Evaluering af forsøg med omorganisering af dagplejen i to distrikter

Evaluering af forsøg med omorganisering af dagplejen i to distrikter De to forsøgsprojekter med at sammenlægge dagpleje og daginstitution under daginstitutionens ledelse i Brædstrup og Højvang blev igangsat pr. 1. januar 2015. Forsøget er etårigt. Der er derfor foretaget en evaluering, der skal danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt forsøget skal stoppes, forlænges eller gøres til en permanent ordning. Formålet med de to forsøgsprojekter For at imødekomme udfordringen om, at dagplejen oplever et markant fald i efterspørgslen skal kvaliteten fremmes og samtidig skal der sikres en større økonomisk robusthed. Forsøgene i Brædstrup og Højvang er vedtaget af Børne- og Skoleudvalget i april 2014 med følgende formål: Forældre: Mere indflydelse og større fleksibilitet for familierne i forhold til valg af plads, så dagpleje bliver valgt til for det, som er dagplejens styrke, ligesom vuggestue bliver valgt til for det, som vuggestuens styrke. Ledelse: Mere helhedstænkning i det pædagogiske indhold mellem dagpleje, vuggestue og børnehave, så faglige styrker og kompetencer bliver brugt på tværs til gavn for faglighed og kvalitet i dagtilbudsområdet som helhed. Forvaltning: En større robusthed i dagplejen ved svingende efterspørgsel og fødselsårgange. Hovedkonklusioner af evalueringen Evalueringen viser, at kvaliteten af det samlede dagtilbud stiger markant med en sammenlægning af dagpleje, vuggestue og børnehave under daginstitutionens ledelse. Især kvaliteten i dagplejen er steget i kraft af, at dagplejerne har let adgang til både ledelse og til pædagogisk sparring hos det pædagogiske personale i vuggestue og børnehave. Helhedstænkningen viser sig også i vuggestue og børnehave, fordi strukturelle skel er nedbrudt, og pædagogikken kan tage udgangspunkt i barnets behov i tæt dialog med dagplejerne samt forældrenes ønsker og ressourcer. Styrker og kvalitet i dagpleje og vuggestue bliver mere udtalt og kendte for forældre, personale og ledelse, selvom det fortsat kan gøres tydeligere. Men samlet set giver sammenlægningen et løft af dagtilbuddets kvalitet og image i lokalområdet. For børn og forældre skabes der mere sammenhæng i barnets overgang fra dagpleje til børnehave, ligesom gevinsterne for sårbare børn er tydelige, idet strukturelle barrierer er fjernet. Det er nemt at finde sammen om en smidig og god pædagogisk løsning for barnet her og nu, når behovet opstår. Omorganiseringen fremmer dialog og samarbejde samt bidrager til at være fælles om at løfte det pædagogiske arbejde med de samme børn og forældre i hele 0-6 års perioden. En fortsat udfordring er at sikre robustheden i dagplejen, især i Højvang, idet efterspørgslen efter vuggestue er højere end udbuddet. Alle der har deltaget i evalueringen, dvs. repræsentanter for forældrebestyrelser, MED-udvalget, ledelser og de to faglige organisationer, FOA og BUPL, bakker op om forsøget og ønsker, at det skal fortsætte. 1

Pædagogisk helhed Personale, forældre og ledelse fremhæver alle i interviewene, at forsøget medfører en større pædagogisk sammenhæng og helhedstænkning mellem dagpleje, vuggestue og børnehave. En forælder siger: De børn, der skal i børnehave, bliver mere til klar til at komme i børnehave, fordi de vil få en bedre forståelse af, hvad næste trin er. Personale, forældre og ledelse fremhæver i begge distrikter følgende, som giver en mere sammenhængende og pædagogisk helhed: Arbejdet med læreplanstemaer Fælles sprogindsats Pædagogisk sparring om det enkelte barn Læreplanstemaer Forsøget skaber mere systematik og sammenhæng i arbejdet med læreplanstemaer. Læreplanstemaerne planlægges nu sammen, så dagpleje, vuggestue og børnehave arbejdet med det samme tema i samme periode og med samme materiale. Den fælles tilgang til læreplanstemaer er med til at sikre fokus på pædagogisk indhold og mål med aktiviteterne i forhold til børnenes læring, udvikling og trivsel. En ressourcepædagog i Brædstrup giver sparring til alle huse og dagplejere om arbejdet med læreplanstemaerne. En dagplejer siger: Det at læreplanerne er i huset giver mere sammenhæng det går op i en højere enhed. En pædagog supplerer: Fokusord hænger sammen med læreplaner. Der er nye fokusord alt efter tema. Det er fælles planlagt og en fælles procedure for opfølgning. Vores ressourcepædagog for læreplanstemaer tager rundt til alle husene og følger op på, om læreplanstemaerne bliver gennemført og evalueret. I Højvang foregår planlægning og sparring omkring læreplanstemaer med afsæt i gæstestuen, hvor en pædagog er ansat til blandt andet pædagogisk sparring og til at køre fælles læreplanstemaer. Hun siger: Vi kører med fælles læreplanstemaer med samme aktiviteter og materialer. Fx synger vi ved morgensamling de samme sange. Og bruger de samme ordkort i sprogindsatsen. Det skaber genkendelighed med faste og samme rutiner. Og dagplejen siger, det er rart med styring, fordi de nu ved, hvad de skal. Der er fælles idékasser, fx til aktiviteter med sprog eller andre aktivitetsbeskrivelser og et evalueringsskema. Kasserne cirkulerer rundt og hjælper med at strukturere arbejdet med læreplanstemaer. Sprogindsats Fælles sprogindsats styrker sammenhæng og kvaliteten af sprogindsatsen. Dagplejerne i både Højvang og Brædstrup bruger ressourcepædagog/sprogvejleder i husene til sparring, og i Højvang det samme gennem pædagogen i gæstestuen eller gennem ad hoc brug af de andre pædagoger i huset. Den fælles tilgang til sprogindsatsen skaber en faglighed og systematik samt mere pædagogisk kvalitet i arbejdet med børns sproglige udvikling. En dagplejer siger: Vi har fået meget mere læsset på med sprog, som er vildt godt. Det har givet meget, og jeg kan mærke det på børnene, at der sker noget. Sprogindsatsen er blevet bedre, fordi vi har fået ideer fra børnehaven. En pædagog siger: En ressourcepædagog kan træde til og hjælpe med sprog. Det er en kæmpe fordel, at fokusord og Hit med Lyden er startet helt nede i dagplejen. De børn, der går fra dagpleje til børnehave, 2

kender det jo. En dagplejer supplerer: Det har givet mere sammenhæng for børnene, når vi bruger sådan noget i både garderoben, legestuen og hele vejen gennem børnehaven. Det tætte samarbejde er altså med til at forbedre sprogindsatsen. Et eksempel er, at sprogvejlederen har hjulpet nogle dagplejere med at forstå resultater af sprogtesten samt med en efterfølgende handleplan. Pædagogisk sparring om det enkelte barn Sammenlægningen har medført mulighed for langt mere videndeling og pædagogisk sparring om formål med pædagogiske aktiviteter og om en pædagogisk tilgang til de enkelte børn, fx i forhold til børn i samme alder eller sårbare børn. Det betyder, at der kan være mere fokus på det enkelte barns behov koblet med fokus på de fællesskaber, barnet indgår i. En pædagog siger: Vi kender børnene, inden de starter og ved, hvilke hensyn man skal tage til børn i sårbare positioner. Den smidige dialog gør handling lettere i hverdagen, fx konkrete initiativer, pædagogisk sparring eller flytning af et barn. En pædagog siger: Vi handler jo 10 minutter efter, at vi har fået noget at vide. Der er stor opmærksomhed på samarbejdet om barnet fra 0-6 år. Især er det en fordel for sårbare børn. En pædagog siger: Vi kan komme hurtigere i gang med en tidlig indsats. De dagplejere, der har deltaget i interviewene udtrykker alle, at ledelsen og personalet i vuggestue og børnehave lytter og reagerer hurtigt på bekymringer. Overlevering opleves som mere organisk, ligesom mere sammenhængende handleplaner for det enkelte barn hurtigere kan udarbejdes. Der er ikke nogen formelle strukturer, der bremser for videndeling mellem parterne. Forældrenes tryghed ved dagplejen og overgang til børnehave lettes gennem kendskabet til andre børn, personalet, daglige rutiner osv.. Det skaber en bedre overgang og sammenhæng i barnets liv. Faglig styrkelse og brug af kompetencer på tværs Sammenlægningen af dagpleje, vuggestue og børnehave medfører en styrkelse af fagligheden primært for dagplejerne, sekundært for personalet i vuggestue og børnehave. Den pædagogiske sparring, som dagplejerne får på læreplanstemaer, sprogindsats, motorik, pædagogisk tilgang til sårbare børn og til børn i forskellige aldersgrupper, giver en øget viden og mulighed for at forny aktiviteter med mere fokus på børnenes læring, trivsel og udvikling. Både dagplejere og pædagoger udtrykker, at flere dagplejere har været nervøse for sammenlægningen, hvad skulle der ske? Ville de være gode nok? Udsat for mere kontrol? Den generelle holdning er dog, at der er skabt tillid til hinanden som forskellige faggrupper. Den fælles opstart nævnes af næsten alle som et vigtigt afsæt for det gode og trygge samarbejde. På den fælles opstartsdag blev alle involveret i en dialog om den kommende sammenlægning, styrker og ulemper, bekymringer og forskelligheder osv. Dagen har tilsyneladende fungeret som en fælles platform for mere fællesskab og ønske om at ville skabe mere sammenhæng pædagogisk og organisatorisk til gavn for børn og forældre. Det ser ud til at være godt på vej til at lykkes i begge distrikter. Dagplejerne oplever sig taget godt imod og mere som en del af et stærkt fagligt fællesskab. En pædagog siger: Vi er så glade for vores nye kollegaer. Vi er ligeværdige. Og en dagplejer supplerer: Ja, vi har fået så meget mere og nyt, og det er ikke os, der er lagt ind under børnehaven vi er lagt sammen. 3

En anden dagplejer siger: Vi har de kompetencer, vi har brug for og kan spørge hurtigt til råds om udfordringer, fordi kompetencerne er indenfor rækkevidde. Bare ved at åbne en dør. Før tog sådan noget længere tid. Både dagplejere, pædagoger og ledelse nævner, at den faglige sparring er en vigtig forstyrrelse af kultur og vaner, som er med til at kompetenceudvikle og bryde en isolation af den enkelte dagplejer. En dagplejer siger: Jeg er blevet kar over nye kompetencer, man kan hente. Der er flere at kunne trække på, en større viden i spil. Det er kun positivt med flere ressourcer. Jeg får tilføjet nye kompetencer. Jeg lærer noget. Der er dog nogle dagplejere, der er mere skeptiske over at blive kigget på med nye øjne. De er mere forsigtige med at gøre brug af den pædagogiske sparringsmulighed. En tillidsrepræsentant for dagplejerne siger: Vaner fylder rigtig meget. Det er godt at blive forstyrret og udfordret. At blive bedre til at tænke og handle selv som dagplejer. Lave en opgaveløsning selv på baggrund af sparring. Når man føler sig tryg og god nok, så kan de godt arbejde med. Nogle er mere forsigtige med at slippe vaner og egne måder. En pædagog supplerer: Ja, jeg skal være god til at spørge ind, fx hvorfor gør du sådan. Så kan de selv finde løsninger og blive bekræftet i, at de er gode nok og på vej i den rigtige retning. Ved at skabe tillid og tryghed kan jeg være med til at bryde vaner og plejer, så dagplejerne kan lade børnene prøve noget mere og nyt. Den faglige styrkelse og brug af kompetencer på tværs går også fra dagplejere til pædagoger, dog på en anden måde og ikke helt så udtalt. Det antydes dog, at pædagogerne kan få nedbrudt fordomme ved at være i mere direkte dialog, at se styrker i måden den enkelte dagplejer er i tæt kontakt med det enkelte barn og forældre værdien af det nære og tætte miljø. Pædagogerne oplever at blive styrket i handlinger overfor børnene ved at have den direkte dialog og kunne etablere samarbejder tidligere og hurtigere. Sammenlægningen fremmer et fælles ansvar og en forpligtelse til at finde de bedste løsninger ud fra barnets behov. Pædagogernes kompetencer fremmes indirekte ved at være i spil på en ny måde i forhold til dagplejerne. Men nogle pædagoger bemærker, at trækket på ressourcepædagogerne er blevet større. Det kan mærkes, at der går tid og ressourcer fra til dagplejerne. Ledelse og organisering Dagplejerne giver klart udtryk for, at ledelsen er kommet tættere på dem. En dagplejer siger: Dagplejen har kortere vej til ledelsen og en hurtigere dialog. Man bliver imødekommet, og ledelsen er hurtig til at reagere. Det tager tid at finde de bedste veje til kommunikation, men vi øver os og kontakten mellem dagplejere og ledelse er blevet bedre. Flere dagplejere nævner, at alene det forhold, at ledelsen er synlig og hilser på alle, gør, at de føler sig som en del af organisationen og har lettere ved at ringe eller bede om råd. En dagplejer siger: Før så vi aldrig rigtig ledelsen, det gør vi nu. Vi har fået lederen tæt på. Det er dejligt, at lederen er synlig. Nogle pædagoger nævner, at de har oplevet en presset ledelse, der har været svær at få fat på. Den generelle holdning er dog, at de to ledelser klarer det godt, men at der er en grænse for, hvor stor en organisationsudvidelse en ledelse og samlet personalegruppe kan klare, før det går ud over ledelsens mulighed for at være tæt på samt den smidige dialog og brug af kompetencer på tværs. Ledelserne i Højvang og Brædstrup giver udtryk for, at sammenlægningen er en spændende ledelsesopgave, der både har en række udfordringer og gevinster. 4

Udfordringer Ledelsen er blevet udfordret på at have en del flere og nye medarbejdere, som fysisk er spredte og har andre vaner og kulturer. Desuden er der kommet en del flere administrative opgaver som følge af sammenlægningen, herunder udfordringer med andre overenskomster og arbejdstidsaftaler for dagplejerne end for det pædagogiske personale i vuggestue og børnehave. Lederne siger: Overenskomster er helt klart en barriere. Ja, regler og overenskomster er en udfordring og en kultur, der gør, at det kan være svært at tænke dagtilbuddet som en samlet helhed. Personale fra gæstestuen må fx ikke hentes ned i børnehaven, også selvom der ikke er mange børn i gæstestuen og syge personaler i børnehaven. Af andre udfordringer nævnes faglighed: At målsætningen er, at uanset om man har barn i vuggestue eller dagpleje skal de nå så langt som muligt. De faglige mål skal nås alle vegne. Der skal ikke være forskel på, om børnene kommer fra den ene eller anden dagplejer eller vuggestue. Der kan også være en udfordring i, at nogle dagplejere har et dårligt ry eller, at nogle dagplejere står af, fordi de oplever, at der bliver stillet for store krav, eller at nogle dagplejegrupper konkurrerer mod hinanden. Fællesskab og videndeling skal styrkes. Endelig nævnes kommunikation og forskellige systemer hertil som en udfordring, hvor vuggestue og børnehave anvender Daycare og dagplejere endnu anvender Børneintra. Gevinster Begge ledelser fremhæver, at sammenlægningen er en stor gevinst for kvaliteten af det pædagogiske tilbud, og at forældrene vil opleve en større tilfredshed, når de oplever en smidigere organisation og et fagligt dygtigt personale, der kan samarbejde om at finde de bedste løsninger for det enkelte barn. En gevinst er den faglige styrkelse af fx arbejdet med læreplanstemaer og den sproglige indsats. En leder siger: Dagplejerne har traditionelt været enkeltpersoner og ikke så meget en helhed. Vi skal væk fra, at arbejdet med læreplaner er individuelt, men at det er fællesskaber og fælles målsætninger, og at de skal udvikle på praksis sammen. Det tager de rigtig godt imod. Og vi sætter alle de kompetencer i spil, som vi har, fx omkring sprog, hvor vi har fælles forløb. En gevinst er også, at ledelsen er tæt på forældre og den pædagogiske praksis i hele dagtilbuddet. Det giver bedre mulighed for at imødekomme forældrenes ønsker om vuggestue eller dagpleje samt om konkret dagplejer. Matchningen mellem barn, forældre, børnegruppe, børnemiljø og det pædagogiske tilbud bliver bedre og lettere at administrere, når dagpleje og daginstitution ikke længere er organisatoriske siloer. Organisationen bliver mere smidig og handlekraftig, især i forhold til sårbare børn og familier samt overgange. Fx vælger ledelsen i Brædstrup, at dagplejeren er med til småbørnskonferencer sammen med forældrene: Det giver tryghed, fordi det er dagplejeren, der kender barnet og hører de tiltag, der skal til for at støtte op omkring barnet. De er rigtig gode til at være med og glade for det. De har ikke været med i den tidligere organisering. Endvidere er der i Brædstrup etableret et tæt samarbejde med dagtilbudsrådgiver og sundhedsplejerske, som også deltager i småbørnskonference. Den tidlige og forebyggende indsats omkring et barn eller en familie bliver markant forbedret ved, at dagpleje, vuggestue og børnehave har et fælles ansvar for alle børn i distriktet. Ledelsen har arbejdet på at skabe sammenhæng og en rød tråd i det pædagogiske arbejde, som allerede omtalt. Ledelserne har især vægtet fællesskab og fælles fodslag mellem personalegrupperne ved at understøtte behovet for hinandens fagligheder om de fælles børn og åbne døre. Det kræver et 5

vedholdende ledelsesmæssig fokus, men personalerne bliver hele tiden bedre til at søge hinanden. En dagplejer siger: Vi er ikke konkurrenter til hinanden længere. Nu er det ligegyldigt, om det er vuggestue eller dagpleje. Vi står sammen Eksperimenter Ledelserne har iværksat nogle eksperimenter som led i at omorganisere, skabe mere pædagogisk sammenhæng og at øge fleksibilitet for børn og forældre. Fælles læreplaner og sprogindsatser er allerede omtalt. Gæstestue og gæstedagpleje I Højvang er der fra 1. september etableret en gæstestue i Pyramiden. Her er der ansat en pædagog, en pædagogisk assistent og en dagplejer. Det betyder, at børn og forældre altid møder det samme personale og altid afleverer det samme sted, når deres barn skal i gæstedagpleje. Det er blevet en stor succes, fordi der er kendt og trygt, ligesom det er praktisk nemt, fordi gæstestuen er udstyret med alt, hvad børnene skal bruge, fx krybber til at sove i. Både forældre og dagplejere virker rigtig glade for ordningen. For ledelsen er det blevet lettere med en personlig kontakt til forældre og børn samt ad hoc til dagplejerne. I Brædstrup fungerer gæstedagplejen stort set, som den plejer, fordi forældrene har ønsket det sådan samt, at økonomien var en udfordring. Børnene placeres så vidt muligt hos dagplejere, som kender dem i forvejen fra legestuerne. Forældrene ønsker fortsat gæstedagpleje i private hjem i landlige omgivelser. Men dagplejerne kender også husene godt, fordi deres legestue/dagplejerum er placeret i hvert hus, hvor de kommer fast en gang om ugen. Adskillelse af tilsyn og pædagogisk sparring I begge distrikter er det lederen, der gennemfører det formelle tilsyn som et årligt besøg hos den enkelte dagplejer. En leder siger: Jeg skal være retningsgivende i mit tilsyn, og min tilgang er tillids- og udviklingsbaseret på baggrund af, at vi vil noget. Det får jeg god respons på jeg oplever stort medspil. Den pædagogiske sparring og vejledning varetages i Brædstrup dels af ressourcepædagoger, når dagplejerne er i husene, dels af den assisterende leder, der også kommer meget rundt til dagplejerne. I Højvang er den pædagogiske sparring skiftet fra først at blive varetaget det pædagogiske personale i husene, men efter gæstestuens etablering foregår den pædagogiske sparring med afsæt i gæstestuen, hvor især én pædagog også har en opsøgende funktion hos dagplejerne især i forhold til sårbare børn og familier. Andre eksperimenter I Højvang er ledelsen på vej med to nye eksperimenter, et om fælles standard for forældrekontrakt (herunder modtagelse af nye børn), og et om etablering af legestue i eventuelle nye lokaler med heldagslegestue to gange om måneden. I Brædstrup er der iværksat eksperimenter om, at dagplejerne (og andre personalegrupper) deltager i småbørnskonferencer (omtalt ovenfor) samt, at dagplejere uddannes til grønne spejdere i huset Himmelblå. Forældrenes perspektiver og tilfredshed Forældre giver udtryk for, at de ikke oplever den store forskel i hverdagen. I Brædstrup nævner forældrene, at de kender hinanden godt i forvejen ude i de små landsbyer, og at børn i dagplejen i forvejen er godt 6

kendte i husene, fordi legestuerne er placeret der. En forælder siger: Dagplejemødrene virker rigtig glade for det. De er blevet en del af dagtilbud Brædstrup og føler sig mere hjemme i husene. Ledelsen har skullet finde ud af meget, også kulturarbejde og hvem skal være hvor, mister man nogle timer osv. Forældrene virker ikke til at have mærket noget til det ingen har nævnt noget skidt. Der har ingen klager været. En anden forælder i Brædstrup supplerer med: Som forælder kan man ikke mærke den store forskel i hverdagen. Jo, måske lidt med pædagogiske tiltag som fokusord. Det giver helt sikkert større sammenhæng, men som forældre til de helt små, er det væsentlige, om ens barn trives og er trygt. Senere bliver sproget vigtigt, men med et etårigt barn er det vigtigste god kemi, og at man har et trygt og glad barn. Forældrene bakker overordnet op omkring forsøget: Som forælder synes jeg, det er en mega god ide. Dagplejerne synes de er en del af holdet fedt! Der er lige en overgangsperiode, hvor ledelsen skal håndtere 18-19 flere ansatte og deres forhold til børnene og den usikkerhed, de har haft, men når det ebber ud, er det en gevinst for alle. Og overleveringen til børnehave bliver mere organisk for både barn, forældre og personale. Samtidig peger forældrene i Brædstrup på, at det kan fremme valget af enten dagpleje eller vuggestue til barnet, når det er ét samlet tilbud. Det bliver tydeligere, hvad der er godt ved henholdsvis dagpleje og vuggestue. En forælder i Brædstrup siger: Det skal ikke nødvendigvis være det samme der må godt være forskel på de to tilbud. Men fint at der er en rød tråd i de pædagogiske tiltag med ens tilbud til børnene i både dagpleje og vuggestue. I dagplejen er man meget tæt på det enkelte barn hele tiden. Det afgørende nu er, at dagplejerne ikke længere er individuelle satellitter, men hører til og har kolleger og kan byde ind med forskellige ressourcer. I Højvang bakker forældrene også op. En forælder siger: Vi har været med i hele processen. Vi var med fra starten med fælles kommunal opstart sammen med dagplejere, personale fra vuggestue og børnehave, daginstitutionsledere og os forældre. Det var inden, vi gik i gang, og vi snakkede om nogle ting for og imod, fx at et år var for lidt. Men det var rigtig godt. Vi føler, vi er blevet hørt. Hun tilføjer: Der er helt sikkert pædagogiske gevinster i sammenlægningen. Det giver en god rød tråd hele vejen fra dagplejen og op til skolen det er positivt. I begge distrikter ønsker forældrene mere kontakt til forældre fra henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave. Det kan være uformelt eller formelt gennem bestyrelsesarbejdet. Desuden ønskes Daycare indført som fælles kommunikationssystem for både dagpleje, vuggestue og børnehave. Ligesom forældre også ser frem til, at dagplejerne bliver mere synlige som en del af det samlede dagtilbud i distriktet på hjemmesiden, fx med profilbeskrivelser. Forældrene peger på, at det kan fremme valget af dagpleje og et bedre image. Konklusion Kvaliteten i det samlede dagtilbud stiger markant og det i betragtning af, at forsøgsprojektet på evalueringstidspunktet kun har kørt i ¾ år, ligesom der er eksperimenter med fleksible åbningstider, forbesøg i dagplejen osv., der endnu ikke er iværksat. Især kvaliteten i dagplejen er steget, men også kvaliteten i vuggestue og børnehave, fordi strukturelle skel er nedbrudt, og pædagogikken kan tage udgangspunkt i barnets behov samt forældrenes ønsker og ressourcer. For børn og forældre skabes der 7

mere sammenhæng i barnets overgang fra dagpleje til børnehave, ligesom gevinsterne for sårbare børn er tydelige, idet strukturelle barrierer er fjernet. Alle kan samarbejde smidigt og åbent om at finde de bedste pædagogiske løsninger for barnet her og nu, når behovet opstår. Virksomme mekanismer: Ledelse tæt på kort vej til ledelse, formelt og uformelt At blive lyttet til, set, hørt og inddraget imødekommenhed, tillid og tryghed mellem faggrupper At fokus er på kvalitet, pædagogik og samarbejde om børnenes læring, trivsel og udvikling Fælles opstart alle inddraget og lyttet til Udbud og efterspørgsel balancerer i Brædstrup Geografisk afgrænsning af lokalområdet med identifikation for forældrene Gevinster: At blive en del af en pædagogisk helhed ét dagtilbud med fælles ansvar og forpligtelse på at løfte opgaverne sammen Faglig sparring og fælles tilgang, fx om læreplanstemaer, sprog, personlig mestring Fagligt løft af dagplejen, fx at blive forstyrret i vaner, rutiner Sammenhæng pædagogisk og organisatorisk fra 0-6 år og styrket tidlig indsats for sårbare børn Bedre matchning mellem børn, forældre og dagplejer, især i Brædstrup pga. balance i udbud og efterspørgsel på hhv. dagpleje og vuggestue Styrkelse af dagplejens image en del af et fælles 0-6 års dagtilbud Bedre kendskab til styrker hos henholdsvis dagpleje og daginstitution for både forældre og personale nedbrydning af fordomme Organisatorisk smidighed og fleksibilitet Udfordringer: Flere og nye personaler og opgaver for ledelsen ledelsen mere presset Andre overenskomster og regler for dagplejere end for ansatte i daginstitutionen Tilpasning af kapacitet i dagplejen, herunder økonomi Kommunikationssystemer, fx at dagplejen bruger Børneintra og daginstitution bruger DayCare At få alle dagplejere med, så de oplever at blive positivt forstyrret og ikke kontrolleret og overvåget At få synliggjort den faglige gevinst af sammenlægningen også for vuggestue og børnehave At få kommunikeret styrkerne ved henholdsvis dagpleje og vuggestue tydeligere At få balance i udbud og efterspørgsel i Højvang, hvor der er venteliste til vuggestue (bedre matchning) Forbehold: En forælder nævner, at økonomien skal være på plads, så daginstitution ikke kommer til at bøde økonomisk for en dagpleje, der kan være svær at styre. En forælder nævner, at det i en tilpasningsperiode kan opleves sådan, at det pædagogiske personale i daginstitutionen har fået flere opgaver, og derfor går der tid fra børnehavebørn til dagplejebørn. FOA ønsker modellen gjort permanent jo før, jo bedre. FOA formanden udtaler: Horsens Kommune skal være kendt for denne model, fordi den bygger på høj kvalitet i pædagogik og ledelse og har 8

børnene i centrum. FOA ønsker en kontrolleret udvidelse af modellen til andre distrikter baseret på erfaringerne Brædstrup og Højvang. FOA lægger op til lokale løsninger vedrørende regler, der ikke må bremse for gode løsninger, så længe fokus er på kvalitet. BUPL har ingen forbehold og bakker op om systemændringer og bedst mulig anvendelse af ressourcer ud fra barnets perspektiv. BUPL s tilgang er, at et godt børnemiljø udvikles i samarbejde. BUPL formanden udtaler: Hvis FOA og ledelserne vurderer denne model bæredygtig og positiv, så kører vi den vej. Hvad der er det bedste for vores små børn, skal ikke bremses af noget. Samtidig fremhæver BUPL, at det er vigtigt, at forældrene kan få opfyldt deres ønsker. Hvis modellen skal spredes til andre distrikter ønsker BUPL en proces, hvor aktørerne inddrages om udfordringer og styrker. Ingen personaler har ytret nogle særlige forbehold mest velvilje, glæde og begejstring, samt at det ville være spildte kræfter at droppe forsøget nu. For nogle dagplejere tager det længere tid end andre at vænne sig til at være en del af et større fagligt fællesskab. Den generelle oplevelse er dog, at dagplejerne har vundet faglig opkvalificering, nem adgang til ledelsen og kollegial fællesskabsfølelse ved sammenlægningen det sidste fremhæves også af pædagogerne. Ledelserne har ingen forbehold: de går 100 % ind for modellen trods det, at ledelsesopgaven er blevet noget større og langt mere kompleks. Dagtilbudschefen har fokus på ledelsens opgave med væsentlig flere ansatte. Endvidere peger dagtilbudschefen på det forhold, at forsøgene er afprøvet i mellemstore distrikter med en afgrænset geografi, hvilket har vist sig at være vigtige kriterier for en ledelse tæt på praksis, kommunikation, matchning og endelig for sammenhæng og kvalitet i samarbejdet. En udfordring er at få en bedre balance i udbud og forældrenes efterspørgsel af henholdsvis dagpleje og vuggestue, fordi forældrenes tilfredshed og oplevelse af fleksibilitet afhænger af, om udbuddet matcher forældrenes efterspørgsel. Anbefalinger På baggrund af evalueringen og hovedkonklusionen om, at personale, forældre, ledelse og de faglige organisationer enstemmigt vurderer, at forsøgsprojekterne er en succes, der opfylder formålet om at forbedre kvaliteten i dagtilbuddet, anbefales det: At forsøgene med at omorganisere dagplejen i Brædstrup og Højvang, hvor daginstitutionslederen har ledelsesansvaret for dagpleje, vuggestue og børnehave i lokalområdet, gøres permanente med virkning fra 1. januar 2016 At minimum 2-4 nye områder er i gang med at implementere modellen i løbet af 2016 At implementere modellen i lokalområder med en klar geografisk afgrænsning, hvilket vurderes at være bedre egnet til modellen end det centrale Horsens, hvor grænserne mellem bydele er mere flydende At erfaringerne fra forsøgsprojekterne spredes til de nye områder. 9

Antal børn i distriktet 2015 Antal dagplejere Antal huse i daginstitution Antal dagplejerum Antal medarbejdere opdelt på faggrupper i daginstitution Fakta om de to distrikter Brædstrup Højvang 61 dagplejebørn 57 dagplejebørn (1/11) 144 børnehavebørn + 40 165 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn (20/10) vuggestuebørn 15 dagplejere (til de 61 børn) 17 dagplejere 2 dispositionsdagplejere 3 i gæstestue (1 pædagog, 1 2 dagplejere på uddannelse pædagogisk assistent og 1 dagplejer) 2 på uddannelse 3 huse (de 184 børn) 2 huse 3 fordelt med ét dagplejerum i hvert hus 28 pædagoger 3 pædagogmedhjælpere 7 pædagogiske assistenter 1 kostfaglig eneansvarlig 1 ernæringsassistent 2 husassistenter (1 i flexjob på 10 timer) 1 pedel (flexjob 10 timer) 2 i eksternt job Ledelse 2 i alt: 1 daginstitutionsleder og 1 assisterende leder Uddannelsesniveau i 5 dagplejere er pædagogiske dagplejen assistenter og 2 er under uddannelse som sådan 11 uuddannede dagplejere 1 gæstestue i Pyramiden 18 pædagoger 6 pædagogiske assistenter 6 medhjælpere 3 studerende 1 kostfaglig eneansvarlig 1 ernæringsassistent 2 husassistenter (1 ekstern beskæftigelse) 1 pedel (aflønnet af Job Horsens) 1 administrativ medarbejder 1 på uddannelse 2 i alt: 1 daginstitutionsleder og 1 assisterende leder 4 dagplejere er pædagogiske assistenter. 1 er i gang med samme uddannelse. 1 er i gang med meritpædagoguddannelsen Økonomi til forsøget 6.562.320 kr. Afhængigt af antallet af indskrevne børn Særlige Arbejdstid på 48 timer til 4 fuldtidsbørn overenskomstmæssige Gæstetillæg for det 5. barn forhold for dagplejerne Opsparer ½ fridag pr. måned som kompensation for arbejdstiden (6 dage til afspadsering om året) Aftenarrangementer eller møder udløser ½ afspadseringsdag (også ved møde på 1 time) For hver time ud over 3 timer ydes en times afspadsering Senioraftaler, fx ingen gæstebørn (heller ikke selv om faste børn har fri eller ferie) 10

Om evalueringen Evalueringen er gennemført som en kvalitativ evaluering af, hvordan personale fra henholdsvis dagpleje og daginstitution, forældre, ledelse og de faglige organisationer FOA og BUPL oplever og vurderer forsøgets virkninger i forhold til: Pædagogisk helhedstænkning og kvalitet i dagtilbuddet Faglig styrkelse og tværgående anvendelse af kompetencer Et tættere og mere fleksibelt samarbejde Forældrenes valg af dagtilbud med styrker fra både dagpleje og daginstitution Metodisk er der anvendt fokusgruppeinterview af personalet repræsenteret ved MED-udvalget i de to distrikter, forældre repræsenteret ved formandskabet i forældrebestyrelserne i de to distrikter, ledelsen ved de to daginstitutionsledere og dagtilbudschefen samt enkeltinterview af henholdsvis den lokale formand for FOA og den lokale formand for BUPL i Horsens. Fokusgruppeinterviews varede hver en time og enkeltinterviewene en halv time. Notatet bygger på data fra interviewene, og anbefalingerne medtager perspektiver fra de forskellige respondenter, der er overraskende enige i deres ønsker til forsøgsprojekterne fremadrettet. Evalueringen er gennemført i perioden medio oktober til primo november af en evalueringskonsulent i Tværgående Enhed for Læring samt en studentermedhjælper fra Økonomi og Administration. Horsens den 16. november 2015 Karin Villumsen, evalueringskonsulent Tværgående Enhed for Læring, Uddannelse og Arbejdsmarked Horsens Kommune 11