Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Relaterede dokumenter
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Foto: Helle Dahl Schmidt

Fodermøde - kvæg. 11. november 2014

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Foderets fordøjelse og omsætning

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Sidste nyt om ensilering

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Strategi for foderforsyning

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Følg majsens udvikling frem mod høst

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Non-GM-fodring med hestebønner

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Mælkeproduktion uden grovfoder

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen

FASEFODRING MED PROTEIN

Optimér den økologiske foderforsyning

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

KERNEN I KORNOPBEVARING

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Mycoplasma + Husdyr RYK Et mix af projektarbejde og produktudvikling

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Fodermøde, kvæg. 12. november 2015

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Transkript:

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter

Tilgængelig stivelse, % Baggrund 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2... Newbold et al. (2006) 1) Nyere resultater viser, at der går 4-5 måneder efter ensilering, før majsstivelsen er fuldt tilgængelig. 2) Tidligere anbefaling, at majskerner blot skal være anslået for at sikre høj stivelsesfordøjelighed, men i dag fodres på højere foderniveau => højere passagehastighed i vommen. Spørgsmål: Hvilken betydning har ensileringstid og indstilling af kerneknuseren for køernes udnyttelse af stivelsen?

Prolamin-stivelsesmatrix i majskernen (glasagtig stivelse) beskytter mod nedbrydning Ydre skal Kim Spids Uigennemsigtig, blød og melet endosperm Glasagtig endosperm (Prolaminstivelsesmatrix) 3... 3. september 2014

Prøveopsamling og foderkontrol i 11 fynske besætninger - november, januar og maj Prøve af majsensilage 45 pct. af tørstof og 81 pct. af stivelse fra majsensilage Prøve af fuldfoder Gødningsprøver af 8 køer ca. 100 dage e. kælvning 4...

5... Neddeling af foderprøverne efter keglemetoden

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Variation mellem køer i gødningens stivelsesindhold 9 8 7 6 5 November 4 Januar 3 Maj 2 1 0 0 50 100 150 200 250 300 Ko 6...

Ingen sammenhæng mellem stivelse i gødning og produktion på enkelt dyrs niveau Ingen sammenhæng til kg EKM/ko/dag. Ingen sammenhæng til kælvenummer. Ingen sammenhæng mellem stivelses- og tørstofindhold i gødningen. 7...

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Signifikant forskel mellem besætninger, men et relativt lavt niveau 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Besætning November Januar Maj 8...

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Lille, men signifikant fald i gødningens stivelsesindhold over tid 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 November Januar Maj 9...

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stigende stivelse i gødning med stigende tørstofindhold i majsensilage 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 300 320 340 360 380 400 Tørstofindhold 10... November Januar Maj

Tørstofindhold i majsensilage, g/kg Stigende tørstofindhold i majsensilage med længere ensileringstid 450 400 R² = 0,12 350 300 11... 250 0 50 100 150 200 250 300 Ensileringstid, dage November Januar Maj

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stigende stivelse i gødning med stigende stivelse fra majsensilage 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1500 2500 3500 4500 5500 Mængde af stivelse fra majsensilage, g/dag 12... November Januar Maj

Opløseligt råprotein, g/kg råprotein Opløseligt råprotein i majsensilage stiger med ensileringstiden 13... 900 800 700 600 500 400 300 R² = 0,73 0 50 100 150 200 250 300 Ensileringstid, dage November Januar Maj

NH 3 -N, g/kg N NH 3 -N i majsensilage stiger med ensileringstiden 14... 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 R² = 0,68 0 50 100 150 200 250 300 Ensileringstid, dage November Januar Maj

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Svag sammenhæng mellem opløseligt råprotein i majs og stivelse i gødning 4,0 3,0 2,0 1,0 R² = 0,12 0,0 400 500 600 700 800 Opløseligt råprotein, g/kg råprotein 15... November Januar Maj

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Ingen sammenhæng mellem NH 3 -N i majsensilage og stivelse i gødning 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 R² = 0,04 30 40 50 60 70 80 90 NH 3 -N, g/kg N 16... November Januar Maj

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stivelse i gødning i forhold til indstilling af kerneknuseren 4 3 2 1 0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Afstand mellem valser på kerneknuser, mm 17... November Januar Maj

Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stivelse i gødning i forhold til snitlængde 4 3 2 1 0 0 10 20 30 40 Snitlængde, mm 18... November Januar Maj

Foderplan anvendt i scenarieberegninger 19... Fodermiddel Kg tørstof/dag Majsensilage, 36 pct. stivelse 12,0 Kløvergræsensilage 2,0 HP-Pulp 2,5 Hvede 1,2 Rapskage 3,2 Sojaskrå 1,1 Mineraler + urea 0,3 Foderoptagelse i alt 22,3 Stivelse Stivelse i alt, g/dag 5310 Stivelse fra majsensilage, g/dag 4320 Stivelse fra majsensilage, pct. 81

Fordøjelighed i vom, pct. Sammenhæng mellem vomfordøjelighed og total fordøjelighed af stivelse i majsensilage 88 87 86 85 84 83 82 96 97 98 99 Total fordøjelighed, pct. 20... Sutton et al. (2000)

Beregnede fordøjelighedsparametre for majsensilage ud fra stivelsesindhold i gødning Stivelse i gødning Max. Min. NorFor tabel Stivelse i gødning, pct. af tørstof 4,0 0,5 2,9 Fordøjelighed Total, pct. 95,7 99,4 96,9 Vom, pct. 79,6 90,3 89,6 Nedbrydningskarakteristika Ufordøjelig stivelse, g/kg stivelse 52 7 38 Nedbrydningshastighed, pct./time 18 49 45 21...

Beregnet omsætning af stivelse i fordøjelseskanalen vha. NorFor Stivelse i gødning Max. Min. NorFortabel Stivelse i gødning, pct. af tørstof 4,0 0,5 2,9 Stivelse, g/dag Optaget 5310 5310 5310 Fordøjet i vom 4227 4796 4759 Fordøjet i tyndtarm 599 364 289 Fordøjet i tyktarm 256 117 95 Fordøjet i alt 5082 5277 5143 Ufordøjet 228 33 167 22...

Energi- og AAT-forsyning beregnet i NorFor Stivelse i gødning Max. Min. NorFortabel Stivelse i gødning, pct. af tørstof 4,0 0,5 2,9 Energibalance, % 99,4 100,9 100,0 Energi, MJ/dag 151,1 153,3 151,9 AAT til mælk, g/mj 14,5 15,0 15,0 Kr./dag Merpris for at opfylde behov +0,50-0,50 0 23...

Nem metode til at tjekke kerneknusning Fyld en opvaskebalje ¾ med vand Indsaml 4-5 håndfulde repræsentativt materiale af den høstede majs og kom det i vandet Rør let i vandet for at skille kerner og stængler 24...

Nem metode til at tjekke kerneknusning - fortsat Fjern stængler og blade, der nu flyder i vandoverfladen Hæld forsigtigt vandet af baljen, mens kernerne holdes tilbage med hånden eller en si Læg kernerne ud på en plan overflade Vurdér graden af kerneknusning 25...

26... Eksempel på helt utilstrækkelig kerneknusning

27... Shredlage en måde at få både mere struktur og effektiv kerneknusning???

Fordøjelighed af stivelse i majsensilage Stiger med længere ensileringstid Falder med stigende tørstofindhold i majsensilagen Falder ved meget lang snitlængde Effektiv kerneknusning fortsat vigtig, men afstand mellem valser fra 0,5 til 1,5 mm på kerneknuser tilsyneladende ikke afgørende. 28...

Få høj fordøjelighed af stivelsen i majsensilage Lad majsen ensilere i mindst 6-8 uger Undgå tørstofindhold over 35 pct. Finsnit majshelsæd på maks. 9-10 mm Sørg for effektiv kerneknusning, dvs. knuste kerner, afstand mellem valser max. 1,5 mm Tjek kerneknusningen ved høst! 29...