DE er i år en velfungerende klasse med mange ressourcer fagligt som socialt.

Relaterede dokumenter
Evaluering DE Fysik/kemi 8.kl Thomas Dahl

Dansk D Evaluering af Danskundervisningen i DD

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Cooperative learning har været anvendt i alle fag for at fordre det gode og strukturerede samarbejde.

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Faglig læsning i matematik

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

S o l r ø d G y m n a s i u m

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Det er nu deres andet år sammen på Tingagerskolen i kl. afdelingen

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Undervisningsbeskrivelse

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evaluering DA Dansk. Karin Tychsen

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Evalueringskulturen på Højbo Friskole

Linjer i klasse - valget er dit.

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Årsplan for dansk 2012/2013

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Årsplan dansk 1. klasse

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

DB Evaluering oktober 2011

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Årsplan for dansk i 6. kl

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Hvorfor en personlig uddannelsesplan? Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan Personlige og faglige læringsmål...

Spansk A hhx, juni 2013

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

TØNDER 10. Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Prøver i LU 07 gældende for perioden

B-prøven - En lærerhåndbog

Tilsynsrapport Øresunds Internationale Skole. Den juni 2010.

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6.

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Undervisningsmiljøvurdering

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

anderledes skoleår 10. klasse

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Nordbyskolens evalueringsplan

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Digital Læring Indsatsområde

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Undervisningsbeskrivelse

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Vejledning til prøven i idræt

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Fagplan for billedkunst

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

5. Bio A, Idræt B, Mat B

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

Historie. Matematik DD. Gitte Lindbo

Årsplan og skema gr. 2

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

Søndervangskolen klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Transkript:

Generelt: DE er i år en velfungerende klasse med mange ressourcer fagligt som socialt. Der udvises generelt stor tolerance og respekt for hinandens styrker og svagheder. Eleverne er generelt gode til at støtte hinanden. Der er meget store faglige niveauforskellige og der differentieres derfor en del i forhold til forventninger og faglige udfordringer. For yderligere at kunne arbejde differentieret arbejdes der ofte med struktureret gruppearbejde inspireret af cooperativ learning. Der har i de fleste matematik og fysiktimer været en støtteperson, der har skullet hjælpe to af eleverne. Det har i dette skoleår været obligatorisk at medbringe bærbar computer til undervisningen og langt de fleste læremidler er online-materialer. Både lærere og elever begynder at få styr på teknologien, så der kan komme fokus på teknologien som et læringsredskab og alle virker i det store hele tilfredse med ordningen. Samfundsfag Thomas Dahl Undervisningen i perioden august til oktober har fulgt årsplanen for 2012-13 og følger fælles mål 2009. Følgende temaer er i perioden gennemgået: Vi har arbejdet med emnerne socialisering, identitet, kønsroller og rolleforventninger, velfærdssamfundet, velfærdsmodeller, levevilkår i forskellige lande, skattereformer og Os og Dem i forbindelse med projektopgaven. I forbindelse med lejrskole til Bornholm berørte vi emnerne lokalsamfund og turisme. Vi har arbejdet med et bredt udvalg af tekster fra samfundsfaglige lærebøger (online portaler), hjemmesider, avisartikler og interesseblade. Vi har herudover set en række videoer, der i deres udvalg har været lige så bredt. Vi har i forbindelse med projektopgaven arbejdet med forskellige vinkler at angribe overemnet på, samt hvordan man rent praktisk og fagligt kan arbejde projektorienteret. Vi har i denne forbindelse samarbejdet med matematik om hvordan man kan lave statistiske undersøgelser og måder at præsentere resultatet på.

Undervisningen har vekslet mellem gruppearbejde, fremlæggelser i grupper, klassesamtaler og selvstændigt arbejde. Praksis fra Cooperative learning har været brugt i den daglige undervisning. Eleverne har der i gennem hver især fået stor tale tid og vi har været i stand til at komme i dybden med mange emner og perspektiver. Vi har som noget nyt gjort stor brug af videoproduktion som redskab til at arbejde med de enkelte begreber. Eleverne har alle været meget engagerede og de har alle været i stand til at bidrage positivt til at højne undervisningens kvalitet. Eleverne har generelt et meget tilfredsstillende aktivitetsniveau samt stor interesse for de samfundsmæssige forhold. De har endvidere vist, at de har en særdeles god forståelse for forskellige mediers virkemidler og formål. Eleverne har generelt en god forståelse for internationale forhold, men mangler generelt noget basisviden om danske forhold. Vi har fortsat arbejdet med faglig læsning, som har fået yderligere fokus gennem læsebåndet i i ugerne 45-48. Vi anvender forskellige teknikker i forbindelse med faglig læsning. I den næste periode vil vi sætte øget fokus på arbejdet med begrebsforståelse og kildekritik. Vi har gennem debatteater arbejdet lidt med argumentationsteknik. Matematik Thomas Dahl Undervisningen har fulgt årsplanen for skoleåret 2012-13 I årets første måneder har vi i matematikundervisningen primært arbejdet projektorienteret. Dette delvist for at kunne forberede eleverne til de nyligt indførte mundtlige prøver. Vi har arbejdet med emnerne Bornholm, som en del af lejrskoleforberedelsen, planlægning af rejse ud fra nogle opstillede kriterier, samt en arkitektopgave med emnet legeplads. Der har i forbindelse med emner blevet undervist i relevante emner. Vi har herudover arbejdet med hvordan man laver statistiske undersøgelser, bearbejdelse af undersøgelsen og tolkning præsentation. Vi har yderligere arbejdet en del med færdighedsregning og anvendelse af It til løsning af matematiske problemstillinger.

Vi har arbejdet meget med hvordan man kan opstille hypoteser, afprøve dem og vurdere resultat og hypotese. Eleverne har i perioden afleveret og præsenteret tre primært matematikrapporter, 10 ugeopgaver og to sæt problemregning. Undervisningen har vekslet mellem gruppearbejde, fremlæggelser i grupper, klassesamtaler og selvstændigt arbejde. Praksis fra Cooperative learning har været anvendt i høj grad. Eleverne har der igennem hver især fået stor taletid, og vi har været i stand til at komme i dybden med mange emner og perspektiver. Faglig læsning har været højt prioriteret ikke mindst pga. det indlagte læsebånd. Eleverne er blevet præsenteret for flere typer af tekster og de har arbejdet både individuelt og i grupper. Eleverne arbejder generelt tilfredsstillende og de er gode til at udnytte hinandens styrker. Der er hovedsageligt differentieret i forhold til lektiemængde og i forhold til graden af præcision i løsningen af de enkelte opgaver. Der er fortsat en stor faglig spredning. Generelt har eleverne opnået en tilfredsstillende progression i deres skriftlige og mundtlige arbejde, og der er generelt en god deltagelse i mundtlige forløb, hvor vi arbejder meget med at eleverne bliver fortrolige med at præsentere og forklare diverse problemstillinger og løsninger. Eleverne har en tendens til at være lidt usikre i det fagfaglige. Jeg vil derfor supplere det projektorienterede med nogle mere emnestyrede opgaver. Fysik/kemi Thomas Dahl Undervisningen har fulgt årsplanen for 2012-13, der er udarbejdet på baggrund af Fælles Mål 2009

9.kl I den første periode har vi arbejdet med emner salte, syrer, baser, kemisk analyse og metaller. Vi har i de to forløb haft hovedvægten på kemien. Vi har arbejdet med det periodiske system, atomets opbygning, ioner, salte, syrer og baser og kemisk og fysisk analyse. Eleverne har allerede udarbejdet en fysikrapport til syrer, baser og salte, og er i gang med en ny rapport til Metaller. Rapporterne har til hensigt at skabe overblik over emnerne, samt at fungere som noter til den mundtlige prøve. Eleverne har i forløbet arbejdet godt og interesseret og fået opbygget nogle gode rutiner i forbindelse med udarbejdelse af forsøg. Vi har fået arbejdet mere grundigt med nogle detaljer end egentlig tænkt, så emnet har trukket lidt længere ud end beregnet. Undervisningen har i høj grad været baseret på at eleverne har støttet hinanden i mindre grupper og derigennem sørget for, at forsøgsark og noter er tilstrækkeligt udfyldt. Principper fra CL har været anvendt i undervisningen. Eleverne har generelt virket lidt usikre i forbindelse med laboratorieforsøg og vi har derfor brugt en del tid på at arbejde med gode laboratorievaner. For at sikre bedre laboratorievaner arbejder jeg med alle tre fysik/kemihold (DD7, DD8 og DE9) med at de gør det til en vane at forholde sig aktivt til de forsøg, som de skal lave. De skal forud for et forsøg diskutere (og notere) disse spørgsmål og efterfølgende evaluere forsøget (spørgsmål 4): 1) Hvad er formålet med forsøget? 2) Hvordan sikrer jeg mig at vi at det er det vi undersøger? 3) Hvad forventer jeg? 4) Hvad viste forsøget, stemte det overens med min forventning og var der noget i udførelsen, der burde have været anderledes?

Jeg har i efteråret haft mere fokus på faglig læsning,og i den forbindelse har eleverne læst væsentligt flere tekstsider. Jeg vil i de næste emner sætte større fokus på at øge elevernes begrebsforståelse. Fysik/Kemi 8.kl Thomas Dahl Vi har i perioden arbejdet med emnerne magnetisme og organiske forbindelser. Eleverne har i forbindelse med emnet magnetisme arbejdet induktivt. De har opstillet mange hypoteser og forsøgt at eftervise disse for endelig på baggrund af deres forsøg, at kunne opstille egentlige regler for magnetismen. Efterfølgende har eleverne læst et større kompendium om magnetisme. Forløbet blev afsluttet med en skriftlig fysikrapport om magnetisme. Hver gruppe skulle samtidig lave en videopræsentation af tre væsentlige begreber i forbindelse med magnetisme. I forbindelse med organisk kemi har vi arbejdet med en generel introduktion til emnet og derefter har eleverne arbejdet med kulbrinter, olieproduktion og anvendelse og endelig alkoholer. Emnet bliver afsluttet med et lille tema om sukker og kulhydrater. Eleverne har undervejs lavet et projekt om olieproduktion og anvendelse. Der var krav til, at opgaven skulle behandlede emnet ud fra både en fysik/kemifaglig vinkel, samt ud fra en samfundsfaglig vinkel. Alle elever fik lavet nogle fornuftige rapporter, og alle fik lavet modeller af forskellige kulbrinter. Elevernes produktioner er visuelt flotte, og eleverne har generelt været gode til at anvende billeder af forsøg og molekylemodeller taget i undervisningen. Eleverne arbejder generelt godt og interesseret. Vi vil i den næste tid sætte fokus på, hvordan eleverne får lavet nogle gode laboratorierutiner og øget fokus på, hvordan man opstiller hypoteser, afprøver dem og laver nogle gode konklusioner.

For at sikre bedre laboratorievaner arbejder jeg med alle tre fysik/kemihold (DD7, DD8 og DE9) med at de gør det til en vane at forholde sig aktivt til de forsøg, som de skal lave. De skal forud for et forsøg diskutere (og notere) disse spørgsmål og efterfølgende evaluere forsøget (spørgsmål 4): 1) Hvad er formålet med forsøget? 2) Hvordan sikrer jeg mig, at det er det vi undersøger? 3) Hvad forventer jeg? 4) Hvad viste forsøget, stemte det overens med min forventning og var der noget i udførelsen, der burde have været anderledes? Biologi Susanne Thygesen Vi har fulgt læseplanen og har beskæftiget os med kyst og hav, motion og doping, samt evolutionen. Vi har fokuseret meget på at få faglig læsning integreret i timerne. Eleverne har derfor læst højt for hinanden i klassen eller i grupper med drøftelser og forklaringer af fagspecifikke ord og begrebers betydning. Forløbet af undervisningen har typisk været oplæg ved lærer, herefter gruppe- eller individuelt arbejde. Eleverne har holdt en præsentation med mundtlig fremlæggelse. I forbindelse med lejrskole på Bornholm havde vi lejlighed til at observere natur, planter, dyr, sten og kyst, der er særegen for Bornholm. Emnet motion og doping lavede vi tværfagligt med faget sport. Eleverne har i biologi arbejdet med den teoretiske del af opvarmning, som de så praktisk har undervist i i sport. Klassen har generelt været interesseret i de emner, vi har beskæftiget os med og aktiviteten er rimelig høj. Sport DE Susanne Thygesen og Peter Vedel

Vi har arbejdet meget med fairplay og sportsmanship, og eleverne har en fin forståelse for samarbejdets betydning i forbindelse med sportsudøvelse. Eleverne har stået for opvarmningen, og har afleveret et skriftligt program forud for lektionen. Desuden har de forklaret, hvorfor de valgte øvelser skulle udføres. Vi har talt om kroppen i forhold til fysisk aktivitet og eleverne er blevet præsenteret for forskellige opvarmningsprogrammer, som de har brugt til inspiration. Vi har dyrket forskellige former for boldspil bl.a. fodbold, volleyball og badminton. Desuden har vi spillet hockey og høvdingebold. Geografi Camilla Møller Eleverne har været meget engagerede i undervisningen. De har arbejdet meget selvstændigt og ihærdigt med de stillede opgaver. Vi har arbejdet med klimaforandringer, hvor vi bla. har haft besøg af en Ph.d. i Solsystemfysik, samt været på besøg på LIFE KU, hvor eleverne lærte om byplanlægning mhp grønnere byer, som mindsker klimaforandringerne. Eleverne har lavet nogle flotte rapporter om deres arbejde med emnet klimaforandringer. De arbejder meget koncentreret om opgaverne, og har leveret kvalitetsprodukter. De har blandt andet lavet et projekt om en ny bydel, hvor de har lavet nogle meget flotte produkter, som de har præsenteret for klassen. De har bla lavet 3D-model og Google Sketch Up præsentationer. Al undervisning er IT-baseret, hvilket giver en interessant måde at undervise på for mig. Der skal tænkes anderledes og eleverne skal bla lære at begrænse sig på nettet, så de ikke farer vild i alle de informationer, som de kan finde hurtigt. I tråd med resten af klassens lærere inddrages CL helt naturligt i undervisningen. Tysk Anne Hardt

I august og september arbejdede 8. klassens elever med emner "Reisen" og "Mein Alltag" (rejse; min hverdag), mens 9. klassens elever fokuserede på det overordnede tema "Schule - Zukunft - Beruf" (skole - fremtid - uddannelse). Med hensyn til grammatikken arbejdede eleverne intensivt med den tyske Perfekt (førnutid), som har en stor betydning i det tyske hverdagssprog. Formerne af de uregelmæssige udsagnsord skulle læres udenad, og skulle anvendes skriftligt og mundligt. Efter erfterårsferien arbejdede alle elever med emnet "Märchen" (eventyrhistorier). Ud fra de læste tekster blev verbernes datidsformer gentaget. Mens vi arbejdede med en tekst, fik eleverne altid muligheden for at øve deres kommunikative færdigheder, deres lytte- og læseforståelse og deres udtale. Eleverne deltog engagerede i en eventyr-udstilling fra Goethe Institut og efterhånden viste deres viden om "eventyr og deres relevans i dag" i en ralley. Den enkeltes ordforråd udvides tydeligt og eleverne bliver bedre og bedre i at bruge tysk i diskussioner og samtale med deres kammerater og mig. Frem til jul skal vi især arbejde med at opfriske og udvide elevernes sproglige kompetencer, så eleverne er godt forberedt til terminsprøven i januar måned. Dansk Michael Krakus Klassen har indtil nu beskæftiget sig med to temaer: Tekstanalyse. Som det første tema i løbet af skoleåret skulle eleverne lære at arbejde med det litteraturlæsningsværktøj, som vi benytter os af i klassen. Det foregik på en alternativ måde denne gang: det website som jeg tidligere har benyttet mig af ændrede format og indhold. Derfor måtte eleverne og jeg i fællesskab udforme et analyseværktøj. Det var en lærerig proces for hele klassen; samt en udfordring for mig at få analysemodellen til at holde. Klassen har anvendt analysemodellen på en række noveller, samt på de litterære værker vi hidtil har læst: o Perlen fokus på hvordan realisme og socialrealisme giver sig til udtryk i litteraturen. Eksperimenter med udformningen af analysemodellen. o Den kroniske uskyld hvor emnet om identitet og udvikling i ungdomsårene var centralt. o Dansen med Regitze hvor vi også skal arbejde med idéen om at omskrive litteratur til film.

Folkeeventyr. I november og starten af december har der været fokus på læsning og arbejde med folkeeventyr. o Aktantmodellen: der har været fokus på aktantmodellen som arbejdsredskab: hvad den kan bruges til, hvordan den kan bruges samt hvilke begrænsninger den har. o Strukturalistisk, symbolsk og freudiansk læsning af eventyr: i klassen har vi arbejdet med at analysere eventyr med forskellige briller på, og eleverne har set at analyserne ender forskelligt afhængigt af synsvinkel. o Eksemplariske diskussioner: der er blevet grebet om løst og fast indenfor den fantastiske genre, med det formål at klassificere fx science fiction, thriller, fantasy eller animationsfilm op i mod hverandre. Diktat og læseprøve jeg har afholdt diktat og læseprøver for at teste elevernes standpunkter inden for disse discipliner, samt for at træne eleverne frem i mod termins- og afgangsprøverne. Endelig må jeg slå fast at undervisningsforløbet er blevet hæmmet af en række ydre omstændigheder i august/september, samt af et længere sygdomsforløb fra min side. Historie Michael Krakus Klassen har indtil nu beskæftiget sig med ét tema: Oplysningstiden klassen har beskæftiget sig med oplysningstiden. Dels som baggrundsmateriale for at forstå hvordan det moderne har udviklet sig, og er opstået; dels som parallelt materiale i forhold til at forstå stilarternes udvikling i dansk. Industrialiseringen det var meningen at dette forløb skulle efterfølge arbejdet med oplysningstiden, og lede frem mod begivenhederne i det 20. århundrede, men jeg har været tvunget til at lade det udgå, da jeg har været sygemeldt i en længere periode i efteråret.