SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN
HVAD ER EN LOKALPLAN. TILVEJEBRINGELSE. Byrådet står for tilvejebringelse af lokalplaner, evt. i samarbejde med de, der har interesse i at udføre anlægs- og byggearbejder for det pågældende område. Byrådet skal tilvejebringe en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når der påtænkes større anlægs- og byggearbejder. Byrådet kan tilvejebringe lokalplaner for en række andre forhold. OFFENTLIGGØRELSE. Når byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan, skal dette offentliggøres sammen med oplysninger om indsigelsesfristen, som mindst skal være 8 uger. Samtidig skal byrådet give skriftlig underretning herom til ejere, lejere og andre brugere af de ejendomme, som omfattes af planen, samt til foreninger, der ønsker underretning, endvidere til amtsrådet, miljøministeren og til andre, for hvem planen har særlig interesse. Amtsrådet påser, at et forslag til lokalplan er i overensstemmelse med regionplanen og kommuneplanen. Efter udløbet af den fastsatte indsigelsesfrist kan byrådet, ved en fornyet behandling af forslaget til lokalplanen, vedtage planen endeligt. Efter vedtagelsen foretages offentlig bekendtgørelse af planen, og der fremsendes skriftlig underretning til ejerne, de der har fremsendt indsigelser, samt foreninger og myndigheder. INDHOLD. En lokalplan må ikke indeholde bestemmelser i strid med en kommuneplan. Lokalplaner kan f.eks. rumme bestemmelser om overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområde, om bebyggelsens placering og udformning, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer og fælles anlæg m.m. Når en lokalplan vedrører et område, der overføres til byzone eller sommerhusområde, skal den indeholde bestemmelser om områdets anvendelse og udstykning, samt om vej- og stiforhold. En lokalplan skal ledsages af en beskrivelse af planens formål og dens forhold til kommuneplanen og anden planlægning. RETSVIRKNINGER. Efter offentliggørelse af forslaget til lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ikke anvendes eller bebygges på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. DISPENSATION. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
INDLEDNING OMRÅDET Lokalplanens område er sammenfaldende med rammeområderne Cl, C2 og C4 i Kommuneplan 1996, som vist på kortbilag 1. BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN Lokalplanen med dets bestemmelser for facader m.v. og skilte i bykernen er primært udarbejdet i anledning af, at byrådet ønsker at sikre, at den løbende ændring af bykernens ejendomme sker efter retningslinier, der er bindende jvf. Kommuneplanens hovedstruktur (se side 3). BYKERNENS HISTORIE Bykernen er den ældste del af den gamle købstad, hvis historie går tilbage til byens grundlæggelse i 1300 tallet. Fra dengang til nu er det især her, byens og oplandets handelsliv har udfoldet sig. Bykernens gadestruktur er anlagt i middelalderen og er i hovedtræk bevaret indtil i dag. En del af Juniorsgade er dog blevet nedlagt i forbindelse med centerbyggerriet i slutningen af 1980erne. Tidligere var handelen koncentreret i Vestergade og Torvet, men i 1960-erne og især i 1970-erne flyttede handlen fra Vestergade til Søndergade, som i dag er langt den vigtigste handelsgade. Der har været flere store ildebrande i bykernen, som er årsagen til, at der i dag kun findes enkelte ældre og fredede bygninger. Ud over kirken er det Wichmannsgården, Juniorstiftelsen og en del af Hotel Saxkjøbing. Langt de fleste ejendomme i bykernen er mindre end 100 år gamle. Ligesom i andre købstæder har bykernen, særligt i de sidste 30 år, undergået en større udvikling og omvæltning. Nye gader er kommet til, nemlig Tværvej og Apotekervænget og større P-pladser øst og vest for Søndergade er etableret. En række ejendomme er nedrevet og nye bebyggelser er opført, men også nye facader, tagbelægninger og skilte har ændret bybillede. EKSISTERENDE FORHOLD Bykernen ligger centralt placeret både i byområdet, men også midt i kommunen. Langt den største del af kommunens detailhandel inden for dagligvarer og mindre udvalgsvarer foregår i bykernen. Også kommunens 3 banker og de fleste af de liberale erhverv er beliggende her.
Kommunens Centraladministration, Politi, Bibliotek, Skoletandklinik, Post/Station og Trafikterminal er placeret i Rådhusgade/Jernbanegade. De ydre rammer for detailhandelen, i form at gode tilkørsels- og parkeringsforhold, findes bag Søndergade og på Torvet. Byrådet har, med færdiggørelsen af vejanlægget ved Doktorparken i slutningen af 1997, skabt et sammenhængende fredeliggjort vejanlæg med ens vejbelægning og gadeudstyr fra Torvet til Nystedvejs krydsning med Lollandsbanen. Af bykernens ca. 200 ejendomme benyttes langt de fleste til bolig, og der findes ca. 250 boligenheder i området. LOKALPLANENS INDHOLD Formålet med lokalplan er primært at skabe en kønnere bykerne, som borgerne kan lide at færdes i, og at det ældre købstadspræg bevares. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder til butikker) boligbebyggelse og offentlige formål som institutionsbyggeri og administration. Det nuværende vej- og gadesystem skal som helhed bibeholdes og fredeliggøres. Langs de på Kortbilag 2 viste gader skal bebyggelsen udføres som sluttet bebyggelse. Større byggearbejder på enkelte eller flere grunde inden for området vil kræve udarbejdelse af en supplerende lokalplan. I lokalplanens 6 om Bebyggelsens ydre fremtræden, er der fastlagt bindende retningslinier for en lang række forhold fra sokkel til kvist, men også for skiltning. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionplanen Regionplanen 1998-2008 for Storstrøms amt udpeger Sakskøbing byområde som Kommunecenter. Der skal gennem Kommuneplanen sikres mulighed for en fortsat udbygning af centerfunktionerne som handel, privat- og offentlig service, men også at der sker en løbende forbedring af bolig- og bygningsstandarden. Kommuneplanen Byrådets målsætning for bykernen i Kommuneplanens hovedstruktur fastsættes:
Det er målet at fastholde og udbygge bykernens nuværende funktioner og kvaliteter som kommunens hovedcenter. Den handelsmæssige udvikling skal især foregå i Torvegade - Torvet - Søndergade, hvor gode adgangs- og parkeringsforhold prioriteres højt. Samtidig skal der tilstræbes størst mulig sikkerhed for gående og cyklende. Bevaring og istandsættelse af værdifulde bymiljøer og bygninger skal fremmes, bl.a. gennem nærmere planlægning og byfornyelse. Byfornyelse i et større område i Karreen Torvet, Vestergade og Juniorsgade er byrådets mål på længere sigt, men ellers støtter man den fortsatte forbedring af ældre ejendomme ved "Boligforbedring". Byrådet ønsker at fremme en forskønnelse af bykernen, således at det ældre købstadspræg bevares. Dette søges opnået dels ved administration af den gældende Facadevejledning og regulativ for skilte, dels ved i forbindelse med nye lokalplaner i bykernen at få indarbejdet bindende bestemmelser for facader og skilte. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Lokalplanens område er sammenfaldende med og i overensstemmelse med rammebestemmelserne for områderne Cl, C2 og C4 i Kommuneplanen 1996. Gældende lokalplaner Inden for lokalplanområdet findes der følgende gældende lokalplaner: Nr. 30 Nr. 31 Nr. 45 Nr. 52 Området vest for Søndergade Området vest for Torvet Doktorparken Området mellem Søndergade og Apotekervænget. Med den endelige vedtagelse af denne lokalplan vil lokalplanbestemmelserne for de områder, der er omfattet af lokalplanerne 30, 31, 45 og 52 fortsat være gældende. Hvor der er modstrid mellem disse lokalplaners bestemmelser, er denne lokalplan dog gældende. FACADEVEJLEDNINGEN OG REGULATIV FOR REKLAME OG HENVISNINGS-SKILTE Facadevejledningen, som byrådet godkendte i august 1997, vil fortsat med det's beskrivelser og eksempler være administrationsgrundlag med hensyn til ansøgning og godkendelse. Det nedsatte Facaderåd vil også fortsat være et vejledende organ i forbindelse med godkendelse af facadeændringer m. v.
SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54, FOR FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN 1 LOKALPLANENS FORMÅL l. l Lokalplanens formål er: - At fastlægge bestemmelser, der kan medvirke til at skabe en kønnere og grønnere bymidte samt fastholde byens historiske struktur og styrke dens handelsmæssige centrum. - At sikre at ændring og fornyelse af facader, skilte, markiser m. v. tilpasses husets oprindelige arkitektur og helhedsvirkning i facadeforløb og gademiljø, således at byens gamle handelsgader fremtræder med kvalitet, og de enkelte huses særpræg understreges. - At nybyggeri (huludfyldning) indpasses og udføres under hensyntagen til omkring-liggende bebyggelse og omgivende miljø, - At fastlægge de centrale gadestrækninger til fortrinsvis handelsgader med et varieret forretnings- og handelsmiljø. 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag l og omfatter følgende matr. nr.e. l-a, l-c, l-f, 2, 3-a, 3-b, 4-a, 4-b, 5-a, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13-a, 14, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 24-e, 27, 28-c, 28-a, 28-b, 29, 30, 32-a, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47-a, 47-b, 47-c, 51-a, 55-a, 52, 53, 54, 56, 57, 58-b, 59, 60-a, 61-a, 62, 63, 65-c, 67-a, 69-a, 69-c, 69-d, 70, 71-a, 72, 73, 74-a, 74_d, 74-e, 76-a, 77-a, 77-b, 77-c, 77-d, 77-e, 78, 79, 80, 81-a, 81-c, 81-e 82, 83-a, 84-a, 84-b, 85-a, 86, 87, 88-b, 94, 98-b, 99, 100-b, 100-e, 100-f, 101, 102, 103, 104-a, 105, 106, 107-a, 107-d, 107-d, 107-i, 109, 110-a, 111-a, 112, 113-a, 113-b, 113-g, 115-a, 116, 118-a, 120-a, 120-b, 120-d, 121, 123-a, 123-e, 124-a, 127-d, 129-a, 129-b, 130, 131-d, 131-g, 132-b, 133-a, 134-a, 135-a, 136-a, 136-b, 137-a, 138, 139, 140, 141, 142, 143, 144, 145, 146, 147,148-a, 148-c, 149, 150-a, 150-c, 150-d, 166 Sakskøbing Bygrunde og 5-a,
5-b, 5-c, 5-d, 5-e, 5-f, 6-a, 6-b, 6-c, 6-g, 6-h, 6-i, 6-k, 6-1, 6-m, 6-n, 7-a, 8-d, 8-f, 22-e, 22-f, 22-g, 22-i, 22-1, 22-r samt del af 138-g Sakskøbing Markjorder, samt alle parceller inden for lokalplanens afgrænsning, der efterfølgende udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Området opdeles i underområderne Cl, C2 og C4. 2.3. Det samlede lokalplanområde har status som byzone. 3 ANVENDELSES BESTEMMELSER FRA KOMMUNEN 3.1 Området Cl må kun anvendes til offentlig service og administration, butikker, liberale erhverv, boliger samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne. 3.2 Område C2 må kun anvendes til offentlige formål, serviceerhverv og boliger 3.3 Området C4 må kun anvendes til boliger, butikker, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikker og til offentlige formål. 4 VEJ- OG GADEFORHOLD 4. l Inden for lokalplanområdet som helhed opretholdes eksisterende veje og pladser. 4.2 Torve og gadestrækninger, som vist på kortbilag 2, kan trafikalt fredeliggøres. 4.2 Udstillinger på gadestrækninger og fortove må kun ske efter særlige regler godkendt af byrådet. 4.3 Udstillinger på gadestrækninger og fortove skal underordnes gadens helhedskarakter og ske under hensyn til al færdsel og ophold. 5 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 5.1 Bebyggelsesprocenten for området under eet må ikke overstige 60.
I underområde Cl må bebyggelsesprocent ikke overstige 90.1 underområderne C2 og C4 må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50. 5.2 5.3 5.4 5.5 Ved ny bebyggelse skal det sikres, at det sker som sluttet bebyggelse langs de på kortbilag 2 viste gader. For ny facadebebyggelse afstemmes sokkel-, gesims og rygningshøjde, husdybde og facadelængde efter de tilstødende bygninger. Væsentlige ændringer i bebyggelsesforholdene - herunder større nedrivning omfattende ændring af eksisterende bebyggelse og større nybyggeri - forudsætter forudgående udarbejdelse af supplerende lokalplan. Ved eksisterende randbebyggelse kan tillades mindre huludfyldninger opført i eksi-sterende facadelinie. 6 6.1 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN l forbindelse med nybyggerier og ombygninger skal det tilstræbes, at facaden udgør en synsmæssig konstruktiv helhed, også i forhold til den samlede omkringliggende bebyggelse. Bestemmelser for eksisterende huse: 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 Eksisterende bebyggelse må ikke uden byrådets tilladelse ombygges eller på anden måde ændres med hensyn til bygningsvolume, tagbeklædning, facade, vinduer og døre samt farver og lignende. Eksisterende huse skal vedligeholdes under hensyntagen til helhedspræget i den respektive bebyggelse. Husene vedligeholdes med respekt for det oprindelige udtryk og med udgangspunkt i oprindelige materialer og konstruktive udformning. Nedrivning kan, med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde, ske under hensyn til helheden. Facader, hvis oprindelige opdeling er afløst af vinduesarealer, skilte og andet, tilbageføres under hensyntagen til facadens oprindelige
udseende, bl.a. ved retablering af murpiller, som føres igennem fra terræn til tag, så over- og underetage udgør en harmonisk helhed med resten af huset. 6.7.1 6.7.2 6.7.3 6.7.4 6.7.5 6.8 6.9 6.10.1 6.10.2 6.10.3 6.11 6.11.1 Under hensyntagen til husenes oprindelige udtryk friholdes facaderne for beklædning med plader, brædder, fliser og lignende. Oprindelig facadeudsmykning, ornamentik, gesimsbånd m.v. bevares og vedligeholdes. Farveholdning og materialevalg bringes i overensstemmelse med bygningernes op-rindelige fremtræden og med gadens farveholdning i øvrigt. Under- og overetage males i givet fald ens og i samme farve, evt. med en nuanceforskel i farven. Facader i blank mur bevares upudsede og uden malet overflade. Synlige endegavle må ikke forsynes med reklameskilte, men må gerne i farveholdning fremstå som kontrast til facaden. Gavludsmykning kan, efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde, udføres. Tagrender og tagnedløb udføres i metal. Trapper til indgangsdøre bevares og ved renovering udføres trapperne i massiv granit eller i sandsten. Gamle vinduer og fyldningsdøre i træ, som er oprindelige i stil og udformning, bevares og vedligeholdes. Ved udskiftning udføres nye vinduer i træ med traditionel profilering med spinkel opsprosning, ligesom nye gadedøre udføres som traditionelle fyldningsdøre i træ. Vinduer anbringes tilnærmelsesvis i flugt med facadens front. Nye portfløje i facaden udføres i træ som beklædte revledøre eller som fyldningsdøre, som det er relevant for den enkelte facade. Der må ikke uden byrådets særlige tilladelse opsættes udvendige antenner, herunder parabolantenner, hvis der er mulighed for tilslutning til fællesantennen. Gamle kviste bevares og nye kviste udføres, så de i omfang og proportioner stemmer overens med traditionelle dimensioner og
udførelse. Siderne beklædes med zink og med zink-, skifer- eller teglbeklædt tag, som er passende for den enkelte bygning. 6.11.2 Ved udnyttelse af loftsetagen sikres lysindtag ved opførelse af traditionelle kviste mod gaden, der i omfang og proportionering afstemmes til den enkelte bygning. Kvistene forsynes med zinkbeklædte sider og med zink-, skifer- eller teglbeklædt tag. Som ovenlys i birum anvendes traditionelle jerntagvinduer eller ovenlysvinduer. 6.11.3 Tagene bevares eller fornys med dækning af traditionelle tegl eller naturskifer og be-vares med evt. opskalkning, som der er relevant for den enkelte bygning. 6.11.4 Inddækninger og skotrender udføres i metal. 6.11.5 Skorstene bevares og vedligeholdes. Med byrådets særlige tilladelse kan skorstene fjernes. Bestemmelser for nye facade huse: 6.12 Til udvendige bygningssider skal der anvendes blank mur i teglsten. 6.13.1 Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. Med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde kan mindre dele af bygningernes ydervægge og tage udformes som lette konstruktioner med glas eller glaslignende materialer. 6.13.2 Tagfladerne på facadebebyggelsen opføres med traditionelle vingetegl. Inddækninger, skotrender, tagrender og tagnedløb udføres i metal. 6.13.3 Ved ny facadebebyggelse sikres lysindtag til loftsetagen ved opførelse af traditionelle kviste mod gaden, der i omfang og proportionering afstemmes til den enkelte bygning. Kvistene forsynes med zinkbeklædte sider og med zink-, skifer- eller teglbeklædt tag. Som ovenlys i birum anvendes traditionelle jerntagvinduer eller ovenlysvinduer. 6.14.1 Facader udformes med fremkraget eller flad markeret sokkel og afsluttes med muret hovedgesims.
6.15.1 Vinduer anbringes tilnærmelsesvis i flugt med facadens front. 6.15.2 Vinduer i ny facadebebyggelse udføres i træ. 6.16 Eksisterende terrænspring respekteres og bevares. 6.17 Der må ikke uden byrådets særlige tilladelse opsættes udvendige antenner, herunder parabolantenner, hvis der er mulighed for tilslutning til fællesantennen. 6.18 Nye skorstene udføres i det ydre af teglsten. 6.19 Skiltning REGLER FOR OPSÆTNINGEN AF REKLAME- OG HENVIS NINGSSKILTE ANVENDELSE 1. Reklame- og henvisningsskilte må kun opsættes på bygninger og ejendomme, hvor en virksomhed drives. 2. Skilte og reklamer skal anbringes på forretningsbygningens ho vedfacade i relation til døre og vinduers placering. Henvisningsskilte kan desuden anbringes på foiretningsejendommens bagareal, hvis tilog frakørsel og parkering kan ske herfra. Gavlmalerier som reklame for et produkt eller flere kan tillades efter godkendelsen i hvert enkelt tilfælde. Facadeskiltning begrænses til stueetagen, udhængsskilte anbringes ikke højere end underkant af l. sals vinduer TEKST 3. Skilte og reklamers tekst må kun indeholde indehaverens og forretningens navn og branche herunder branchevarer. UFORMNING 4. Al skiltning underordner sig arkitekturen i den enkelte bygningsfacade. Samtidig tilpasses og udformes skilte under hensyntagen til helheden i gaden.
Bygningsdetaljer (facadeudsmykning, gesimsbånd m.v) friholdes forskiltning. Skiltning udføres så overskæring af lodrette facadeelementer, pilastre m.v. undgås. Forskellige firmaers skiltning på samme facade samordnes, så der opnås en god enhed. Lysskilte udføres, så omboende og trafikken ikke blændes. Belysning af facader og skilte skal ske uden brug af blændende spots. STØRRELSE OG ANTAL 5. Udhængsskiltes størrelse begrænses til 0,5 m 2, og skiltets fremspring fra facaden begrænses til 1,25 m. Antallet af udhængsskilte pr. facade begrænses til max. 2 stk. Brugen af henvisningsskilte begrænses til kun at omfatte firmaer, som ikke har facade mod gade, og skiltet udføres under hensyntagen til husets arkitektur og i en maksimal størrelse af 0,25 m 2. NEDTAGNING AF SKILTE OG REKLAMER 6. Byrådet kan forlange dårligt vedligeholdte reklamer og skilte nedtaget. Det samme gælder for skilte og reklamer, som virker skæmmende. 6.20 6.20.1 6.20.2 6.20.3 Baldakiner/Markiser Markiser afpasses efter facadens opdeling i vinduer og døre. Markiser udføres i refleksfrit og farveafstemt materiale og i sammenklappelige eller sammenrullelige konstruktioner. Markiser anbringes i en højde på mindst 2,30 m over fortov og med et maksimal fremspring, så der er mindst l m til fortovskant. Større, faste udhængstage, som ikke er en del af husets oprindelige
arkitektur, tillades ikke. 7 7.1 7.2 7.3 7.4.1 UBEBYGGEDE AREALER Træer i bymidten skal i videst muligt omgang bevares. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. Oplagring udenfor bygninger eller udenfor de dertil tæt hegnede gårdarealer må ikke finde sted. Byrådet kan forbyde opsætning af hegn, hvor disse vil være til hindring for ordnede ad-gangs- og tilkørselsforhold til tilgrænsende ejendomme. 8 8.1 BEVARINGSVÆRDIG BEBYGGELSE De på kortbilag 3 viste bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden byrådets særlige tilladelse. 9 9.1 TILLADELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER Uanset ovenstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer på de på kortbilag 3 viste fredede bygninger, før der er opnået tilladelse hertil i henhold til lov om bygningsfredning, 10 og 11. 10 10.1 10.2 FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE Ny bebyggelse skal tilsluttes Sakskøbing Kommunes fjernvarmeforsyning. Ibrugtagen af bebyggelsen kan efter byrådets nærmere bestemmelser betinges af etablering af fællesantenneanlæg eller tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg.
11 11.1 RETSVIRKNINGER Lokalplanens retsvirkninger: Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må der for ej en-domme, der er omfattet af planen, ifølge lov om planlægning, 18, kun etableres for-hold og i øvrigt bebygges i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanerne 30, 31, 45 og 52 er fortsat gældende. Hvor der er modstrid mellem disse lokalplaners bestemmelse, er denne lokalplan dog gældende. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.
VKI>TAC;E:LSESI>ATEGNING. Således vedtaget i henhold til 21 i lov om planlægning Sakskobing Byråd, den 12 / l -19W IVB.V. / Kaj Petersen / BcrA'LofqVist/ ^~"S Doigiucster / Kommunaldirektør ^ I henhold til 27 i lov om Kommuneplanen vedtages foranstående endeligt Sakskobing Byråd, den 11/5 -I99 l >. I'.B.V l /Kaj Petersen / Ben Hwginestcr / Kommunaldirekti Nærværende lokalplan begæres tinglyst på matr.nr-c. l-a, l-c, l-f, 2, 3-a, 3-b, 4-a, 4-b, 5-a, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13-a, 14, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 24-e, 27, 28-a t 28-b, 28-c, 29, 30, 32-a, 33, 34^35, 36, ' 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47-a, 47-b, 47-c, 51-a, 55-a, 52, 53, 54, 56, 57, 58-b, 59*. 60-a, 61-a, 62, 63, 65-c, 67-a, 69-a, 69-c, 69-d, 70, 71-a, 72, 73, 74-a, 74-d, 74-e, 76-a, 77-a, 77-b, 77-c, 77-d, 77-e, 78, 79, 80, 81-a, 81-c, 81-e, 82, 83-a, 84-a, 84-b, 85-a, 86, 87, 88-b, 94, 98-b, 99, 100-b, 100-e, ioo-f, 101, 102, 103, 104-a, 105, 106, 107-a, 107-d, 107-d, 107-i, 109, 110-a, 11'l-a] 112, 113-a, 113-b, 113-g, 115-a, 116, I18-a, 120-a, 120-b, 120-d, 121, 123-a, 123-e' 124-a, 127-d] 129-a, 129-b, 130, 131-d, 131-g, 132-b, 133-a, 134-a, 135-a, 136-a, 136-b, 137-a, 138, 139*, 140, 141, 142, 143, 144, 145, 146, 147,148-a, 148-c, 149, 150-a, 150-c, 150-d, 166 Sakskøbing Bygrunde og 5-a, 5-b, 5-c, 5-d, 5-e, 5-f, 6-a, 6-b, 6-c, 6-g, 6-h, 6-i, 6-k, 6-1, 6-m, 6-n, 7-a, 8-d, 8-f, 22-e, 22-f, 22-g, 22-i, 22-1, 22-r samt del af 138-g Sakskobing Markjorder Påtaleberettiget er Sakskøbing Byråd. Med hensyn til servitutter og andre by i der henvises til ejendommens blad i tingbogen Sakskobing, den 26 / 5-1999 P B V Kaj Peteisen / BcnrLofqVfst ) ^ KonuHunalduekinr
KORTBILAG NR. l til lokalplan nr. 54 Lokalplanområde Områdegrænse Mål 1:4000 Udfærdiget i november 1998 Rettet 19. april 1999
KORTBILAG NR. 2 til Lokalplan nr. 54 Lokalplanområde ~ Trafikfredeliggøres : " : Sluttet bebyggelse Mål 1:4000 Udarbejdet i november 1998 rettet 19. april 1999
KORTBILAG NR. 3 til Lokalplan nr. 54 Lokalplanområde " " Sluttet bebyggelse Fredede bygninger Y///A Bevaringsværdige bygninger (5) Bevaringsværdi Mål 1:3000 Udarbejdet i november 1998 rettet 19.april 1999