Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At børnene lærer om kulturen i nærmiljøet. Børnene opnår derved genkendelighed, årets gang, ny viden og kendskab til det miljø de bor og færdes i. At børnene fortæller om hvad de har set. At børnene spørger om ting der relaterer til emnet. At børnene viser interesse for naturen. At børnene viser glæde ved at ta med i kolonihaven. At børnene bliver spørgende når vi høster og sylter. At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At børnene lærer om kulturen i nærmiljøet. Børnene opnår derved genkendelighed, årets gang, ny viden og kendskab til det miljø de bor og færdes i. At børnene fortæller om hvad de har set. At børnene spørger om ting der relaterer til emnet. At børnene viser interesse for naturen. At børnene viser glæde ved at ta med i kolonihaven. At børnene bliver spørgende når vi høster og sylter. Praksissituation 1 Brug af nærmiljøet. Høstfest. Organisatorisk og pædagogisk Vi går ud til fåreavleren hvor børnene har mulighed for at se får og lam. Inden vi går derud informerer vi børnene, og snakker om emnet. Vi Vi har vores kolonihave hvor vi dyrker afgrøder som indgår i høstfesten. Børnene er med til at forberede jorden til såning, pasning og vande de 1
specifikke handlinger er forbundet kigger i bøger med får og lam og taler om hvad vi ser i bøgerne. Børnene oplever de andres stærke og svage sider fx ved at barnet tør overskride grænser, når et barn tør bære et nyfødt lam. Dette kan være med til at barnet opnår højere og bedre status i gruppen. Barnet vil kunne opnå succes i denne kontekst uanset baggrund og knytte nye venskaber. De tilegner sig ny viden ved at se og røre ved får og lam samt se fårene lemme. Den efterfølgende billeddokumentation (billeder sat i børnehøjde, barnets bog samt diasshow på tv.) skaber dialog mellem barn/barn, barn/voksen og barn/forældre. Samt giver barnet ny viden Vi går ud til fåreavleren hvor børnene har mulighed for at se får og lam. Inden vi går derud informerer vi børnene, og snakker om emnet. Vi kigger i bøger med får og lam og taler om hvad vi ser i bøgerne. Vi klipper og klistrer med billeder af får og lam. Børnene oplever de andres stærke og svage sider fx ved at barnet tør overskride grænser, når et barn tør bære et nyfødt lam. Dette kan være med til at barnet opnår højere og bedre status i gruppen. Barnet vil kunne opnå succes i denne kontekst uanset baggrund og knytte nye venskaber. De tilegner sig ny viden ved at se og røre ved får og lam samt se fårene lemme. Den efterfølgende billeddokumentation (billeder sat i børnehøjde, barnets bog samt diasshow på tv.) skaber dialog mellem barn/barn, barn/voksen nye afgrøder. Inden selve festen deltager børnene i at forberede maden, fx sylter, skræller kartofler og æbler. Igennem dialog og sang omkring emnet høst opnår børnene viden omkring så- og spiringsprocesser samt årstider. Gentagelsen af de faste arrangementer er med til at markere årets rytme og dermed støtte børnene i deres tidsforståelse. Børnene medbringer blomster, frugt og grønsager hjemmefra og er med til at pynte op. Alt afhængig af alder er børnene med til at vælge hvad de vil spise. Vi har vores kolonihave hvor vi dyrker afgrøder som indgår i høstfesten. Børnene er med til at forberede jorden til såning, pasning og vande de nye afgrøder. Inden selve festen deltager børnene i at forberede maden, fx sylter, skræller kartofler og æbler. Igennem dialog og sang omkring emnet høst opnår børnene viden omkring så- og spiringsprocesser samt årstider. Gentagelsen af de faste arrangementer er med til at markere årets rytme og dermed støtte børnene i deres tidsforståelse. Børnene medbringer blomster, frugt og grønsager hjemmefra og er med til at pynte op. Selve maden bliver serveret som ta selv bord hvor børnene kan tage det mad de har lyst til. 2
og barn/forældre. Samt giver barnet ny viden. Evaluering Pædagogerne gør brug af SMITTE-modeller, kompetencehjul, læringsstile, dokumentation i form af foto, børneinterview, børnemiljøvurdering, observationer samt dias. Evalueringen bruges til at forbedre vores praksis. Vi gør brug af den til forældresamtaler og de eksterne samarbejdspartnere. Den er også med til at vise os om, de ønskede læringsmål er opnået, eller om der skal iværksættes nye tiltag eller ske ændringer. Vi evaluerer til stuemøderne, personalemøderne samt i hverdagen ved at reflektere over vores praksis. Læringsmål (mål og tegn) LÆREPLANSTEMA Naturen og naturfænomer Barnet skal lære at opleve og udforske naturen året igennem. Barnet opnår viden om naturen, samt værne og færdes i den. At barnet viser glæde ved at være ude i naturen. At barnet bliver glad for at se på fuglene på foderbrættet. At barnet udviser nysgerrighed overfor ting der sker omkring dem. Barnet skal lære at opleve og udforske naturen året igennem. Barnet opnår viden om naturen, samt værne og færdes i den. At barnet viser glæde ved at være ude i naturen og snakker om naturen. At barnet udviser nysgerrighed og eksperimenterende leg i naturen. At vi hører børnene synge sange. At børnene viser glæde ved at synge. 3
Praksissituation (baggrund) Organisatorisk og pædagogisk specifikke handlinger er forbundet Praksissituation 1 Natureksperimenter. Vi har købt fuglebolde sammen med børnene som vi har hængt op på vores legeplads. Børnene ser de forskellige fugle spise boldene. Naturen og årstidernes skiften. Vi er ude i alt slags vejr. Dermed lærer børnene om kulde, varme, blæsevejr og regnvejr. Vi samler frugter fra træerne og koger grød og saft. Vi samler blade, kastanjer og agern til kreative aktiviteter. Vi tager på ture med naturvejleder. Vi har egen kolonihave hvor vi dyrker afgrøder. Vi synger sange og leger sanglege omkring årstidernes skiften. Gennem dialog med børnene får de viden om emnet. Aktiviteterne foregår i fælleskaber, i små sammensatte grupper eller stuevis. Børnene har adgang til opslagsbøger om naturen. Vi finder haletudser i vandløbene som vi tager med hjem og ser vokse i akvarium. Børnene er med til at passe dem. Samt være med til at sætte dem ud igen. Vi stiller små snemænd ind på stuen og børnene ser processen med den frosne sne som smelter. Vi forspirer i vindueskarmene så børnene også her ser processen. Vi er ude i alt slags vejr. Dermed lærer børnene om kulde, varme, blæsevejr og regnvejr. Vi samler frugter fra træerne og koger grød og saft. Vi samler blade, kastanjer og agern til kreative aktiviteter. Vi har egen kolonihave hvor vi dyrker afgrøder. Vi synger sange og leger sanglege omkring årstidernes skiften. Gennem dialog med børnene får de viden om emnet. Aktiviteterne foregår i fælleskaber, i små sammensatte grupper eller stuevis. 4
Evaluering Pædagogerne gør brug af SMITTE-modeller, kompetencehjul, læringsstile, dokumentation i form af foto, børneinterview, børnemiljøvurdering, observationer samt dias. Evalueringen bruges til at forbedre vores praksis. Vi gør brug af den til forældresamtaler og de eksterne samarbejdspartnere. Den er også med til at vise os om, de ønskede læringsmål er opnået, eller om der skal iværksættes nye tiltag eller ske ændringer. Vi evaluerer til stuemøderne, personalemøderne samt i hverdagen ved at reflektere over vores praksis. Læringsmål (mål og tegn) Praksissituation (baggrund) LÆREPLANSTEMA Social kompetencer At barnet opnår gode forhold til andre. Knytte venskaber. At barnet opnår at lære at vise hensyn, omsorg og empati for andre gennem fællesskabet. At barnet viser empati overfor andre. At barnet viser omsorg for andre. At barnet viser lyst til at være en del af fællesskabet. Barnet skal lære at vise hensyn, omsorg og empati for andre gennem fællesskabet. At barnet lærer at håndtere og løse konflikter. At barnet viser empati overfor andre. At barnet viser omsorg overfor andre. At barnet kan lytte til andre. At barnet viser lyst til at være en del af fællesskabet. Praksissituation 0-3 årige Gennem legen 3 6 årige Cafe. 5
Organisatorisk og pædagogisk specifikke handlinger er forbundet Ved at dele børnene op i små grupper lærer børnene at forholde sig til få børn af gangen. De lærer at deles om legetøjet og parallellegene styrkes i de små grupper Der skabes overskuelighed for det enkelte barn i gruppen. 3-6år Når der spises i cafe sidder syv børn sammen med en voksen ved bordet. Børnene lærer at forholde sig til alle børnene på stuen, da der roteres når de enkelte børn er færdige med at spise. Der tages også højde for venskaber. Man kan spise sammen med sin bedsteven. Alle hjælper hinanden med at komme på plads ved bordet, hælde mælk op, åbne madkasse mm. De lærer at vente på tur og lytte til hinanden. Evaluering Pædagogerne gør brug af SMITTE-modeller, kompetencehjul, læringsstile, dokumentation i form af foto, børneinterview, børnemiljøvurdering, observationer samt dias. Evalueringen bruges til at forbedre vores praksis. Vi gør brug af den til forældresamtaler og de eksterne samarbejdspartnere. Den er også med til at vise os om, de ønskede læringsmål er opnået, eller om der skal iværksættes nye tiltag eller ske ændringer. Vi evaluerer til stuemøderne, personalemøderne samt i hverdagen ved at reflektere over vores praksis. Læringsmål (mål og tegn) LÆREPLANSTEMA Krop og bevægelse At barnet lærer at få kropsbevidsthed i forhold til sig selv og dets omgivelser. At barnet bruger kroppen samt dets sanser. At barnet bliver motorisk aktiv. At barnet søger motoriske udfoldelser. At barnet viser glæde og interesse i at være aktiv og røre sig. 6
At børnene lærer om personlig hygiejne og får viden omkring sund kost. At barnet lærer om kropsbevidsthed i forhold til sig selv og dets omgivelser ved at bruge krop og sanser. At barnet bruger kroppen samt dets sanser. At barnet bliver motorisk aktiv. Barnet søger motoriske udfoldelser. At barnet viser glæde og interesse i at være aktiv og røre sig. Praksissituation (baggrund) Organisatorisk og pædagogisk specifikke handlinger er forbundet Praksissituation 1 0 3 årige Fælleshuset Der tages igen udgangspunkt i den lille gruppe børn. Ved at gøre brug af fælleshuset giver vi børnene mulighed for kropslig udfoldelse. Rummet tilbyder gynger, mulighed for at hoppe, løbe, gå balance, ligge i hængekøje, kaste med bolde samt trille, krybe og kravle. 3 6 årige Svømmehal 3 6 årige Vi tager med bus i svømmehallen tre gange om året. Børnene lærer at tage tøj af og på. De lærer at vaske sig med sæbe inden de tager badetøj på. De lærer om forskellige kropsdele, og at kroppene ser forskellige ud.. De lærer at gå stille og roligt på de våde gulve. De lærer at kunne flyde i vandet med armvinger på. De lærer at udvise forsigtighed. De lærer at der er nogle regler, som skal overholdes når man færdes i en svømmehal. Evaluering Pædagogerne gør brug af SMITTE-modeller, kompetencehjul, læringsstile, dokumentation i form af foto, børneinterview, børnemiljøvurdering, observationer samt dias. Evalueringen bruges til at forbedre vores praksis. Vi gør brug af den til forældresamtaler og de eksterne samarbejdspartnere. Den er også med til at vise os om, de ønskede læringsmål er opnået, eller om der skal iværksættes nye tiltag eller ske ændringer. Vi evaluerer til stuemøderne, personalemøderne samt i hverdagen ved at reflektere over vores praksis. 7
Læringsmål (mål og tegn) Praksissituation (baggrund) LÆREPLANSTEMA Sprog At barnet kan udtrykke sig, f.eks. gennem kropssprog, billedsprog, og musisk sprog. Sætte ord og begreber på det som foregår. At vi hører at barnet har lyst til at bruge sproget. At vi hører barnets sprog udvikle sig. At de selv kommer med bøger, når de vil synge og læse. At barnet kan udtrykke sig på en positiv måde., f.eks. gennem kropssprog, billedsprog, skriftssprog og musisk sprog. Sætte ord og begreber på det som foregår. At børnene har lyst til at bruge deres sprog/samtale at man kan få en dialog i gang med. At de selv kommer med bøger, når de vil synge og læse. At de viser lyst til at skrive. At vi hører dem synge de sange, som vi har sunget i rundkredsen. At kommende skolebørn får sprog og læseforståelse. Praksissituation 1 0-3 årige. Samlingsstund 3-6 årige Rundkreds Organisatorisk og pædagogisk specifikke handlinger er forbundet 0-3 å I rundkreds synger vi sange, hvor vi gør brug af fakter/ bevægelser. Det er med til at understøtte børnenes sprogudvikling, samt give dem nysgerrighed til selv at bruge sproget. Vi fanger børnene der hvor de, ved veksle mellem stille siddende lege og lege hvor der er mere fokus på kroppen. 3-6 år I rundkreds bruger vi sange, rim og remser, dialogisk læsning, kimslege, fortællerrunde Ved at bruge visuelle og audiotive materialer udvikles børnenes sprog. Fagterne i sangene er med til at understøtte børnenes sprogudvikling. De lærer at give og modtage en besked, være aktive 8
lyttere /respektere dem der taler og øver sig i at stå frem. At kommende skolebørn også : Får læst kapitelbøger Fortæller historier i gruppen Skriver bogstaver (Se i øvrigt vores dokument om overgang fra børnehave til skole) Evaluering Pædagogerne gør brug af SMITTE-modeller, kompetencehjul, læringsstile, dokumentation i form af foto, børneinterview, børnemiljøvurdering, observationer samt dias. Evalueringen bruges til at forbedre vores praksis. Vi gør brug af den til forældresamtaler og de eksterne samarbejdspartnere. Den er også med til at vise os om, de ønskede læringsmål er opnået, eller om der skal iværksættes nye tiltag eller ske ændringer. Vi evaluerer til stuemøderne, personalemøderne samt i hverdagen ved at reflektere over vores praksis Læringsmål (mål og tegn) LÆREPLANSTEMA Barnets alsidige personlige udvikling At barnet lærer at lege, møder udfordringer og bliver selvhjulpen. At barnet udvikler selvtillid og selvværd. At barnet på egen hånd går i gang med aktiviteter. At barnet søger nye udfordringer. At barnet viser nysgerrighed og blander sig i de andres leg. At barnet viser lyst til selv at 9
Praksissituation (baggrund) At barnet lærer at lege, møder udfordringer og bliver selvhjulpen. At barnet udvikler selvtillid og selvværd. At barnet på egen hånd går i gang med aktiviteter. At barnet søger nye udfordringer. At barnet opsøger og inviterer til leg. Praksissituation 1 0-3 årige I samspil med andre børn og voksne 3 6 årige I samspil med andre børn og voksne. Organisatorisk og pædagogisk specifikke handlinger er forbundet Vi skaber rammer for leg. Vi skaber rum og plads til, at børnene inddrages i de daglige gøremål/aktiviteter. Vi giver mulighed for at børnene afprøver deres egne evner. Vi laver samlinger hvor børnene er aktiv deltagende. Vi tager udgangspunkt i barnets behov og dets trivsel. Vi vil lytte til barnet og give det mulighed for at udtrykke følelser og behov. Vi vil give barnet medbestemmelse hvor det er naturligt i forhold til dets udvikling. Vi vil gennem legen og oplevelser støtte barnet i dets udvikling. Vi vil motivere og opmuntre barnet til at prøve nye udfordringer. Vi vil inddrage barnet i daglige handlinger og gøremål. 3-6 årige Vi skaber rammer for leg. Vi skaber rum og plads til, at børnene inddrages i de daglige gøremål/aktiviteter. Vi giver mulighed for at børnene afprøver deres egne evner. Vi laver samlinger hvor børnene er aktiv deltagende. Vi tager udgangspunkt i barnets behov og dets trivsel. Vi vil lytte til barnet og give det mulighed for at udtrykke følelser og behov ved at benytte os af børneinterview. Vi vil give barnet medbestemmelse hvor det er naturligt i forhold til dets udvikling. Vi vil gennem legen og oplevelser støtte barnet i dets udvikling. Vi vil motivere og opmuntre barnet til at prøve nye udfordringer. Vi vil inddrage barnet i daglige handlinger og gøremål. 10
Evaluering Pædagogerne gør brug af SMITTEmodeller, kompetencehjul, læringsstile samt dokumentation i form af foto. Evalueringen bruges til at forbedre vores praksis, forældresamtaler og eksterne samarbejdspartnere. Samtidig viser den os om de ønskede læringsmål er opnået eller om der skal iværksættes nye tiltag eller ske ændringer. 11