Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015



Relaterede dokumenter
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Stillings- og personprofil Skoleleder

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Kvalitetsrapport 2011

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Skovsgård Tranum Skole

Slotsskolen. Vision og præsentation

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Trivselspolitik for Vejlebro

Kvalitetsredegørelse Nærum Skole august 2011

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skanderborggade 65, 8900 Randers

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Udskoling og ungdomsuddannelse

Årsberetning for Skolebestyrelsen

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Kære kommunalbestyrelse

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Skole. Politik for Herning Kommune

Aftale mellem. Randers Byråd og Rismølleskolen 2012 & 2014

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Lær det er din fremtid

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

SKOLEPOLITIK

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

25. ØSTERVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Timring Læringscenter

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Kvalitetsrapport 2010/2011

Tilsyn med privatskoler

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf Frisholmvej 20.

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Toftevangskolen Indsatsområder

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

Skoleleder Søndersøskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Udgave 26. februar Indledning

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Kvalitetsrapport 2010

Velkommen til Vestre Skole

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Kvalitetsrapport Borup Skole

Kvalitetsrapport 2012

Skolereform på Herstedvester Skole

Folkeskolereformen i København

Kvalitetsrapport 2010/2011

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne FYNSLUNDSKOLEN. Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov

tænketank danmark - den fælles skole

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Kvalitetsrapport Solvangskole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

velkommen i skole 2015

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Skoleleder til Glostrup Skole

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

Inklusion en fortsat proces

Nordbyskolens evalueringsplan

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Kvalitetsrapport 2010

Transkript:

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1

Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede styreredskab i forhold til skolens videre udvikling. Den mere præcise udmøntning af udviklingsplanens hovedområder fremgår af skolens 1-årige indsatsområder. Præsentation af Nærum Skole: Nærum Skole er en af Rudersdal kommunes 13 folkeskoler. Skolen har børn fra børnehaveklasse til 9. klasse med 2 spor i bh.klassen og på 1. til 3. klassetrin, samt på 5 til 9. klasse. Der er 3 spor på 4. klassetrin. Der er p.t. 446 børn på skolen. Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen, mellemskolen og udskolingen: Indskolingen består af børnehaveklasserne til og med 3. klasse samt en skolefritidsordning (SFO). Der vil i skoleåret 2011/2012 være 132 børn i SFO en. Mellemskolen består af børn fra 4. til 6. klasse og udskolingen af børn fra 7. til 9. klasse. 2

Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund 9 2850 Nærum Telefon: 4580 0516 E-mailadresse: Naerumskole@sollerod.dk Skolens hjemmeside: www.naerumskole.dk Skoleleder: Kirsten Kryger Formand for skolebestyrelsen: Thomas Keller Læs meget mere om Nærum Skole på skolens hjemmeside: www.naerumskole.dk Skolens ledelse: Skolens ledelsesteam består af 4 personer: Skoleleder Kirsten Kryger, viceskoleleder Jan Frank, pædagogisk leder Trine Fehrn-Christensen og SFO leder Henrik Stoklund. Ledelsen arbejder primært funktionsbestemt. Kirsten Kryger er ledelsesansvarlig for udskolingen og Trine Fehrn-Christensen er ledelsesansvarlig for indskolingen og mellemskolen (se vedhæftede organisationsdiagram). Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter, skolens leder og viceskoleleder samt en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen. Skolens fysiske rammer: Skolen består af 4 bygninger, bygget i 4 årtier: i 50 erne, i 70 erne, i 90 erne og i 2005. Indskolingsbygningen, som er den nyeste, har 9 klasselokaler og 5 grupperum. SFO og børnehaveklasserne er fælles om 3 store lokaler. Desuden er der et køkken/alrum, et træværksted samt yderligere 2 grupperum til leg. I bygningen forefindes endvidere personalerum og skolens musiklokale. Mellemskolebygningen er fra 70 erne og indeholder 12 klasselokaler med tilhørende grupperum. P.t. er 2 klasselokaler udlånt til den kommunale dagpleje. De store 3

gangarealer udnyttes ligeledes i undervisningen. Et område i gangarealet er indrettet til IT-lokale. Den ældste bygning indeholder faglokaler til hjemkundskab, fysik/kemi og biologi/natur og teknik samt et praktisk/musisk arbejdsområde til håndarbejde, sløjd og billedkunst. Skolens pædagogiske servicecenter ligger ligeledes i denne bygning. Desuden er der 9 klasselokaler til udskolingens elever, 3 grupperum samt to af skolens IT-lokaler. Endvidere findes skolens administration samt lærerværelse, festsal, kælderteater, tandplejen og sundhedsplejen i denne bygning. I alle 3 afdelinger er der etableret arbejdsrum til alle årgangsteamene. Hver afdeling har sin egen skolegård. Indskolingen og SFO har en fælles legeplads. Skolen råder over en idrætshal og en idrætssal, som sammenlagt har et areal på 800 m2. Udendørs ligger skolens sportsplads samt en mindre asfaltbane. PC er er placeret på pædagogisk center, i skolens IT-lokaler samt i klasselokalerne og faglokalerne. Klasselokalerne er alle minimum 60 m2 og indrettet med møbler, der kan anvendes fleksibelt. Skolevejen: Skolen ligger i et tæt bebygget område. Det er dog muligt at komme til skolen fra flere sider. Skolepatruljerne er med til at sikre, at børnene når sikkert frem til skolen. De fleste børn bor i gå- eller cykelafstand fra skolen. Vi anbefaler dog, at børn først cykler alene i skole fra 3. klasse og op efter. Mange børn bliver kørt i skole i bil af deres forældre. Da der især mellem kl. 7.45 og 8.15 er megen trafik på Fruerlund, beder vi forældrene undlade at stoppe op på selve Fruerlund, men i stedet benytte den store parkeringsplads ved SFO til afsætning af børn. Skolens værdigrundlag: På Nærum Skole lægger vi vægt på, at dialogen er åben, ligeværdig og anerkendende. Vi arbejder fokuseret med at styrke det enkelte barns selvværd. Vi behandler hinanden respektfuldt. Trivsel hos alle og en høj faglighed hos medarbejdergruppen er altafgørende for en optimal læring. Vore medarbejdere er ansvarlige og lægger et stort engagement i deres arbejde. 4

Indhold og opbygning af skolens 4-årige udviklingsplan: Hovedområder: A. Det professionelle miljø B. Undervisningsdifferentiering C. Inklusion Opbygning: Hvert hovedområde indeholder følgende afsnit: Status 1. års indsatser Tanker omkring 2. års indsatser Mål for området i 2015 A. Det professionelle miljø Status: Den organisatoriske del er på plads: Der er etableret fagteam i dansk, matematik, sprog, naturfag og idræt. Der er etableret årgangsteam og afdelingsteam. Der er fastlagt en møderække. Der er udarbejdet rammer for arbejdet i de forskellige teamfora. Vi ser vore medarbejdere som værende fagligt dygtige, engagerede, arbejdsomme, energiske, glade og indstillet på at samarbejde om løsningen af opgaven. Der er behov for i det videre arbejde med udviklingen af organisationen at få afdækket det samlede personales forståelse af opgaven sammenholdt med ledelsens forventninger til opgaveløsningen. Indsatser i 2011-2012: Der udarbejdes en kulturanalyse i samarbejde med en konsulent fra UCC for at afdække medarbejdernes professionsforståelse. Afsnittet Det professionelle miljø fra Den Gode Skole samt lokalaftalen inddrages i arbejdet. Ledelsen reviderer deres oversigt over værdier og tilgange, der kendetegner det professionelle miljø på Nærum Skole. Der arbejdes med mødeprocescheck efter en fælles skabelon. 5

Læsevejlederne drøfter læseresultaterne samt resultaterne af de nationale test med årgangsteamene med henblik på planlægningen af kommende indsatser. Der afholdes et ugentligt samarbejdsmøde på 1. og 2. årgang mellem lærere og pædagoger for at koordinere arbejdet med børnene. Årets arbejde evalueres i maj 2012 og efterfølgende planlægges næste års indsatser. Tanker vedr. indsatserne i 2012-2013: Hvis vi skal påvirke og ændre medarbejdernes professionsforståelse, skal vi tættere på praksis. Ledelsen vil derfor prioritere tid til at komme ud i den enkelte lærers undervisning. Der skal udarbejdes en kompetenceprofil for den enkelte medarbejder samt en samlet profil for hele skolen Ledelsen vil intensivere samarbejdet med teamkoordinatorerne, afdelingskoordinatorerne og skolens resursepersoner. Mål i 2015: Skolens medarbejdere arbejder ud fra en fælles professionsforståelse. Det betyder at: Medarbejderne indgår i et forpligtende samarbejde og påtager sig et fælles ansvar for alle skolens opgaver Medarbejderne er i konstant udvikling fagligt og personligt Medarbejderne er nysgerrige og eksperimenterende Medarbejderne arbejder systematisk med udviklingen af egen og fælles praksis Medarbejderne har en anerkendende og inkluderende tilgang til eleverne B. Undervisningsdifferentiering Status: Vi har i en del år prioriteret kurser, der understøtter undervisningsdifferentiering, f.eks. undervisningsdifferentiering i fagene og Coorperative Learning. I fagteamene: Matematik og sprog har der været fokus på indkøb af materialer, der understøtter undervisningsdifferentiering. Idrætsfagteamet har haft særlig fokus på i fællesskab at udvikle metoder til undervisningsdifferentiering for at kunne tilgodese den enkelte elevs udvikling. 6

En del af specialundervisningsresurserne anvendes til at understøtte undervisningsdifferentiering i klasserne i fagene: Dansk, matematik og engelsk. De enkelte lærere eksperimenterer i dagligdagen inden for de 5 forhold: Indhold Metoder Organisation Materialer Tid Der er etableret faglige miljøer i dansk, matematik, sprog, naturfag og idræt. Indsatser i 2011-2012: Der skal arbejdes med en begrebsafklaring for at opnå en fælles forståelse af princippet. Alle lærere gennemfører et aktionslæringsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering. Der laves en opsamling og systematisering af erfaringerne fra aktionslæringsforløbene. Modellen: Den lærende skole præsenteres for medarbejderne. Der er særlig fokus på en afklaring og afgrænsning af undervisningsvejledernes opgaver. Årets arbejde evalueres af ledelse og undervisningsvejledere, og næste års indsatser besluttes. Tanker vedr. indsatserne i 2012-2013: Arbejdet i fagteamene intensiveres. Der vil være særlig fokus på indretning af de fysiske rammer (det differentierede klasseværelse). Mål i 2015: Skolens medarbejdere arbejder ud fra en fælles forståelse af princippet undervisningsdifferentiering. Det betyder at: Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og potentialer Undervisningen foregår i et lærende fællesskab Undervisningen bygger på almene mål for klassen samt på læringsmål for enkelte elever eller grupper af elever 7

Klasseledelse og undervisningsdifferentiering hænger sammen Undervisningsdifferentiering er en forudsætning for inklusion C. Inklusion Status: Nærum Skole har gennem mange år arbejdet med at inkludere børn i vanskeligheder. Der er bl.a. blevet arbejdet med følgende tiltag: Båndet (et AKT tiltag) Tilbage på sporet (TPS) forældre med i undervisningen Særligt tilrettelagte forløb for enkeltelever Teampædagoger med i undervisningen Kurser i klasseledelse Udarbejdelse af handleplaner for elever i vanskeligheder i samarbejde med SPC og AKT medarbejdere Indsatser i 2011-2012: Der arbejdes hen imod en fælles inklusionsforståelse. Personalets inklusionskapacitet afdækkes. Der er fokus på sprogets betydning i forhold til børn i vanskeligheder. Ledelsen udarbejder en indsatstrappe samt videreformidler den til medarbejderne. Organiseringen af skolens resursepersoner drøftes. Alle team i indskolingen deltager i et video-coachingforløb. AKT vejlederne fortager observationer i begyndelsen af skoleåret i 0. og 1. klasserne. Årgangsteamene udarbejder handleplaner for elever i vanskeligheder i samarbejde med resursepersonerne. Årets arbejde evalueres af ledelse og resursepersoner, og næste års indsatser besluttes. Tanker vedr. indsatserne i 2012-2013: Der vil være øget fokus på forældreinddragelse og det fælles ansvar vedrørende inklusion. 8

Samarbejdet med resursepersoner udefra intensiveres. Mål i 2015: Skolens medarbejdere arbejder ud fra en fælles ramme for inklusionsforståelse. Det betyder at: Alle børn opfattes som en resurse Opmærksomhed på, at sproget skaber virkeligheden Inklusion er et fælles ansvar Forskelligheder ses som en styrke for fællesskabet Forældrene er en væsentlig samarbejdspartner og en vigtig resurse 9