Projekt Jobkompetence Trods Handicap

Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Januar 2010

Indholdsfortegnelse 1: Indledning... 3 2: Sammenfatning... 4 3: Baggrund og formål... 9 3.1: Den samfundsmæssige baggrund... 9 3.2: Ligestilling og mangfoldighed i Århus Kommune... 10 3.3: Det Lokale Beskæftigelsesråd... 11 3.4: Projektets formål... 11 4: Begreber og metoder... 13 4.1: Handicapbegrebet... 14 4.2: Måling af funktionsnedsættelser... 15 4.3: Spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Århus Kommune... 18 4.4: Fokusgrupper blandt ledere og ansatte i Århus Kommune... 20 4.5: Spørgeskemaundersøgelse blandt handicaporganisationerne... 21 4.6: Fokusgruppeinterviews blandt mennesker med handicap... 21 4.7: Workshop for centrale interessenter... 22 4.8: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledige... 22 5: Et handicapportræt af virksomheden Århus Kommune... 25 5.1: Generelt... 25 5.2: Køn og alder... 26 5.3: Funktionsnedsættelser og dimensioner... 27 5.4: Ansættelsesform og arbejdstid... 29 5.5: Ansættelsesområde og personalekategori... 30 5.5.1: Nærmere om de enkelte ansættelsesområder... 31 5.5.2: Nærmere om de enkelte personalekategorier... 33 5.6: Konklusion... 35 6: Holdninger og viden i Århus Kommune... 37 6.1: Tidligere holdningsundersøgelser... 37 6.2: Fokusgruppeinterviews... 38 6.3: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen... 39 6.3.1: Tager arbejdsgiver og kolleger de nødvendige hensyn?... 40 6.3.2: Holdninger til samarbejde og belastning... 41 6.3.3: Viden om støtteordninger... 43 6.4: Konklusion... 46 7: Arbejdskraftpotentiale og holdninger hos mennesker med handicap... 48 7.1: Spørgeskemaundersøgelse blandt handicaporganisationerne... 48 7.2: Andre kilder... 50 7.3: Fokusgruppeinterviews med ledige og beskæftigede med handicap... 51 7.4: Konklusion... 54 1

8: Funktionsnedsættelser blandt ledige... 55 8.1: Generelt... 55 8.2: Funktionsnedsættelser, fordelt på dimensioner... 56 8.3: Funktionsnedsættelser og baggrundsvariable... 58 8.4: Konklusion... 59 9: Holdninger og viden blandt ledige... 61 9.1: Holdninger til jobcentrets støtte... 61 9.2: Holdninger til arbejdsgiverhensyn... 61 9.3: Viden om støtteordninger... 61 9.4: Konklusion... 63 10: Konklusioner, perspektiver og anbefalinger... 64 Bilag 1: Eksempler på funktionsnedsættelser... 67 Bilag 2: Spørgsmål til DH s medlemsorganisationer i Århus... 69 Bilag 3: Resultat af gruppearbejde workshop 22. oktober 2009... 72 Bilag 4: Analyse og sammenfatning af fokusgruppeinterview... 75 1: Interview med mennesker med handicap både jobsøgende og i beskæftigelse... 75 2: Interview med ledere og medarbejdere i Århus Kommune... 82 2

1: Indledning Beskæftigelse af mennesker med handicap har stor politisk og organisatorisk bevågenhed i disse år, og i Århus Kommune er der et ønske om at styrke indsatsen på dette område. Denne rapport beskriver resultaterne af projekt Jobkompetence Trods Handicap i daglig tale JOBkth, som blev gennemført i perioden 1. august 2009 til 31. januar 2010. Projektet er gennemført i samarbejde med Århus Kommune, handicaporganisationerne i Århus og for en del af projektet også med Jobcenter Århus. Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø har ydet økonomisk støtte til projektets gennemførelse. Kapitel 2 indeholder en kort sammenfatning af projektets resultater, og kapitel 3 beskriver projektets baggrund og formål. Kapitel 4 giver en samlet fremstilling af de metodemæssige overvejelser. Kapitel 5 og 6 fokuserer på Århus Kommune og giver et handicapportræt af virksomheden og en beskrivelse af holdninger og viden på handicapområdet. Kapitel 7 forsøger at indkredse problemstillingen om arbejdskraftpotentiale i gruppen af mennesker med handicap. Kapitel 8 og 9 retter fokus mod arbejdsmarkedsparate ledige og tegner et handicapportræt af denne gruppe og beskriver nogle forhold omkring viden og holdninger på handicapområdet hos ledige. Endelig indeholder kapitel 10 nogle tværgående konklusioner, perspektiver og anbefalinger. Konsulent Finn Amby har fungeret som projektleder, men flere andre medarbejdere i Ankerhus A/S har medvirket ved projektets gennemførelse. Her skal specielt fremhæves, at konsulent Dorthe Amby Jensen har stået for afholdelse af fokusgruppeinterviews, og sekretær Britt Nyborg Chielens har varetaget de administrative opgaver bl.a. i forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne. En intern sparringsgruppe bestående af både ledere og konsulenter i Ankerhus har desuden bidraget til udvikling af projektet og perspektivering af resultaterne. Forhåbentlig vil der være interesse for rapporten og projektets resultater både hos opdragsgiverne og andre aktører i Århus og i en bredere kreds. Og forhåbentlig kan resultaterne blive afsæt for nye konkrete tiltag vedrørende handicap og beskæftigelse til gavn for individer, virksomheder og samfund. Januar 2010 Ankerhus A/S 3

2: Sammenfatning Projektet tager afsæt i et fælles ønske i Århus Kommunes Handicapråd og Ligestillingsudvalg om, at kommunen som virksomhed skal styrke indsatsen for beskæftigelse af mennesker med handicap. Århus Kommune har længe haft en målsætning om at være en mangfoldig arbejdsplads, men handicapaspektet har indtil nu ikke fyldt så meget i dette arbejde. For at skabe mærkbare resultater er der behov for et længere forløb, men først er der brug for mere præcis viden om, hvordan situationen ser ud både internt i kommunen og i handicapgruppen. Det er det, projekt JOBkth skal bidrage til. For at generere viden om faktuelle forhold samt holdninger af betydning for barrierer og muligheder anvendes en kombination af kvantitative og kvalitative metoder: Spørgeskemaundersøgelser blandt ansatte, handicaporganisationer og ledige, fokusgruppeinterviews samt workshop for de centrale interessenter. I projektet tages der udgangspunkt i det relationelle handicapbegreb. I forhold til beskæftigelse er handicap i denne forståelse en kombination af funktionsnedsættelsen hos den enkelte person og de fysiske, informationsmæssige og holdningsmæssige barrierer, som findes i virksomhederne. Mulighederne for beskæftigelse afhænger desuden også af, om de kompenserende ordninger, som findes, rent faktisk tages i anvendelse. Først må det derfor afklares, hvem der har funktionsnedsættelser, og derefter må det belyses, hvilke barrierer der eksisterer i forhold til denne gruppe. Eftersom der ikke foretages registrering af funktionsnedsættelser, må der findes andre metoder til at afgrænse gruppen. Her tager projekt JOBkth afsæt i de målemetoder, som har været anvendt af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, da disse metoder bygger på mange års erfaring og anerkendt forskning. Design af spørgeskemaundersøgelserne afviger dog på nogle væsentlige punkter fra den fremgangsmåde, som SFI har valgt. Måling af funktionsnedsættelse sker her for alle deltagere og ikke kun for den gruppe, som selv vurderer, at de har et længerevarende helbredsproblem eller et handicap. Desuden gennemføres undersøgelserne i JOBkth webbaseret på baggrund af mailinvitationer, hvilket giver nogle udfordringer omkring materialets repræsentativitet. Det er så vidt vides første gang, måling af funktionsnedsættelser på denne måde gennemføres i en konkret virksomhed og i en afgrænset gruppe af ledige. Spørgeskemaundersøgelsen blandt ansatte i Århus Kommune viser, at godt 29 % af de ansatte har funktionsnedsættelser i større eller mindre grad. Der sondres mellem store og små funktionsnedsættelser efter den skillelinje, som er anvendt af SFI. Omregnet til hele kommunen betyder det, at ca. 6.000 ansatte har små funktionsnedsættelser, mens knap 1.000 har store. 4

11 % af de ansatte uden funktionsnedsættelser vurderer selv, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Denne gruppe kan bl.a. rumme personer med helbredsproblemer, som ikke har konsekvenser i form af funktionsnedsættelser. Mere overraskende og tankevækkende er det dog, at næsten halvdelen af de ansatte med store funktionsnedsættelser ikke selv vurderer, at de har et handicap. I lighed med SFI s undersøgelser er der spurgt til funktionsnedsættelser på syv dimensioner: Ben, arme, hænder/fingre, syn, hørelse, adfærd og intellekt. Intellekt er den dimension, som den største andel har funktionsnedsættelser totalt set (53,6 %). Der er dog udelukkende tale om små funktionsnedsættelser, og det store antal kan hænge sammen med den måde, spørgsmålene er formuleret på netop denne dimension. Undersøgelsen tyder på, at der er nogle metodemæssige problemer med dimensionen intellekt, og det er desuden problematisk, at målemetoden ikke afdækker problemer omkring læse- og skrivefærdigheder. Ordblindhed vil således sandsynligvis ikke blive opfanget af målingen. De tre dimensioner, som fylder mest blandt de store funktionsnedsættelser, er hørelse, ben og fingre i nævnte rækkefølge. De, der fylder mindst, er syn og adfærd. Det helt store flertal af ansatte med funktionsnedsættelser er ansat i ordinære jobs. Der er markante forskelle på medarbejdersammensætningen angående funktionsnedsættelser mellem ansættelsesområder og personalekategorier. Der er flest med funktionsnedsættelser i Teknik og Miljø samt Børn og Unge, og færrest i Kultur og Borgerservice og i Borgmesterens Afdeling. Og der er markant færre med funktionsnedsættelser blandt akademikerne, men markant flere blandt kontorpersonalet. Fokusgruppeinterviewene viser, at lederne ser en stor værdig i at arbejde med mangfoldighed og handicap. Men det kræver mere ledelse. Der skal skabes plads til særlig opmærksomhed om dette felt, og der eksisterer også en række barrierer. Det kræver også ledelsesressourcer at få problemstillingen italesat blandt medarbejderne på arbejdspladsen. Både ledere og medarbejdere oplever, at der er meget fokus på fleksjob, og der er kun meget få erfaringer med ansættelse af mennesker med handicap i forbindelse med åbne stillingsopslag. Medarbejderne er positive overfor tanken om at arbejde sammen med kolleger med handicap, men de efterlyser klare ledelsesmæssige udmeldinger og konkret handling frem for fine pjecer. Medarbejderne ser også, at der er en række barrierer, som der bør arbejdes med, hvis det skal kunne lade sig gøre. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 2/3 af medarbejderne med handicap oplever, at arbejdsgiver og kolleger tager hensyn i høj eller nogen grad. Knap halvdelen af alle 5

medarbejdere vil helt sikkert gerne arbejde sammen med en kollega med handicap, og 3/4 vil det helt sikkert eller måske. Kun 2 % har dog erfaring med at gøre det, hvilket er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at andelen med funktionsnedsættelser er væsentlig højere. Halvdelen mener, at det afhænger af handicappet, om ansættelse af en person med handicap vil medføre øget belastning for de andre på arbejdspladsen. Der er kun sparsom viden om støtteordninger blandt de ansatte. Det gælder også for gruppen med funktionsnedsættelser. Den støttemulighed, som er mest kendt, er muligheden for tilskud til hjælpemidler eller arbejdspladsindretning. Men selv her er ordningen kun kendt i godt halvdelen af gruppen med store funktionsnedsættelser. Handicaporganisationerne er ikke i besiddelse af viden, som kan give et samlet overblik over gruppens beskæftigelsessituation. Informationerne herfra understøtter dog det almindelige indtryk af, at beskæftigelsesfrekvensen er lav, og at der er en del mennesker med handicap også i Århus, som ikke er i job, men ønsker at komme det. Beskæftigelsesregion Midtjylland har ikke gennemført særskilte analyser på dette område, men henviser til jobcentret og til specialfunktionen i Vejle. Jobcenter Århus foretager ikke registrering på handicap og har derfor ikke data for antallet af beskæftigede og ledige i denne gruppe. Specialfunktionen i Vejle anvender resultaterne fra SFI s undersøgelser i beskrivelsen af den generelle beskæftigelsessituation i handicapgruppen, og har ikke gennemført analyser på lokalt plan. SFI har i 2006 givet et skøn over det uudnyttede arbejdskraftpotentiale blandt mennesker med handicap på landsplan. Omregnet til Århus ville det betyde et arbejdskraftpotentiale i denne gruppe på ca. 2.000 personer. Skønnet er dog behæftet med stor usikkerhed. Interviewene med mennesker med handicap giver det indtryk, at det generelt er svært for handicapgruppen af få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette skyldes forhold i virksomhederne, i det offentlige støttesystem, men også forhold hos den enkelte. Det handler bl.a. om utilstrækkelig selvtillid hos personen med handicap, mangelfuld forståelse hos ledere og kolleger og for stort fokus på handicap frem for kompetencer. Handicapgruppen oplever også, at der i alt for stor grad tænkes i fleksjob, når ledige med handicap skal i beskæftigelse. Desuden efterlyser handicapgruppen flere kompetencer hos jobcentret og mere støtte til den enkelte i jobsøgningsfasen. Fremadrettet anbefales det endvidere at arbejde med rollemodeller og netværk, formidling af gode historier og opbygning af mere viden om relevante støtteordninger. 6

I forhold til Århus Kommune viser interviewene, at handicapgruppen har svært ved at adskille kommunen som system og kommunen som arbejdsplads. Århus Kommune bliver hos mange mennesker med handicap betragtet som det system, de bokser med, når de skal have bevilget hjælpemidler og andet relateret til deres handicap. Derfor har flere i handicapgruppen svært ved at se sig selv som ansatte netop dér. Undersøgelsen blandt arbejdsmarkedsparate ledige, tilmeldt Jobcenter Århus, viser, at ca. 31 % har en funktionsnedsættelse 26,4 % små og 4,4 % store. Når der tages hensyn til den usikkerhed, der kan være om repræsentativiteten, er det et kvalificeret skøn, at der p.t. er mellem 1.500 og 2.000 ledige med små og mellem 200 og 300 ledige med store funktionsnedsættelser. 72 % af de ledige med små og 43 % af de ledige med store funktionsnedsættelser vurderer dog ikke selv, at de har et længerevarende helbredsproblem eller et handicap. De største andele af store funktionsnedsættelser blandt ledige findes på dimensionerne ben og hørelse. Men to andre dimensioner har mere end 25 % store funktionsnedsættelser, nemlig syn og fingre. Det springer især i øjnene, at andelen med synsproblemer er langt større blandt ledige end blandt ansatte. Også blandt de ledige findes den største andel med funktionsnedsættelser på dimensionen intellekt, som vedrører forhold omkring hukommelse mv. Men som nævnt ovenfor kan en del af forklaringen på det store antal være spørgsmålenes udformning. Størstedelen er små funktionsnedsættelser, men i modsætning til resultatet for de ansatte er der her også en mindre del med store funktionsnedsættelser. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og funktionsnedsættelse blandt de ledige. Jo lavere uddannelsesniveau, jo højere andel med funktionsnedsættelser. Denne årsagssammenhæng kan imidlertid vende begge veje. Det kan være udtryk for, at det med en funktionsnedsættelse er sværere at finde job, hvis man ikke har en kompetencegivende uddannelse. SFI s undersøgelser tyder dog også på, at uddannelsesniveauet generelt er lavere for personer med funktionsnedsættelse, og dette forhold kan være en medvirkende årsag til resultatet. Der er ligeledes en klar sammenhæng mellem funktionsnedsættelse og ledighedsperiodens længde. Andelen med funktionsnedsættelser stiger med ledighedslængden og kan måske tages som udtryk for, at det er sværere for disse grupper at finde job. Kun 36 % i gruppen af ledige med store funktionsnedsættelser mener, at jobcentret i høj grad eller nogen grad yder den nødvendige støtte til ledige med handicap. Men antallet af besvarelser er meget lille, så resultatet må tages med forbehold. 7

Også blandt ledige er der meget begrænset viden om indslusnings- og støtteordninger. Det gælder selv ledige med funktionsnedsættelser. Den mest kendte ordning er muligheden for støtte til hjælpemidler og arbejdspladsindretning. Men selv denne ordning er kun kendt af 62 % i gruppen med store funktionsnedsættelser. Rapportens sidste afsnit indeholder nogle tværgående konklusioner og anbefalinger. Hvis der skal opnås mærkbare resultater, vil det kræve en koordineret indsats, som omfatter både kommunen som arbejdsplads, forudsætningerne hos jobansøgere med handicap og den støtte, som jobcentret yder til både virksomheden og handicapgruppen. 8

3: Baggrund og formål Den direkte anledning til ideen om projekt JOBkth var et fællesmøde for medlemmerne af Handicaprådet og Ligestillingsudvalget i Århus Kommune, som blev afholdt den 26. marts 2009. På dette møde var der enighed om, at der var brug for en styrket indsats og øget fokus på handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Der var en oplevelse af, at situationen omkring beskæftigelse af mennesker med handicap i Århus Kommune som virksomhed ikke var tilfredsstillende og en erkendelse af, at der skulle noget ekstra til for at forbedre den. Fællesmødet skulle ses på baggrund af, at problemstillingen flere gange var blevet drøftet i Handicaprådet, og at der i øvrigt er stor opmærksomhed om beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap i disse år både på samfundsplan og lokalt. 3.1: Den samfundsmæssige baggrund Undersøgelser viser, at beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap er væsentlig lavere end for befolkningen som helhed. De seneste undersøgelser fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tyder på, at der er sket en vis stigning i beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap, men selv under højkonjunkturen i årene op til 2009 skete der ikke dramatiske ændringer. Fra 2004 til 2007 steg beskæftigelsesfrekvensen på landsplan for mennesker med handicap fra 46,6 til 50,4, mens beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen som helhed i samme periode steg fra 74,0 til 79,0 1. Forskellen er altså stort set ikke blevet mindre, og SFI s undersøgelse tyder desuden på, at stigningen i beskæftigelsesgraden primært er sket for mennesker med små handicap. Tilknytning til arbejdsmarkedet har kolossal betydning for den enkelte person. Det påvirker så afgørende forhold som identitet, selvudfoldelse og perspektiv i tilværelsen, den materielle levestandard og mulighederne for at indgå i et dagligt fællesskab med andre mennesker. Det må antages, at disse forhold har lige så stor betydning for mennesker med handicap som for andre mennesker. Det er derfor et stort problem, hvis handicap er årsag til eksklusion fra arbejdsmarkedet for mennesker, som ønsker at være i beskæftigelse. På samfundsplan har det stor betydning, at så stor en del af befolkningen som muligt er aktive på arbejdsmarkedet. Pensionsreformen fra 2003 og velfærdsforliget i 2006 er 1 Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2004 og 2008, SFI 2009. 9

eksempler på politiske aftaler, som bl.a. har til formål at skubbe udviklingen i den retning, og Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra 2009 indeholder en række forslag til, hvordan man kan gå endnu videre ad den vej. Der er en forventning om, at den demografiske udvikling i løbet af nogle år vil resultere i, at der bliver mangel på arbejdskraft, og at det kan blive vanskeligt at opretholde det nuværende velfærdsniveau. Mennesker med handicap er en af de grupper, der er fokus på i disse sammenhænge. Udsigten til, at der kan blive mangel på arbejdskraft har også stor betydning for den enkelte virksomhed især på visse områder, bl.a. i den offentlige sektor. Mange virksomheder er derfor optaget af at profilere sig som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække ansøgere fra mange forskellige grupper. Virksomhedserfaringer viser desuden, at der er en række fordele forbundet med at arbejde med mangfoldighed på arbejdspladsen. Interessen for dette felt er blandt virksomhederne stor, hvilket bl.a. afspejles i forbindelse med de årlige uddelinger af netværksprisen og MIA-prisen 2. Endelig har Danmark ratificeret FN s handicapkonvention, og den trådte i kraft den 23. august 2009. Arbejde og beskæftigelse er direkte omtalt i konventionens artikel 27. Der eksisterer allerede en lov om forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet bl.a. på grund af handicap, og det må forventes, at FN-konventionen vil medføre yderligere forpligtelser for det danske samfund. Der er således en række generelle årsager til, at det er relevant at interessere sig for området handicap og beskæftigelse af hensyn til individer, virksomheder og til samfundet. Regeringen har derfor også i to omgange udmeldt strategier for handicap og beskæftigelse i 2004 og senest i april 2009. Strategien fra 2009 indeholder 9 initiativer og sætter fokus på udviklingen hen imod et stadig mere rummeligt arbejdsmarked, hvor det skal være langt lettere at kombinere et liv som handicappet med job. Udgangspunktet er, at personer med handicap er værdifuld arbejdskraft på lige fod med andre. 3.2: Ligestilling og mangfoldighed i Århus Kommune Århus Kommune har gennem længere tid arbejdet med målsætninger om ligestilling og mangfoldighed. På fællesmødet den 26. marts 2009 blev der bl.a. taget afsæt i følgende formuleringer: 2 Priserne uddeles af Institut For Menneskerettigheder og det nationale netværk for virksomhedsledere. 10

Ligestillingsudvalget ønsker, at Århus Kommune er en arbejdsplads, hvor mangfoldighed værdsættes. Medarbejdere i Århus Kommune skal sikres mod direkte, indirekte og institutionel diskrimination, både i forhold til rekruttering, under ansættelse og ved ansættelsesforholdets ophør. (Ligestillingsudvalgets handlingsplan 2006-2009). Århus Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke diskrimineres for ansatte med handicap. (Århus Kommunes handicappolitik, 2008). En mangfoldig og rummelig arbejdsplads. Der skal være plads til alle uanset køn, alder, handicap, fag, etc. (Århus Kommunes fælles personalepolitik). I Århus Kommune er der en bred definition af Ligestillingsudvalgets ansvarsområde. Udvalget har således bl.a. til opgave At undersøge kommunens ligestillingsforhold med hensyn til køn, alder, handicap, fag, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering og national, social eller etnisk oprindelse., at igangsætte en debat herom internt i kommunen og at foreslå foranstaltninger til fremme af ligestillingen. Der er et ønske i Ligestillingsudvalget om at sætte øget fokus på handicapaspektet, da dette indtil nu ikke har fyldt så meget i udvalgets arbejde. Et samarbejde med Handicaprådet er således helt naturligt. 3.3: Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø har lige siden sin oprettelse prioriteret handicapområdet højt i sine drøftelser. Det fremgår af rådets handlingsplan for 2009, at rådet på dette område ønsker at generere mere viden om årsagerne til en lavere beskæftigelsesfrekvens, at denne viden bliver gjort tilgængelig samt, at informationsniveauet om støttemulighederne ved ansættelse af handicappede øges. 3.4: Projektets formål Der er altså et ønske om at styrke indsatsen for beskæftigelse af mennesker med handicap i Århus Kommune som virksomhed. Det kræver et arbejde internt i kommunen, men hvis der skal rekrutteres flere mennesker med handicap, forudsætter det også, at der er et potentiale i denne gruppe. Og endelig har Det Lokale Beskæftigelsesråd efterlyst et bedre overblik på området. På denne baggrund indledte Ankerhus A/S et samarbejde med Århus Kommune og Danske Handicaporganisationer Århus om udformning af en projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd. I ansøgningen argumenteres der med, at der vil være behov for et todelt projektforløb frem til udgangen af 2011, hvis der skal opnås mærkbare resultater på området i Århus Kommune og blandt jobsøgende med handicap. Der blev 11

derfor ansøgt om støtte til et indledende projekt, som primært skulle have et undersøgende og videngenererende fokus. Målene med det samlede projektforløb blev formuleret sådan: At der er sket en stigning i antallet af beskæftigede i Århus Kommune, som har et handicap. At mennesker med handicap er mere tilbøjelige til at søge job i Århus Kommune (bedre forudsætninger, mere afklarede om egne kompetencer, mere positive overfor kommunen som arbejdsplads). At hele organisationen Århus Kommune aktivt understøtter rekruttering og fastholdelse af mennesker med handicap i form af tilgængelighed, aftaler, procedurer, holdninger etc. For at kunne tilrettelægge aktiviteter, der fremmer disse mål i det egentlige projekt, var der brug for et indledende projekt der: Tilvejebringer viden om den nuværende situation (bl.a. antal ansatte med handicap i kommunen og potentialet hos mennesker med handicap i Århus). Tilvejebringer viden om eksisterende barrierer og muligheder. Formulerer realistiske målsætninger for de kommende to år. Afstemmer ønsker og forventninger hos hhv. ledere/beslutningstagere og tillidsfolk i Århus Kommune og handicaporganisationerne. Med udgangspunkt i disse målformuleringer traf Det Lokale Beskæftigelsesråd beslutning om at støtte projektet på sit møde den 15. juni 2009 med følgende supplerende krav til projektet: Projektet skal resultere i en kortlægning af området, som har selvstændig værdi uafhængig af et evt. efterfølgende hovedprojekt. Denne kortlægning skal give en opgørelse/et kvalificeret estimat på, hvor mange borgere med handicap, der findes i Århus Kommune, deres uddannelsesniveau/arbejdskraftpotentiale, ønsker til beskæftigelse samt aktuelle forsørgelsesgrundlag. 12

4: Begreber og metoder Projekt JOBkth skal give viden om nogle faktuelle forhold og belyse centrale holdningsmæssige spørgsmål vedrørende handicap og beskæftigelse både i og udenfor Århus Kommune som virksomhed. Derudover skal projektet tilvejebringe forudsætningerne for, at der kan formuleres et grundlag for et efterfølgende projektforløb, hvor der tages konkrete initiativer. Der er tale om en kompleks problemstilling, hvor der ikke på forhånd eksisterer skræddersyede løsninger, og der er behov for udvikling og afprøvning af nye metoder med henblik på i videst muligt omfang at kunne levere de resultater, som kommunen, handicaporganisationerne og Det Lokale Beskæftigelsesråd har efterlyst. I forbindelse med sådanne processer tager Ankerhus ofte afsæt i den lemniskatiske udviklingsmetode, som er udviklet af den hollandske forsker ph.d. Alexander H. Bos. Grundtanken i den lemniskatiske udviklingsmodel er, at erkendelse og valg er forudsætninger for enhver fremadrettet positiv udvikling. Derfor består processen i at begive sig ud på en erkendelsesvej og en valgvej. Ambitionen i projekt JOBkth er at give et væsentligt bidrag til rejsen på erkendelsesvejen (iagttagne situationer samt årsager og forklaringer). Rejsen på valgvejen skal desuden være påbegyndt (fremtidige mål og principper), hvorimod handlinger og ny praksis først kan forventes i det efterfølgende projekt. For at generere viden om faktuelle forhold samt holdninger af betydning for barrierer og muligheder anvendes en kombination af kvantitative og kvalitative metoder: Spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Århus Kommune med henblik på at tegne et handicapportræt af virksomheden Århus Kommune samt at få data om holdninger til og viden om handicap i kommunen. 13

Fokusgruppeinterviews blandt ledere og ansatte i kommunen for at gå mere i dybden omkring viden og holdninger. Spørgeskemaundersøgelse blandt de lokale handicaporganisationer med henblik på at få overblik over den eksisterende viden om handicapgruppens beskæftigelsessituation. Fokusgruppeinterviews for ansatte og ledige med handicap med henblik på at indsamle viden om handicapgruppens holdninger, ønsker og forventninger. Workshop for de centrale interessenter. Spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsmarkedsparate ledige med henblik på at tegne et handicapportræt af denne gruppe og at indsamle data om gruppens holdninger til og viden om handicap. Nedenfor beskrives, hvordan disse aktiviteter er blevet gennemført, og hvilke metodemæssige overvejelser der er gjort i denne sammenhæng. Men først er det nødvendigt at foretage en afgrænsning af handicapbegrebet. 4.1: Handicapbegrebet Der eksisterer ikke en entydig definition af begrebet handicap, og begrebet er under konstant udvikling 3. SFI, det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har gennem årene gennemført flere store undersøgelser om handicapforhold herunder også om handicap og beskæftigelse. SFI opregner syv forståelser og tre forskellige grundsyn på handicapbegrebet, som baserer sig på henholdsvis oplevelse og relationer, konsekvenserne af handicappet og på handicap som et udtryk for en nedsat funktionalitet i forhold til, hvad man forventes at kunne 4. Grundlæggende kan der sondres mellem definitioner af handicap, som tager udgangspunkt i karakteristika ved det enkelte individ, og definitioner som inddrager forhold i omgivelserne. Historisk set blev handicap forstået som fejl hos det enkelte individ og grupperet efter medicinske diagnoser. Men siden slutningen af 1970 erne er udviklingen både i Danmark og internationalt gået i retning af, at definitionen også skal inddrage omgivelserne. FN s handicapkonvention, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer anvender nu det relationelle handicapbegreb, hvor handicap defineres som: 3 Handicapbegrebet i krydsfelt, Videncenter For Bevægelseshandicap, 2008. 4 Handicap og beskæftigelse 2006: Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet, SFI 2008. For en yderligere uddybning se også Handicap og samfundsdeltagelse, SFI 2008. 14

Funktionsnedsættelse + barriere = handicap Udgangspunktet er altså en nedsat funktionsevne hos den enkelte person, men den enkeltes muligheder for at udfolde sig og leve en tilværelse på lige fod med andre afhænger af, hvordan omgivelserne er indrettet. Jo mere omgivelserne indrettes, så de er tilgængelige for alle, jo mindre er konsekvenserne af en given funktionsnedsættelse. I erkendelse af, at der ikke eksisterer fuld tilgængelighed og lige muligheder på alle områder, findes der desuden i Danmark nogle kompenserende ordninger, som netop har til formål at sætte personer med funktionsnedsættelser i stand til at fungere på trods af disse barrierer. I forhold til beskæftigelse er handicap i denne forståelse en kombination af funktionsnedsættelsen hos den enkelte person og de fysiske, informationsmæssige og holdningsmæssige barrierer, som findes i virksomhederne. Mulighederne for beskæftigelse afhænger desuden også af, om de kompenserende ordninger, som findes, rent faktisk tages i anvendelse. Denne definition indebærer, at en funktionsnedsættelse ikke nødvendigvis medfører et handicap i en given jobsituation, hvis arbejdspladsen er fornuftigt indrettet, ledere og kolleger er velvilligt indstillet, og de nødvendige kompenserende ordninger er taget i brug. Omvendt betyder det også, at beskæftigelsessituationen kan opleves som meget problematisk af en person med selv små funktionsnedsættelser, hvis disse betingelser ikke er opfyldt. Definitionen indebærer også, at en afdækning af problemstillingen omkring handicap og beskæftigelse nødvendigvis må ske i to trin: Først må det afklares, hvem der har funktionsnedsættelser, og dernæst må det undersøges, hvilke barrierer der eksisterer for denne gruppe i forhold til arbejdsmarkedet. Det er denne tilgang SFI anvender i de landsdækkende undersøgelser, og i projekt JOBkth er spørgeskemaerne vedrørende funktionsnedsættelser konstrueret med udgangspunkt i SFI s målemetoder. Årsagen hertil er, at SFI s metoder bygger på mange års solid forskning, og at vurderingen af beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap i Danmark i vid udstrækning bygger på SFI s undersøgelser. Forhåbentlig kan dette metodemæssige udgangspunkt være med til at give de lokale undersøgelsesresultater i projekt JOBkth kvalitet og perspektiv. I det følgende redegøres der for, hvordan måling af funktionsnedsættelser foregår, og hvordan undersøgelsesmetoden i projekt JOBkth adskiller sig fra den fremgangsmåde, der har været anvendt af SFI. 4.2: Måling af funktionsnedsættelser Der findes ikke en registrering af personer med funktionsnedsættelser i Danmark. Man kunne overveje at afgrænse gruppen ud fra medicinske diagnoser, hvis der var oplys- 15

ninger herom. Men dels er det ikke alle medicinske diagnoser, der medfører funktionsnedsættelse, og dels er der mennesker, som har funktionsnedsættelser uden at have en medicinsk diagnose. En anden mulighed kunne være at afgrænse gruppen ud fra oplysninger om, hvem der modtager handicaprelaterede ydelser fra det offentlige i form af økonomisk hjælp, hjælpemidler eller specialrådgivning. Men heller ikke denne vej er farbar, bl.a. fordi der sagtens kan være mennesker med funktionsnedsættelse, som af den ene eller anden grund ikke modtager nogen form for støtte. Den eneste helt sikre metode ville være at foretage en egentlig test af den enkelte person på de funktioner, man er interesseret i at få viden om. Noget sådant er dog naturligvis en praktisk umulighed i større undersøgelser. SFI s måling af funktionsnedsættelser hviler i stedet på selvrapportering, hvor deltagerne i undersøgelsen bliver bedt om at besvare spørgsmål om, hvordan de fungerer i forhold til nogle helt dagligdags situationer på en række dimensioner. Metoden er udviklet i England i forbindelse med en undersøgelse i 1985, hvor en ekspertgruppe også tildelte de enkelte spørgsmål point afhængig af, hvor alvorlig den pågældende funktionsnedsættelse var. I undersøgelsen om handicap og beskæftigelse fra 2006 fokuserer SFI på 7 dimensioner af funktionsnedsættelser: Ben, arme, fingre, syn, hørelse, adfærd og intellekt. For de første 6 dimensioners vedkommende er spørgsmålene konstrueret, så de afspejler forskellige grader af funktionsnedsættelse. Det første spørgsmål i hver dimension afdækker, om personen overhovedet har problemer på det pågældende område. På dimensionen syn lyder dette spørgsmål f.eks.: Har du nogen som helst form for problemer med synet? Hvis du bruger briller/kontaktlinser skal du tænke på, hvordan du ser med disse. Hvis svaret er nej, får man 0 point, og der kommer ikke yderligere spørgsmål om synet. Hvis svaret er ja, fortsætter man til Det næste spørgsmål: Kan du se et vindue, hvis der kommer lys ind af det? Hvis man svarer nej, får man tildelt 24 point og bliver ikke stillet flere spørgsmål om synet. Svarer man ja, lyder næste spørgsmål til 22 point: Kan du se omkredsen af møbler i et rum?. Svarer man nej, får man ikke flere spørgsmål om synet, og svarer man ja, går man videre til næste spørgsmål og så fremdeles. Sidste spørgsmål om synet til 1 point lyder: Er det vanskeligt at læse almindeligt avis-tryk?. Den sidste dimension om intellekt består i modsætning til de andre dimensioner af 11 sideordnede spørgsmål, som hver kan udløse 2 point, hvis man har problemer på det pågældende område. Der er intet indgangsspørgsmål til denne dimension. Svarpersonen opnår på denne måde et antal point på hver af de syv dimensioner (og 0 point hvis der ingen problemer er). Dimensionerne kan give forskelligt maksimumpoint, og de to højeste er henholdsvis 24 for syn og 23 for ben. SFI s undersøgelse viser, at 16

det er meget almindeligt at have funktionsnedsættelser på mere end én dimension, og de når frem til, at det vil være rimeligt at medtage de to mest betydningsfulde dimensioner i konstruktionen af en samlet skala for funktionsnedsættelsens omfang. Det samlede antal point for en person er herefter pointtallet på den mest betydningsfulde dimension + halvdelen af pointtallet på den næstvigtigste dimension. Det medfører altså, at en person med funktionsnedsættelse kan opnå mellem 1 og 35,5 point. Endelig skal det nævnes, at SFI antager, at funktionsnedsættelsens omfang har betydning for de problemer, der vil være i forhold til beskæftigelse. Det er derfor praktisk at kunne sondre mellem små og store funktionsnedsættelser, og SFI vælger at sætte grænsen sådan, at 2/3 har små funktionsnedsættelser, og 1/3 har store. Det indebærer i 2006-undersøgelsen, at pointgrænsen kommer til at ligge på 18,5. Det fremgår af SFI s rapporter, at undersøgelserne vedrørende handicap er blevet gennemført i to tempi: Først gennemføres en screening af en stikprøve blandt hele befolkningen. Ud over nogle baggrundsspørgsmål rummer screeningen et centralt spørgsmål om personens egen vurdering af handicap. Dette spørgsmål lyder: Har du et længerevarende helbredsproblem eller et handicap? I 2006-undersøgelsen stilles yderligere spørgsmålet: Har du problemer med dit helbred på grund af nedslidning fra dit tidligere eller nuværende arbejde? Personer, som svarer ja til et af disse spørgsmål, betegnes af SFI som personer med handicap. Kun denne gruppe går videre til den egentlige handicapundersøgelse, som bl.a. omfatter de ovenfor omtalte spørgsmål om funktionsnedsættelse. Screeningsundersøgelsen blev gennemført som telefoninterview, og handicapundersøgelsen blev gennemført enten ved telefoninterview eller hjemmebesøg. Når den mest omfattende del, handicapundersøgelsen, kun gennemføres for dem, der selv oplever, at de har et længerevarende helbredsproblem eller et handicap, skyldes det ifølge SFI-rapporten ressourcemæssige årsager. Det er naturligvis forståeligt, at det kan være nødvendigt at gå på kompromis af hensyn til ressourceforbruget, men SFI s metode giver under alle omstændigheder nogle problemer: For det første bliver det vanskeligt at opretholde logikken i forhold til den valgte definition af handicap som objektivt konstaterbare (selvrapporterede) funktionsnedsættelser. Den sluse, som screeningsspørgsmålet udgør, bevirker rent logisk, at der godt kan være personer med funktionsnedsættelser, som ikke kommer med i handicapgruppen, fordi de ikke opfatter sig selv som handicappede. Omvendt er der personer, som opfatter sig selv som handicappede, men som ikke har nogen funktionsnedsættelser. Den sidste gruppe bliver gjort til genstand for analyse i SFI s rapport, men den første gruppe er af gode grunde slet ikke med i selve handicapundersøgelsen. 17

Det andet problem er, at helbred og handicap blandes sammen i screeningsspørgsmålet. Selvom der er sammenhænge mellem handicap og helbred, så behøver et helbredsproblem ikke at medføre funktionsnedsættelser, og en person med funktionsnedsættelser behøver ikke at have et længerevarende helbredsproblem. Også dette aspekt giver derfor slør i logikken i forhold til handicapdefinitionen. I projekt JOBkth har vi ønsket at stille spørgsmålene om funktionsnedsættelse til alle - og ikke kun til dem, som selv opfatter, at de har et længerevarende helbredsproblem eller et handicap. Der er således ikke tale om en indledende screening. Det er klart, at dette forhold giver problemer med sammenligneligheden. Vi har dog valgt også at stille spørgsmålet om længerevarende helbredsproblem eller handicap med henblik på i højere grad at kunne sammenligne undersøgelsens resultater med de landsdækkende tal fra SFI. Der er ingen tvivl om, at telefoninterviews og hjemmebesøg har mange positive effekter i relation til besvarelsesprocent og datakvalitet. I projekt JOBkth har vi imidlertid været nødt til at afprøve, om undersøgelser af denne type kunne gennemføres hurtigere og med mindre ressourceforbrug. Undersøgelserne er derfor blevet gennemført webbaseret, og invitationer til deltagelse er udsendt via mail. Denne fremgangsmåde giver nogle klare ressourcemæssige fordele, men den medfører også nogle problemer, jf. nedenfor under de enkelte undersøgelser. Det skal bemærkes, at vi i projekt JOBkth har valgt at bibeholde SFI s pointgrænse mellem små og store funktionsnedsættelser i analyserne og senere i rapporten, selvom fordelingen er helt anderledes i de lokale undersøgelser, jf. Bilag 1, som giver nogle eksempler fra projekt JOBkth på store og små funktionsnedsættelser. Endelig skal det nævnes, at vi har valgt samme rækkefølge som SFI s 2006-undersøgelse i de graduerede spørgsmål vedrørende funktionsnedsættelser. Det indebærer, at spørgsmålet om den mest vidtgående funktionsnedsættelse stilles først under hver dimension. 4.3: Spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Århus Kommune Spørgeskemaet kom til at bestå af tre dele: Baggrundsoplysninger, spørgsmål om funktionsnedsættelse samt spørgsmål om holdninger og viden. Baggrundsspørgsmålene omfattede køn, ansættelsesområde (magistrat), personalegruppe (svarende til kategorierne i kommunens personaleredegørelse), fødselsår, ugentlig arbejdstid samt ansættelsesform (ordinær ansættelse, fleksjob eller andet). Efter drøftelse i Århus Kommunes personalestyregruppe blev det besluttet, at spørgeskemaundersøgelsen skulle udsendes pr. mail til 2.000 ansatte. Personalefunktionen i 18

Borgmesterens Afdeling foretog herefter et tilfældigt udtræk af 2.000 mailadresser blandt de mailadresser på ansatte, som var til rådighed, og disse blev videregivet til Ankerhus til brug for udsendelsen. Der var fra starten opmærksomhed på, at denne fremgangsmåde kunne risikere at give problemer med repræsentativiteten, da adgangen til mail ikke er lige udbredt på alle områder og i alle personalekategorier. Detailgennemgangen af de udleverede mailadresser viste, at der var 14 gengangere, og invitation til deltagelse i undersøgelsen blev derfor udsendt til 1986 personer. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 11. november til 24. november 2009, og der kom i alt 722 besvarelser. Det giver en svarprocent på 36,4. De følgende to tabeller viser den procentvise fordeling på henholdsvis ansættelsesområder og personalegrupper i hele Århus Kommune og i de indkomne svar. Tallene for hele kommunen stammer fra personaleredegørelsen 2008. Ifølge denne er der i alt 22.673 månedslønnede. For at få det totale antal ansatte har vi desuden fået oplyst fra Århus Kommune, at der derudover er ca. 5.000 timelønnede og 1.200 personer ansat i ekstraordinære stillinger (herunder fleksjob). I analyserne i kapitel 5 er det samlede antal ansatte derfor fastsat til 22.673 + 1.200 = 23.873. Tabel 4.1 Personaleredegørelsen Undersøgelsen Ansættelsesområde Absolut Pct. Absolut Pct. Sociale forhold og Beskæftigelse 3.746 16,52 237 33,24 Teknik og Miljø 1.472 6,49 106 14,87 Sundhed og Omsorg 5.498 24,25 119 16,69 Kultur og Borgerservice 755 3,33 45 6,31 Børn og Unge 10.925 48,19 173 24,26 Borgmesterens Afdeling 277 1,22 33 4,63 I alt 22.673 100,00 713 100,00 Tabel 4.2 Personaleredegørelsen Undersøgelsen Personalegruppe Absolut Pct. Absolut Pct. Akademikere 938 4,14 167 23,13 Dagplejere 435 1,92 0 0,00 Ergo- og fysioterapeuter 434 1,91 38 5,26 Husassistenter 278 1,23 1 0,14 Håndværkere 143 0,63 6 0,83 Kontorpersonale 1.841 8,12 191 26,45 Lærere i folkeskolen 2.964 13,07 20 2,77 19

Tabel 4.2 Personaleredegørelsen Undersøgelsen Pædagoger i daginst. 4.096 18,07 43 5,96 Pædagoger i døgninst. 1.042 4,60 29 4,02 Pædagogmedhjælpere 1.537 6,78 1 0,14 Rengøringsassistenter 624 2,75 3 0,42 SOSU-personale 3.663 16,16 37 5,12 Socialrådgivere 810 3,57 86 11,91 Specialarbejdere 538 2,37 14 1,94 Syge- og sundhedsplejersker, basis 568 2,51 33 4,57 Tekniske servicemedarbejdere 342 1,51 22 3,05 Økonomaer mv. 276 1,22 5 0,69 Uoplyst 2.144 9,46 26 3,60 I alt 22.673 100,00 722 100,00 Som det fremgår, er der betydelige skævheder i materialet på de to baggrundsvariabler. Besvarelserne er underrepræsenterede inden for Børn og Unge samt Sundhed og Omsorg, men overrepræsenterede inden for de øvrige ansættelsesområder. Hvad angår personalegrupperne, er besvarelserne stærkt overrepræsenterede inden for akademikere, kontorpersonale og socialrådgivere, mens det især springer i øjnene, at der er for få besvarelser blandt lærere og pædagoger i daginstitutioner og i nogle af de mindre, mere praktisk orienterede personalegrupper. Senere i rapporten fremgår det, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem de to baggrundsvariabler og forhold omkring funktionsnedsættelser. Det er derfor afprøvet, om det ville give et mere retvisende billede af forholdene, hvis der blev anvendt vægtede data med udgangspunkt i de to variable. Det viser sig imidlertid kun at medføre helt marginale forskelle i resultaterne, og det er derfor valgt at anvende uvægtede data i hele analysen. 4.4: Fokusgrupper blandt ledere og ansatte i Århus Kommune Som nævnt skulle formålet med disse fokusgrupper være at få et mere dækkende billede af holdninger og viden på handicapområdet hos ledere og medarbejdere i kommunen. At anvende fokusgrupper åbnede mulighed for at arbejde med deltagernes viden, holdninger meningsdannelse. Interviews i grupper blev endvidere valgt, fordi denne form, som også indebærer dialog mellem deltagerne, er effektiv til at give indtryk af fælles opfattelser på tværs. Interviews i få tværgående grupper kan naturligvis ikke give et dækkende billede af forholdene i virksomheden som helhed, men de kan være med til at rette fokus mod hvilke områder, der er grobund for at arbejde videre med. 20

For at sikre bredde i interviewene ønskede vi oprindelig at gennemføre interviews med to grupper af ledere og to grupper af medarbejdere, som var spredt på magistratsområder samt administrative og mere praktisk orienterede jobfunktioner. Af praktiske grunde lykkedes det dog inden for tidsrammen kun at samle én gruppe medarbejdere og én gruppe ledere. I begge grupper var repræsenteret flere forskellige magistratsområder og jobfunktioner. Fokusgruppeinterviewene har således ikke haft den bredde, som vi oprindelig havde ønsket. Men interviewene havde et særdeles positivt forløb, og der var stor entusiasme hos alle deltagere. Derfor giver disse interviews alligevel mange nyttige input til den videre proces, jf. Kapitel 6. 4.5: Spørgeskemaundersøgelse blandt handicaporganisationerne Spørgeskemaet til de lokale handicaporganisationer skal primært ses i sammenhæng med den del af projekt JOBkth, som vedrører belysning af arbejdskraftpotentialet blandt mennesker med handicap i Århus-området. Vi havde en forhåbning om, at organisationerne lå inde med faktuel viden, som tilsammen kunne give et værdifuldt overblik på dette felt. Det skal her bemærkes, at en sådan inddragelse af handicaporganisationerne i processen rummer nogle problemstillinger i relation til den definition af handicap, som ellers er udgangspunktet i projekt JOBkth. Det er jo ikke nødvendigvis alle mennesker med funktionsnedsættelser, der er medlem af en handicaporganisation. Det kræver måske en forholdsvis høj grad af handicapidentitet, før en person søger optagelse i en sådan organisation. Samtidig har organisationerne meget forskelligartede medlemskriterier, og der er derfor en del medlemmer af handicaporganisationer, som ikke selv har en funktionsnedsættelse. På trods af disse forhold skulle man umiddelbart tro, at handicaporganisationerne kunne være en vigtig kilde til oplysninger også på beskæftigelsesområdet. Spørgeskemaet er medtaget som bilag 2. Det blev udsendt til formændene for 26 organisationer, og der kom svar fra 13. Desværre er situationen den, at organisationerne som hovedregel ikke er i stand til at besvare de stillede spørgsmål. Undersøgelsen har således ikke tilvejebragt det ønskede overblik over den samlede situation, men besvarelserne indgår i beskrivelsen af arbejdskraftpotentialet i kapitel 7. 4.6: Fokusgruppeinterviews blandt mennesker med handicap Formålet med fokusgruppeinterviews af mennesker med handicap var at få større viden om muligheder og barrierer generelt og om synet på Århus Kommune som ar- 21

bejdsplads i denne gruppe. Vi ønskede fra starten at afholde interviews med en gruppe, som var i beskæftigelse, og en anden gruppe bestående af arbejdssøgende. Vi udsendte opfordring til at melde sig som deltager i interviewene gennem Danske Handicaporganisationer i Århus. Opfordringen blev udsendt på den mail-distributionsliste, som normalt anvendes til at sprede information til aktive i organisationerne. Der kom imidlertid kun få tilbagemeldinger på disse opfordringer, og det viste sig især vanskeligt at finde ledige deltagere til interviewene. Også i forhold til handicapgruppen viste det sig desuden at være vanskeligt rent praktisk at finde egnede tidspunkter til afholdelse af interviews inden for den tidshorisont, der var til rådighed. Resultatet blev, at der blev gennemført to interviews med blandede grupper, som bestod af både ledige og personer i beskæftigelse. På trods af problemerne med at samle deltagere og finde egnede tidspunkter blev interviewene meget udbytterige. Også her var der stor entusiasme blandt deltagerne, og der kom nogle klare budskaber frem, som bestemt også kan bruges fremadrettet, jf. Kapitel 7. 4.7: Workshop for centrale interessenter Det blev fra projektets start planlagt at afholde en midtvejsworkshop for de centrale interessenter i projektet: Ligestillingsudvalget, Handicaprådet og Danske Handicaporganisationers forretningsudvalg. Formålet var at formidle de foreløbige resultater fra projektet og at give mulighed for en dialog om forventninger og ønsker til det videre forløb. Workshoppen blev afholdt den 22. oktober 2009. De centrale pointer herfra indgår i perspektivering i kapitel 10, og opsamlingen fra workshoppen er desuden medtaget som bilag 3. 4.8: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledige En spørgeskemaundersøgelse blandt ledige indgik ikke som en del af det oprindelige projektkoncept, og er således ikke omtalt i ansøgningen til Det Lokale Beskæftigelsesråd. I forbindelse med projektplanlægningen blev det imidlertid tydeligt, at det kunne blive meget vanskeligt at give tilfredsstillende svar på spørgsmålene omkring arbejdskraftpotentiale på handicapområdet, hvis det primære grundlag herfor skulle være informationer fra handicaporganisationerne. Vi tog derfor tidligt i processen kontakt til Jobcenter Århus for at undersøge, om en spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsmarkedsparate ledige kunne gennemføres, og det var der en positiv holdning til. I forhold til undersøgelsen blandt handicaporganisationerne er perspektivet her så at sige vendt om. Hos handicaporganisationerne var vi bl.a. interesserede i oplysninger om, hvor stor en del af handicapgruppen der er i beskæftigelse, og hvor stor en del af 22

de ikke beskæftigede der er interesseret i at komme i job. En undersøgelse blandt ledige giver derimod mulighed for at undersøge forhold om funktionsnedsættelse hos en gruppe, der pr. definition er arbejdsmarkedsparate. På den måde kan vi belyse arbejdskraftpotentialet fra to forskellige vinkler. Ligesom skemaet til de ansatte består dette skema af tre dele: Nogle få baggrundsspørgsmål, spørgsmål til måling af funktionsnedsættelse samt nogle få spørgsmål om viden og holdninger. Det blev aftalt, at invitation til deltagelse i undersøgelsen skulle udsendes til alle ledige i matchgruppe 1-3, som jobcentret havde mailadresser på. Når det er valgt kun at lade undersøgelsen omfatte de arbejdsmarkedsparate ledige, skyldes det, at hovedvægten i projekt JOBkth er lagt på at belyse forholdene omkring ordinære jobs. Skemaet blev testet af medarbejdere i jobcentret og blev derefter udsendt til en mindre testgruppe blandt ledige. Dette medførte kun få mindre justeringer, men allerede under testforløbet blev det klart, at undersøgelsen sandsynligvis ville medføre nogle utilfredse reaktioner. Der kom i hvert fald tilbagemeldinger fra nogle få, som enten var fortørnede over, at jobcentret havde videregivet deres mailadresse til et privat firma, eller som ikke forstod meningen med, at de skulle besvare spørgsmål om funktionsnedsættelser, når de nu ingen problemer havde med det. Det blev dog alligevel besluttet at gennemføre undersøgelsen som planlagt, og invitation til deltagelse blev herefter udsendt til i alt 7.223. Der er kommet 1.968 besvarelser, svarende til en besvarelsesprocent på ca. 25. Det må siges at være meget tilfredsstillende i betragtning af undersøgelsens form og indhold og målgruppens sammensætning. Det er svært at afgøre, om besvarelserne er fuldt repræsentative for alle arbejdsmarkedsparate ledige. Man kan forestille sig, at ledige med funktionsnedsættelser vil have et større incitament end andre til at deltage i undersøgelsen, og at denne gruppe derfor er overrepræsenteret. Samtidig kan man også forestille sig, at en del ledige med funktionsnedsættelser har færre ressourcer end gennemsnittet og måske derfor er mindre tilbøjelige til at reagere på henvendelser af denne karakter. En sammenligning med statistiske oplysninger fra jobcentret om køns- og aldersfordeling viser, at der er visse skævheder i materialet på disse baggrundsvariable, jf. tabellerne nedenfor. Der er dog ingen grund til at tro, at disse skævheder har afgørende indflydelse på resultaterne. Tabel 4.3 Undersøgelsen Alle ledige Køn Antal Procent Procent 23