afsæt til den fokuserede indsats i at træne dét, der evt. måtte være svært for den enkelte elev. Det er meningen, at resultaterne skal samles, så vi kan vurdere resultaterne i forhold til en evt. fælleskommunal indsats på specifikke områder. Desuden har vi nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med det første tema fra sprogpakken Dialogisk Oplæsning. Når arbejdet er færdigt, bliver det muligt at låne materialer på Pædagogisk Center til forskellige emner. I indeværende skoleår er vi i gang med at uddanne nye læsevejledere, så der i kommende skoleår er mindst en uddannet læsevejleder til hvert Univers på næsten alle Fællesskoler. Dette er væsentligt i forhold til muligheden for at lave en målrettet indsats med opfølgning og aktiv sparring i hverdagen for den enkelte lærer og lærerteam. Samtidig med den øgede inklusion og ændring af definitionen af specialundervisning, er der opstået et behov for mere uddannelse af de læsevejledere, der er uddannet efter den gamle bekendtgørelse, hvor viden om de elever, der har vanskeligheder med skriftsproget, ikke indgik på en betydningsfuld måde. Dette betyder, at de læsevejledere, der ikke af anden vej har en viden om og erfaring med undervisning af elever i store skriftsproglige vanskeligheder, ikke har kvalifikationerne til f.eks. at vejlede i kommunens specialklasser. Da der ikke indgår undervisning i skriftsprog i kommunens uddannelse af Inklusionslærere, anser jeg det for at være særdeles vigtigt, at der kommer fokus på dette område i handleplanen for læsning i det kommende skoleår. Endelig er vi i gang med en afprøvning af et nyt læseprøvesystem på en Fællesskole for at vurdere, om nogle af vore ældre prøver bør udskiftes. 8
Faglig læsning: Det er nu femte år vi laver en samlet vurdering på dette område for kommunen. Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på 1. 4. klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne som et minimum skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Den anvendte læseprøve LÆS5 består af to fagtekster og en læserselvevaluering. De to fagtekster måler læseforståelse og hastighed, hvor de andre læseprøver måler læseafkodningsrigtighed og hastighed. Læseprøven på 5. klassetrin er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet, og den er god som afsæt i forhold til at have fokus på faglig læsning, hvor samarbejdet mellem forskellige fag er nødvendigt. Læseprøven er et godt udgangspunkt for en indsats i forhold til den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og holddeling med afsæt i prøveresultatet. LÆS5 er en gruppeprøve, som er beregnet til at danne baggrund for en læsesamtale med den enkelte elev, men jeg vil alligevel forsøge at drage nogle konklusioner af de resultater, jeg har fået tilsendt. Da det i denne prøve er læseforståelsen, som er i fokus, har vi i kommunen teksterne tilgængelige som Word-dokumenter. Det er således muligt for den enkelte elev at læse med ørerne, hvis det er nødvendigt. Tabellen viser opgørelse for LÆS5 februar 2009-2012 samt en standardisering af prøven. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til LÆS5-kategorierne. I alt er 501 elever med prøvet med Uroksen og 499 elever med Malmbanen. God læseforståel se med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståelse med langsomt tempo evt. opmærksomhedskræven de Nogenlunde god læseforståelse evt. opmærksomhedskræven de Usikker læseforståelse - opmærksomhedskræven de Uroksen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardiseri 52 8 26 14 ng 2009 50 6 30 14 2010 50 4 30 16 2011 50 6 30 14 2012 52 10 26 12 9
2013 45 9 32 14 God læseforståel se med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståelse med langsomt tempo evt. opmærksomhedskræve nde Nogenlunde god læseforståelse evt. opmærksomhedskræve nde Meget usikker læseforståelse - opmærksomhedskræve nde Malmbanen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardiseri 36 7 25 32 ng 2009 34 4 28 35 2010 32 3 29 36 2011 35 6 26 33 2012 38 7 26 29 2013 36 5 26 33 Vurdering: Ser vi på resultaterne fra Uroksen, som er den tekst, der vurderes at være lettest at forstå, ligger vi i kommunen med signifikant færre elever, der læser med god læseforståelse i passende tempo, mens der er flere elever med nogenlunde læseforståelse. Resultat af Malmbanen, som er en vanskeligere tilgængelig tekst, hvis man ikke er vant til at læse fagbøger, viser, at vi her ligger omkring standardiseringen. Hvor langt er vi med denne indsats i kommune? Som et fokusområde i læsevejledergruppen har vi gennem en årrække haft faglig læsning. Resultat er blandt andet et idémateriale, der er tilgængeligt for alle lærere. Materialet er ideer til faglig læsning i det enkelte fag på mellemtrinnet, ligesom det giver ideer til, hvordan man kan samarbejde i teamet om denne dimension af den skriftsproglige udvikling. Materialet ligger elektronisk på Pædagogisk Centers hjemmeside. I læsevejledernetværket påbegyndte vi sidste skoleår med afsæt i ovenstående at få lavet den røde tråd for faglig læsning samtidig med, at vi reviderer det kommunale læsekursus i faglig læsning læsning i alle fag. Materialet forventes at komme blive såvel elektronisk som fysisk, så alle kan brug det. Karen Kappel 10