1 Atiklen belyse følgende spøgsmål: Hvad e Ny Økonomi? Hvofo e begebet opstået? E de noget om snakken? Stå vi ovefo en ny Guldalde? E de opstået en ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Og endelig konkludeende: E vi på vej mod Ny Økonomi? Svaet hepå blive:»måske, men i så fald e den endnu meget svæ at få øje på.«claus Thustup Keine, ph.d., lekto Økonomisk Institut og EPRU, Københavns Univesitet Hvad e Ny Økonomi? De fleste menneske ha eftehånden læst elle høt et elle andet om Ny Økonomi. Men spøge man, hvad begebet dække ove, vil man nok få meget blandede sva. Nogle mene måske at vide, at de e kommet ny banebydende økonomisk teoi. Ande ha læst om de kolossale omvæltninge, som ha ændet den ameikanske økonomi, og som i femtiden også vil ænde måden, hvopå»voes«økonomi fungee. Endelig e de de, som føle sig minde infomeet, men som godt ved, at Økonomi e»in«fo tiden og de skal da i øvigt også snat til en konfeence omhandlende de udfodinge, netop dees fagguppe stå ovefo i den Nye Økonomi. Spøge man økonome elle såkaldt økonomiske kommentatoe om en definition, blive man ikke nødvendigvis meget klogee. Nogle buge benævnelsen Ny Økonomi om IT-sektoen og elateet industi, mens Gammel Økonomi dække ove den taditionelle industipoduktion. Ande igen definee Ny Økonomi ved, at den økonomiske vækst pimæt e devet af Infomationsteknologi. Mee adikalt kan Ny Økonomi definees som et egimeskift. Hemed menes, at IT og til dels også globaliseing vil implicee, at økonomien indtæde i et nyt egime, som e fundamentalt andeledes end tidligee. Dels vil økonomiens funktionsmåde væe ændet, således at den ikke længee kan fostås udfa konventionel økonomisk teoi, dels stå vi ovefo en ny industiel evolution, som vil bevike væsentlig højee vækst i femtiden. 2 De mange foskellige opfattelse af, hvad Ny Økonomi dække ove, give natuligvis anledning til en ække misfoståelse. Lad mig defo state med at diskutee, hvilken af ovennævnte definitione, de vil danne gundlag fo den videe diskussion, og hvofo. Den føste definition beskive en måde at kategoisee sektoe i økonomien og implicee p. definition, at den Ny Økonomi eksistee, og at den opstod med IT. Definitionen give dog ikke anledning til specielt inteessante analyse/diskussione botset fa at afgøe, hvovidt sektoe i gænseomådet skal guppees som det ene elle det andet og e ej helle specielt natulig: hvofo ikke blot kalde sektoene Ny Teknologi (elle IT) sektoe og Gammel Teknologi sektoe? Iflg. den anden definition kan den Nye Økonomi dokumentees udfa en påvisning af, at IT teknologi skabe økonomisk vækst. He kan man spøge, om det e et specielt nyt økonomisk fænomen, at implementeing af 4
ny teknologi skabe økonomisk vækst næppe. Tanken om et egimeskifte indeholde deimod en kontast til tidligee økonomisk udvikling samt konventionel økonomisk tankegang og e demed langt mee inteessant og kontovesiel. Det e defo denne fom fo Ny Økonomi, de e emnet fo nævæende atikel. Mee pæcist e det fomålet med atiklen at belyse baggunden fo tanken om et egimeskifte samt at diskutee, hvovidt et sådan skifte faktisk kan siges at væe indtuffet elle foventes at indtæffe i næmeste femtid. Hvofo e begebet opstået? Siden 70 ene ha temen»ny«væet flittigt anvendt indenfo økonomisk teoi: Nyklassisk makoteoi, nykeynesiansk makoteoi, nyee handelsteoi osv. Det e således næliggende at to, at Ny Økonomi e opstået som en ny fom fo teoetisk syntese. Dette e dog ikke tilfældet. En vigtig motivationskilde komme deimod fa empiisk side, mee specifikt fa det lange og meget stabile opsving, som USA oplevede i 90 ene. Som nedenstående tabel vise, va væksten i BNP samt i BNP p. indbygge fa 92 til 99 højee end gennemsnittet fo de sidste 40 å unde ét og ikke nok med det, vækstaten acceleeede fa føste halvdel til sidste halvdel af 90 ene. Dette gav anledning til tanken om, at USA ikke blot va inde i en højkonjunktu (som skulle modsvaes af en eftefølgende lavkonjunktu), men at den langsigtede vækstate (omking hvilken økonomien fluktuee) va steget. Elle med ande od, at man stod ovefo et nyt egime, en ny guldalde med fx. 3-4% ålig vækst i BNP p. indbygge de næste 25 å (se fx Shepad, 1997) En del af poduktionsstigningene kunne kædes samme med et fald i abejdsløsheden (fa 7,5% i 92 til 4,2% i 99), hvilket e helt nomalt ved en højkonjunktu. Det e dog også klat, at det ad den vej kun i begænset omfang e muligt at øge poduktionen, idet de ledige essouce e begænset af abejdsstykens støelse. Fo at få vedvaende vækst i ovennævnte støelsesoden e det således nødvendigt med højee poduktivitetsvækst (dvs. vækst i BNP p. abejdstime). Det e defo vigtigt at bemæke, at poduktivitetsvæksten også va højee samt acceleeende igennem 90 ene, jf. Tabel I. Et andet fohold, som indikeede et egimeskift, va udviklingen i inflationsaten, som faldt fa 7,5% i 1992 til 4,2% i 1999. Dette stod tilsyneladende i Tabel I: Ålig vækstate i poduktion og poduktivitet i USA Peiode: 1959-99 1992-99 1995-99 BNP: 3,4% 3,7% 4,1% BNP p. indbygge: 2,3% 2,7% 3,2% Poduktivitet: 1,6% 2,0% 2,4% Kilde: Bueau of Economic Analysis, Bueau of Labo Statistics og egne beegninge. kontast til den konventionelle visdom om, at en højee end nomal vækst føe til oveophedning af økonomien og deaf afledt lønpes og inflation. En næliggende konklusion e således, at man ikke længee behøve at fygte oveophedning af økonomien, og som konsekvens heaf, at Alan Geenspan ikke behøve at føe så stam en pengepolitik. Fotalee fo Ny Økonomi se den makoøkonomiske udvikling fo USA som blot staten på et helt nyt egime, som altså bl.a. e kendetegnet ved væsentlig højee vedvaende vækst samt en ændet sammenhæng mellem vækst og inflation. Den pimæe åsag til egimeskiftet e udbedelsen af IT (men også den øgede globaliseing), som dels give anledning til enome effektivitetsgevinste, dels skabe en håd konkuence, de holde pisene i ave. Et slogan, man unde tiden støde på, e: Bits ae fundamentally diffeent than atoms. Hemed menes, at softwae, e-mails mv. kan kopiees omkostningsfit og tanspotees med lysets hastighed i modsætning til taditionelle vae, og at konsekvensene af den nye teknologi defo ikke kan sammenlignes med noget tidligee. E de noget om snakken? Det e oplagt, at IT påvike os alle: 53% af husholdningene i USA ha en PC, de eksistee 250.000 PC-softwaepogamme, 263 millione menneske i veden ha en e-mail adesse osv. Tal som 25 å tidligee alle va 0. På kak.dk kan man lynhutigt finde den hutigste vej fa x til y, på iso.dk kan man bestille sine fødevae og eftefølgende få dem leveet til døen, på boligzonen.dk kan man finde netop det hus, de passe til ens behov, pengepung osv. Mulighede som ikke eksisteede fo bae 10 å siden. Den teknologiske udvikling e gået utolig hutigt og blive tit symboliseet ved Mooe s lov op- 5
kaldt efte medstifteen af mikochip viksomheden Intel, Godon Mooe, som poklameede, at kapaciteten på den bedste mikopocesso ville blive fodoblet hve 18. måned. Mooe fik et. Foudsigelsen kom på et tidspunkt, hvo de kunne væe 64 tansistoe på en mikochip i dag indeholde en Pentium-III 28 millione tansistoe. De e mange positive effekte ved IT og globaliseing. Begge dele må foventes geneelt at sænke tansaktionsomkostninge samt bidage til øget infomationsspedning og demed teknologispedning. Poduktionen af IT podukte e tit kaakteiseet ved stigende skalaafkast og give i mange tilfælde anledning til positive (netvæks-) ekstenalitete gevinsten ved at investee i et e-mail system e natuligvis ikke sto, hvis de ikke e ande koblet på, men vokse, jo flee de e koblet op på systemet. De e altså ingen tvivl om, at IT e en væsentlig innovation, hvis udbedelse give anledning til stoe effektivitetsgevinste mv. Men man skal selvfølgelig væe opmæksom på, at dette i sig selv ikke e noget nyt. De e hele tiden nye innovatione. Histoisk va togbanen divkaften bag væksten i 1870 ene, oganisk økonomi va det i 1890 ene, bilindustien va den ledende sekto i 1920 ene, i 1950 ene va det TV og mediesektoen geneelt, i 1960 ene va det flyindustien osv. Spøgsmålet e, om IT blot e»et nyt skidt på vejen«, elle om de e tale om en ligeså fundamental innovation som fx elekticiteten. Da Edison opfandt pæen i 1879, va han nok ikke kla ove, at det ville gøe, at vi i dag ha vaskemaskine, TV, IT mv. Elekticitet e demed det, man kalde en Geneal Pupose teknologi, som i sig selv give anledning til en ække nye opfindelse. Dette gælde også IT, men spøgsmålet e, om potentialet e i samme støelsesoden. Det e ikke til at vide men man kan jo have sin tvivl. E de økonomiske kaakteistika ved IT som sådan nye? Nej, det kan man næppe sige. Stigende skalaafkast ha fx kendetegnet samtlige de ovenfo nævnte ledende sektoe. Infomationsgevinste og netvæksekstenalitete gå i hvet fald helt tilbage til telegafen. Mht. globaliseingen, så e Veden jo ikke pludselig blevet global med deaf følgende fald i tansaktionsomkostninge og øget konkuence. Tænk fx på, hvad containeskibet ha betydet fo omkostningene ved intenationale tansaktione samt fo den intenationale konkuence. Deudove skal man huske, at bl.a. den voksende sevice sekto ikke e tuet af konkuence udefa. Således notee Kugman (1997), at omking 85% af den ameikanske økonomi må væe upåviket af den intenationale konkuence. Ny Guldalde? Om vi e på vej ind i en ny Guldalde med væsentlig højee vækstate, e de i pincippet ingen, som ved. Sikket e det, at det vil kæve vedvaende højee poduktivitetsvækst, hvilket i sidste ende foudsætte højee innovationshastighed, implementeingshastighed mv. Det e defo inteessant, at netop USA ha oplevet høje vækstate i poduktiviteten, idet USA som Vedens økonomisk set føende land ikke kan skabe nævnevædig vækst ved at kopiee innovation mv. fa ande lande m.a.o. må divkæften komme fa skabelsen af ny teknologi. I lang tid va det oveaskende svæt at påvise, at implementeing af IT teknologi skulle væe divkæften med Nobelpismodtage Robet Solows od»you can see the compute age eveywhee except in the poductivity statistics.«[solow, 1987]. Nyee analyse ha dog bekæftet, at IT ha væet en væsentlig divkaft i 90 ene. Fx finde Oline og Sichel (2000), at IT ha bidaget med 2/3 af acceleationen i abejdskaftpoduktiviteten fa føste del til anden del af 90 ene. Men det inteessante e måske ikke så meget, at IT skabe øget økonomisk vækst, men snaee, om IT skabe og i lang tid femove vil skabe ekstaodinæ høj vækst svaende til et egentligt egimeskifte. Vi kan ikke se ud i femtiden, men hvad sige histoien om udviklingen i den økonomiske vækst? E de tegn på lange peiode med ekstaodinæ høj vækst skabt af banebydende ny teknologi? Figu 1 vise, at vækstaten (hældningen på kuven) i eal BNP p. indbygge i USA ha væet fobløffende stabil omking de knap 2% p.a. de sidste 130 å. Det støste udsving e kisen i 30 ene og den eftefølgende»catching-up«. De mange foskellige innovatione, de ha væet i denne peiode, ha m.a.o. ikke givet anledning til et knæk i kuven, et egimeskifte. I Figu 2 e udviklingen fo de sidste 50 å»fostøet«op. Spøgsmålet e, om man he kan få øje på et egimeskifte? Vækstaten i BNP fa 92 til 99 va 3,7% og 4,1% fa 95 til 99. Til sammenligning va den ålige vækstate 4,4% fa 59-69. Endelig bø man oveveje, om en del af den obseveede vækst må foventes at væe tempoæ. Hetil e det væd at bemæke, at investeingskvo- 6
ten steg fa 14% i 1991 til 18% i 1999. Det betyde altså, at investeingsomfanget og demed kapitalopbygningen voksede hutigee end indkomsten. Det støe kapitalappaat bidage selvfølgelig til højee vækst, men foudsat aftagende maginalpodukt på kapital vil væksteffekten kun væe tempoæ, hvis investeingskvoten foblive på 18%. Og en investeingskvote kan som bekendt ikke blive ved med at stige, da den e begænset opad. Ikke nok med det, man kunne jo faktisk væe nevøs fo, at investeingskvoten ville bevæge sig tilbage mod de 16%, som ha væet gennemsnittet fo de sidste 50 å specielt da en sto del af kapitalopbygningen ha væet devet af kapitalimpot. Konkludeende kan man altså sige, at ingen ved, om vi e på vej ind i en ny Guldalde med væsentlig højee vækstate end tidligee, men at de e gund til at væe skeptisk. Figu 1: Udvikling i Real BNP p. indbygge fo USA, 1870-1994 e is p 0 ) 8 9 la 1 a i k s e k g is y b d itm a in g. p (lo P N B 100000 10000 1000 1860 1910 1960 Kilde: Maddison (1995) 9 7 5 % 3 1-11949 1959 1969 1979 1989 1999-3 Ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Som sagt faldt inflationsaten med næsten 3,5 pocentpoint i højvækstpeioden fa 92 til 99. Dette e af mange økonomiske kommentatoe blevet betegnet som væende i modstid med konventionel økonomisk teoi. Det e det selvfølgelig også, hvis konventionel teoi e en IS-LM-model udvidet med en simpel Phillips-kuve, som desvæe e det eneste makoteoetiske fundament, mange gå undt med. Som konsekvens heaf e den aggegeede indkomst bestemt udelukkende af eftespøgselssiden i økonomien. M.a.o. e en højkonjunktu kun mulig ent teoetisk, hvis den aggegeede eftespøgsel stige. Dette e illusteet i Figu 3, hvo AD-kuven angive aggegeet eftespøgsel efte vae og seviceydelse som funktion af det geneelle pisniveau, mens AS-kuven angive det aggegeede udbud. Rykke AD-kuven til AD flytte ligevægten fa A til B, hvilket indebæe højee poduktion/indkomst, men også højee pise, og demed inflation. Men hov fobedet teknologi påvike pimæt udbudssiden, dvs. AS-kuven og ikke AD-kuven. Fo givne essouce kan viksomheden poducee mee, hvoved AS-kuven flytte til AS. Økonomien bevæge sig fa A til C, og konsekvensen e altså alt andet lige højee poduktion og lavee pise. Kombinationen høj vækst og lav inflation afstedkommet af tekniske femskidt e altså helt efte bogen. Bemæk endvidee, at højee eftespøgsel stadig alt andet lige øge det geneelle pisniveau. Muligheden fo oveophedning af økonomien e altså stadig til stede, og ekspansiv pengepolitik e demed ikke pludselig blevet et Columbus-æg, som kan stimulee økonomien på langt sigt uden at skabe inflation. Å Å Figu 2: Ålig vækst i eal BNP fo USA, 1949 1999 Kilde: Bueau of Economic Analysis 7
Pisniveau Figu 3: Konsekvens af fobedet teknologi iflg. konventionel teoi A B AS AS C AD AD Poduktion Ha vi tidligee oplevet en»omvendt«sammenhæng mellem vækst og inflation? Ja, meget eftetykkeligt, men med modsat fotegn: Oliepischokkene i 70 ene ykkede AS-kuven til venste og skabte demed kombinationen lav vækst og høj inflation. Lige så lidt, som man bø unde sig ove denne mulighed fo såkaldt stagflation, bø man unde sig ove muligheden fo det modsatte. De ha også væet fokuseet på, at de ha væet elativ små lønstigninge på abejdsmakedet i en tid med faldende abejdsløshed. Dette e i modstid med en gammeldags Phillips-kuve (dvs. en negativ sammenhæng mellem abejdsløshed og løn inflationsaten) tankegang. He skal man væe opmæksom på, at man fa 70 ene ha vidst både empiisk (pga. bl.a. oliepischokkene) og teoetisk (pga. isæ bidag fa den nyklassiske skole), at Phillips-kuven ikke e en stabil sammenhæng. Mainsteam teoi sige i dag, at en ekstaodinæ sto eftespøgsel efte abejdskaft lede til faldende abejdsløshed og voksende ealløn. Fa 95 til 99 va de ålige eallønstigninge 3,3% (2,3% fo peioden 92 til 99), hvilket skal sammenlignes med 1,4% fo hele peioden 59 til 99. Endelig kan man spekulee ove, om den elativt jævne konjunktuudvikling fa 90 ene vil fotsætte. Agumentet ha he væet, at øget infomation, bede lagestying mv. vil sænke konjunktuudsvingene. Fx vil øget infomation mindske svingninge skabt af fejlagtige foventninge. Indtil nu se det dog ikke ud til, at IT ha hjulpet mange med at foudse det nuvæende konjunktutilbageslag i USA. Lad mig afslutte med at aflive en altenativ konjunktuteoi. Det ha væet påpeget, fx af Fedeal Reseve Bank of Dallas (1999), at stigende skalaafkast skabe faldende enhedsomkostninge og demed faldende udbudskuve, hvilket bevike faldende pise og støe poduktion, nå eftespøgslen stige (betagt fx konsekvensen af et skift fa AD til AD i Figu 3, hvis AS-kuven e faldende). Dette e ganske koekt fo den enkelte viksomhed, men man bø huske, at det, viksomheden fastsætte, e pisen elativ til ande pise i økonomien. M.a.o. ske de he en foveksling af nominelle pise og elative pise. Fo at fostå dette, betagt følgende spøgsmål: Hvofo skulle et eksta 0 bag på alle pengesedle betyde øget poduktion og lavee pise pga. stigende skalaafkast? Hvis alle økonomiske aktøe e inteesseet i eale støelse, dvs. ikke lide af pengeillusion, vil den eneste konsekvens væe et eksta 0 efte pisene på alle vae i økonomien altså inflation. Sagt på en anden måde, faldende udbudskuve fo de enkelte viksomhede implicee ikke i sig selv, at AS-kuven, som e en sammenhæng mellem poduktion og nominelle pise, i Figu 3 e faldende. Implementeing af ny teknologi påvike og ha altid påviket økonomien. Og man bø selvfølgelig altid foholde sig til konsekvensene heaf, ingen tvivl om det. Fx bevike den nye teknologi, at musik e blevet et fuldstændig ikke-ivaliseende gode (dvs. omkostningene ved at poducee vaen til én fobuge ydeligee e nul), idet musikken blot kan downloades fa nettet af fobugene. Et tv-pogam va tidligee et ikke-ekskludebat gode (nå pogammet va sendt ud til én husholdning, kunne man ikke fohinde ande husholdninge i at tage signalet ned via dees antenne), men omkostningene ved at dekode signalet e faldet så meget (og blive fosvindende i femtiden), at fx Bian Nielsens boksekamp mod Lay Holmes i 1997 blev dekodet, således at kun de, som ville betale, kom til at se kampen. Ny teknologi bevike således, at man må evudee tidligee økonomiske analyse, og også at man må lave helt nye analyse fo fx oganiseingen 8
af nettet. Ande samfundsændinge, fx institutionelle ændinge som opettelsen af fie kapitalbevægelse, ha samme konsekvens. Hvonå e sådanne ændinge»ny Økonomi«? Det e i sidste ende et definitionsspøgsmål og man kan jo definee hvad som helst. Udlændinge kan fx læse om Danmak, at det højeste bjeg e»the Sky Mountain«. Men nå en studeende i udlandet efte at have læst dette på nettet og dannet en masse associatione skive en stil om mulighedene fo bjegbestigning, skiløb mv. i Danmak, så blive han/hun nok skuffet ove sin kaakte og føle, at betegnelsen va lidt misvisende kun et meget højt bjeg bø kaldes Himmelbjeget. Tilsvaende bø Ny Økonomi dække ove et egimeskifte, som implicee et opgø med basale økonomiske sammenhænge elle konventionel teoi. Udfa den betagtning, vil mit sva på spøgsmålet, om vi e på vej mod Ny Økonomi, væe:»måske, men i så fald e den endnu meget svæ at få øje på.«6. Faktisk kan man fostå den faldende inflation i 90 ene udelukkende ved at se på en gammeldags kvantitetsligning: M*V = P*Y, hvo M e pengeudbuddet, V e omløbshastigheden, som e antaget konstant, P e det geneelle pisniveau, og Y e den aggegeede poduktion/indkomst. Fobedet teknologi øge væksten i Y, hvilket fo given pengebeholdning educee P. 7. Bemæk, dette betyde ikke nødvendigvis, at det vil væe tilladt. En vae kan godt væe ikke-ivaliseende, men ekskludeba, hvilket betyde, at man kan udelukke nogen fa at få vaen. 8. Hansen og Kyhl (2001) analysee konsekvensene af denne nye mulighed fo såkaldt pay-pe-view tv-finansieing. 9. Således e de et helt kapitel omhandlende IT-økonomi i mikopensumbogen, Vaian (1999), på 1. åspøve af politstudiet. Litteatu 1. Akademikenes Centaloganisation (2001):»Ny Økonomi Nye Ramme fo det Akademiske Abejdsliv«(Foeløbigt notat). 2. Fedeal Reseve Bank of Dallas (1999):»The New Paadigm«Annual Repot 1999: Dallas, USA. Note 1. Atiklen e baseet på mit foedag i Nationaløkonomisk Foening d. 23. oktobe 2000. 2. De findes mange ande og som oftest meget upæcise definitione. Fx at Ny Økonomi e den post-industielle økonomi, den vægtløse økonomi elle lign. Fællesnævneen fo alle definitione e dog, at IT e åsag til fundamentale omvæltninge. 3. Iflg. Mann (2000) e de dog sto sandsynlighed fo, at Mooe s lov snat byde sammen:»to accomodate Mooe s Law, the industy will have to beat fundamental poblems to which thee ae no known solutions.«4. Fo en uddybende og tankevækkende diskussion af dette, se Godon (2000). 5. Denne opfattelse e eftehånden meget udbedt. Fx skive Akademikenes Centaloganisation (AC) i et oplæg til et semina om Ny Økonomi:»Netop det fohold at væksten fandt sted uden at inflationen, stik imod taditionel økonomisk tænkning, steg tilsvaende, blev af mange set som bevis fo, at de va tale om nogle nye økonomiske sammenhænge»en ny økonomi««. 3. Godon, Robet J. (2000):»Does the»new Economy«Measue up to the Geat Inventions of the Past?«, Jounal of Economic Pespective 14(4), 49-74. 4. Hansen, Claus Thustup og Søen Kyhl (2001):»Pay-peview Boadcasting of Outstanding Events: Consequences of a Ban«, Intenational Jounal of Industial Oganization 19, 2001, pp. 589-609. 5. Kugman, Paul R. (1997):»How Fast Can the U.S. Economy Gow?«, Havad Business Review, juli/august 1997. 6. Maddison, Angus (1995):»Monitoing the Wold Economy 1820-1992«, OECD: Pais. 7. Mann, Chales C. (2000):»The End of Mooe s Law«, Technology Review, maj/juni 2000. 8. Oline, Stephen D. og Daniel E. Sichel (2000):»The Resugence of Gowth in the Late 1990 s: Is Infomation Technology the Stoy«, Jounal of Economic Pespective 14(4), 3-22. 9. Shepad, Stephen B. (1997):»The New Economy: What it Really Means«, Business Week, Novembe 17-23, 38-40. 10. Solow, Robet M. (1987):»We d Bette Watch Out«, New Yok Times Book Review, juli 1987. 11. Vaian, Hal R. (1999):»Intemediate Micoeconomics«, W.W. Noton & Company, New Yok. 9