2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011



Relaterede dokumenter
var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

8-1. Forvalningsret Statsforfatningsret 2.2. Ministers til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009

Afslag på indsigt i lægekonsulents navn i Arbejdsskadestyrelsen

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Udtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt

Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012

Sms-korrespondance dokumentbegrebet

Statsforvaltningens brev til en journalist. Din henvendelse vedrørende Region Hovedstaden v/z om aktindsigt

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist

Sagens omstændigheder:

Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven. Ombudsmandens udtalelse. 31.marts 2009

juli Forvaltningsret

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Aktindsigt i borgmesters kalender. Ombudsmandens udtalelse

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende:

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Identifikationskravet i miljøoplysningsloven. 9. maj 2011

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Egen drift-undersøgelse af behandlingen af aktindsigtssager i Formandens Departement

Høringssvar udleveret efter princippet om meroffentlighed

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

Besvarelse af anmodning om aktindsigt afgørelse om undtagelse af oplysninger

Aktindsigt i personalesagsoplysninger i en ikke-personalesag. Meraktindsigt. 21. oktober 2014

HR-staben har behandlet begæringen efter offentlighedslovens 4, stk. 1 og stk. 3 samt 2, stk. 2 og stk. 3, 1. punktum.

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn genoptog sagen i lyset af ombudsmandens høring og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud.

Navn på anmelder omfattet af notatpligten. Undtagelse af navnet fra aktindsigt

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Henvendelse om aktindsigt

Vejledning om svarfrist og sms-service ved ansøgning om dagtilbud. 19. januar 2009

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Ballerup Kommunes afslag på aktindsigt

Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for i lyset af det anførte at overveje ekstrahering fra det interne dokument.

Sagsfremstillingen, som omtales i udtalelsen, gengives ikke. Følgende betegnelser er brugt til at anonymisere sagen:

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

Ekstrahering af oplysninger i internt dokument

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014

DR Bornholm Åkirkebyvej Rønne. Att.: Simon Oxby

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

4-1. Forvaltningsret Sagsbehandlingstid i statsamt

Morsø Kommune Aktindsigt i referat og bilag til lukket punkt på udvalgsmøde. Statsforvaltningens brev til en borger.

Afslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Afslag på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem Skatteministeriet og SKAT til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål.

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.

Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument

Afslag på aktindsigt. Dokumenter udarbejdet til brug for møder mellem ministre. Interne dokumenter. Ekstrahering

Ankestyrelsens brev til Københavns Kommune. Henvendelse om aktindsigt

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

Offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, jf. OFL 10, nr december 2011

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering

Opsigelse af kirkeværge

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger:

26 udvidelser ligner spin

Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3

Afslag fra Statsministeriet på aktindsigt i dokumenter vedrørende ministres brug af sociale medier. Ministerbetjening.

Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

Afslag på aktindsigt i intern i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunens afgørelse er truffet i medfør af offentlighedslovens 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.

Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt

Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde. 27. maj 2016

Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

Sagsbehandlingsfrister ved behandling af anmodninger om aktindsigt

15-1. Forvaltningsret Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Ingen dokumentation for opkrævning eller vejledning i tilbagebetalingssag. Rykkergebyr uberettiget. 20. maj 2010

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Transkript:

2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget. Skatteministeriet havde over for journalisten begrundet afslaget med at ministeriet ikke ved søgning i journalsystemerne havde kunnet finde dokumenter eller oplysninger om rejserne. 17. august 2011 Forvaltningsret: 11241.1 114.3 Under ombudsmandens behandling af sagen lokaliserede Skatteministeriet ni spørgeskemaer om rejserne. Spørgeskemaerne var udfyldt af ansatte og skulle bruges til en undersøgelse i forbindelse med den redegørelse til Folketinget som journalisten havde henvist til i sin anmodning om aktindsigt. Skatteministeriet gjorde i sin udtalelse til ombudsmanden gældende at journalisten ikke kunne få aktindsigt i spørgeskemaerne fordi de var en del af de ansattes personalesager. Ministeriet henviste til offentlighedslovens 2, stk. 2. Ombudsmanden udtalte at spørgeskemaerne efter hans opfattelse var en del af sagen om den generelle undersøgelse til brug for redegørelsen til Folketinget. Ombudsmanden mente derfor ikke at offentlighedslovens 2, stk. 2, kunne begrunde undtagelse fra aktindsigt. Skatteministeriet burde have foretaget en konkret vurdering af om oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt. Desuden kunne den begrundelse Skatteministeriet havde givet journalisten for afslaget på aktindsigt, efter ombudsmandens mening give det ukorrekte indtryk at ministeriet ikke var i besiddelse af dokumenter eller oplysninger om de ni rejser. Ombudsmanden kritiserede derfor at ministeriet havde givet en misvisende begrundelse for afslaget. Ombudsmanden bad ministeriet om at genoptage sagen. (J.nr. 2011-1088-8019)

Ombudsmandens udtalelse Den 26. januar 2011 bad du om aktindsigt i Skatteministeriets dokumenter, bilag, korrespondance og andet materiale vedrørende ni rejser som ansatte hos SKAT havde foretaget. Du henviste til at rejserne var omtalt på s. 16-17 i Redegørelse til Folketinget om undersøgelse af gaver og andre fordele (Redegørelse til Folketinget om undersøgelse af gaver og andre fordele mv., 25. januar 2011, Skatteministeriets j.nr. 2010-151-0003, offentliggjort af Skatteudvalget 2010-11, SAU alm. del Bilag 111). Under pkt. 10 i Skatteministeriets afgørelse af 2. marts 2011 afslog ministeriet aktindsigt i oplysninger om de ni rejser. Afslaget blev begrundet med at udgifterne ikke var afholdt af ministeriet, og at der ved søgning i journal- og rejsesystem ikke fandtes oplysninger registreret om rejserne. I en udtalelse af 11. april 2011 har ministeriet supplerende redegjort for sagen. Ministeriet har i udtalelsen bl.a. redegjort for ni spørgeskemaer. Jeg har haft lejlighed til at gennemgå disse spørgeskemaer, og jeg må ud fra ministeriets udtalelse af 11. april 2011 og dokumenternes indhold gå ud fra at spørgeskemaerne handler om de ni rejser. På den baggrund behandler jeg i det følgende først spørgsmålet om Skatteministeriets afslag på aktindsigt i de ni spørgeskemaer som det er uddybet i ministeriets udtalelse til mig af 11. april 2011. Derefter behandler jeg spørgsmålet om ministeriets begrundelse for afslaget i afgørelsen af 2. marts 2011. Afslag på aktindsigt Skatteministeriet henviser i sin udtalelse til mig af 11. april 2011 til offentlighedslovens 2 som begrundelse for at afslå aktindsigt i de ni spørgeskemaer (lov om offentlighed i forvaltningen, lov nr. 572 af 19. december 1985 som ændret ved bl.a. lov nr. 276 af 13. april 1998). 2, stk. 2, i offentlighedsloven lyder sådan: 2. Stk. 2. Bortset fra bestemmelsen i 6 gælder loven endvidere ikke for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4, stk. 2. De sager der antages at være omfattet af bestemmelsen, er såkaldte almindelige personalesager dvs. sager der oprettes ved en medarbejders tiltræden, og hvor der løbende lægges oplysninger om medarbejderen. Det kan 2/9

f.eks. være oplysninger om løn, tillæg, ferie, erklæringer om tavshedspligt, personalebedømmelse mv. Også sager om særlige forhold som suspension, afskedigelse eller disciplinærforfølgning er omfattet af 2 i offentlighedsloven ligesom f.eks. sager om klager over medarbejderen. Derimod kan offentlighedslovens 2 ikke bruges på generelle personalesager. Jeg henviser til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 468, John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 92 ff, og sagen som gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 2004, s. 114. Skatteministeriet har i sin udtalelse til mig oplyst at ministeriet opfatter spørgeskemaerne som dokumenter der indgår i medarbejdernes personalesager. Det fremgår imidlertid af sagen og af Skatteministeriets udtalelse at spørgeskemaerne er indgået til ministeriet som en del af en større undersøgelse til brug for ministeriets redegørelse til Folketinget af 25. januar 2011. Hensigten med denne undersøgelse var ifølge redegørelsen at klarlægge om der i ministeriet i perioden 1993-2010 herskede en kultur i forbindelse med modtagelse af gaver, deltagelse i arrangementer og afholdelse af tjenesterejser som kunne give anledning til de beskyldninger som en tidligere kontorchef havde fremsat. Jeg henviser til s. 2 i redegørelsen af 25. januar 2011. Jeg må desuden gå ud fra at det journalnummer der er angivet på redegørelsen, er et selvstændigt journalnummer og at personalesagerne har andre journalnumre. På baggrund af ovenstående mener jeg at den generelle undersøgelse til brug for redegørelsen til Folketinget må regnes som en selvstændig sag. Endvidere er det min opfattelse at udarbejdelsen af spørgeskemaerne ikke indgik i en undersøgelse rettet mod de enkelte medarbejderes udøvelse af deres opgaver, men at skemaerne blev udsendt til brug for ministeriets interne undersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen til Folketinget. Jeg henviser i den forbindelse til at Skatteministeriets departementschef i en e-mail af 23. april 2010 til alle der var omfattet af undersøgelsen, skrev følgende: I tirsdags sendte jeg spørgerammen ud til brug for redegørelsen til Folketinget om gaver og andre fordele til personer i Skatteministeriet. Der har som et meget naturligt led været en efterfølgende debat om spørgerammen, den videre proces og omfanget af offentliggørelsen af redegørelsen og dens underliggende bilag. Først og fremmest vil jeg dog gerne melde klart ud, at formålet med redegørelsen er, at der sker en kollektiv afdækning af, hvorledes de faktiske forhold har været i Skatteministeriet med hensyn til at modtage gaver og andre for- 3/9

dele mv. fra 1993 og frem. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i ledelsen ikke på nogen måde ønsker at hænge enkeltpersoner ud. Som jeg redegjorde for på mødet, er vores udgangspunkt, at vi står os bedst ved at fortælle mest muligt om, hvordan vi har opført os. På den baggrund mener jeg at spørgeskemaerne skulle regnes som en del af sagen om Skatteministeriets interne udredningsarbejde i offentlighedslovens forstand. Den omstændighed at spørgeskemaerne eventuelt måtte være indjournaliseret på de enkelte medarbejderes personalesager, kan ikke i sig selv føre til at de bliver omfattet af offentlighedslovens 2, stk. 2. Jeg henviser til at det ved vurderingen af om et dokument hører til en given sag i offentlighedslovens forstand, ikke i sig selv er afgørende hvordan dokumentet er journaliseret. Spørgsmålet er nærmere omtalt i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 476. Jeg mener derfor ikke at Skatteministeriet var berettiget til i medfør af offentlighedslovens 2 at afslå aktindsigt i de ni spørgeskemaer om de rejser som ansatte hos SKAT havde foretaget. Jeg har gjort Skatteministeriet bekendt med min opfattelse og henstillet til ministeriet at genoptage behandlingen af din sag og inddrage det jeg har anført i min udtalelse. Jeg har ikke taget stilling til om undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens kapitel 3 kan anvendes i sagen. Skatteministeriets begrundelse I sin afgørelse af 2. marts 2011 skrev Skatteministeriet bl.a. sådan: Vedrørende anmodning om aktindsigt i dokumenter, bilag, korrespondance og andet materiale vedr. de 9 rejser, betalt af private aktører, som ansatte i Skatteministeriet/SKAT deltog i for perioden 1996-2008 jf. Skatteministeriets Redegørelse til Folketinget kan vi oplyse, at udgifter ikke er afholdt af Skatteministeriet og at ved søgning i vores journal- og rejsesystem findes der ingen oplysninger registreret om ovennævnte rejser. Forvaltningsloven indeholder i kapitel 6 ( 22-24) bestemmelser om begrundelsespligten og begrundelsens indhold (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007). Lovens 22 og 24 lyder i uddrag sådan: 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 4/9

24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. En begrundelse for en forvaltningsafgørelse skal fremtræde som en forklaring på hvorfor afgørelsen har fået det indhold den har. Se bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (2001), 3. udgave, s. 442. Jeg må gå ud fra at Skatteministeriet på afgørelsestidspunktet både var i besiddelse af de ni spørgeskemaer med oplysninger om de ni rejser du beskrev i din e-mail af 26. januar 2011, og var bekendt med at skemaerne befandt sig i ministeriet. Ministeriets begrundelse for afslaget af 2. marts 2011 er efter min mening egnet til at give det ukorrekte indtryk at ministeriet ikke var i besiddelse af dokumenter med oplysninger om de ni rejser du ønskede oplysninger om. Jeg mener det er kritisabelt at ministeriet på den måde gav en misvisende begrundelse. Jeg har gjort Skatteministeriet bekendt med min opfattelse. Jeg foretager mig ikke mere vedrørende ministeriets begrundelse i afgørelsen af 2. marts 2011. Jeg må forstå Skatteministeriets afgørelse og udtalelsen af 11. april 2011 til mig sådan at ministeriet ikke har overvejet om der skulle gives meroffentlighed i din sag efter offentlighedslovens 4, stk. 1, 2. pkt. Da ministeriet endnu ikke har taget stilling til om spørgeskemaerne kan undtages fra aktindsigt efter reglerne i offentlighedslovens kapitel 3, mener jeg imidlertid ikke at jeg bør tage stilling til spørgsmålet om meroffentlighed. Jeg har gjort Skatteministeriet bekendt med min opfattelse og henstillet til ministeriet at genoptage behandlingen af din sag og inddrage det jeg har anført i min udtalelse. Sagsfremstilling 2010-1088-8019 Journalisten A sendte (den 24. januar 2011 og) den 26. januar 2011 e-mails om en aktindsigtsanmodning til Skatteministeriet. Han skrev bl.a.: Hermed anmoder jeg om aktindsigt i dokumenter, bilag, korrespondance og andet materiale vedr. de ni rejser betalt af private aktører, som ansatte i Skatteministeriet og Told/Skat deltog i i perioden 1996-2008, 5/9

og som er nævnt i Redegørelse til Folketinget om undersøgelse af gaver og andre fordele mv. s. 16 og 17. Det drejer sig om rejser til: 1) Norge 2005. 2) Holland 2008. 3) Litauen 1996. 4) Frankrig 2000. 5) Holland 2004. 6) Sverige 2007. 7) Island 2008. 8) Irland 2008. 9) England 2008. Såfremt der har været andre rejser betalt af private aktører, som ansatte har deltaget i, ønsker jeg også at få aktindsigt i dokumenter, bilag, korrespondance og andet materiale i disse sager. Skatteministeriet traf afgørelse i sagen den 3. marts 2011. I afgørelsen står bl.a. sådan: Afgørelse af anmodning om aktindsigt Du har ved e-mails af 24. og 26. januar 2011 bedt om aktindsigt i følgende: 10. Dokumenter, bilag, korrespondance og andet materiale vedr. de 9 rejser, betalt af private aktører, som ansatte i Skatteministeriet/SKAT deltog i for perioden 1996-2008 jf. Skatteministeriets Redegørelse til Folketinget. Ad pkt. 10, j.nr. 11-023809 Vedrørende anmodning om aktindsigt i dokumenter, bilag, korrespondance og andet materiale vedr. de 9 rejser, betalt af private aktører, som ansatte i Skatteministeriet/SKAT deltog i for perioden 1996-2008 jf. Skatteministeriets Redegørelse til Folketinget kan vi oplyse, at udgifter ikke er afholdt af Skatteministeriet og at ved søgning i vores journal- og rejsesystem findes der ingen oplysninger registreret om ovennævnte rejser. 6/9

Klagevejledning: Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. A klagede til mig i en e-mail af 3. marts 2011. I klagen skrev han bl.a.: Hermed beder jeg ombudsmanden om at undersøge, om det virkelig kan have sin rigtighed, at Skatteministeriet ikke ligger inde med ét eneste bilag vedr. ni tilfælde, hvor skattechefer har været på rejser i udlandet betalt af andre end Skatteministeriet. Sagerne er nævnt i Skatteministeriets Redegørelse til Folketinget om undersøgelse af gaver og andre fordele mv. af 25. januar 2011 s. 16-17. Jeg har anmodet om aktindsigt i materialet, men Skatteministeriet har den 2. marts 2011 oplyst, at ved søgning i vores journal- og rejsesystem findes der ingen oplysninger registreret om ovennævnte rejser se eventuelt afsnittet Ad pkt. 10, j.nr. 11-023809 i vedhæftede brev fra Skatteministeriet. På baggrund af A s klage bad jeg i brev af 7. marts 2011 Skatteministeriet om en udtalelse og om at låne mig sagens akter. Skatteministeriet svarede mig i brev af 11. april 2011. I ministeriets brev står bl.a.: Skatteministeriets udtalelse Klagens indhold (A) spørger i sin klage, om det virkelig kan have sin rigtighed, at Skatteministeriet ikke ligger inde med ét eneste bilag vedrørende ni tilfælde, hvor skattechefer har været på rejse i udlandet betalt af andre end Skatteministeriet. Skatteministeriets bemærkninger Det kan indledningsvis oplyses, at der ikke i Skatteministeriets rejseafregningssystem findes dokumenter mv., der indeholder oplysninger om de 9 rejser, betalt af private aktører, som ansatte i Skatteministeriet/ SKAT har foretaget, da udgifterne til rejserne ikke har været afholdt af Skatteministeriet. Det kan endvidere oplyses, at de udfyldte spørgeskemaer, som de 367 nuværende såvel som tidligere chefer har afgivet til brug for Skatteministeriets redegørelse til Folketinget om undersøgelse af gaver og andre fordele mv. af 25. januar 2011, hver især alene indeholder oplysninger, der indgår i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold. 7/9

Skatteministeriet opfatter således det enkelte udfyldte spørgeskema som et dokument, der indgår i den pågældende chefs personalesag. De afgivne svar er derfor omfattet af offentlighedslovens 2, stk. 2, hvorefter loven som udgangspunkt ikke gælder for sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold. Dette gælder efter Skatteministeriets opfattelse også, selvom svarene fra de 367 chefer ikke er samlet ind enkeltvis og uafhængigt af hinanden, men i det foreliggende tilfælde er indgået som en del af en større undersøgelse til brug for Skatteministeriets redegørelse til Folketinget. Det beror på, at formålet med redegørelsen alene har været at udarbejde en samlet fremstilling af de svar, der ved undersøgelsen er fremkommet om de pågældende chefers modtagelse af gaver og andre fordele. Den kollektive afdækningsproces af tjenstlige forhold betyder derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at de enkelte chefer kan fratages den beskyttelse, der ligger i offentlighedslovens 2, stk. 2. Det kan oplyses, at de indkomne svar, som ligger til grund for Redegørelsen, alene indeholder oplysninger om gaver og andre fordele, som chefer i Skatteministeriet har modtaget. Der findes derfor ikke i de indkomne svar oplysninger om tjenesterejser mv., som i henhold til offentlighedslovens 2, stk. 3, er omfattet af retten til aktindsigt. Afslutningsvis kan det oplyses, at det er Skatteministeriets opfattelse, at bestemmelsen i offentlighedslovens 2, stk. 2 skal fortolkes restriktivt, således at der alene kan gives aktindsigt i oplysninger om de forhold, som positivt er opregnet som omfattet af loven, det vil sige i den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser, jf. offentlighedsloven 2, stk. 3, 1. pkt., samt aktindsigt i oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel og derover for så vidt angår ansatte i chefstillinger, jf. offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt. Efter anmodning vedlægges følgende akter Akterne i aktindsigtssagen: Anmodning om aktindsigt rejser betalt af private aktører af 26. januar 2011. Afgørelse af anmodning om aktindsigt af 2. marts 2011. Akterne i sagen om ministeriets redegørelse af 25. januar 2011: Redegørelse til Folketinget om undersøgelse af gaver og andre fordele mv. af 25. januar 2011. 8/9

9 svarskemaer fra chefer vedrørende de omtalte rejser betalt af private aktører. Jeg sendte den 19. april 2011 en kopi til A af Skatteministeriets udtalelse og bad om hans eventuelle bemærkninger til udtalelsen inden fire uger. Den 27. maj 2011 skrev jeg til A at jeg nu da jeg ikke havde modtaget nogen bemærkninger fra ham ville forsøge at behandle sagen på grundlag af akterne i sagen. 9/9