Evaluering af Social Pejling for 6. klasse. Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser

Evaluering af Social Pejling for 6. klasse Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser 15-12-2017

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og introduktion... 2 2. Indsatsbeskrivelse... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Målgruppe... 5 2.3 lektioner... 5 2.4 Afvigelser fra indsatsbeskrivelse... 7 3. Evaluering af den forebyggende indsats... 8 3.1 Evalueringsformål... 8 3.2 Evalueringsgrundlag... 8 3.3 Evaluerings resultater... 9 3.3.1 Indsatsens målopfyldelse - lektioner... 9 3.3.2 Indsatsens målopfyldelse... 11 3.3.3 Lærernes oplevelse af indsatsen... 13 3.3.4 Sammenligning med resultaterne fra evalueringen af pilotprojektet vedrørende sociale pejling fra 2016.... 14 3.3.5 Forudsætninger for indsatsens succes Hensigtserklæring... 14 3.3.6 Positiv udvikling... 15 3.3.7 Forslag til forbedringer af indsatsen... 15 3.5 Fejlkilder... 16 3.6 Konklusion... 17 4. Referenceliste... 18 1

Evaluering af den forbyggende indsats Dette er en rapport angående evalueringen af den forbyggende indsats i Herning kommune. er en indsats for 6.årgang, som formidlerteamet under SSP er i gang med at implementere på alle de kommunale skoler i Herning kommune. Selve evalueringsrapporten består af to overordnede dele. Den første del indeholder en kort beskrivelse af forskning bag og selve indsatsen opbygning. Den anden del indeholder selve evalueringen af indsatsen. 1. Baggrund og introduktion er en måde hvorpå at arbejde med flertalsmisforståelser 1 og sociale overdrivelser 2. Det kan være problematisk at have overdrevne forestillinger om andre individers adfærd, da især børn og unge i denne sammenhæng har et stort behov for at føle sig som en del af normaliteten og gruppen. For at imødekomme dette behov kan børn og unge udvikle en risikoadfærd, som ikke er nødvendig, hvis de børn og unge pejler sig efter individer, som ikke har denne risikoadfærd. bruges derfor i det forebyggende arbejde og har til formål at oplyse eleverne om hvordan virkeligheden ser ud og dermed korrigere deres pejlinger eller forestillinger, så denne stemmer overens med virkeligheden (Aarhus Kommune, s. 9). Den forebyggende indsats i Herning kommune, er udarbejdet på baggrund af Ringstedforsøget, som fandt sted i Ringsted Kommune i årene 2001-2004. Forsøget er blandt andet udviklet med henblik på at afprøve som forebyggelsesmetode. Forsøget viste, at den gruppe af 5. og 6. klasses elever, som modtog fire lektioner i, senere hen udviklede væsentligt mindre risikoadfærd end børnene i kontrolklasserne (Balvig, 2014, s. 115). Derudover klargjorde forsøget, at ud fra et forebyggelsesperspektiv giver det, at arbejde med Social Pejling, bedre resultater end den traditionelle forebyggelsestænkning i form af oplysnings og skræmmekampagner. 1 Flertalsmisforståelser: Når et flertal tror, at en holdning eller/og adfærd er normalt, men det i virkeligheden ikke forholder sig sådan (Flaminogeffekten s. 20) 2 Sociale overdrivelser: Hvis man tror noget er normalt (normen), men i virkeligheden forholder det sig ikke sådan. (Flamingoeffekten s. 20) 2

Ringstedforsøget tager udgangspunkt i at eleverne i 5. og 6. årgang på forhånd havde udfyldt et spørgeskema omkring rygning og antagelser om andres rygevaner. Resultaterne fra denne undersøgelse blev fremlagt for eleverne i fire lektioner og derefter blev der startet en dialog med eleverne omkring sociale misforståelser, og hvordan sådanne kunne opstå. Dette foregik i en blanding af gruppearbejde samt dialog på plenum. Herefter fik eleverne til opgave at diskutere hvordan sociale misforståelser kunne forebygges, hvilket skulle resultere i en klasse-aftale. Denne klasse-aftale skulle indeholde de ting, eleverne kom på i forbindelse med forebyggelse af sociale misforståelser og være med til at holde eleverne fast på, hvad de havde lært i løbet af de fire lektioners undervisning. Klasse-aftalen skulle skrives under og hænges op i klassen (Balvig, 2014, s. 116). Seks uger efter forsøgsdagen skulle eleverne udfylde et spørgeskema omhandlende rygning og sociale misforståelser, samt hvordan forløbsdagen havde forløbet. Et år efter forsøgsdagen udfyldte eleverne et lignende spørgeskema, og det er fra denne undersøgelse at data omkring Ringstedforsøget er hentet. Efter Ringstedforsøget (2004) iværksatte de i Aarhus et lignende projekt kaldet AarhusEksperimentet (Aarhus kommune). Dette var en videreudvikling af Ringstedforsøget, men havde som omdrejningspunkt. Dette forsøg viste samme positive resultater og der er herefter mange andre kommuner, der har adopteret denne tankegang og integreret som en del af deres forebyggende arbejde. Den forebyggende indsats, med betegnelsen i Herning Kommune er derfor evidensbaseret, da det har sit primære fundament i Ringstedforsøget (2004). Derudover har projektet også en klar relevans i og med at flere og flere kommuner oplever gode resultater med indsatsen. Herning kommune lavede et pilotprojekt vedrørende Sociale Pejling, som blev implementeret på 7 udvalgte kommunale skoler i 2016, og denne indsats blev efterfølgende evalueret. Nogle enkelte steder vil der blev refereret til denne evalueringsrapport fra 2016 med betegnelsen: Evalueringen af pilotprojektet vedrørende fra 2016. 3

2. Indsatsbeskrivelse 2.1 Formål Arbejdet med og sociale misforståelser har til formål at styrke trivslen hos eleverne i 6. Årgang. Det kan derfor også anskues som en forlængelse af SSP Hernings nuværende indsatser i 4. Årgang (Digital trivsel) samt 8. Årgang (Trivselsdage) jf. SSP Læseplan. Derudover kan en forebyggelse af sociale misforståelser/overdrivelser være med til at styrke de beskyttende faktorer samt forebygge en udvikling af eventuelle risikofaktorer på et generelt niveau (Jf. Handleplan for SSP Herning). Lektionerne skal resultere i udarbejdelsen af en konkret hensigtserklæring. I pilotprojektet af indsatsen Sociale Pejling blev der anvendt betegnelse klassekontrakt. Betegnelsen er blevet ændret, fordi formidlerteamet oplevede, at nogle elever ikke ville underskrive den, da ordet kontrakt bliver forbundet med at binde sig til noget, og de var ikke sikker på, at de kunne overholde den. Målsætning for lektionerne som præsenteres for eleverne: At klæde børnene på til at kunne gennemskue eventuelle misforståelser At børnene forholder sig kritisk overfor oplysninger fra kilder, de ikke kender At børnene får viden og kendskab til sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser At få kendskab til hvor grænsen går, og hvornår noget kan blive strafbart Eleverne skal blive opmærksomme på, at individet ofte følger gruppen Eleverne skal blive opmærksomme på, at den gode gruppe giver de gode individer At lære børnene at det er vigtigt, at de opsøger en voksen/deres forældre, hvis de kommer i tvivl At lære børnene at de skal lytte til deres mavefornemmelse og lytte til deres tvivl Hensigtserklæring Målsætning med forældremødet: At forældrene bliver introduceret til begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser samt får faktuelle tal omkring børn og unges adfærd i Herning kommune. En fælles platform, hvor de kan italesætte sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser med deres børn, andre forældre og hinanden. 4

2.2 Målgruppe Målgruppen for indsatsen er følgende: Børn i alderen 11-13 6. Årgang på alle kommunale skoler i Herning Kommune Forældre til elever i 6. klasse Indsatsen har været udført på følgende skoler i perioden august 2017 til og med november 2017: o Vestervang skole (tre 6. klasser, ca. 60 elever) o Herningsholmskolen (tre 6. klasser, ca. 70 elever) o Lind skole (tre 6. klasser, ca. 70 elever) o Kibæk skole (to 6. klasser, ca. 40 elever) o Engbjerg skole (to 6. klasser, ca. 50 elever) o Aulum skole (to 6. klasser, ca. 55 elever) o Gjellerup skole (tre 6. klasser, ca. 70 elever) o Brændgaard skolen (2. klasser, ca. 32 elever) o Haderup Skole (en 6. klasse, ca. 15 elever) o Gullestrup skole (en 6. klasse, ca. 18 elever) o Vinding skole (to 6. klasser, ca. 40 elever) I alt har ca. 520 børn deltaget i den tidligere nævnt periode. Dette er denne gruppe af elever samt deres forældre, som evalueringen tager udgangspunkt i. Resten af 6. klasserne på Hernings kommunale skoler vil have fra december 2017 til juni 2018. 2.3 lektioner forløber over fire lektioner for 6. årgang deltager. Dette afsluttes med forældremøde om aftenen. Lektionerne er bygget op omkring et powerpoint for at fastholde eleverne i noget visuelt. Der bliver gjort brug af følgende formidlingsaktiviteter: Klasseundervisning Filmklip Kahoot (quiz på nettet) Gruppearbejde 5

Diskussioner i Plenum Indledningsvis bliver eleverne introduceret til en række holdningsafklaringsøvelser, hvor omdrejningspunktet er forholdet mellem forestillinger og faktiske forhold. Det faktiske forhold bliver fremvist gennem tal fra Ungeprofilundersøgelsen. Det er et forebyggende værktøj i form af en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger elever i 7, 8 og 9 klasse og unge mellem 15 og 25 års erfaringer i forhold til emnerne trivsel, sundhed, kriminalitet, rusmidler og uddannelses-/arbejdsliv og fritidsliv (skolesundhed.dk A: 4). Alle kommuner i Danmark kan deltage og modtager anonymt selvrapporteret datamateriale fra børn og unge i deres kommune samt et gennemsnit fra hele landet ((skolesundhed.dk A:5). Det positive ved deltagelse i ungeprofilen er, at den skaber et aktuelt og lokalt datamateriale, som kan danne grundlag til målrettede forbyggende indsatser (Skolesundhed.dk B:9). Herning kommunale udskolinger (7-9. klasse) deltager i denne undersøgelse. Dermed bliver 6. klasserne ikke præsenteret for tal angående deres egen adfærd, men den faktiske adfærd blandt ældre elever. Dette skaber et grundlag for at tale om 6. klassernes forestillinger angående andres adfærd. Oplægget har fokus på forestillinger omkring tilfredsheden ved at gå i skole, forbrug af alkohol, rygning og snus samt tyveri. Eleverne får præsenteret en række sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Et eksempel på en holdningsafklaringsøvelse: Hvor mange unge i 7.-9. Klasse i Herning kommune ryger dagligt? Spørgsmålet skal de tage stilling til og svare på. Herefter diskuteres der på plenum, hvorfor elevernes forestillinger eventuel ikke stemmer overens med virkeligheden. Formidlerne har gennem hele forløbet fokus på at aktivere elevernes holdning til, hvornår noget er rigtigt eller forkert. Denne holdning bliver italesat som mavefornemmelse og indeholder to perspektiver et kritisk syn på kilder og en bevidsthed omkring hvornår fællesskabet ikke længere er positivt. Eleverne får i løbet af lektionerne til opgave i grupper at danne sætninger, der henholdsvis svarer på: Hvordan kan det være, at du tror noget om andre, som ikke passer? Hvad kan du gøre for at undgå at tro noget om andre, som ikke passer? 6

Der skal udarbejdes mellem 5 og 10 sætninger til hvert spørgsmål i hver gruppe, og det er disse sætninger, der til sidst skal være fundamentet for hensigtserklæringen, som eleverne underskriver. Det er centralt for formidlerne, at hensigtserklæringen er elevernes egne ord, og at der skabes ejerskab overfor erklæringen. Derudover er det vigtigt for formidlerne, at der sker en drøftelse af elevernes sætninger på plenum, hvor eleverne sammenligner og tilpasser hinandens sætninger, således at det giver mening for alle at skrive dem i hensigtserklæringen. Forældremødet afholdes samme aften. Mødet skal oplyse forældrene om, hvad formidlerne har brugt dagen på med deres børn samt give et indblik i sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. I evaluering af pilotprojektet vedrørende fra 2016 var en forslagsændring, at oplæggene skulle have fokus på relevant emner, derfor bliver forældrene præsenteres for både grundlæggende og ikke-kognitive færdigheder. Eksempler på de præsenterede færdigheder er; at kunne kommunikere, konflikthåndtere, behovsudsætte og være udadvendt (bilag 1: 5-6). Forskningen viser, at ikke-kognitive færdigheder er centrale for at kunne navigere i det 21. århundrede. Formidlerne bruger den evidensbaserede forskning Ringstedforsøget og tal fra ungeprofilundersøgelsen, som fundamentet for oplægget. Der er en klar forståelse blandt formidlerne om ikke at være belærende og prædike men derimod oplysende. 2.4 Afvigelser fra indsatsbeskrivelse Oplægget til forældremødet er yderligere blevet justeret efter afslutningen af evalueringen af pilotprojektet vedrørende fra 2016, da nogle af forældremøderne under pilotprojektet var præget af et behov fra forældrene om at tale om digital trivsel og udarbejde en fælles holdning til dette. Derfor blev digital trivsel i en mindre grad integreret i forældrenes oplæg. Endvidere har undervisningen på de skoler med to eller flere 6. klasser til en vis grad været slået sammen. Dette afviger fra projektbeskrivelsen, som tager udgangspunkt i, at undervisningen skal finde sted i de enkelte klasser. Dette kan give nogle problematikker i forhold til udarbejdelsen af hensigtserklæringen, da denne ikke længere er udarbejdet af den enkelte klasse, men derimod af hele årgangen. Det er formidlernes erfaring at udformning af en fælles hensigtserklæring for hele årgangen på nogle skoler har fungeret positivt, da klasserne allerede har en del fælles undervisning. En anden problematik er, i forhold til mængden af elever, som kan påvirke nogle elevers lyst og mulighed for at udtrykke sig i forhold til de forskellige diskussioner, samt de sætninger, som kommer på hensigtserklæringen. En forsamling på ca. 70 elever skaber et behov for en styrende formidler, hvilket 7

kan have den konsekvens at formidlerne bestemmer for meget, hvilke sætninger der bliver en del af hensigtserklæringen, og dermed at eleverne ikke ser den, som deres egen (bilag 1:4). Et positivt element ved at hele årgangen er samlet om at lave hensigtserklæring er, at hele årgangen kan holde hinanden op på indholdet. Evalueringen af pilotprojektet vedrørende fra 2016 viste, at det kan være svært at isolere emnet social pejling. Dette vil altid hænge sammen med en styrkelse af elevernes sociale kapital samt trivsel i skolen. Social pejling omhandler derfor mere end blot at pejle eleverne og der kan derfor argumenteres for, at det er en relevant indsats i forlængelse af Digital trivsel på 4. årgang samt Trivselsdage på 8. årgang. 3. Evaluering af den forebyggende indsats 3.1 Evalueringsformål Evalueringen af den forebyggende indsats Sociale Pejling har to overordnet formål: 1) At evaluere om de tidligere nævnte målsætninger for lektionerne og forældremødet bliver opnået, da Ringstedforsøget og AarhusEksperimentet viser, at italesættelsen af flertalsforståelser og sociale overdrivelser, samt indblik i andres faktuelle adfærd, reducerer graden af risikoadfærd og fiktiv gruppepres blandt børn og unge (Aarhus kommune B: 17; Balvig & Holmberg 2014: 117-120). 2) At undersøge hvordan indsatsen kan forbedres med udgangspunkt i lærernes, forældrenes og elevernes udsagn. 3.2 Evalueringsgrundlag Grundlaget for evalueringen af den forebyggende indsats for 6. klasserne i Herning kommune består af datamateriale generet gennem spørgeskema og interview. Der er udformet to forskellige spørgeskemaer til henholdsvis forældrene og 6. klasses lærerne. Spørgeskemaet blev gjort tilgængelig for forældrene på de tidligere nævnte kommunale skolers Intrasystem, og for lærerne gennem deres arbejdsmail i en periode efter lektionerne og forældremødet. Derudover vil der inddrages data fra individuelle interview med 4 forældre, 23 elever og 2 lærer, samt deltagende observation foretaget af evaluatorer fra en enkelte skoles fire lektioner og forældremøde. Et af interviewene med eleverne fra en enkelt skole blev foretaget med klasserne samlet, og ikke med eleverne individuelt. 8

3.3 Evaluerings resultater 3.3.1 Indsatsens målopfyldelse - lektioner Alle adspurgte elever, undtagen en enkelt, udtrykker at dagen med social pejling har været sjov og spændende (bilag 4 11:1; bilag 3). Informant 10 svarede følgende til, om det var en sjov dag: Det var det ( ) Man lavede noget anderledes end man plejer at gøre i en normal skoledag og så lærte man også noget samtidig (lydoptagelse 21:00:08 00:16 bilag 7:1). At det ikke var en sjov dag blev begrundet, med at informanten skulle tidligt op. Men informanten gav dog efterfølgende udtryk for at filmklippet fra hævnen var spændende (bilag 6:1). De elementer af lektionerne, som eleverne bedst kan huske og gør undervisningen spændende, er kahoot, de forskellige videoklip, fortællinger fra formidlerens liv og billederne (bilag 4 11: 1-3; bilag 3). Det betyder, at de målsætninger, der opnås igennem disse hjælpemidler, er nogle som eleverne kan beskrive, når de skal fortælle, hvad de har lært i løbet af dagen med social pejling. Deltagende observationer af de fire lektionerne viser, at eleverne bliver præsenteret for begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser gennem en kahoot, hvor de skal gætte faktuelle tal fra ungeprofilundersøgelsen (bilag 1:2). Flere af de udspurgte elever beskriver, at tallene ikke passede til deres opfattelse af virkeligheden både i forhold til, at det var lavere og højere procenter end forventet (bilag 3;1 bilag 5:1; bilag 8:1; bilag 11:3; bilag 10:1; Bilag 9:1). Informant 14 sagde følgende: (..) nu har vi jo set mange af 9. klasserne ryge, og så er det meget dejligt at få at vide, at de var, at de ikke var rygere og sådan noget (lydoptagelse 24: 00:14:00:24). Størstedelen af de adspurgte kan huske at have været præsenteret for tallene. Øvelsen gør, at sociale misforståelser og overdrivelser bliver italesæt for unge, hvilke klæder dem på til at gennemskue disse. Derudover giver det eleverne en indsigt i, at deres forestillinger og fordomme ikke altid passer med sandheden, og dermed skal man være kritisk overfor de oplysninger, som de selv observerer og modtager fra andre (bilag 1). Dette kom til udtryk i informant 23 s fortælling: han fortalte, at hvis der nu var en mand, som tog to cykler, så kunne man godt tror, at der var fordi han stjæler dem, men hvis man gik hen til manden der, så kunne det være, at han fortalte, at de bare var to, som han skulle hente fra skolen (lydoptagelse 33: 05:20 05:05:33). I den deltagende observation blev der observeret, at begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser blev forklaret (bilag 1:2), men næsten ingen af de adspurgte eleverne kan forklare begreberne (bilag 4-11). I interviewene med eleverne står det dog klart at de har fået et kendskab og viden om begreberne (bilag: 4-11). Desuden giver tallene eleverne et indblik i, hvad der er normal 9

adfærd blandt børn og unge. Informant 21 siger sådan i forhold til, hvad hun kan bruge denne information til: der er så mange, som heller ikke gør det, så hvorfor skulle man selv gøre det (lydoptagelse 31: 00:46 00:51). De tidligere nævnte spørgsmål, som eleverne skal udforme sætninger til viser, hvilke overvejelser som oplægget skaber hos eleverne med deres egne ord. Eksempler på sætninger til det første spørgsmål er; Man kan finde på at siger noget, som ikke passer for at være en del af gruppen. Vi dømmer andre på grund af deres udseende, forældre, medieomtale, eller at de ikke ligner os selv (bilag 2; bilag 1:3). Eksempler på elevernes sætninger til de andet spørgsmål: lad vær med at fortælle rygter, man skal snakke med folk før, man dømmer dem, lad vær med at overdrive, en mønt har altid 2 sider (bilag 2; bilag 1:4). Disse sætninger viser, at eleverne har fået værktøj til at forholde sig til flertalsmisforståelser og overdrivelser, samt være kritiske overfor ens egne fordømme. Dette element kommer også til syne i flere af interviewene, hvor eleverne giver udtryk for, man dømmer andre primært på grund af deres udseende (bilag 7:3; bilag 9: 2; bilag 4;1-2; bilag 5:4). Nogle af eleverne kan dog ikke huske, hvad de snakkede om i gruppearbejdet (bilag 8:2; bilag 5:4). Informant 3 siger til dette; alt det vi lært om for eksempel, at man ikke bare skal, fordi folk har tatoveringer, så tror at de er bandemedlemmer (optagelse 13: 00: 00:39 00:46). I forhold til hvordan man kan undgå at tro noget om andre, som ikke passer, er ifølge de flest informanter ved at være kritisk overfor den information og tage kontakt til den omtale person (bilag 11:2; bilag 8:2-3; bilag 4:3; bilag 7: 3-4; bilag; bilag 10:2). Informant 1 siger følgende til hvad man kunne gøre: Hvis der startede en ny i klassen (..) og der var noget specielt ved den person, som man havde hørt eller noget, så kunne man prøve at lærer personen at kende eller noget og spørge ind til alt muligt (lydoptagelse 11: 03:25 03:41). En af videoer viste eleverne, hvordan mennesker gør som andre og tit uden at stille spørgsmålstegn ved handlingen, for at være en del af gruppen (bilag 1:3). Med andre ord at vi mennesker følger gruppen. Dette behov for at være en del af grupper føres videre i oplægget til en italesættelse af hvordan gode og dårlige grupper kan påvirke individet (bilag 10:2; bilag 11:4). Flertallet af de adspurgte eleverne kan huske videoen, og hvad den skulle lære dem (bilag 7:4; bilag 4: 3 4; bilag 8:3; bilag 5:5; bilag 10:2). En af eleverne udtrykker: den skal vise hvad man faktiske gerne vil gøre for at passe ind, hvis hele klassen kommer gående med kasket, så vil jeg også en dag have kasket på, for ellers føler man sig udenfor (Lydoptagelse 22:05.33-05:44). Elementet med vigtigheden af en god gruppe kan kun enkelte af de adspurgte elever huske at have lært noget om (bilag 11:4; bilag 10

10:2). Informant 19 svarer, at det blev forklaret med følgende eksempel: ham, som havde fået skrevet 88 på kinden fordi han var med i denne der gruppe ( ) det var måske ikke så klogt fordi han ikke kan få job ( (lydoptagelse 29: 05:22 05.38). Både den deltagende observation og de udspurgte elever viser, at lektionerne lærer eleverne at lytte til deres mavefornemmelse og ikke lade sig påvirke af andre til at gøre ting, som de ikke har lyst til (bilag 1:4; bilag 10: 1; bilag 5:1). Læring om dette foregik via en øvelse til et klip af filmen hævnen (bilag 1:4). Informant 4 siger man skal altid mærke efter og sådan noget. Man skal ikke bare gå rundt og gøre det, som andre bare gør (Lydoptagelse 14: 02:04-02:14). Det er altså en øvelse, hvor eleverne bliver opmærksomme på at mærke efter og kende sine egne grænser (bilag 7:6; bilag 8:4). Informant 20 udtrykker at man lærte egentligt sig selv bedre at kende omkring, hvad man ville gøre i virkeligheden, for jeg har ikke rigtig prøvet sådan noget lignede i virkeligheden (lydoptagelse 30: 07:53-07:01). Derudover blev klippet anvendt til at give eleverne en forståelse af, hvornår handlinger bliver strafbare (bilag 1:4; bilag 6:5; bilag 7:1). 3.3.2 Indsatsens målopfyldelse forældremødet 85 % 3 af respondenterne mener, at skolerne skal foresætte med at afholde. I de individuelle interview med enkelte forældre bliver begrundelsen præsenteres på følgende måde: (..) det er endnu et redskab, til at børene kan blive mere bevidst om, hvordan de går ud i det ungdomsliv (lydoptagelse 4: 04:21 04:28). Halvdelen af de forældre, som har besvaret spørgeskemaet oplyser, at forældremødet har sat fokus på elementer i deres barns trivsel, som de vil være opmærksom på og at de har lært noget nyt omkring deres barn. En af forældrene fortæller således, hvad hun er blevet gjort opmærksom på: (..) i forhold til den telefon, men ikke voldsom meget, jeg er lidt mere opmærksom på at jeg skal vide hvad der foregår (lydoptagelse 3:06:04 06:14). 80 % 4 af respondenterne oplyser, at de har fået et indblik i, hvad flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser er. En enkelt forælder udtrykker, at personen overhovedet ikke have fået et indblik i begrebernes betydning. Dette betyder, at dette punkt under målsætninger for forældremødet er opnået ved størstedelen af respondenterne. 3 Udregnet på baggrund af besvarelser fra spørgeskemaet til forældrene 4 Udregnet på baggrund af besvarelser fra spørgeskemaet til forældrene 11

Derudover tilkendegiver 93, 6 % 5 af de besvarende forældre, at de har fået ny viden ved forældremødet angående, hvad der er normal adfærd for børn og unge. En af forældrene siger sådan: Jeg var nok overrasket over, at der ikke var mere end det han sagde, men jeg er ikke overrasket over, at hvis man går med rygere ud, så begynder man også selv at ryge en dag (lydoptagelse 2: 08:00 08:14). Den deltagelse observationer viser, at begreberne og tal fra ungeprofilundersøgelsen bliver præsenteret for forældrene (bilag 1:5). Den sidste målsætning omhandler en fælles platform. 72 % 6 af respondenterne oplyser, at de har fået et bedre udgangspunkt for at kunne tale sammen om udfordringerne i hverdagen. Hvorimod 9 forældre har svaret nej til dette spørgsmål. En forælder uddyber med følgende: i forhold til at vi bliver oplyst, og når man får nogle oplysninger, så kan man jo gå hjem og snakke med ens børn om det. For det er jo svært at vide hvad der rør sig, hvis man ikke bliver oplyst (lydoptagelse 2: 12:57 13:11). Der kan derfor argumenteres for, at forældremødet har en vigtighed, da forældrene ligeledes forholder sig til flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, samt får skabt et fælles grundlag med sit barn, hvor de kan tale om de præsenterede emner. Forældrene giver en positiv vurdering af arrangementet (bilag 14: 3,5,6). Det giver mening for dem at få indsigt i den information, som deres børn har fået oplyst (lydoptagelserne 1-6; bilag 14). En forælder skriver følgende: Meget engageret og tillidsvækkende medarbejder fra, som også fik en positiv vurdering fra min søn (bilag 14:7). Både de interviewede forældre og lærere påpeger, at det er en fordel med eksterne aktører, som kommer ind og formidler emnerne (lydoptagelse 1:04:06 04:38; lydoptagelse 2, 3). En af lærerne udtrykket hendes holdning til indsatsen på følgende måde: Overordnet synes jeg at det er rigtig godt, og jeg håber at det er et projekt, som i får lov til at foresætte med, for jeg er sikker på at mor og far ikke får samlet op på mange ting og det gør vi heller ikke, som lærer, fordi det er begrænset tid, ( ) jeg synes at det batter rigtig godt med nogen udefra kommer ind og servere noget nyt, så er det ikke læreren og sætter et projekt i gang. Det plejer altid at fungere rigtig godt, når der kommer nogen udefra (lydoptagelse 6: 13:42 14:30). I spørgeskemaet skriver en forælder, at hendes barn lytter bedre, når det er andre end mor, som snakker om disse emner (bilag 14:5). Det indikerer, at formidlerne udviser en form for autoritet, og 5 Udregnet på baggrund af besvarelser fra spørgeskemaet til forældrene 6 Udregnet på baggrund af besvarelser fra spørgeskemaet til forældrene 12

gennemslagskraft hos eleverne og forældre. Det er altså en fordel ved indsatsen, at den bliver foretaget af formidlerteamet. 3.3.3 Lærernes oplevelse af indsatsen Lærerne giver en positiv vurdering af indsatsen. de oplever at eleverne havde en god dag og lærte forskellige ting (bilag 15). For eksempel skriver en af lærerne tak for en god dag godt arbejde. Rart at når man tager en dag ud af kalenderen, så synes man at eleverne har fået noget ud af det (Bilag 15:5). Desuden giver respondenterne udtryk for at de ville arbejde videre med social pejling på klassen, for eksempel i forhold til gruppepres, alle gør det er det grund nok til ikke at tænke selv og at forholde sig kritisk (bilag 15). Størstedelen af respondenterne oplevede at eleverne tale med dem omkring indholdet i lektionerne efterfølgende, hvilket viser, at indholdet er noget, som fangere elevernes opmærksomhed og bliver diskuteret efterfølgende. 100 % 7 af respondenterne mener, at tilbuddet om dagen med Sociale Pejling skal foresætte. En af lærer siger Nu kom Morten med viden, som jeg ikke var opdateret på samme måde, som han er og det er fint også for mig at hører (lydoptagelse 1:04:34 04:42). Som citatet indikerer, giver indsatsen eleverne ny og opdateret viden, som lærerne muligvis ikke kunne have formidlet på grund af deres arbejdsmængde. Indsatsen skaber også muligheden for, at lærerne får ny viden indenfor forskellige emner. 70 % 8 af respondenterne har lært noget nyt om deres klasse. En af lærerne beskriver det sådan: Så det var rigtig dejligt at sidde nede bag ved og kunne se, når Morten lavede de der med, hvornår de står af, for det var nemlig rigtig godt, med de der videoer. Da nogen af de drenge, som jeg havde tænkt var mere, og nu må du ikke misforstå mig, men var mere hårde og altid fremme i skoene, at deres grænser faktiske var, de var gode og hurtige til at aflæse de andre og stå af. Og det var rigtig dejlig lige at se, så jeg tror, at jeg har fået et mere positivt syn på nogen af drengene ( ) (lydoptagelse 1: 08:30 09:05). Denne nye indsigt i klassen kan hjælp lærerne i deres efterfølgende arbejde med klassen. 7 Udregnet på baggrund af besvarelser fra spørgeskemaet til lærerne 8 Udregnet på baggrund af besvarelser fra spørgeskemaet til lærerne 13

3.3.4 Sammenligning med resultaterne fra evalueringen af pilotprojektet vedrørende sociale pejling fra 2016. Tendensen vedrørende elever, lærere og forældres positivitet overfor indsatsen er tilstede i begge evalueringer. Derudover viser begge evalueringer, at både forældre og lærere mener, at det kan have en positiv effekt, at indsatsen bliver afholdt af formidlerteamet og ikke skolelærerne. Evalueringens grundlag er på nogle punkter udformet og indsamlet forskelligt, hvilket ikke gør det muligt at sammenligne tallene konkret med hinanden. 3.3.5 Forudsætninger for indsatsens succes Hensigtserklæring I evalueringen af pilotprojektet vedrørende fra 2016 blev der observeret, at indsatsens succes i høj grad afhænger af klasselærerens påmindelse af hensigtserklæringen, så det bliver en dagligpåmindelse og et aktivt værktøj. Deltagende observation og udsagn fra formidlertemaet viser, at der er lavet en hensigtserklæring på alle de tidligere nævnte skoler, som næsten alle elever har skrevet under på (bilag 1:4). I forhold til, om de har anvendt hensigtserklæringen efterfølgende, svarer de fleste elever, at de ikke har anvendt den (bilag 4 11: 1-2). Overordnet kan elever ikke beskrive grunden til, at de ikke har brugt erklæringen, men nogle af forklaringerne er, at de har en form for erklæring i forvejen eller mangel på synlighed i klassen (bilag 10:1; 6:1; 7:1; 8:1). Nogle elever svarer dog ja til, at den er blevet anvendt (bilag 7:1; bilag 5:2; bilag 11:1). Informant 4 udtrykker: et par gange, ja ( ) hvis der er kommet en konflikt eller noget, så har vi kigget tilbage til den for at se hvordan man skulle gøre (lydoptagelse 14:00:54 01:04). Mange af de udspurgte elever tænker, at de muligvis vil komme til at anvende hensigtserklæringen i fremtiden (bilag 6:1; -11: 1-2). I den forbindelse giver nogle af lærerne udtryk for, at de vil minde klasserne om hensigtserklæringen efter behov (bilag 15:1,5,7). Andre lærere vil enten ikke referere til den eller har klassen en tilsvarende kontakt i forvejen (bilag 15:3,4,7). Lærerne mener, at erklæringen kan anvendes, som et tilbagevende værktøj, hvis der opstår konflikter eller tvivl om klassereglerne (bilag 15:3). En af lærerne udtaler følgende: Vi har brugt hensigtserklæringen, et par gange, hvor der har været nogle konflikter, hvor vi har snakket om, hvad var det nu, hvad var det nu lige, at vi hørte den dag, hvad var det vi blev enige om (optagelse 1: 00:23 00: 40). Dermed giver hensigtserklæringen lærerne noget at tale ud fra i et videre arbejde med social pejling. Denne positive holdning til at anvende hensigtserklæringen i fremtiden fra både lærere og elever, samt at det har været et aktivt værktøj i konflikter, indikerer, at indsatsen bliver en succes. 14

3.3.6 Positiv udvikling En af de to interviewede lærere fortæller, at de har gjort social pejling til en del af deres antimobbestrategi. De har set filmen Zappa, og snakket med eleverne om at være unge, rygning, alkohol og gruppepres (lydoptagelse 6: 01:36 02:20). Dette indikerer, at indsatsen falder i hak med de tiltag, som skolerne selv foretager (lydoptagelse 1: 03:30 04:00). opfatter disse ekstra effekter af indsatsen positivt, da en af de langsigtede mål med indsatsen er, at social pejling bliver integreret på skolerne. 3.3.7 Forslag til forbedringer af indsatsen Der er en generelt tilfredshed med indsatsens opbygning og indhold (bilag 4:7;bilag 7:8-9; bilag 10:4; bilag 14; bilag 5). Der er dog enkelte udviklingspotentialer, som evalueringen har præsenteret: En ide til ændringer i elevernes oplæg kan være at tale om computerspil (bilag 15:7,3). Det blev tydeligt i interviewene med eleverne at de kan huske forskellige elementer fra de fire lektioner, og at eleverne har lidt problemer med at huske, hvad de havde lært (bilag 4-11). Eleverne kan dog stadig huske enkelte elementer fra dagen. Hvis man forbinder dette hukommelsesaspekt med elevernes udtaler om, at de ikke rigtig har anvendt hensigtserklæringen i klassen, kunne det muligvis være en ide, at udforme noget undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge efterfølgende for at opretholde elevernes hukommelse. Et eksempel på dette kunne være en case, der arbejdes med på selve dagen, som læreren efterfølgende kunne arbejde videre med på klassen (lydoptagelse 6: 10:00 10:50). Flertallet af respondenterne til lærernes spørgeskema udtrykker dog, at de sociale aspekter præsenteret i oplægget er nogle, som de allerede arbejder med i klasserne (bilag 15:3,4,7). Derudover har enkelte klasser allerede en erklæring, der mindre hensigtserklæringen (bilag 15: bilag 15:3,4). Dette indikerer at behovet for andet undervisningsmateriale muligvis ikke er tilstede. Men hvis lærerne allerede har fokus på dette område, hvilken funktion har indsatsen? Fordelen ved indsatsen er, at formidlerteamet har en autoritet, som elevere lytter til samt ny viden på området. Invitationerne skal bedre forklare, hvad der skal foregå ved forældremødet, og dem skal skrives på almindelig dansk og uden videnskabelige begreber eller henvisning. For eksempel fortæller en forælder, at der står Ringstedsprojektet på invitationen, hvilket hun ikke vist hvad betød (bilag 12:2; bilag 14:9; lydoptagelse 4). 15

For at skabe en bedre mulighed for læring og koncentration ved forældremødet kunne det være, at mødet indeholder aktiviteter. Det kunne for eksempel være en summeøvelse, som giver forældre mulighed for at stille spørgsmål samt diskutere informationerne (bilag 14: 2, 10; lydoptagelse 3; lydoptagelse 4). 3.5 Fejlkilder - Lav svarprocent for forældrenes spørgeskema (ca. 9 %) 9. Skulle der foretages efterfølgende evalueringer af indsatsen kunne dette problem afhjælpes, hvis spørgeskemaet blev uddelt og besvaret i forbindelse med forældremødet. Dog skal spørgsmålene udformes, så de kan besvares umiddelbart efter forældremødet. Dette ville give en højere svarprocent. - En svarprocent på under 50 % for lærernes spørgeskema (svarprocenten er 47, 6 %) 10. - Alle 11 kommunale skoler er ikke repræsenteret i de individuelle interview med elever. Datamaterialet repræsenterer dog elever fra både nordlige, sydlige, forstad og midtby - skoler i Herning kommune. Alle klasserne på de besøgte skoler er ikke repræsenteret i datamaterielet. - Der er kun et lille udsnit af lærerne og forældre, som ville deltage i et uddybende interview. - Den deltagende observation af sociale pejling tager kun udgangspunkt i lektionerne og forældremødet på en enkelt skole, som blev foretaget af en af de tre formidlere af indsatsen. Med andre ord tager evalueringen ikke højde for formidlernes forskellige måder at udføre lektionerne og forældremødet på. Det kan dog stadig belyse formålet med evalueringen, da oplæggene (PowerPoint/videoklip), som udgangspunkt er udformet ens. 9 Den er udregnet med udgangspunkt i antagelse om at hver elev er præsenteret af en forælder. Det vil sige ca. 520 elever = ca. 520 forælder. Det er naturligt ikke sikkert at alle forælder har deltaget i forældremødet, men det er ikke muligt at vide den nøjagtige tal vedrørende fremmøde. 10 Den er udregnet med udgangspunkt i alle de lærere, som har fået tilsendt en mail angående spørgeskemaet 16

- Evalueringens interne validitet (om evalueringen måler det, som er meningen) (Krogstrup 2006: 43): De udformede spørgsmål til eleverne gav ikke indblik i, hvorvidt alle målsætninger for lektionerne blev opnået. Målsætningerne er At lære børnene at det er vigtigt, at de opsøger en voksen/deres forældre, hvis de kommer i tvivl` og at børnene forholder sig kritisk overfor oplysninger fra kilder, de ikke kender (bilag 13:1-2). Grunden til dette findes i, at spørgsmålene blev udformet med det formål at give indsigt angående alle målsætningerne, men uden direkte at spørge ind til disse. Dette foregik ved for eksempel at spørge ind til, hvad videoerne skulle lære dem. Få spørgsmål blev formuleret sådan, at det skabte forståelsesproblemer for eleverne, og der ikke kan skabes en forbindelse mellem svaret og lektionerne. Dog kan den deltagende observation give indblik i nogle af de målsætninger, som interviewene ikke kunne. Derudover er spørgsmålet om fælles udgangspunkt i forældrenes spørgeskema (bilag 15: 3) for upræcis i sin formulering til at kunne sige noget om, hvem respondenten har haft i tankerne. - På grund af den lave svarprocent for begge spørgeskemaer samt at interviewene kun er med 23 elever, kan der ikke med sikkerhed argumenteres for, at resultaterne gør sig gældende for hele populationen, men resultaterne giver en indikation af hvorvidt målsætningerne er opnået. Derudover gør den lave svarprocent angående forældrenes spørgeskema det svært at kunne sige noget om, hvorvidt forældrene får en fælles platform og viden om faktiske forhold og centrale begreber. Den deltagende observation viser dog, at forældrene bliver repræsenteret for den normale adfærd blandt 7 9 klasse i Herning kommune ved hjælp fra ungeprofilundersøgelsen og begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. 3.6 Konklusion På baggrund af evalueringens resultater og begrænsninger er det ikke muligt at påvise om alle målsætningerne for både de fire lektioner for eleverne og forældremødet bliver opnået. Evalueringen indikerer dog, at størstedelen af målsætningerne bliver italesat og gennemgået i de to udformede oplæg til forældremødet og lektionerne med elever på de kommunale skoler. Indsatsen er evidensbaseret i form af Ringstedforsøget og ÅrhusEksperimentet, hvilket betyder at en opnåelse af målsætningerne har en forebyggende effekt. Eleverne lære at forholde sig og reflekter over deres forestillinger om andres adfærd, deres egne grænser (mavefornemmelse), og sociale misforståelser. Derudover bliver eleverne præsenteret for 17

begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, samt får indblik i menneskers behov for at følge gruppen. Forældrene har fået et kendskab til begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, samt et indblik i, hvad der er normal adfærd blandt børn og unge. Størstedelen af forældre har opnået en fælles platform. Evalueringen kan dog ikke fortælle om respondenterne har svaret med udgangspunkt i deres barn, hinanden eller andre forældre. Forældre, lærer og elever oplever, at indsatsens opbygning og indhold fungerer, både i forhold til at holde elevernes opmærksomhed og relevans. Derudover er der en positiv tilbagemelding fra forældre, lærer og elever vedrørende fortsættelse af indsatsen fremover for 6. årgang i Herning kommune. 4. Referenceliste Aarhus kommune A: Aarhuseksperimentet. Aarhus: SSP, pædagogik og integration, Børn og Unge. Aarhus kommune. 18

Aarhus kommune B: Resultaterne fra AarhusEksperimentet AarhusEksperimentet.ashx.) Balvig, F. & Holmberg, L. (2014): Flamingoeffekten - sociale overdrivelser og sociale pejling. København: Jurist og økonomiforbundets forlag. Krogstrup, Hanne Kathrine (2006): Evalueringsmodeller, 2. udgave, Academica Skolesundhed.dk A: Ungeprofilundersøgelsen 2017 én undersøgelse om unge i Danmark Link:http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/MBU/VI/SSP-DTO/AaExp/Resultater- Link:https://www.skolesundhed.dk/Files/CMS/2017-05- 15%20%C3%89n%20unders%C3%B8gelse%20om%20unge%20i%20Danmark%202017.pdf Skolesundhed.dk B: https://www.skolesundhed.dk/files/cms/informationsm%c3%b8der_ungeprofil_pr%c3%a6sent ation_4.september2017_web.pdf 19