Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune

Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune

Indholdsfortegnelse OFFENTLIG HØRING... 3 BAGGRUND... 4 FORSLAG TIL NY SKOLESTRUKTUR... 5 FORMÅL MED NY SKOLESTRUKTUR... 6 INDSATSER I NY SKOLESTRUKTUR... 7 Elevernes timetal... 8 Kompetenceudvikling... 8 En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov...10 Fysiske rammer...10 Undervisningsassistenter/to-lærerordning i de yngste klasser...10 It let adgang til information og kommunikation...11 Lokalt råderum...12 UDFORDRINGER VED FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR... 12 ØKONOMI... 13 Skolernes gæld...14 Etablering af vuggestuepladser i Kværkeby...14 NYE SKOLEDISTRIKTER... 14 ANLÆGSOMKOSTNINGER... 22 PLACERING AF DE SPECIALISEREDE TILBUD... 24 KOMMUNIKATIONSPLAN... 26 TIDSPLAN... 28 Bilag Bilag 1: Byrådets visioner Bilag 2: Driftsøkonomisk vurdering af ny skolestruktur Bilag 3: Oversigt over de specialiserede tilbud Bilag 4: Tidsplan 2

Høringsmateriale til ny skolestruktur i Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget i Ringsted Kommune igangsatte i foråret 2011 en debat om, hvordan skolestrukturen i Ringsted Kommune fremover bedst muligt kan understøtte et godt skolevæsen. En debat om ny skolestruktur vil ofte have fokus på økonomi, men det er vigtigt at fastholde, at målsætningen med at etablere en ny struktur ikke er at spare ressourcer på skoleområdet. Det er at skabe rammer for etablering af øget kvalitet på skolerne. En kvalitet, der skal udmøntes i høj elevtrivsel, i at elevernes læringspotentialer udfoldes, i høj forældretilfredshed og i at medarbejderne udtrykker stor arbejdsglæde. Når der tales om kvalitet, er det vigtigt ikke kun at fokusere på nutiden, men også at have øje for fremtidens krav og forventninger. Derfor skal der iværksættes tiltag på skolerne i den nye struktur, der både indholdsmæssigt og organisatorisk kan være med til at tænke skole på nye og anderledes måder. En ny skolestruktur medfører store forandringer for mange elever, forældre og medarbejdere. Forandringer, som kan skabe utryghed, men som også er et afsæt for etablering af nye muligheder. Det er vigtigt, at disse muligheder gribes og udfoldes. Derfor skal der være en tæt dialog mellem skolens interessenter om, hvilke indsatser der skal prioriteres på skolerne i den nye struktur. Denne dialog igangsættes i foråret 2012, når der er truffet beslutning om ny skolestruktur. Offentlig høring Byrådet besluttede den 21. juni 2011 at sende et forslag til ny skolestruktur i høring. Høringen sker i overensstemmelse med Folkeskolelovens 24 stk. 4 og Bekendtgørelserne 615 og 1011 om procedurer ved nedlæggelse af skoler. Høringen omfatter alle folkeskoler inkl. specialskoleafdelinger i Ringsted Kommune, og høringsparterne er MED-udvalg, skolebestyrelser og øvrige interessenter i kommunen. Høringen annonceres den 25. august 2011 og udløber den 20. oktober 2011 kl. 12:00. Høringssvar skal sendes til: mmha@ringsted.dk. Alle svar offentliggøres på Ringsted Kommunes hjemmeside umiddelbart efter høringsfristens udløb. Høringsperioden er dermed de otte uger, som Folkeskoleloven indeholder krav om. Der vil ligeledes herefter gå mindst fire uger, inden den endelige beslutning bliver truffet, sådan som loven ligeledes kræver det. I løbet af høringsfasen kan man på kommunens hjemmeside løbende holde sig orienteret og stille spørgsmål til processen for etablering af ny skolestruktur. Fra forsiden kan man komme direkte ind på et særligt skolestruktur-site ved at klikke på knappen med de glade, farvede børn og teksten: Skolestruktur. 3

Den endelige beslutning om ny skolestruktur tages af Byrådet den 12. december 2011. Der træffer Byrådet beslutning om selve strukturen, herunder beslutning om bl.a. de nye skoledistrikter og om placering af de specialiserede tilbud. Efterfølgende vil der blive iværksat en dialog mellem skolernes interessenter og politikere om, hvilke indsatser der skal prioriteres i skolevæsnet. Den nye skolestruktur vil blive iværksat fra den 1. august 2012. Nedenfor vises nøgledatoer i høringsfasen. En mere detaljeret tidsplan for processen og inddragelsen af berørte parter findes i Bilag 4 og vil løbende blive opdateret på hjemmesiden. Tidsplan for høringsfasen: Dato Aktivitet 25-08-2011 Høringen igangsættes 20-10-2011 Høringen afsluttes 28-11-2011 Sag om ny skolestruktur forelægges Børne- og Undervisningsudvalget 05-12-2011 Sag om ny skolestruktur forelægges Økonomiudvalget 12-12-2011 Byrådet træffer beslutning om ny skolestruktur i Ringsted Kommune Dette materiale danner udgangspunkt for høringen. I materialet præsenteres forslaget til ny skolestruktur herunder forslaget til nye skoledistrikter og til placering af de specialiserede tilbud. Derudover indgår de økonomiske beregninger, der ligger til grund for forslaget, et budget for anlægsomkostninger målrettet udskolingsafdelingerne samt forslag til indsatser i en ny skolestruktur i materialet. Baggrund Der er opnået gode resultater i skolevæsnet i Ringsted Kommune, og medarbejderne på skolerne yder dagligt en stor indsats for at give kommunens børn og forældre det bedst mulige skoletilbud. Blandt flere markante resultater kan nævnes, at Ringsted Kommune har rigtig gode kompetencer i forhold til at inkludere børn i det almene undervisningsforløb. Et andet markant resultat er forbedringen af elevernes læsefærdigheder i de første klassetrin. Men skolevæsnet står også over for en række centrale udfordringer. Således er skolernes økonomi under pres, idet skoleområdet årligt akkumulerer underskud på driften. De fysiske rammer på skolerne er generelt slidte, hvilket kan virke begrænsende for elevernes mulighed for læring såvel inde som ude. Skolernes it platform er ikke velfungerende og bør opdateres for at skabe let adgang til information og kommunikation. Elevernes faglige udbytte af undervisningen er under landsgennemsnittet, når man sammenligner resultaterne af læseundersøgelser og nationale test med de øvrige kommuner i Danmark. Og endelig har vi fortsat en stor udfordring, idet kun 83 % (2009) af en årgang i Ringsted Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Regeringens og byrådets mål for 2015 er 95 %. 4

Foto: Colourbox Fremover bliver det således vigtigt at understøtte den gode udvikling, der allerede er i gang på skolerne, samtidig med at ovenstående centrale udfordringer skal håndteres. Forslag til ny skolestruktur Med udsendelse af dette høringsmateriale ønsker Byrådet at debattere, hvordan skolestrukturen i Ringsted Kommune fremadrettet bedst muligt kan understøtte et godt skolevæsen med høj kvalitet. Forslaget til ny struktur vises i nedenstående skema. Der etableres en overbygningsskole for 7. 9. årgang på Ahorn Allé. Valdemarskolen og Dagmarskolen ændres til alene at indeholde 0. 6. årgang. Benløse Skole og Asgårdsskolen sammenlægges til én skole og bevares på nuværende matrikler. Skolen får elever fra 0.-9. årgang. Vigersted Skole fortsætter som enhedsskole med 0. 9. årgang. Søholmskolen, Nordbakkeskolen og Kildeskolen videreføres som skoler med 0. 6. årgang. 10. klassecentret bevares på Ahorn Allé. Allindelille Skole, Vetterslev-Høm Skole og Kværkeby Skole nedlægges. I foråret 2012 vil der blive taget stilling til nye navne til de skoler, hvor det er relevant. Skolernes interessenter vil blive involveret i processen. 5

Formål med ny skolestruktur Formålet med den nye skolestruktur er at frigøre økonomiske midler, som kan bruges til at øge kvaliteten på skolerne. Der skal igangsættes nye og spændende tiltag, der kan målrette skolens indhold mod fremtidens krav og forventninger. Forslaget til ny struktur og lærerarbejdstidsaftalen frigiver et provenu på 12,9 mio.kr., når strukturen er fuldt implementeret i 2015. Disse penge skal understøtte arbejdet med implementering af Byrådets visioner og kvalitetsmål for skoleområdet (se Bilag 1: Byrådets visioner for folkeskolen). Byrådets kvalitetsmål for skolevæsnet i Ringsted Kommune er følgende: Kvalitetsmål: I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Det musisk-kreative perspektiv skal slå igennem på alle skoler. Elevernes trivsel i skolerne skal være høj. Alle elever skal opleve sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab. Skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i. Medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne. Foto: Colourbox 6

Forslaget til den nye skolestruktur understøtter arbejdet med at opnå disse kvalitetsmål, fordi der frigives midler til at styrke kvaliteten. Desuden understøtter forslaget til den nye skolestruktur arbejdet med at efterleve kvalitetsmålene ved at: Indeholde differentierede skoletilbud. Modellen indeholder således forskellige størrelser skoleenheder samt enheder med 0.-6. årgang, 0.-9. årgang og 7.-10. årgang. Dermed skabes der forskelligartede skoletilbud, og elever og forældre får inden for loven om frit skolevalg mulighed for at ønske det tilbud, som de vurderer, vil passe dem bedst. Skabe gode rammer for etablering af et lærings- og ungdomsmiljø, idet overbygningsskolen på Ahorn Allé får gode muligheder for at målrette sit skoletilbud til overbygningselever. Da mange elever bliver samlet på overbygningsskolen, skabes der også gode muligheder for at tilbyde forskelligartede undervisningstilbud, som kan målrettes den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Konkret vil det være muligt at tilbyde en bred vifte af valgfag. Disse målrettede undervisningstilbud kan øge motivationen for læring og dermed skabe bedre forudsætninger for, at flere unge i Ringsted Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. I kraft af overbygningsskolens placering tæt på kommunens ungdomsuddannelser vil der skabes gode muligheder for et tæt samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelserne. Skabe gode muligheder for tæt samarbejde mellem overbygningsskolerne og SSPkonsulenter og UU-vejledere. Dette understøtter både arbejdet med at skabe trivsel i skolen, motivation for undervisningen og med, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Skabe større enheder. Dermed forbedres mulighederne for etablering af holddeling og for at eleverne kan indgå i flere forskellige sociale og læringsmæssige fællesskaber. Etablere større og bredere faglige netværk for medarbejderne. Der vil generelt set blive samlet flere medarbejdere på den enkelte skole. Dermed vil den enkelte medarbejder have flere og bedre muligheder for at indgå i faglige og tværfaglige netværk. Der vil endvidere skabes bedre muligheder for, at der ansættes og uddannes ressourcepersoner på skolerne, som har spidskompetencer inden for f.eks. læsning, matematik eller for arbejdet med elevernes personlige kompetencer og sociale relationer. Indsatser i ny skolestruktur Udover etablering af en ny skolestruktur skal der igangsættes en række indsatser på skolerne for at kunne blive i stand til at efterleve Byrådets visioner og kvalitetsmål. Provenuet fra den foreslåede nye struktur gør det muligt at igangsætte indsatser, der kan skabe øget kvalitet på skoleområdet. Uden provenuet vil det blive meget vanskeligt at afsætte midler til øgede indsatser på skoleområdet. På baggrund af forskning og erfaring pegede Børne- og Undervisningsudvalget i foråret på nedenstående indsatser til at understøtte realisering af kvalitetsmålene. Indsatserne blev efterfølgende drøftet af politikere, skoleledelser, elever og forældre på Skoleforum den 9. 7

april 2011. Der er endvidere tidligere truffet beslutning om, at skolerne i Ringsted Kommune skal lade sig inspirere af en såkaldt Fagcentertanke. Det betyder bl.a., at der skal være fokus på undervisningens tilrettelæggelse samt på samspillet mellem fagene og skolernes fysiske indretning, således at denne skaber rum for fagfordybelse, alsidige læringsformer og etablering af fagfællesskaber på tværs af klasser. Skolerne er allerede i gang med at implementere flere af ovennævnte pædagogiske principper, og disse vil naturligt indgå i den fremtidige dialog om de forskellige indsatser, som politikere, ledelser og bestyrelser allerede har udpeget som væsentlige omdrejningspunkter i arbejdet med at øge kvaliteten i skolerne. Den fremtidige dialog om indsatser vil blive igangsat i foråret 2012, når der er truffet beslutning om den nye skolestruktur. På Skoleforum i foråret, og i den efterfølgende tid, får elever, forældre, medarbejdere og ledelser muligheder for at indgå i dialog med hinanden og politikerne om, hvordan Byrådets kvalitetsmål bedst nås. Der er foreløbigt beskrevet følgende indsatser, der kan prioriteres imellem: Elevernes timetal Hovedparten af eleverne i Ringsted Kommune får i dag folkeskolelovens mindste timetal. Folkeskoleloven anbefaler et såkaldt vejledende timetal. Det er med baggrund i dette timetal at de faglige mål for elevernes undervisning er formuleret. Eleverne i skolen har i dag væsentligt færre timer end for ti år siden, samtidig med at kravene til deres læringsudbytte er øget/gjort mere specifikt. Ved at hæve elevernes timetal får de mere tid sammen med læreren i de enkelte fag. Erfaringer med ekstra tid i dansk for at forbedre børns læsning viser imidlertid, at det ikke er nok blot at hæve timetallet. Det er også nødvendigt at ændre undervisningens indhold og metode. Undervisningsmetoderne skal gøres mere alsidige og tilgodese børns forskellige måder at lære på. Hvis timetallet hæves fra minimumstimetallet til det vejledende, vil det betyde, at en elevs samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til niende klasse øges med 510 klokketimer. Skolens undervisningstimetal kan med stor effekt øges på andre områder, fx ved at give tid til holddannelse, læseløft, matematikløft og andre særlige indsatser. Kompetenceudvikling Det er af meget stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, at læreren er over sit stof. Ved at have et fagligt overskud og kende sit fags mål, indhold og metoder (fagdidaktikken) har læreren mange flere muligheder for at undervisningsdifferentiere og imødekomme den enkelte elevs bidrag til og udbytte af undervisningen. 8

Foto: Mikal Schlosser For mange lærere er der store udfordringer forbundet med at tage hånd om relationsarbejdet blandt børnene. Mange efterlyser opkvalificering i dette. På samme måde er det et stort ønske at udvikle andre måder at lede elevernes læring på end traditionel tavle-/klasseundervisning. Ifølge kvalitetsrapporten fra 2009-2010 bliver størstedelen af undervisningen varetaget af enten linjefagsuddannet personale eller af lærere, der har opnået en vis erfaring i faget. Til trods for dette vurderer forvaltningen, at der er et stort behov for efteruddannelse, så det bliver muligt for lærerne at knytte den faglige progression sammen med alsidige metoder, relationsarbejde og ledelse af børnenes læring. Ligeledes er der behov for at fortsætte med at uddanne vejledere, som kan give den nødvendige faglige sparring på den enkelte skole. Ringsted har således gode erfaringer med at løfte det faglige niveau i læsning gennem uddannelse og brug af læsevejledere. På de mindste klassetrin læser børn i Ringsted nu bedre end landsgennemsnittet. Der er behov for lignende tiltag i andre fag, som fx matematik. Til sidst er det vigtigt, at kompetenceudvikling kobles tæt sammen med de indsatser, der vælges på skolerne. F.eks. er det vigtigt, at en satsning på it følges op af en målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne, hvis den ønskede effekt skal opnås. 9

En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov Der er behov for at udvikle skolen, så undervisningen og dagens indretning i højere grad tilgodeser drengenes behov. Skal der i drengenes perspektiv ske en forbedring af skoletilbuddet i form af fx mere fysisk aktivitet, brobygning til virksomheder, læring i det fri og tilrettelæggelse af undervisningen ud fra mange måder at lære på, skal der afsættes midler til at efteruddanne lærerne og gennemføre de nødvendige udviklingsprojekter. I det hele taget kræver det udvikling af undervisningen at tilrettelægge og gennemføre alsidige læringsforløb, der også giver et udbytte for rørige drenge og piger, der har behov for at have hele kroppen med i læreprocessen. Fysiske rammer Skolernes faglokaler er blevet forbedret enten som følge af Friis og Moltkeplanen, nødvendige indgreb som fx skimmelsvamp-renovering eller tilskud fra naturfagspuljen. Langt den største del af undervisningen foregår dog stadig i almindelige, traditionelle klasselokaler, som ikke er særlig velegnet indrettet til mange forskellige fag med hver sit særpræg og krav til indretning. Eksempler fra ind- og udland viser, at lokalets indretning kan regnes som stærkt motiverende og har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen, og alsidig, moderne undervisning forudsætter også en variation og fleksibilitet i de fysiske rammer. Lokalets indretning har også en stor socialiserende betydning. Fra hjerneforskningen ved man, at æstetiske læringsmiljøer har en positiv betydning for indlæringen og pragmatisk viser det sig, at velholdte og smukke omgivelser inspirerer mindre til hærværk, vold og rå omgangsform. Fra Dansk Center For Undervisningsmiljø ved man også, at udendørs læringsmiljøer, der tilgodeser dels fagene, dels børns behov for fysisk aktivitet, har en gunstig indflydelse på læringsudbyttet. Undervisningsassistenter/to-lærerordning i de yngste klasser Finland har i en årrække benyttet sig af undervisningsassistenter, hvilket beskrives som én af faktorerne, der kan forklare landets gode resultater i PISA undersøgelserne. I Finland udløser 100 elever en undervisningsassistent på fuld tid. Derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i særligt krævende situationer eller som støtte til en særligt krævende elev. 10

Undervisningsassistentordningen indebærer, at lærerne kan koncentrere sig om at gennemføre undervisningen, mens assistenten kan give den særlige opmærksomhed, hvor der er behov. Undervisningsassistenten kan også yde lektiehjælp i undervisningen eller SFO en. Mange af de børn, der klarer sig dårligt i den danske folkeskole, og som efterfølgende har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, kommer fra familier, som ikke altid kan give deres børn den fornødne støtte til at klare skolegang og lektier. Der er ligeledes flere elever, der forstyrrer undervisningen. Flere kommuner har de senere år gennemført et pædagogisk udviklingsarbejde med undervisningsassistenter. De foreløbige erfaringer er gode. Både elever og lærere oplever mange forskellige fordele ved ordningen. It let adgang til information og kommunikation En lang række rapporter og politiske dokumenter kobler fremtidssikringen af folkeskolen, digitale læremidler og anvendelsen af it i skolen. Fx anbefalede skolens Rejsehold i foråret 2010: Evnen til at bruge en pc, it-redskaber og nye elektroniske medier skal have en langt mere central rolle i skolen, end den har i dag. Når eleverne forlader skolen, efterspørger ingen, hvilke konkrete erfaringer de har med passer, lineal og viskelæder. Det er de it-baserede færdigheder, der er interessante nu og fremover. Dertil kommer, at mange elever anvender de sociale medier som en naturlig del af deres fritidsliv. Disse elever kan motiveres, ved at indlæringen sker via denne type medier. Foto: Colourbox 11

Og senest har regeringen i sit udspil til en bedre folkeskole et selvstændigt indsatsområde om anvendelse af it i folkeskolen. I udspillet hedder det bl.a.: Fremtidens folkeskole vil være baseret på it og viden. Men selv om udviklingen er i gang på mange skoler, er vi ikke gode nok til at bruge it i undervisningen. Vi skal allerede nu tage forskud på den dag, hvor det er lige så almindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebook i skoletasken, som det i dag er at have en lommeregner og et pennalhus. For at sikre let adgang til information og kommunikation på skolerne skal it-platformene på skolerne forbedres, så der skabes velfungerende, sikre og hurtige platforme. Derudover skal der anskaffes en række digitale læremidler og digitalt udstyr. Erfaringer viser, at læremidler og udstyr ikke i sig selv skaber øget kvalitet, men at det skal kombineres med kompetenceudvikling af medarbejderne for at opnå den ønskede effekt. Lokalt råderum Det er vigtigt, at alle indsatser både kobles til Byrådets visioner og kvalitetsmål, samt målrettes den lokale kontekst på skolen, idet der dermed skabes de bedste forudsætninger for at opnå de ønskede effekter i form af øget kvalitet. Derfor skal der fastholdes et råderum, som giver de lokale ledelser og interessenter mulighed for at tilrettelægge og gennemføre lokale indsatser, som både kan relatere til ovennævnte indsatser og til andre indsatser. Udfordringer ved forslaget til ny skolestruktur Selv om forslaget til ny skolestruktur skaber rammer, der kan øge kvaliteten af undervisningen på skolerne i Ringsted Kommune, medfører det også nogle ulemper. Således vil tre lokalsamfund miste deres skole, hvilket også umiddelbart vil betyde, at fritidsaktiviteter på de pågældende skoler henvises til andre af kommunens eksisterende fritidsfaciliteter. Byrådet har dog besluttet, at de, efter der er taget beslutning om den nye skolestruktur, vil have en dialog med lokalsamfundene om bevaring af lokale aktiviteter. Derudover vil nogle børn få længere skolevej, og i en overgangsfase vil såvel elever, forældre som medarbejdere blive udsat for forandringer. Forandringer som i en overgangsfase kan opfattes som udfordringer, men som også er nødvendige for at skabe nye muligheder og øget kvalitet og læring. 12

For konstruktivt at arbejde med de udfordringer og den utryghed, en så stor omstillingsproces kan give, vil der i processen blive lagt vægt på inddragelse af og god information til de berørte parter. I forhold til de mange børn og ansatte, som skal skifte skole og/eller klasse, vil der blive iværksat aktiviteter, som kan gøre overgangen lettere. Økonomi Baggrunden for forslaget til ny skolestruktur er et ønske om at frigive økonomiske ressourcer til at øge kvaliteten af skolevæsnet i Ringsted Kommune. Modellen, som her sendes i høring, frigiver ved fuld implementering i 2015 12,9 mio. kr. (se tabel). Implementering (mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 Provenu 5,4 12,9 12,9 12,9 Drift af frigjorte bygninger indtil salg -0,5-1,2-1,2 Implementeringsomkostninger -3,0-3,5-1,0 Nettoprovenu 1,9 8,2 10,7 12,9 Provenuet på 12,9 mio. kr. opnås bl.a. ved, at der sker en klasseoptimering, en besparelse til lederudgifter, og ved at der skal bruges færre ressourcer til drift og vedligehold af bygninger. En forudsætning for provenuet er endvidere, at de frigjorte midler på 4,8 mio. kr. fra lærerarbejdstidsaftalen fremadrettet bliver på skoleområdet. Endelig tilføres skoleområdet over en årrække 5,5 mio. kr. til øgede pensionsomkostninger. De enkelte poster, som indgår i beregningen af provenuet, kan ses i nedenstående skema. Tallene uddybes endvidere i Bilag 2. Samlet provenu til kvalitetsløft Mio. kr. Klasseoptimering 9,4 Klasseoptimering af 7. klasser tidligere foretaget -1,4 Ledelse og administration 4,4 Bygningsdrift 3,4 Ekstra elevbefordring -1,8 Afgang til friskoler -1,6 Samlet besparelse ved strukturændring 12,4 Usikkerhedspulje -3,8 Arbejdstidsaftale 4,8 Tilførsel til dækning af pensionsomkostninger 5,5 Øgede pensionsomkostninger -6,0 I alt: 12,9 13

Skolernes gæld P.t. har det samlede skolevæsen i Ringsted Kommune en betydelig gældspost. Gælden vil være begrænsende for de nye skolers muligheder for at skabe en god og udviklende hverdag for eleverne. Derfor har et flertal i byrådet besluttet, at der i løbet af 2011 skal udarbejdes en aftale om gældssanering af skolerne. Etablering af vuggestuepladser i Kværkeby I beløbet, der er afsat til anlægsudgifter som følge af ny struktur, er der indregnet en udgift til etablering af vuggestuepladser i Kværkeby. Dermed bliver den nuværende børnehave omdannet til at være 0 6 års daginstitution, og der sikres et økonomisk råderum til at drive institutionen. Ændringen vil betyde, at der bliver behov for færre dagplejepladser i området. Nye skoledistrikter I forbindelse med strukturændringen vil der blive etableret nye skoledistrikter. Der er ved valget af nye distrikter lagt vægt på at overføre elever fra de lukkede skoler samlet. I Kværkeby kan dette dog ikke ske, bl.a. pga. klassestørrelserne og antallet af klasselokaler på Vigersted Skole. I Allindelille flyttes næsten alle elever samlet til Kildeskolen. En lille gruppe elever bosiddende i Valsømagle flyttes dog til Søholmskolen. Det skal desuden bemærkes, at når eleverne fra 0. 6. årgang på Vetterslev-Høm Skole og Sdr. Parksskolen flyttes samlet til Dagmarskolen, opnås der yderligere den fordel, at den sociale profil hos elevgruppen på Dagmarskolen og Valdemarskolen bliver ens. Den nye distriktsinddeling har som målsætning at: Skabe højere klassekvotienter for at sikre gode rammer for, at alle elever både fagligt og socialt kan indgå i udviklende fællesskaber, og for at optimere udnyttelsen af medarbejderressourcerne. De gennemsnitlige klassekvotienter for 0. 6. årgang vil være 18 24 elever, og for 7. 9. årgang vil de være på 23 25 elever. Udnytte den nuværende bygningsmasse på skoleområdet bedst muligt. Understøtte og udvikle det gode samarbejde mellem dagtilbud og skole. Den nye distriktsinddeling vil blive implementeret over en række år, idet Byrådet har besluttet, at indskrevne elever har ret til at forblive på den skole, som de allerede går på, også selv om denne ikke tilhører deres nye distrikt. Elever fra skoler, som lukkes, vil dog fra lukningen tilhøre eget (nyt) skoledistrikt, men de har selvfølgelig fortsat ret til at ønske en anden skole efter lovgivningen om frit skolevalg. Selve klassedannelsen vil blive varetaget lokalt på de enkelte skoler, men Byrådet har besluttet, at der skal lægges vægt på at imødekomme forældres ønsker om at få plads på skoler i andre distrikter, blot dette ikke udløser nye klasser. Klassedannelsen vil medføre, at en del elever vil komme i nye klasser og få nye klassekammerater. 14

Foto: Mikal Schlosser Som et led i implementeringsfasen vil de elever fra Dagmarskolen, Valdemarskolen og Sdr. Parkskolen, der i skoleåret 2011 2012 går i 7. og 8. klasse, blive overført til overbygningsskolen i sommeren 2012 på en sådan måde, at de forbliver i deres nuværende klasser i resten af deres skoletid. Dette er valgt for at undgå klasseskift i slutningen af elevernes skoleforløb. Dette giver bedre rammer for elevernes læring og for deres muligheder for at kunne gennemføre afgangsprøverne. Hvis elevtallet mod forventning ændres radikalt, eller hvis der er elever, som vil profitere af klasseskift, kan den lokale skoleledelse dog stadig vælge at justere på disse årgange på samme måde, som det kan ske på øvrige årgange. Denne beslutning reducerer i første omgang klasseoptimeringen, men der er afsat en implementeringspulje, der dækker udgiften. Nogle elever vil i forbindelse med ændringen af skoledistrikterne få en længere vej til distriktsskolen. Dette medfører også længere transporttid, men ingen elever vil få en transporttid, der overskrider én time, og for langt de fleste elever vil transporttiden være den samme eller kun lidt længere, end tilfældet er i dag. De nye distrikter indeholder følgende ændringer: Allindelille Skoles distrikt tillægges Kildeskolens distrikt, bortset fra området Valsømagle, der tillægges Søholmskolens distrikt. Vetterslev-Høm Skoles distrikt og Sdr. Parkskolens distrikt tillægges Dagmarskolens distrikt. Kværkeby Skoles distrikt deles som udgangspunkt ved motorvejen. Den nordlige del og hele Kværkebyvej tillægges Vigersted Skoles distrikt og den sydlige del tillægges Nordbakkeskolens distrikt. Overbygningsskolen på Ahorn Allé bliver distriktsskole for 7. 9. årgang i de nuværende distrikter for Valdemarskolen, Dagmarskolen og Sdr. Parkskolen. 15

Der vil, ligesom i dag, fremover blive tilbudt befordring ud fra Folkeskolelovens bestemmelser vedrørende befordring mellem skole og hjem: 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, og hjemmet eller dettes nærhed af: 1)børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1. 3. klassetrin, 6 km på 4. 6. klassetrin, 7 km på 7. 9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Foto: Mikal Schlosser 16

Nedenfor følger oversigtskort over de fremtidige distrikter og en række informationer om de enkelte skoler. Kortene, der viser de enkelte skoledistrikter, kan endvidere ses i større format på kommunens hjemmeside. 17

Overbygningsskolen på Ahorn Allé: Klassetrin: 7. 10. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 700 Forventet antal spor: 8 spor Befordring: Elever, der opfylder afstandskriterierne og/eller kriterierne for farlig skolevej i Kildeskolens nye distrikt, betjenes af offentlig bus/skolebus. For alle øvrige elever i distriktet forsætter nuværende praksis. Asgård/Benløse skole: Klassetrin: 0. 9. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 650 Forventet antal spor: 3 spor Befordring: Ingen ændringer i forhold til nuværende praksis. 18

Vigersted Skole: Klassetrin: 0. 9. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 320 Forventet antal spor: 1 2 spor for 0. 6. årg. 2 spor for 7. 9. årg. Befordring: Elever fra det tidligere Kværkeby skole nord for Vestmotorvejen, der opfylder afstandskriterierne og/eller kriterierne for farlig skolevej, betjenes af offentlig bus/skolebus. For alle øvrige elever i distriktet forsætter nuværende praksis. Kildeskolen: Klassetrin: 0. 6. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 145 Forventet antal spor: 1 spor Befordring: Elever fra det tidligere Allindelille Skoles distrikt, der opfylder afstandskriterierne og/eller kriterierne for farlig skolevej, betjenes af offentlig bus/skolebus. For alle øvrige elever i distriktet forsætter nuværende praksis. 19

Søholmskolen: Klassetrin: 0. 6. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 170 Forventet antal spor: 1 spor Befordring: Elever fra Valsømagleområdet (det tidligere Allindelille Skoles distrikt), der opfylder afstandskriterierne og/eller kriterierne for farlig skolevej, betjenes af offentlig bus/skolebus. For alle øvrige elever i distriktet forsætter nuværende praksis. Dagmarskolen: Klassetrin: 0. 6. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 610 Forventet antal spor: 3 4 spor Befordring: Elever fra det tidligere Vetterslev-Høm skoles distrikt, der opfylder afstandskriterierne og/eller kriterierne for farlig skolevej, betjenes af offentlig bus/skolebus. For alle øvrige elever i distriktet forsætter nuværende praksis. 20

Valdemarskolen: Klassetrin: 0. 6. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 610 Forventet antal spor: 3 4 spor Befordring: Ingen ændringer i forhold til nuværende praksis. Nordbakkeskolen: Klassetrin: 0. 6. årgang Forventet antal almen-elever: ca. 270 Forventet antal spor: 2 spor Befordring: Elever fra det tidligere Kværkeby Skole syd for Vestmotorvejen, der opfylder afstandskriterierne og/eller kriterierne for farlig skolevej, betjenes af offentlig bus/skolebus. For alle øvrige elever i distriktet forsætter nuværende praksis. 21

Anlægsomkostninger Det er en del af forslaget, at der afsættes anlægsmidler til at skabe bedre undervisningsforhold. Anlægsomkostningerne vil være orienteret mod de tre skoler, som skal have overbygningselever: Asgård/Benløse Skole, Vigersted Skole og overbygningsskolen på Ahorn Allé. Der er afsat midler til ombygning på overbygningsskolen på Ahorn Allé, da det kræver nogle ombygninger at indrette den nuværende Sdr. Parkskole, således at der kan skabes gode lærings- og ungdomsmiljøer for de ældste elever. Der er afsat midler til Vigersted Skole og Asgård/Benløse Skole for at sikre, at alle overbygningselever i Ringsted Kommune fremover får bedre fysiske rammer. Det er vigtigt, at ombygningerne etableres hurtigt for at skabe gode arbejdsvilkår for såvel elever som medarbejdere, og for at der hurtigt kan etableres nye spændende tiltag på skolen. Når der samtidigt er afsat midler til ombygning af de øvrige overbygningsskoler, skyldes det, at de ældste elever alle steder i kommunen skal have samme vilkår, som eleverne på Ahorn Allé. Den største udgift vil dog være på Ahorn Allé, idet der her skal etableres to fysiklokaler og et biologilokale for at leve op til faglokale-efterspørgslen. På de to øvrige skoler er der allerede etableret de nødvendige antal faglokaler, men der skal, ligesom på Ahorn Allé, påregnes en malerbehandling og en let renovering. Der er også afsat midler til etablering af egnede udvendige idræts- og opholdsfaciliteter. Endvidere er der på alle tre skoler afsat midler til lettere ombygning, så der kan skabes bedre vilkår for en differentieret og spændende undervisning. Endelig er der afsat midler til at udbygge it-infrastrukturen, så overbygningseleverne får mulighed for at medbringe eget udstyr, og skolerne får et dækkende trådløst netværk. De øvrige skoler vil blive tilgodeset ved senere budgetter. I forbindelse med indgåelse af aftale om den nye skolestruktur er det således politisk tilkendegivet, at man de efterfølgende år vil sikre en opdatering af de øvrige skolers it-infrastruktur. Kvadratmeteroversigt: Skoler Årgange Antal elever Overbygningsskolen på Ahorn Allé Areal eksklusiv idrætsfaciliteter Plads pr. elev 7. 10. årgang Ca. 700 8.750 kvm. 12,5 kvm. Vigersted Skole 0. 9. årgang Ca. 320 4.020 kvm. 12,6 kvm. Asgård/Benløse Skole 0. 9. årgang Ca. 650 8.520 kvm. 13,1 kvm. 22

Budget: Anlægsudgifter: (Mio. kr.) Omkostninger: Honorar rådgivere og konsulenter 2,70 Rejsegilde, indvielse, trykudgifter og diverse 0,10 Uforudsigelige udgifter 0,50 I alt: 3,30 Overbygningsskolen på Ahorn Allé Etablering af tre naturfagslokaler i parterre 4,50 Ændring af udearealer til idræt 0,90 Ændring af udearealer til undervisning og ophold 0,50 Maling og let renovering 2.20 Inventar til hjemklasser 0,80 Ombygning - pædagogiske forhold 5.00 Etablering af buslommer 0,40 Opdatering af it 2,50 I alt: 16,80 Asgård/Benløse Skole overbygningen: Ændring af udearealer til undervisning og ophold 0,50 Maling og let renovering 0,60 Inventar til hjemklasser 0,25 Ombygning - pædagogiske forhold 1,50 Opdatering af it 0,80 I alt: 3,65 Vigersted Skole overbygningen: Ændring af udearealer til undervisning og ophold 0,10 Maling og let renovering 0,40 Inventar til hjemklasser 0,20 Ombygning - pædagogiske forhold 1,00 Opdatering af it 0,65 I alt: 2,35 Kapacitetsudvidelse (Liggehal m.m. til Kværkeby Børnehave og garderober m.m. til SFO Dagmarskolen) 1.00 TOTAL 27,10 23

Foto: Mikael Schlosser Placering af de specialiserede tilbud De specialiserede tilbud består både af kommunale og af takstfinansierede tilbud (I Bilag 3 gennemgås de specialiserede tilbud). Mens de kommunale tilbud kun omhandler kommunens egne børn og unge, omhandler de takstfinansierede tilbud både børn og unge fra Ringsted Kommune og fra øvrige kommuner. Det betyder, at Ringsted Kommune har en forpligtelse over for de andre kommuner i forhold til at fastholde de takstfinansierede tilbuds eksistens, med mindre det i fællesskab med de øvrige kommuner besluttes at lukke tilbuddet, såfremt det vurderes, at der ikke længere eksisterer et grundlag for driften af tilbuddet. Det er altså ikke et anliggende Ringsted Kommune alene kan beslutte. I Ringsted Kommune arbejder vi generelt ud fra et inklusionsprincip, hvor alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. Alligevel har vi en række specialiserede tilbud, hvor børn i kortere eller længere tid kan modtage undervisning, der er tilrettelagt på en sådan måde, at det giver dem mulighed for at trives og udvikle deres kompetencer. Set i det lys, kan det at arbejde mod mere inklusion, i praksis både handle om at hjælpe nogle af disse børn tilbage i det store fællesskab, ligesom det kan handle om at undgå, at flere børn ekskluderes fra det store fællesskab. I forhold til at understøtte en tilbagevenden til det store fællesskab er det nødvendigt at tænke i glidende overgange mod gradvis øget inklusion. Det er derfor vigtigt, at placering af specialiserede tilbud giver gode muligheder for inklusion med alderssvarende børn og unge i almenmiljøet. Det er endvidere vigtigt, at de specialiserede tilbud har en vis volumen, idet det skaber gode muligheder for sikring af højt fagligt miljø, og for at tilbuddene kan drives rationelt. En ny skolestruktur skal også understøtte arbejdet med at udvikle de specialiserede tilbud hen imod, at den specialpædagogiske ekspertise, disse tilbud rummer, bringes i spil i de al- 24

mene undervisningsmiljøer og hermed kan medvirke til, at flere børn og unge kan profitere af at være en del af de inkluderende fællesskaber inden for almenmiljøerne. Nedenfor vises placering af de specialiserede tilbud i den ny skolestruktur. Valg af placering er foretaget med udgangspunkt i ovenstående overvejelser. Således vil alle specialiserede tilbud have en passende volumen, og dermed skabes der grobund for gode faglige miljøer. Derudover vil alle have mulighed for at indgå samarbejde med jævnaldrende elever fra almenmiljøet. Dog gælder det for de ældste elever i K-klasserne og i centerklasserne for hørehæmmede, at der ikke vil være jævnaldrende elever på Valdemarskolen, og at de derfor skal samarbejde med elever på Overbygningsskolen på Ahorn Allé. I forhold til placering af specialklassetilbud er det ligeledes prioriteret at skabe kontinuitet. Derfor lægges der op til, at kun specialklassetilbuddene fra nuværende Sdr. Parkskole flyttes. Disse elever flyttes for at sikre, at de har jævnaldrene elever fra almenmiljøet i størstedelen af skolegangen. Alle øvrige specialklassetilbud bevares på deres nuværende skoler. Overbygningsskolen på Ahorn Allé Udskolingsenhed (7. 10. årg.) for Specialklasser Udskolingsenhed (7.-10. årg.) for Modtageklasser Asgård/Benløse Skole Centerklasser for elever på 0. 10. årg. med sprogog/eller bevægevanskeligheder Dagmarskolen Specialklasser 0. 6. årg. D-klasser 0. 3. årg. Modtageklasser 0. 6. årg. Valdemarskolen Vigersted Skole N-klasser 0. 6. årg. K-klasser 0. 10. årg. Centerklasser for elever fra 0. 10. årg. med hørevanskeligheder Ådalskolen Heldagsskolen Nebs A-klasser 0. 10. årg. På kommunens øvrige folkeskoler etableres der ikke specialtilbud Møllegård Skole- og familiehuset Ungdomsskolen Selvstændig matrikel Selvstændig matrikel Selvstændig matrikel Selvstændig matrikel Selvstændig matrikel Indeholder erhvervsklasse og SSP 25

Foto: Colourbox Kommunikationsplan En ny skolestruktur har stor betydning for mange mennesker. For at give alle skolens interessenter en stor viden og indsigt i indhold og konsekvenser af forslaget til den nye skolestruktur og for at sikre politikerne det bedst mulige grundlag for at træffe den endelige beslutning om den nye skolestruktur vil der blive iværksat en række indsatser for at skabe dialog mellem skolernes interessenter, forvaltningen og politikerne. I efteråret 2011 vil alle nuværende bestyrelser og MED-udvalg således blive inddraget i udarbejdelse af ledelsesprofiler for de fremtidige ledelser på skoler og SFO er, og i foråret 2012 vil de og elevrådene blive inddraget i debatten om, hvilke indsatser der skal prioriteres i det fremtidige skolevæsen i Ringsted Kommune. Det vil endvidere være muligt løbende at holde sig orienteret om processen på kommunens hjemmeside. Nedenfor gives en oversigt over kommunikationstiltagene frem til vedtagelsen af den nye skolestruktur. I Bilag 4 er vedlagt en mere detaljeret tidsplan over hele forløbet omkring skolestrukturen. 26

Skema over kommunikationstiltag frem til politisk beslutning om den nye skolestruktur Periode Tiltag Interessenter September 2011 Der afholdes informationsmøder for forældre på nogle af skolerne. De nuværende skoler får mulighed for at præsentere sig og fortælle om, hvad de på deres skole lægger vægt på. Dermed kan alle forældre få indblik i de nuværende skolers indhold og organisering. Derudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål til forslaget om ny skolestruktur. Alle forældre Oktober 2011 Skolebestyrelserne inddrages i arbejdet med at udarbejde ledelsesprofiler på skolerne. Elevrådene på alle skoler bliver præsenteret for høringsmaterialet. Der afholdes informationsmøder for forældre på de resterende skoler. De nuværende skoler får mulighed for at præsentere sig og fortælle om, hvad de på deres skole lægger vægt på. Dermed kan alle forældre få indblik i de nuværende skolers indhold og organisering. Derudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål til forslaget om ny skolestruktur. Der afholdes borgermøde d. 6.okt kl. 19.00 i Ringsted kongrescenter, hvor høringsmaterialet uddybes, og hvor der bliver mulighed for dialog med politikerne. På baggrund af dialog i klasserne udarbejder elevrådene en liste med opmærksomhedspunkter i forhold til forslaget om ny skolestruktur. Formænd og næstformænd fra alle elevråd mødes for at drøfte opmærksomhedspunkter og for at inspirere hinanden til udarbejdelse af høringssvar. Børne- og kulturforvaltningen faciliterer processen.. Skolebestyrelser Elevråd Alle forældre Borgere Elever og elevråd Elevråd Når der er truffet beslutning om den nye skolestruktur, vil der blive givet både en generel information og en specifik information på de enkelte skoler. Derudover vil der i løbet af foråret iværksættes tiltag på skolerne, hvor der etableres dialog mellem forældre, og mellem forældre og skole. Der vil ligeledes blive iværksat brobygningsforløb for eleverne. 27

Tidsplan En ændring i skolestrukturen kræver en lang række tiltag i forhold til elever, forældre, medarbejdere, ledelse og anlæg. I Bilag 4 følger en samlet oversigt over tiltagene. Som det fremgår af planen, vil der blive igangsat tiltag i efteråret 2011, inden der er truffet politisk beslutning om den nye skolestruktur. Dette gøres for at udvise rettidig omhu, idet det kun vil være muligt at implementere den nye struktur i august 2012, hvis der allerede indledes drøftelser med lederne og medarbejderne på skolerne i efteråret 2011. Tiltagene omfatter bl.a. samtaler med medarbejdere og ledere for at sikre en god dialog om deres fremtidige opgaver og placeringer og en proces angående ombygninger for at sikre, at modernisering og ombygning er færdiggjort, når skoleåret 2012 2013 indledes. Et vigtigt og centralt tiltag i forbindelse med den planlagte strukturændring er afholdelse af skolebestyrelsesvalg. Der skal således afholdes valg i foråret 2012 på alle skoler, idet alle skoler i en eller anden grad bliver berørt af strukturændringen. Tidsplanen er opdelt kronologisk, så man både kan danne sig et overblik over alle tiltag, og over de tiltag, der er målrettet de enkelte interessentgrupper. Tidsplanen skal opfattes som et dynamisk dokument, som løbende justeres, og hvor der løbende tilføjes nye indsatser både inden for det tidsrum, der er skitseret i tidsplanen, og for den efterfølgende tid. Af tiltag, der vil blive iværksat efterfølgende, kan nævnes en evaluering foretaget blandt skolens interessenter for at vurdere, om den nye skolestruktur lever op til forventningerne herunder i hvilken grad den skaber bedre rammer på skolerne for at efterleve Byrådets visioner og kvalitetsmål. Foto: Colourbox 28