Hørsholm Kommune PROJEKTMODEL

Relaterede dokumenter
Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.

PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]

Håndbog til projektledelse

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Håndbog til projektledelse

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune

FOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune

Drejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018

Forretningsorden for samarbejde

Programorganisering for IT-strategi 0-18

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Få styr på din projektopgave

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Vejledning til interessenthåndtering

Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats

Projektlederuddannelsen

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet

Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT

Projektplan Syddjurs Smart Community

DATO VERSION SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. april Rasmus Fuglsang Jensen

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

Forbedringspolitik. Strategi

Systemisk projektlederuddannelse

PROJEKTORGANISATION Indhold

Kommunom- uddannelsen

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Projektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer. Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Projekthåndbog. juni 2012

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Aktivt projektejerskab

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Ledelsesroller i Byens TMF

Lokal APV-proces i UCL 2014

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

God ledelse i Viborg Kommune

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Ledelse og styregruppe

Opstart

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Sundhedsaftalen :

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

1. Tidsplan og deadlines... 2

Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

1. Tidsplan og deadlines... 2

Ledelses- og medarbejdergrundlag

SAPA projektorganisering - kom godt i gang

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene

Et kunstprojekt i praksis

Formål. Brug. Fremgangsmåde

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

TEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: Version: 1.

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

God programledelse. Netværk

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune

PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

Kommunikations- politik. December 2017

Transkript:

Hørsholm Kommune PROJEKTMODEL 1

Indledning? Hvad er et projekt i Hørsholm Kommune? En tidsafgrænset opgave med et udviklingsaspekt, der har en vis volumen, og som er ledelsesgodkendt. I Hørsholm Kommune anvender vi en projektmodel og dertilhørende projektskabeloner i udførelsen af vores projekter. Det overordnede formål med modellen er, at vi får mere ud af vores projekter og dermed skaber større værdi for organisationen og kommunens borgere. Projektmodellen skal bidrage til at Styrke og udvikle projektarbejdsformen gennem en fælles forståelse af projektarbejdet, et fælles projektsprog og fælles skabeloner/værktøjer Styrke involvering af og kobling til driften og styrke det tværorganisatoriske samarbejde i vores projektarbejde Sikre, at roller og ansvar udfyldes og af de rette personer Sikre implementering og værdiskabelse af kommunens projekter ud i kerneopgaverne Understøtte, at den rette information videregives, således at der kan skabes overblik over og prioritering af kommunens projekter Projektmodellen er en generel model, som kan bruges til mange typer af projekter og giver mulighed for at skalere modellen ift. projektets størrelse og kompleksitet. Projektmodellen giver overblik over de skabeloner, som kan anvendes i projekter. Projektmodellen beskriver de overordnede projektfaser og beslutningsprodukter. Derudover beskriver projektmodellen roller og ansvar i projektorganisationen. Ved spørgsmål om projektmodellen, kontakt nærmeste projektleder eller Center for Politik. 2

Indholdsfortegnelse 2 Indledning 12 Projektafslutning og næste skridt 4 Projektmodel 13 Implementering og værdiskabelse 5 Projektskabeloner til brug i projektarbejde 14 Roller og ansvar i projektet 6 Projekter en del af noget større 7 Projektets kompleksitet 15 16 Projektejer Projektleder 8 Projekters natur 17 Styregruppe 9 Opstartsfasen 18 Styregrupperoller 10 Planlægningsfasen 19 Arbejdsgruppe 11 Udførelsesfasen 20 Følgegruppe 3

Projektmodel Opstart Go/ No Go Planlægning Go/ No Go Udførelse Go/ No Go Projektafslutning og næste skridt Projektmodellen viser den løbende fremdrift og ledelsesmæssige styring i løbet af projektet. Projektmodellen rummer fire faser: opstart, planlægning, udførelse samt projektafslutning og næste skridt. Ved afslutningen af de tre første faser skal projektets styregruppe/projektejer afgøre, hvorvidt projektet skal overgå til næste fase eller lukkes ned go/no go. Pilene ved faseovergangene illustrerer, at der ofte vil være tilbageløb, læring og replanlægning, efterhånden som der kommer mere viden i projektet. Den grå pil sætter illustrerer, at der arbejdes med et implementeringsperspektiv fra dag 1, samt at arbejdet med implementering og realisering af værdierne også kan ligge ud over projektets levetid. 4

Projektskabeloner til brug i projektarbejde Når vi arbejder med projekter i Hørsholm Kommune, er der to veje at gå ift. brug af skabeloner: Til komplekse projekter anvendes Projektskabelon komplekse projekter og Statusrapport Til mindre komplekse projekter anvendes Projektskabelon simple projekter Til vurdering af projektets kompleksitet kan matrixen på slide 7 bruges. I de to projektskabeloner arbejdes der ud fra de samme logikker og temaer. Forskellen er, hvor dybdegående man arbejder. Endvidere er der en række (udvidede) skabeloner/værktøjer, der kan vælges til efter behov. Hvilke(n) projektskabelon(er) der skal anvendes, aftales i samarbejde mellem projektleder og projektejer. Projektskabelon simple projekter Projektskabelon komplekse projekter Statusrapport Projektafhængige skabeloner og værktøjer (findes i bilag i Projektskabelon for komplekse projekter) Inspirationsspørgsmål implementering Interessentanalyse Risikoanalyse Eksempler på milepælsplaner Skabelonerne findes På de fleste af kommunens computere i PowerPoint under Dynamictemplate (i hovedmenuen) på intranettet Husk: Ved anlægsprojekter og it-projekter findes supplerende skabeloner. Kontakt Center for Ejendomme / IT. 5

Projekter en del af noget større Lovgivning Globalisering Kommunalbestyrelsen og politiske udvalg Lokale bestyrelser og foreninger Borgerne og brugerne Trends og styringsparadigmer Forskning Miljø- og klimaudvikling Medarbejderne Ledelsen Økonomisk og demografisk udvikling Projekter skal bidrage til omverden og influeres samtidig af omverden (eksempler i ovenstående model). Den konkrete omverden/kontekst varierer fra projekt til projekt. For at kunne skabe værdi for borgerne, brugerne og organisationen er det vigtigt, at projektet ikke lukker om sig selv, men hele tiden er in sync med den retning, som organisationen skal bevæge sig i. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at konteksten kan have stor indflydelse på projektet. Det gælder f.eks. projekter, som har stor politisk opmærksomhed. De forskellige kontekster skaber forskellige rammer for projekterne og dermed også for styring og ledelse af projekterne. 6

Leverancebeskrivelse Projektets kompleksitet Uklar Eksempel: Systemudvikling Eksempel: Organisatorisk udviklings- /forandringsprojekter, innovationsprojekter Eksempel: It- projekter vedr. standartsystemer Eksempel: Større byggeprojekter Matrixen til venstre kan hjælpe til at vurdere/drøfte kompleksiteten i projektet. Det kan blandt andet bruges i forbindelse med beslutningen om hvilken projektskabelon(-er), der skal bruges. Klar Projektets kompleksitet Lav Høj Standardiserede processer Eksplorative processer Homogene interessenter Modstridende interessenter Mulighed for simpel nedbrydning Mange afhængigheder 7

Projekters natur - planlægningsparadoks Mængde Grafen til venstre illustrerer det vilkår, som gør sig gældende for projekter i større eller mindre grad: At i starten af projektet, hvor vi skal træffe mange vigtige beslutninger og planlægge projektet, er det tidspunkt, hvor vores viden er mindst. Viden Der skal derfor være løbende fokus på læring og replanlægning/behov for justeringer i projektarbejdet. Vigtighed af beslutning Ved brug af projektmodellens værktøjer og refleksionsspørgsmål kan vi øge vores viden tidligere i projektet og kvalificere det grundlag vi træffer beslutninger på. Vi kan med andre ord få videnkurven til at stige tidligere end den ellers ville. Tid 8

Opstartsfasen Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt I opstartsfase beskrives den grundlæggende idé med projektet. Projektlederen skal i samråd med projektejeren udarbejde projektdokument/projektoverblik som grundlag for, om projektet skal sættes i gang. Fokus Belyse problemet (gerne fra flere forskellige perspektiver) og kvalificere idéen Forholde projektet til kerneopgaven Tydeliggøre, hvilken værdi projektet skal bidrage til og for hvem Skabe det rette grundlag til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt der skal igangsættes en planlægningsfase Bruger- og medarbejderinvolvering og ejerskab Leverancer som resultat af fasen Udfyldte afsnit i valgt skabelon, som knytter sig til opstartsfasen, og som danner grundlag for beslutning om et go/no go på projektet Nøgleaktiviteter Forventningsmøde mellem projektejer og projektleder ift.samarbejde mellem de to samt ift. selve projektet, herunder kompleksitet, formål mv. Opstartsmøde(r) mellem projektleder og evt. medarbejdere/ledere, som bidrager til udarbejdelsen af projektdokument/projektoverblik Involvering af nøgleinteressenter, fx ved et opstartsmøde Evt. aktivering af styregruppe og projektgruppe Husk, at Tage udgangspunkt i kerneopgaven Indtænke sammenhængen til andre projekter og opgaver Afdække behov for involvering af andre enheder og tage kontakt til disse Indsamle viden til kvalificering af formål 9

Planlægningsfasen Valgfrie skabeloner til brug i fasen Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt Interessentanalyse Risikoanalyse Inspirationsspørgsmål implementering Udvidet milepælsplan I planlægningsfasen arbejdes der mere i dybden for at fastlægge rammer og leverancer i projektet. I starten af fasen etableres evt. projektgruppe og styregruppe, og der fastlægges en fordeling af roller og ansvar i forhold til projekt, projektopgaver og implementering. Projektlederen skal i samarbejde med evt. projektgruppen fortsætte arbejdet med projektdokument/projektoverblik, der forelægges for projektejer/styregruppe. Fokus Indsamle viden, som giver grundlag for planlægning af projektet Afklare projektets omfang og planlægge projektet i dybden Beskrive den ønskede værdiskabelse Afklare økonomi og leverancebehov Beskrive projektets organisering og snitflader til andre projekter Involvere relevante parter (fx brugere, samarbejdspartnere, medarbejdere) Leverancer som resultat af fasen Udfyldt skabelon, som skaber grundlag for beslutning om, hvorvidt projektet skal udføres eller ej. Nøgleaktiviteter Møde om forventninger med projektejer og evt. styregruppe Opstarts- og projektgruppemøder med projektgruppe Overveje relevante evalueringstyper (fx baseline, nulpunktstest, kvalitative interviews eller tilfredshedsundersøgelse) Husk, at Skabelon til projektøkonomi Få drøftet projektets formål, kompleksitet, leverancer mv. med projektejeren/i styregruppen, så der på ledelsesniveau tages ejerskab for projektets indhold Indlægge faste møderækker fra projektets start, fx projektgruppemøder og styregruppemøder Tænke behovet for kommunikation, træning og involvering af brugere, medarbejdere og ledelse ind helt fra starten af forløbet. Saml op på proces og samarbejde i løbet af fasen Afklare, hvem der er ansvarlig for at få realiseret værdien (aftales i samarbejde med projektejer og evt. styregruppe) Tage stilling til, hvilke evt. yderligere projektafhængige skabeloner, der skal benyttes (besluttes i fællesskab mellem projektleder og projektejer) 10

Udførelsesfasen Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt I udførelsesfasen skal projektet gennemføres, og de aftalte leverancer leveres til aftalt tid og kvalitet. Her indgås samarbejdsaftaler med de ansvarlige for implementeringen af projektet og evt. med leverandører om at levere projektets leverancer. Projektlederen skal, efter behov, afrapportere til projektejer/styregruppe ved at bruge statusrapport/statusfelt i skabelon for simple projekter. Fokus Gennemføre projektets leverancer, så tidlig værdiskabelse identificeres Sikre løbende overdragelse til drift Sikre aftale om og organisering af den endelige implementering og værdirealisering Leverancer som resultat af fasen Projektets leverancer er leveret og godkendt Alle aftaler ift. eventuel implementering i drift er indgået Statusrapport Nøgleaktiviteter Holde løbende møder med projektejer og evt. styregruppe og afstemme forventninger samt aflægge status Implementeringsmøder med ansvarlige medarbejdere og ledere i samarbejde med værdiansvarlig Samarbejdsaftaler indgås med evt. leverandører Husk, at Opdatere og tilpasse planer og analysere, efterhånden som projektet udvikler sig Evaluere på proces og leverance i løbet af fasen Kommunikere, træne og involvere medarbejderne/ledere Få afklaret, hvem der har ansvaret for realiseringen af den ønskede værdiskabelse og dokumentation heraf, som ligger ud over projektets levetid 11

Projektafslutning og næste skridt Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt I projektets sidste fase skal projektlederen og evt. projektgruppemedlemmerne samarbejde med de ansvarlige for implementeringen (værdiansvarlig) og evt. leverandør for at få eventuelle udeståender på plads. Projektejer og styregruppe skal tage endelig stilling til, om driften skal arbejde videre med implementering efter projektets afslutning. Projektlederen giver status på, hvorvidt de ønskede værdier er opnået. Projektleder og projektgruppe udarbejder en evaluering af selve projektet, som indeholder viden og læringspointer til brug for andre projekter. Begge dele forelægges projektejer/styregruppe. Leverancer som resultat af fasen Evaluering er gennemført og godkendt Status på værdier er godkendt. Eventuelt plan for opfølgning på værdier, som skal måles, efter projektets afslutninger er godkendt Nøgleaktiviteter Evalueringsmøde med projektgruppen og væsentligste interessenter Afslutnings- og evalueringsmøde med styregruppen, hvor der tages stilling til, hvorvidt (dele af) styregruppen fortsat skal følge det eventuelle videre implementeringsarbejde Husk, at Begrænse evalueringen til de væsentligste 3-5 punkter Evaluere på proces og produkt i løbet af fasen og samle op på samarbejde Identificere to væsentlige læringspunkter, der skal videreformidles, og som skaber anledning til nye initiativer Afklare, hvorvidt der skal sættes andet i gang for at høste læring fra projektet, der kan bringes i spil i andre initiativer. I skabelon for komplekse projekter findes Status på værdier og Evaluering af projekt. 12

Implementering og værdiskabelse Opstart Planlægning Udførelse Projektafslutning og næste skridt Projekter sættes i gang for at skabe en merværdi. Værdiskabelsen er afhængig af, at projektet implementeres, og det er derfor vigtigt, at man fra starten og løbende i projektet sikrer den nødvendige kobling mellem projektet og den drift/den del af organisationen/den målgruppe, som projektet arbejder for. Koblingen er afgørende for, at projektet udvikler relevante slutleverancer, som kan bringes i anvendelse og implementeres. Pilen illustrerer, at mange projekter slutter inden implementeringen er og værdiskabelsen er i hus. Ansvaret for den endelig implementering og værdiskabelse overlades her til organisationen/driften. Det er derfor afgørende, at der er klarhed om, hvem der bærer ansvaret på for det arbejde, som skal pågå efter projektets afslutning. Nøgleaktiviteter Løbende inddragelse af driften / målgruppen i projektet Afslutnings- og evalueringsmøde med styregruppen, hvor der tages stilling til, ansvarsplacering for det videre implementeringsarbejde og for at følge op på værdiskabelsen. Husk, at At projektet arbejder for formålet og værdiskabelsen og ikke er målet i sig selv. At have fokus på hvad der med fordel kan implementeres i løbet af projektet. I skabelon for komplekse projekter findes Bilag 1: Inspirationsspørgsmål implementering. 13

Roller og ansvar i projektet I et projekt er der En projektejer En projektleder Projektejer Styregruppe Derudover er der, afhængigt af projektets art En styregruppe Styregruppen består af medlemmer, der har beslutningskompetence på projektets faglige områder. Det kan være ledere eller medarbejdere, som får tildelt beslutningskompetencen. En projektgruppe med projektmedarbejdere Består af relevante medarbejdere, som rummer de relevante kompetencer og kan afsætte den nødvendige tid En følgegruppe Følgegruppen er ikke obligatorisk og kan inddrages ad hoc. Følgegruppen kan være et udpluk af medarbejdere, ledere, videnpersoner, borgere m.m., som inddrages til feedback, inspiration og viden i projektets tidlige fase. Projektleder Projektgruppe Følgegruppe 14

Projektejer Projektejeren er en fra ledelsen. Projektejeren har det overordnede ansvar for projektet, leverancer, tidsplan og værdiskabelsen. Det er projektejers ansvar, at der træffes beslutninger, som sikrer fremdrift, den ønskede værdi samt kobling til organisationens strategiske niveau. Hertil er det projektejerens opgave, at der laves opfølgning på projektet også hvis værdiskabelsen rækker ud over projektets levetid. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Det er projektejerens ansvar: Med vedvarende interesse at overvåge fremdrift på strategisk og praktisk plan og sikre, at de ønskede/realiserede værdier står mål med investeringen At være projektets øverste ambassadør og bane vejen for projektet i organisationen, fx ved at påse, at projektet bliver prioriteret i driftsorganisationen At træffe rettidige beslutninger og håndtere udfordringer, som ligger uden for projektlederens ledelsesrum At sikre, at de nødvendige ressourcer er til rådighed for projektet At udpege projektleder og i samarbejde med projektleder: projektgruppe. Projektejeren skal afstemme valget af ressourcer med andre relevante ledere Hvis relevant at udpege en styregruppe og definere rollefordelingen blandt styregruppens medlemmer i samarbejde med projektleder At være formand for styregruppen, herunder fremme ejerskab til projektet blandt styregruppemedlemmerne, og i samarbejde med projektlederen at sikre gode dagsordener, beslutningsoplæg og god mødeledelse At sparre og coache projektlederen At hjælpe projektleder til at identificere og overkomme væsentlige barrierer og risici I samarbejde med projektlederen at beslutte, hvilke skabeloner der SKAL udfyldes og, at de bliver udfyldt At efterspørge 1-2 læringspunkter fra projektet, som skal gives videre og/eller giver anledning til justeringer i eksisterende praksis At sikre, at der følges op på implementering og eventuel værdiskabelse, som rækker ud over projektets levetid. 15

Projektleder Projektlederen er ansvarlig for at sikre projektet fremdrift, så ønskede værdier opnås gennem levering af de aftalte leverancer til aftalt tid, ressourcer og kvalitet. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Det er projektlederens ansvar: At der skabes resultater i projektet, dvs. at lede projektet samt at styre de tildelte ressourcer og økonomi for opnåelse af projektets leverancer At løse udfordringer og fjerne forhindringer, som ligger i vejen for projektets målopfyldelse, inden for eget ledelsesrum og gøre projektejer/styregruppen opmærksom på, hvis det ligger uden for eget ledelsesrum At udfylde udvalgte skabeloner (i samarbejde med projektgruppe). Udvælgelsen af skabeloner sker i samarbejde med projektejer. At lede opad ved at udarbejde beslutningsgrundlag til projektejerstyregruppe i form af overblik over tid, ressourcer samt kvalitet i leverancen, kritiske problemstillinger og løsningsforslag At samarbejde med styregruppens leveranceansvarlige (fx om kvaliteten af leverancerne) og værdiansvarlige (fx om løbende implementering af leverancer i drift) At sikre kommunikation om projektet både eksternt og internt, herunder være bindeled i projektorganisationen At lede udad ved at håndtere væsentlige nøgleinteressenter uden for projektorganisationen, fx borgere eller medarbejdere, der er slutbrugere At facilitere, lede og motivere projektgruppen, så der kan holdes fokus på projektets mål og skabes fremdrift At sikre, at projektgruppen er klar over deres individuelle ansvar for at styre deres tidsforbrug i projektet At give et bud på, hvilke skabeloner der skal udfyldes i hvilke faser (skal godkendes af projektejer) At indkalde til møder og forberede dagsorden samt materiale ved styregruppemøder laves dagsorden og beslutningsoplæg med projektejer At gennemføre evaluering af projektet og sikre, at der opsamles læring fra projektet, der giver anledning til justeringer i eksisterende praksis 16

Styregruppen Det er projektejeren, der vurderer, hvilke personer der skal sidde i styregruppen. Vurderingen bør ske i dialog med projektlederen og evt. (resten af) ledelsen. Projektejer Styregruppe Se Styregruppens ABC for mere om styregruppens ansvar og opgaver og for vejledninger til understøttelse af det gode styregruppearbejde. Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Styregruppen er ansvarlig for: At sikre projektets gennemførelse, værdi og sammenhæng til organisationens strategi At træffe beslutninger om projektets rammer (tid/kvalitet/ressourcer) og eventuelle løbende justeringer heraf At være projektets ambassadører i og uden for organisationen ved at tage ejerskab til projektet, varetage den strategiske kommunikation, sikre opbakning til projektet og arbejde aktivt for projektet, særligt i de kredse, som projektlederen ikke har adgang til At sikre den nødvendige kobling til driften, bl.a. ved at relevante ledere/medarbejdere/brugere involveres At kvalificere og godkende beskrivelsen af projektet (i udvalgt skabelon) At bidrage med viden, der kan kvalificere projektets leverancer og kobling til drift Rollefordeling: En styregruppe fungerer bedst med en klar rollefordeling. Det er projektejer, der beslutter rollefordelingen. Som udgangspunkt bør en styregruppe bestå af tre roller: 1. En projektejer (se tidligere slide) 2. En eller flere leveranceansvarlige (se næste slide) 3. En eller flere værdiansvarlige (se næste slide) En enkelt person kan varetage flere roller: fx i projekter, hvor der blot er én projektejer, vil projektejeren have alle tre roller i styregruppen. 17

Styregrupperoller Styregrupperollerne er forskellige perspektiver, som skal bruges i den overordnede ledelse af projektet. Rollebeskrivelserne skal sikre, at de enkelte styregruppemedlemmer forstår deres ansvar og opgaver i forbindelse med projektet. De tre roller i styregruppen: projektejer, værdiansvarlig og leveranceansvarlig kan varetages af en og samme person. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Leveranceansvarlig Rollen løftes af den eller de ledere, hvis medarbejdere skal levere arbejdskraft og/eller viden ind i projektet. Ansvarlig for: At projektet kan gennemføres At der er realisme i planlægning og udvikling af projektets leverancer At de nødvendige ressourcer og kvalifikationer stilles til rådighed At udføre kvalitetssikring At løse udfordringer, der vedrører krav og prioriteringer Den leveranceansvarlige er ofte en leder (centerchef eller mellemleder), som har den daglige ledelse af de medarbejdere, som indgår i projektgruppen. Værdiansvarlig Rollen løftes af den eller de ledere, hvis medarbejdere skal bruge projektets leverancer. Ansvarlig for: At sikre, at den ønskede værdi realiseres, og at levere redegørelser over faktisk og forventet værdiskabelse At indtænke brugerne i projekt og implementering At tilvejebringe modtagernes kvalitetsforventninger At bistå projektlederen med udarbejdelsen af implementering kobling mellem projekt og drift (projektdokument) At sikre, at de brugerressourcer (fx testpersoner), som projektet kræver, bliver tilgængelige At orientere og rådgive brugernes ledelse om spørgsmål angående projektet At engagere driftsorganisationen, så der skabes motivation og ejerskab At sikre eventuel implementering og værdiskabelse efter projektets levetid Den værdiansvarlige er ofte en leder (centerchef eller mellemleder) med en tæt kontakt til den dagligdag, hvori projektets leverancer skal anvendes. 18

Projektgruppen Projektgruppen udpeges af projektejer i samarbejde med projektlederen og styregruppen. Projektgruppen er bemandet med relevante medarbejdere for at udvikle projektets leverancer til aftalt kvalitet og tid ud fra en vurdering af, hvilke kompetencer og viden der skal være til stede for at løfte opgaven. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Det er projektgruppens ansvar: At bidrage til planlægningen og beskrivelsen af projektet (i udvalgte skabeloner) At udarbejde leverancerne At tage ejerskab for fælles løsninger At styre egen tid og ressourcer inden for givne rammer og løbende forventningsafstemme dette med projektleder At bidrage med relevante kompetencer og nødvendig tid At agere som ambassadører for projektet I større projekter er det muligt at etablere arbejdsgrupper under projektgruppen. 19

Følgegruppe En følgegruppe kan bestå af repræsentanter fra de interessentgrupper, der berøres af projektet/kan yde indflydelse på projektet/har viden, der er relevant for projektet m.fl. Ved større projekter kan der være flere følgegrupper. Følgegruppen har ikke beslutningskompetence i projektet, kan inddrages ad hoc og behøver ikke at opsættes formelt. Følgegruppen er ofte en væsentlig interessent i forbindelse med implementering af projektet og kan fungere som ambassadører herfor. En følgegruppe kan have stor værdi og bidrage til forankring af projektets leverancer også i små projekter. Projektejer Styregruppe Projektleder Projektgruppe Følgegruppe Følgegruppens rolle kan være: At afprøve løsninger og idéer i gruppen At bidrage med viden om deres områder 20